{"id":10653,"date":"2011-05-27T11:55:24","date_gmt":"2011-05-27T09:55:24","guid":{"rendered":"http:\/\/www.syenlap.dk\/?page_id=10653"},"modified":"2021-02-15T23:07:05","modified_gmt":"2021-02-15T21:07:05","slug":"godthab-gronlands-hovedstad-1964-1966","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/www.syenlap.dk\/?page_id=10653","title":{"rendered":"5. afsnit Familieliv i Godth\u00e5b 1966 – 1967"},"content":{"rendered":"

Mit arbejde p\u00e5 K\u00e6mnerkontoret i Godth\u00e5b (Nuuk)<\/strong><\/h2>\n

Det var et meget st\u00f8rre k\u00e6mnerkontor, end det i Narssaq. Og der var pladsproblemer, s\u00e5 selve bogf\u00f8ringsfunktionen, som vi var 3 piger, der udf\u00f8rte, havde til huse i et privat nabohus hos en \u00e6ldre enke, der havde lejet et par v\u00e6relser ud, som blev indrettet lidt interimistisk til kontor. Det bet\u00f8d bl.a. at jeg fik en ordentlig omgang myoser, fordi ruf-bogf\u00f8ringsmaskinerne (store skrivemaskiner med dobbelte valser) stod p\u00e5 almindelige borde, der var for h\u00f8je. Men vi havde i Godth\u00e5b en filial af Skodsborg-sanatoriet, s\u00e5 jeg fik henvisning til varme- og massagebehandling. Fantastisk! Jeg blev pakket ind i opvredne,\u00a0skoldvarme, uldne t\u00e6pper og l\u00e5 med dem, s\u00e5 musklerne blev l\u00f8snet, og s\u00e5 fik jeg massage af en lille spirrevip af en pige, der bare havde s\u00e5dan nogle st\u00e6rke fingre! Jeg gik der 2-3 gange om ugen i temmelig lang tid, for de var h\u00e5rdnakkede, de myoser.<\/p>\n

Men der blev bygget til det egentlige k\u00e6mnerkontor, s\u00e5 der ogs\u00e5 blev plads til os, og s\u00e5 fik vi nogle rigtige kontorborde. Det var nu ellers s\u00e5 hyggeligt, for vores v\u00e6rtinde kunne godt finde p\u00e5 at komme med kaffe og nybagte sm\u00e5kager til os.<\/p>\n

\"Pauline,<\/a><\/p>\n

Hun havde et barnebarn boende, som gik p\u00e5 realskolen, og hun ville gerne tjene lidt penge, s\u00e5 hun blev kivfak hos os, dvs reng\u00f8ringshj\u00e6lp, og vi blev meget gode venner. Senere hjalp vi hende p\u00e5 vej til en uddannelse i Danmark, og nogle \u00e5r senere m\u00f8dte vi hende igen i Egedesminde.<\/p>\n

