Jo, det er da ved at blive forår, det er jeg sikker på! Men man kan aldrig vide:

– da Sørens søster blev gift 19. marts (for mange år siden) var det snestorm, og de måtte skovle en sti mellem huset og festlokalet bagved for at bære mad og service frem og tilbage!

– da jeg cyklede hjem fra arbejde fredag den 19. april 1991, sneede det så tæt, at min blå frakke var helt hvid! og jeg tænkte: folk ville tro, jeg var tosset, hvis de vidste, at om nogle timer tager jeg til Endelave på spejdertur og SKAL SOVE I BIVUAK!!! Vi gjorde det, og det var en oplevelse, som vi aldrig glemmer, mine dengang store spejdere på 13-14 år og jeg.

I dag var det bare Whisky og mig, der blev hvide. Vi gik og nød det fine vejr, og jeg tænkte, det er fantastisk, så hurtigt sneen forsvinder – i hvert fald langs stierne, der ligger jo meget i haven herhjemme. Og så pludselig begyndte det at sne, og det tog hurtigt til og piskede og stak i kinderne! Selv Whisky rystede på hovedet og satte farten op for at komme hjem.

Men nu skinner solen igen! Og jeg tror på foråret!