Selvfølgelig blev hun glad for sit Hap-shawl / ½ Kongerige i lækkert håndfarvet pink merino Dream in Color! Og der klæder hende, tænk at se så godt ud, når man fylder 75 lige om lidt! Hendes familie og jeg fejrede hende i går med en dejlig middag, og vi ses igen til brunch i dag, som er den rigtige fødselsdag OG min ældste søns!
Jeg elsker det sjal, og i løbet af et øjeblik bemærkede veninden også, hvor varmt, det er, selv om det er så let.
Stort til lykke med fødselsdagen, Helle!
Nej, det er ikke til mig selv, det er en gave til nevø-konen, som bliver 50 år i dag! Til lykke, Anne Mette!
Men Christina ville gerne fotografere det på mig, og da jeg desværre har været nødt til at sige nej tak til den 50 års fødselsdag, har jeg ikke modtageren som model – jeg håber, jeg får et billede!
Det er laaangt – ca. 175 cm, strikket i “Arabella” fra Schackenmayr, et sammen bundet garn af flere forskellige garner, med og uden “pels”, sølvtråd mm + et nøgle LANG sølvfarvet båndgarn.
Nu er her lidt stille igen, efter at børnenes forældre hentede dem i går. De holder Christinas børnefødselsdag i dag og faderens i morgen, så jeg ser dem snart igen. Whisky savner dem i samme øjeblik, de er ude af døren!
Christina nåede et godt stykke på sin strikkede taske, der skal valkes, når den blir færdig. Jeg er spændt på at se den i morgen, men hun har nok ikke nået at strikke, når hun skal have gæster.
Det var måske ikke det bedste vejr til at køre fra Midtjylland til Faxe i går! Men sådan et par “friske piger ” som 2 x Hanne (eller Hannerne, som nogen kalder os!) giver ikke så let op, så vi drog af sted i den meget årle morgen og var faktisk kun 2½ time om at køre derover, og vejen var fin – på det tidspunkt. Det var lidt værre, da vi skulle hjem igen sidst på eftermiddagen i sne og slud meget af vejen, men det gik fint. Jeg indrømmer, jeg er glad for, at jeg ikke skulle være chauffør. Men det klarer HANNE flot!
Så flot så den butik ud, som hun satte op på Æblehaven, med god hjælp fra patchworkholdets damer.
Alt det havde vi i bilen!!!
Indtil kl 12 – så kom der kunder:
Hold da op, der kom mange! Vejrudsigten havde ikke skræmt dem til at blive hjemme!
Der var også eksempler på tæpper, f.eks. Hannes nemme tæppe både til maskinsyning og til håndsyning med skabeloner.
Og i patchworksystuen holdt jeg workshop..
..i den gamle amerikanske håndsyningsteknik, hvor for- og bagside et færdige i samme arbejdsgang. Den var der mange, der gerne ville prøve.
Det var en meget hyggelig dag, som vi nu har gentaget flere gange.
Færdig!!! På én dag har Christina strikket sig et par pulsvarmere!
Det er bare et rigtig godt projekt for en meget ung strikker, for så kan man se, at man bliver færdig med noget fornuftigt!
Ovenikøbet var Christina ikke tilfreds med sin strikkefasthed ved nr. 2, hun kunne godt se, at det var for løst strikket, så hun syntes, vi skulle trevle det halve op og så strikke det fastere!
Nu er hun vildt begejstret og synes, de er SÅ varme og lækre at have på!
Fakta – pulsvarmere str. 9 år.
En rest uldent strømpegarn, pinde nr 4. Slå 30 masker op og strik 20 retriller (40 pinde ret), luk af, sys sammen på den lange led, et lille stykke holdes åbent til tommelfingrene.
Christina lukkede selv af, mens det var hjælperen (Farmor), der slog op, men nu ville hun lære at slå op, så næste projekt har hun selv slået op til:
Jeg var jo nødt til at finde på noget nyt, for i morgen skal jeg til Faxe, og hun VIL have noget at strikke på. Så nu er noget garn fundet frem, der egner sig til valkning, og der er begyndtpå en taske!
Christina er blevet færdig med sit halstørklæde – se hvor flot! Strikket i Pelsfleece – mål: 16 cm bredt og 170 cm langt, utroligt! Og dejligt blødt og varmt, hun er selv meget glad for det.
Christina fylder 9 år om 1 uge, så det er meget godt gået, synes jeg.
Hun har ikke noget imod at være fotomodel, faktisk poserer hun helt naturligt og uden spor krukkeri – hun kunne godt være rigtig fotomodel efter min mening! Se bare her:
Jeg havde lovet hende, at når hun var helt færdig med tørklædet, ville jeg hjælpe hende i gang med et par pulsvarmere, og hun kunne næsten ikke vente! Hun demonstrerer her, at hun – som Farmor – kan strikke uden at se på strikketøjet!