Jeg skiftede fra bogholderiet til at blive en del af kassefunktionen, og det var et dejligt arbejde sammen med mange gode\u00a0gr\u00f8nlandske og danske\u00a0kolleger. Nogle blev ogs\u00e5 personlige veninder, som kom med i en strikkeklub. Der var ogs\u00e5 en ikke helt ung, enlig dame, der\u00a0havde v\u00e6ret mange \u00e5r i Gr\u00f8nland og som havde adopteret en lille gr\u00f8nlandsk pige, som p\u00e5 det tidspunkt var 5 \u00e5r. I Danmark var det dengang umuligt for enlige at adoptere, men i Gr\u00f8nland kunne det lade sig g\u00f8re, m\u00e5ske p\u00e5 grund af den overv\u00e6ldende m\u00e6ngde af b\u00f8rn.\u00a0Datteren kom sommetider sammen med sin barnepige for at hente sin mor fra arbejde, og hun kendte efterh\u00e5nden os alle. En dag sagde hun til mig: “Sikke en stor mave du har” – ja, jeg var gravid, og jeg kunne se, at moderen bag barnets ryg mimede til mig, at jeg godt m\u00e5tte svare, s\u00e5 jeg svarede, at det var fordi jeg havde et lille barn inde i maven. “Har den t\u00f8j p\u00e5?” spurgte den 5-\u00e5rige, og det snakkede vi s\u00e5 lidt om. N\u00e6ste dag fortalte moderen, at det –\u00a0som hun havde h\u00e5bet –\u00a0gav anledning til en masse sp\u00f8rgsm\u00e5l, da de kom hjem i retning af “har jeg ogs\u00e5 ligget i din mave?” Og det var lige den anledning, moderen havde ledt efter, for – med sommerfugle i maven – at fort\u00e6lle barnet en godt forberedt historie om, hvordan de havde fundet hinanden, da pigen var baby og greb ud efter moderens r\u00f8de negle, og moderen blev s\u00e5 forelsket i den lille, at hun spurgte, om hun godt m\u00e5tte f\u00e5 hende. Hvorp\u00e5 barnet sagde: “N\u00e5, vil du s\u00e5 godt fort\u00e6lle historien om Tornerose nu?” Sv\u00e6rere var det ikke.<\/p>\n

Familie<\/h3>\n

Vi havde bestemt, at vi ikke skulle have b\u00f8rn lige med det samme, og det gik som \u00f8nsket – efter 2 \u00e5rs \u00e6gteskab\u00a0kom vores datter Helle til verden i marts 1966 p\u00e5 Dronning Ingrids Hospital, uden komplikationer, men midt i en voldsom snestorm.<\/p>\n

Da barselorloven kun var p\u00e5\u00a06 uger, og vi dengang hverken betalte skat eller husleje, s\u00e5 vi godt kunne leve for \u00e9n l\u00f8n, var vi enige om, at det var bedst, jeg sagde mit job op og blev hjemmeg\u00e5ende. S\u00e5 jeg sagde op og stoppede med at arbejde 3 uger f\u00f8r f\u00f8dslen. Det blev til 6 \u00e5r som hjemmeg\u00e5ende, hvilket jeg stadig synes var et privilegium!<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Det var en nem graviditet, bortset fra de f\u00f8rste 3 m\u00e5neders kvalme og nogle problemer med min ryg, som aldrig har v\u00e6ret st\u00e6rk. Jeg var s\u00e5 bange for at tage for meget p\u00e5, men den bekymring kunne jeg have sparet mig, for jeg havde ikke ret meget appetit, s\u00e5 jeg vejede mindre efter f\u00f8dslen end min normalv\u00e6gt, og jordemoderen sagde, at hun aldrig f\u00f8r havde set \u00e9n, der kunne passe sit t\u00f8j og lyne en stram nederdel uden besv\u00e6r, n\u00e5r hun skulle have sit eget t\u00f8j p\u00e5 efter f\u00f8dslen. Det var ogs\u00e5 f\u00f8rst i 5. m\u00e5ned, at jeg skiftede til graviditetst\u00f8j. Det kunne jeg ikke k\u00f8be i Godth\u00e5b, men min mor sendte et par kjoler og slacks op til mig, og jeg syede selv et par overdele og en spencer.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jeg n\u00f8d at strikke babyt\u00f8j. F\u00f8r broderede jeg mest – og det gik nu n\u00e6sten i glemmebogen, s\u00e5 jeg har stadig en broderi-UFO fra f\u00f8r jeg blev gravid, der aldrig er blevet f\u00e6rdig!<\/p>\n

