Jeg har flere gange hørt en lille tikkende lyd ved vinduerne, og nu så jeg, hvem det er, der meget ihærdigt forsøger at komme ind!
Det er et halemejsepar! De er simpelthen så yndige, lysegrå og lidt sort og den lange elegante hale. De forsøgte både ved køkkenvinduet og vinduet i køkken/alrummet.
Ikke særligt bange, men selvfølgelig lidt svære at fotografere gennem ruden og imellem orkidéerne..
..og svære at fokusere på, så små de er, så helt skarpe er billederne ikke. Jeg tog mange, og på de fleste var det blade og grene, der var skarpe!
Skarpt eller ej – den er da ikke til at stå for! Den vil tydeligvis gerne ind i varmen, mon den tror, den kan bygge rede her?



