Sådan så den tidligste af Rhododendronerne ud, da jeg rejste på pinseferie.

Og sådan ser den ud i dag! Det er den, der sommetider får frost, fordi den er tidlig, men det tror jeg ikke, der er risiko for nu.

Utroligt smuk!

Første gang, Diki var med på den tur, som Whisky altid var så glad for, så det var spændende, om Diki nu kunne opføre sig ordentligt!

Om han kunne? Fra første øjeblik var han bare glad for at være der. Han fik en lang snor på, så kunne han bevæge sig nogenlunde frit fra terrassen og ud på naturgrunden, hvor der var mange spændende dufte fra rådyr og masser af fugle, og det affandt han sig fuldstændig med, gik roligt omkring, kom ind på terrassen til os, hvor vi sad i det skønne vejr – han var helt eksemplarisk! Så han blev hurtigt påskønnet af kusinerne, og bare han var med os, når vi gik i byen eller derhjemme, så var han stille og roligt.

Og vi hyggede os, som vi plejer, fik dejlig mad, gik shoppetur på den meget livlige handels-gade i byen, jeg fik også denne gang købt lidt tøj og et par gode Ecco-travesko i en praktisk grå farve til hunde-lufteture, til ½ pris. De er gode til tilbud!

Vi skulle selvfølgelig også se, om det var det sædvanlige “gas”, at DK var storfavorit til Melodi Grand Prix, og det blev unægtelig spændende og flot med den 1. plads, men hun synger også godt og er en sød, naturlig pige, og det er da en ørehænger, så det ku’ vi godt være stolte af!

Og så var der bestilt bord til Pinsedags aften på Ho Kro – Gourmet på Vestjysk - hold da helt op, hvor er det skøn mad, man får der! Kusinernes veninde, som også er patchwork-nørd var også med, det var en meget hyggelig aften, og Diki sov sødt i bilen med vinduerne lidt åbne, havluften var ikke lummer på det tidspunkt, så det var forsvarligt.

Det er en bold, jeg har syet!

Den er syet til Sherpa, som er Diki’s “onkel”, en 12 år gammel Tibetansk Terrier, som er frisk og glad, bortset fra, at han er blevet næsten blind. Han elsker at spille bold, men det kniber med at finde bolden, når han har skudt den ind mellem buskene i haven. Så jeg ville prøve at lave en slags “blinde-bold” til Sherpa, ligesom de bolde, jeg syede til Diki og hans søskende for ca 1 år siden, før de flyttede hjemmefra. Diki har stadig sin, og den fungerer udmærket med en bjælde indeni.

Sherpas bold er større, 5-kanterne måler 5 cm langs en lige kant, og bolden er 22 cm i diameter.

5-kanterne blev syet sammen i 2 halvdele – “skåle”, som så blev syet sammen, bortset fra de 2 sidste sømme, så jeg havde noget at vende den igennem. Der er strøget veledon på bagsiden af 5-kanterne, så den kan holde faconen.

Bolden blev først foret med stykker af pladevat, de 4 bjælder blev pakket ind i bobleplast..

..og bolden blev stoppet godt med stykker af pladevat, hvor der blev lavet et hulrum til bjælderne. Men der fik jeg et problem, for vattet kvalte næsten lyden af bjælderne, så det endte med, at jeg lagde posen med bjælder indeni en toiletrulle (tom!) og placerede den yderligt, med bare et enkelt stykke vat over, så man ikke kan mærke den udefra og bide hul ind til bjælderne (håber jeg).

Så nu skal bolden sendes til Sherpa, det er spændnénde, om det fungerer?

Det er så smukt, når mælkebøtterne står i fuld blomst – de er lidt senere i år, men det er vel alting.

Kan du få øje på den lillebitte sorte prik for enden af stien? Det er Diki..

…der tager sig en ordentlig tur i store omgange, “langt væk” og..

..tæt på – han elsker at få lov til at “flyve” af sted på engen.

“Her er jeg tilbage”

Han vil også gerne bade = soppe og fange pinde, endnu ikke så langt ude, at han svømmer.