F\u00f8dslen\u00a0ramte pr\u00e6cist terminsdatoen, p\u00e5 trods af at jordemoderen til rutinetjek dagen f\u00f8r mente, at der ville g\u00e5 1 uge mere. S\u00e5 S\u00f8ren tog ikke bilen med hjem, som han ellers havde gjort, og han gik i kortklub om aftenen, mens jeg gik tidligt i seng. Men s\u00e5 m\u00e5tte jeg ringe efter ham ved 23-tiden, og hans venner fortalte, at de aldrig havde set ham l\u00f8be s\u00e5 st\u00e6rkt, som da han skulle hen over “Sletten”\u00a0og hente bilen hos sin kollega!<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n
18. marts 1966 Helle – p\u00e5 armen: barselsgave fra S\u00f8ren<\/dl>\n<\/div>\n

Det gik nu rigtig godt. S\u00f8ren var med til f\u00f8dslen, hvilket ikke var almindeligt dengang, s\u00e5 han m\u00e5tte love at g\u00e5 ud, hvis han skulle besvime! Vi var selvf\u00f8lgelig glade for vores lille pige, der blev f\u00f8dt efter bare 4 timer, og jeg var helt “h\u00f8j” bagefter og kunne ikke sove, s\u00e5 jeg\u00a0 brugte resten af natten til at skrive brev til mine for\u00e6ldre for at fort\u00e6lle om oplevelsen.<\/p>\n

Postgangen til omverdenen var s\u00e5 ustabil, at det var helt normalt at sende telegrammer, som om det var breve, bare i et forkortet sprog (n\u00e6sten som sms’er i dag). S\u00e5 S\u00f8ren sendte telegrammer til familierne og fik lyk\u00f8nsknings-ditto tilbage.<\/p>\n

I l\u00f8bet af 3 uger landede der kun 1 helikopter i Godth\u00e5b, nemlig dagen efter f\u00f8dslen, og den medbragte 2 store buketter med nelliker fra familierne i Danmark, det var helt fantastisk, det vakte ligefrem opsigt p\u00e5 hospitalet. Folk, der kom forbi den \u00e5bne d\u00f8r, m\u00e5tte lige ind og se, om det nu ogs\u00e5 var \u00e6gte friske blomster. Og udenfor groede sneen op, s\u00e5 den til sidst n\u00e6sten d\u00e6kkede vinduerne.<\/p>\n

Jeg l\u00e5 p\u00e5 en \u00e1 flere\u00a06-sengsstuer – der blev f\u00f8dt rigtig mange b\u00f8rn i Gr\u00f8nland dengang – b\u00f8rnene l\u00e5 p\u00e5 rad og r\u00e6kke p\u00e5 “b\u00f8rnestuen” og blev b\u00e5ret ind til os hver 4. time, s\u00e5 de kunne blive fodret af! S\u00e5 blev de b\u00e5ret tilbage igen, og vi havde ikke noget at g\u00f8re med at passe dem. Vi m\u00e5tte faktisk overhovedet ikke st\u00e5 ud af sengen og skulle sidde\u00a0p\u00e5 b\u00e6kken, n\u00e5r vi skulle tisse. Aff\u00f8ring skulle vi helst uds\u00e6tte s\u00e5 l\u00e6nge som muligt, for s\u00e5 var vi ikke sterile mere! Og vi blev vasket i sengen med sterilt vand. Man\u00a0skulle<\/strong> f\u00f8de p\u00e5 sygehuset, det var af hygiejniske grunde, for\u00a0det var ikke alle, der havde moderne forhold, og man gjorde ikke forskel.<\/p>\n

Der var en medpatient, der fik barselsdepression og blev lagt p\u00e5 enestue. Og en dag kom jeg vist ogs\u00e5 under mistanke for det samme! For da den unge elev som s\u00e6dvanligt kom med babyen til affodring, pakket ind i dynen, s\u00e5 man kun lige kunne se toppen af baghovedet, sagde jeg til hende, at det ikke var mit barn! Jeg var helt sikker p\u00e5, at det ikke var mit, for Helle var f\u00f8dt med “f\u00f8dselssvulster” =v\u00e6ske under hovedhuden pga tryk under f\u00f8dslen (det forsvinder igen), og dette barns hoved var – utvivlsomt blond, dansk – men helt regelm\u00e6ssigt rundt. Den unge pige s\u00e5 p\u00e5 mig, som om jeg var sk\u00f8r! Men da hun s\u00e5 p\u00e5 b\u00e6ndlet om barnets h\u00e5ndled, m\u00e5tte hun sande, at jeg havde ret. S\u00e5 hurtigt l\u00e6rer man sit barn at kende, det er jo imponerende.<\/p>\n