Og se nu bare – i løbet af et øjeblik er hun godt i gang.
Du kan hjælpe julemærkehjemmene til at vinde PFA Brug Livet Prisen på 125.000,- kr, hvis du afgiver din stemme her: http://fonden.pfa.dk/VisSag.aspx?id=107
Jeg vil gerne opfordre dig til at gå ind og afgive din stemme, det er meget nemt. Husk at du skal bekræfte din stemme ved at kvittere den mail, du får efterfølgende, ellers gælder den ikke. Hvis du ikke kan se den, ligger den måske i din spam-mappe.
Det er en lille ting at gøre, men vil hjælpe julemærkefonden og dermed børnene, hvis de kan vinde prisen!
Nu er “Det halve kongerige”/Hap-sjalet færdigt, vasket og blogget!
Det er virkelig blødt og lækkert, der er en kolosal forskel fra det færdige, men ikke vaskede sjal og så til det, der kommer ud af maskinen efter en 15-graders uldvask.
Jeg er meget taknemmelig for de råd, jeg fik af Lotte (Webstrikker) undervejs, for jeg syntes, jeg havde så meget garn til overs, da jeg var færdig med den brede blonde, at jeg troede, jeg kunne strikke det større, for at udnytte garnet. Men Lotte fortalte mig, at yderblonden sluger meget mere garn, end man forestiller sig – og det passer! Der er kun ganske få meter tilbage, efter at jeg strikkede hestetømmeaflukningen i den lange kant, det giver en flot afslutning.
Feriebørnene har arbejdet for føden i formiddags! De har vundet garn op for mig. De ville gerne! og synes, det er sjovt.
Christian kunne lige få lov at prøve, mens Christina børstede hår!
Jeg fik nogle bundter lækkert “Natural Dye Studio” vundet op.
Som ekstragevinst fik de lov at vinde det meget spændende bundt “Arabella” fra Schackenmayr op, et sjovt effektgarn i sølvfarvet, som jeg vil strikke et flot tørklæde af. Det er virkelig sjovt, og jeg ved lige hvem, der skal have det i fødselsdagsgave! Der er mange forskellige garner bundet sammen, og opskriften følger med i bandarolen.
Garnet er købt her. Jeg tror vi skal derud i eftermiddag, for jeg har bestilt en OTT-lampe for en del af det gavekort, jeg fik til min fødselsdag! Og den er kommet hjem, ved jeg.
Jane, som er “Webstrikker” som jeg, har sendt mig dette billede af “vores” hus i Aasiaat / Egedesminde i Grønland, hvor vi boede de sidste 5 år, vi var i Grønland. Det er underligt at se, at det næsten ser ud, som om det var i går, vi rejste derfra, lige bortset fra den havestue/veranda, der er bygget til i gavlen til højre. Dengang var der kun et lille drivhus og en dejlig lækrog, hvor jeg meget højgravid med vores yngste sad og blev så solbrændt, kun iført et lille “telt”, at mine besøgende på sygehuset efter fødslen undrede sig over, hvordan jeg havde fået den kulør!
Det giver næsten et sug i maven at gense huset! Huset bagved til venstre ser ud til at være det samme som dengang, og nedenfor var der også bundne slædehunde dengang. De blev ikke behandlet godt! Udenfor billedet til venstre var den trappe og sti, som vi gik op ad fra vejen, og hvor børnene kælkede.
Som man kan se, ligger huset højt, og der er en fantastisk udsigt over havnen og fjorden.
Nedenfor soklen og kælderen ligger rørene til “sommervand”, det var nemlig kun, når det var frostfrit, at vi havde rindende vand. Om vinteren blev vandtanken i kælderen fyldt op fra en tankvogn 2-3 gange om ugen, så måtte vi få indholdet til at række, og jeg vidste, hvor mange gange jeg kunne lade vaskemaskine køre!
Det ser ud til, at det stadig er noget mørkt, men der er også mørketid indtil slutningen af januar, hvor man så får det første glimt af solen, og det bliver fejret!
Jane skriver, at huset står tomt, det er en skam, for det er et udmærket hus. Gad vide, om der stadig kun er lokum? Det bestod af en tønde med en kraftig, dobbelt plasticsæk indeni, som blev snøret til og skiftet ud 2-3 gange om ugen af renovationsfolk. Det generede os ikke, vi var jo vant til det. I de 12 år, jeg boede i Grønland, havde jeg kun træk-og-slip i 3 måneder.
Ren nostalgi! Tak, Jane for billedet.