Det er så smukt!

Så jeg havde en aftale med Ole, som renoverede mine tagrender for 2 år siden til “UG med X og slange”, som vi sagde i gamle dage! Ole skulle se på, hvad det var, og han havde også en teori om, at det var inddækningen (tror jeg nok, det hedder) ved skråvinduet, der skulle repareres. Men Ole har travlt, så der gik et stykke tid, og det har jo heller ikke regnet så meget i dette forår. Men for et par uger siden blev der vådt på køkkenbordet igen, og så vidste jeg jo godt, hvad der skete, det dryppede også ned fra skabshylderne, og det var pjaskvådt ovenpå skabet, så jeg fik lagt nogle håndklæder til at suge og sat nogle baljer derop. Jeg har meget svært ved at kravle på stiger, og jeg turde ikke kravle op på køkkenbordet – hvad nu hvis jeg falder ned, er der ingen, der opdager det!

Og så ringede jeg og mindede Ole om vores aftale.

Men jeg så ikke noget til Ole, så i går, da det trak sammen til den voldsomste tordenbyge, vi har haft her i meget lang tid, gik der panik i mig, men jeg kunne ikke ringe Ole op. Jeg var ude på terrassen og kigge (før det begyndte at regne), og nu lå der smulder fra tagstenene! Av, av, hvad skete der lige der?

Så op med håndklæder og baljer inden det begyndte, så håbede jeg, det var nok – hold da helt op, hvor det regnede! Men der kom ikke noget vand i køkkenet, så det var nok fra et andet verdenshjørne, regnen stod på.

I formiddags ringede Ole, han kunne se, jeg havde ringet, og jeg fortalte ham, hvordan jeg havde været i panik!

“Fik du vand ind?” Nej det gjorde jeg ikke. “Fint - så holdt det – vi var der i mandags, det er ordnet, og det var ganske rigtigt i den ene side af vinduet, at inddækningen var i stykker.”

Jeg fortalte ham om telgstens-smulerne – “Ja, det så vi godt, der er gået lidt af en af teglstenene i den anden side, men indenunder er det helt fint!”

“Så nu er det da afprøvet!” sagde Ole, og så grinede han højt! Ja, det må man sige: når det kunne holde til den flod af regn, så er det i orden. Han havde bare ikke fået ringet til mig, og jeg må have været ude at gå.

Det lyder ikke skræmmende, selv om jeg nu ikke længere kan sige “jeg fejler aldrig noget!”, som jeg plejer at “prale” af.

Og så skal jeg iøvrigt være meget opmærksom på et evt. nyt galdestensanfald og SKAL søge læge straks, hvis jeg får smerter eller m/u feber.

Og ingen spiritus! Højst en genstand pr dag. Det er i hvert fald det mindste problem, jeg drikker stort set aldrig, højst et glas rødvin i godt selskab, og det må jeg godt.

Den første Rhododendron er lige på spring, jeg tror, den springer ud i dag, og forhåbentlig undgår den frost nu.

Jeg elsker de flotte kugleaurikler. Søren havde mange forskellige aurikler, og han formerede og forærede væk. Men det er ikke alle, der overlever den nye ejer af haven! Havemanden, som jeg ikke kan undvære, pusler ikke på samme måde om småtingene som Søren, der sværgede til “Klør 5″ ! Anemoner i mange forskellige farver er også hans værk, og de breder sig hyggeligt!

 Som her de sart lyslilla med store hoveder, lysegule og hvide..

..med de dejlige gammeldags aurikler, som var min Svigermors yndlingsaurikler.

Nu står det ned i tove, og det lyner og tordner.

Påskelilje-”hækken” har stået lige så flot, som den plejer:

Og jeg fryder mig hver eneste dag over alle de smukke liljer, som Søren plantede for mange år siden og tog op og delte mange gange, så det blev til denne imponerende “allé”. Jeg har også plukket af dem, også til svigerdatteren, da jeg tog derned sidste  weekend, men de holder ikke mange timer inden døre nu, så dem lod jeg stå, så må vi se, hvor meget, der er tilbage efter uvejret!