Morgenen efter f\u00f8dslen, da S\u00f8ren kom p\u00e5 arbejde og fik lyk\u00f8nskninger fra kollegerne, m\u00f8dte chefen en smule senere, og da det gik op for ham, hvad der foregik, vendte han om og gik tilbage til sin kone –\u00a0de boede i den anden ende af huset –\u00a0for at fort\u00e6lle hende det. Hun havde nemlig bedt ham om at huske at drille S\u00f8ren, for da jeg var til damefrokost hos hende en uge f\u00f8r, og hun spurgte “hvorn\u00e5r skal det\u00a0v\u00e6re?”, var hun s\u00e5 forgrint af, at jeg svarede: “p\u00e5 fredag”. Hun havde selv\u00a04 b\u00f8rn og vidste jo mere om uforudsigeligheden ved f\u00f8dsler end s\u00e5dan en ung f\u00f8rstegangs-f\u00f8dende kone. Hun kom p\u00e5 barselbes\u00f8g p\u00e5 sygehuset og fortalte det selv.<\/p>\n

1 uge skulle man ligge der, men jeg fik mange bes\u00f8g og mange fine gaver til den lille. Jeg havde det ogs\u00e5 hyggeligt med de andre p\u00e5 stuen, s\u00e5 det var n\u00e6rmest ferie. Men desv\u00e6rre fik jeg en d\u00e5rlig besked, den dag jeg blev udskrevet.<\/p>\n

Jeg havde selv v\u00e6ret igennem underlivsunders\u00f8gelse og gennemlysning for tuberkulose, s\u00e5 jeg forstod ikke, hvorfor jeg skulle til en samtale med overl\u00e6gen og var noget beklemt. Han ville selv fort\u00e6lle mig, at Helle var f\u00f8dt med,\u00a0hvad de kaldte “klumpfod”, dvs at hendes ene fod havde ligget forkert og drejede indad og opad. Vi havde ikke selv set det, jeg troede bare, hun l\u00e5 med krydsede f\u00f8dder. Det var et chok! Men overl\u00e6gen gav sig meget god tid til at forklare og til at vise, at jeg selv kunne dreje foden p\u00e5 plads. Med sine store fingre drejede han den lille fod, s\u00e5 den blev helt hvid – uden at hun gr\u00e6d – fordi knoglerne stadig var bl\u00f8de. Det skulle jeg g\u00f8re hver eneste gang, jeg kom i n\u00e6rheden af hende, n\u00e5r hun blev skiftet, fik mad osv. S\u00e5 skulle jeg komme til kontrol hos ham hver 14. dag, og i l\u00f8bet af sommeren ville der komme en ortop\u00e6disk specialist, som skulle se hende.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Oveni chokket skulle jeg nu hjem og selv fort\u00e6lle S\u00f8ren det – det var sv\u00e6rt. Han hentede os, da jeg ringede, at vi var klar. Og den gl\u00e6de, der var ved at komme hjem med vores lille datter, blev noget nedd\u00e6mpet af det, som jeg med t\u00e5rerne l\u00f8bende ned ad kinderne m\u00e5tte fort\u00e6lle ham! Men vi tr\u00f8stede hinanden, og heldigvis gik det godt. De bl\u00f8de knogler i foden blev rettet ud ved min flittige massage, og da ortop\u00e6den s\u00e5 hende 4 m\u00e5neder gammel, var det n\u00e6sten normalt. Da hun begyndte at st\u00f8tte p\u00e5 f\u00f8dderne, holdt vi \u00f8je med hende, men det rettede sig helt.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n
Vuggen havde mine for\u00e6ldre sendt op, jeg havde monteret den, og den hang i snore.<\/dl>\n<\/div>\n

Barned\u00e5b med Farmor.<\/h3>\n

S\u00f8rens mor havde jo bes\u00f8gt os allerede i Narssaq, men hun br\u00e6ndte efter at se sit nye barnebarn, s\u00e5 da hun kunne komme i juni, passede det med, at vi kunne holde barned\u00e5b. Hun havde \u00f8nsket sig, at vi fik en pige, og vi havde f\u00e5et den gamle familied\u00e5bskjole sendt op.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Den var syet i 1925 til S\u00f8rens \u00e6ldste s\u00f8ster og bruges stadig i familien. S\u00e5 det var naturligt, at Farmor blev gudmor til Helle.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Vi inviterede vore n\u00e6rmeste venner til d\u00e5bsmiddag og havde en dejlig dag.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jeg plyndrede min udsprungne hawaiblomst for dens 4 blomster til at dekorere bordet med.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Og efter middagen og Helles s\u00f8vn if\u00f8rt d\u00e5bskjolen, gik hun “p\u00e5 omgang” – begge dele gamle skikke.<\/p>\n

Hvad man kan sende med posten<\/h3>\n

Der var nogle meget lempelige posttakster mellem Gr\u00f8nland og Danmark dengang. Pakker blev normalt sendt med skib, og det kunne tage lang tid, men pr\u00f8vekuverter med indhold op til 1 kg kunne man sende til en normal brevtakst, som var ganske lav. Og det benyttede vi os af: jeg fik graviditetst\u00f8j sendt enkeltvis i pr\u00f8vekuverter, str\u00f8mpebukser til b\u00e5de mig selv og veninderne, det var nyt dengang, og min far handlede med dem. Da jeg havde problemer med ryggen under graviditeten, sendte Far et par “minus-h\u00e6l-sandaler” – \u00e9n i hver kuvert! Vi fik ogs\u00e5 i s\u00e6sonen sendt sm\u00e5 nye kartofler, og n\u00e5r min svigermor tyndede ud i sine salatspirer, sendte hun en h\u00e5ndfuld, pakket ind i v\u00e5d vat og plastikpose, s\u00e5 vi kunne plante dem ud i den mistb\u00e6nk, der h\u00f8rte til huset. S\u00e5 kunne vi n\u00e5 at f\u00e5 salathoveder i l\u00f8bet af den korte sommer, mens det aldrig ville v\u00e6re lykkedes for os at f\u00e5 salatfr\u00f8 til at udvikle sig. Der kom ofte en iskold havgus ind fra fjorden, som fik sm\u00e5planter til at fryse.<\/p>\n

\"Kaffe<\/a><\/p>\n

Men i godt vejr kunne vi godt\u00a0hygge os med vennerne og barnevognene\u00a0p\u00e5 tr\u00e6terrassen – eller g\u00e5 tur med barnevognen – her p\u00e5 “Sletten” foran den nybyggede Blok-P.<\/p>\n

\""Sletten"<\/a><\/p>\n

Socialt arbejde<\/h3>\n

Jeg havde ikke, som h\u00e5bet, f\u00e5et tid til at blive spejder igen. Men derimod blev b\u00e5de S\u00f8ren og jeg optaget i Sct. Georgs Gildet i Godth\u00e5b \u2013 en forening af gamle spejdere \u2013 som bl.a. udm\u00e6rkede sig ved at have b\u00e5de gr\u00f8nl\u00e6ndere og udsendte danskere som medlemmer. Her engagerede vi os \u2013 is\u00e6r S\u00f8ren \u2013 i et stort projekt, der gik ud p\u00e5 at finansiere, bygge og indrette et hus til brug for s\u00e5vel de lokale spejdere som Sct. Georgs Gildets aktiviteter, og i \u00f8vrigt ogs\u00e5 til Politiets Ungdomsarbejde.
\nFinansieringen skete ved hj\u00e6lp af en \u00e5rlig \u201dB\u00f8rnehj\u00e6lpsdag\u201d med hjemmelavede gynger og karuseller, tombola, salg af \u00e6bleskiver og den store succes: gul budding med syltet\u00f8j, lavet i store baljer! Der kom mange penge i kassen, som der stadig g\u00f8r hvert \u00e5r ved den \u00e5rlige B\u00f8rne-hj\u00e6lpsdag i Nuuk.
\nIndretning af huset skete p\u00e5 grundlag af et stort antal tiggerbreve, som gildeledelsen – 3 mand incl. S\u00f8ren – brugte mange timer p\u00e5 at skrive og sende til firmaer i Danmark, med godt resultat. Der kom b\u00e5de penge og praktiske ting som f.eks. umage porcel\u00e6n fra et rederi og gardinstoffer fra et m\u00f8belfirma, som nogle af os gildes\u00f8stre\u00a0syede til gardiner. Det blev et flot hus, og vi havde mange gode timer med arbejdet.
\nJeg er tit blevet spurgt, om vi kom sammen med gr\u00f8nl\u00e6ndere? Det gjorde vi kun i begr\u00e6nset omfang, Men netop i Sct. Georgs Gildet havde vi f\u00e6lles interesser og lavede et stykke arbejde sammen, samtidig med, at vi hyggede os.<\/p>\n

Rejsen til Nordgr\u00f8nland<\/h3>\n

Da Helle var 5 m\u00e5neder gammel fik jeg en sp\u00e6ndende invitation til en rejse. Vi var sammen med andre inviteret til frokost p\u00e5 “Umanak”, som sejlede i passager- og fragtfart langs vestkysten af Gr\u00f8nland. Kaptajnen kom under frokosten med en gener\u00f8s invitation til\u00a0de unge fruer, som kunne tage med op til Upernavik i det nordligste Gr\u00f8nland og tilbage igen, med landgang i de forskellige byer! Det kunne blive en stor oplevelse. Men jeg var den eneste, som takkede ja, sikkert fordi de andre ikke syntes, de kunne komme af sted hjemmefra, men m\u00e5ske ogs\u00e5 fordi kaptajnen var kendt som en damernes ven! Det fine ved invitationen var bare, at han netop p\u00e5 den tur havde sin s\u00f8de kone med, og S\u00f8ren syntes, det var en rigtig god id\u00e9, og han skulle nok klare sig selv. Helle kunne jeg have med.<\/p>\n

S\u00e5 vi fik en lille enkeltkahyt – l\u00e6gekahytten, hvis skibet sejlede Atlantfart med passagerer- hvor jeg kunne bruge barnevognens overdel\u00a0som babyseng om natten, og s\u00e5 kunne hun sove i den ude p\u00e5 d\u00e6kket om dagen. Jeg ammede stadig og supplerede med babymad fra glas, som jeg kunne varme i h\u00e5ndvasken, samt havregr\u00f8d om morgenen, som vi kunne f\u00e5 i cafeteriet. Den eneste udgift var mine madbilletter og hendes papirbleer (hjemme brugte vi stofbleer) ..<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

..og jeg havde en rygs\u00e6k til at b\u00e6re hende i, s\u00e5 jeg kunne komme i land.<\/p>\n

Jeg kom hurtigt i snak med andre passagerer..<\/p>\n

\"Umanak-fjeldet\"<\/a><\/p>\n
Umanak-fjeldet<\/dl>\n<\/div>\n

..\u00a0ligesom jeg blev gode venner med b\u00e5de kaptajnens kone og en \u00e6ldre elektriker-kone, der sejlede med sin mand i en periode. S\u00e5 tiden gik fint, og hver gang vi lagde til kaj, var der nogle timer, hvor jeg kunne g\u00e5 i land og se mig om. I Holsteinsborg, hvor S\u00f8ren jo havde boet og arbejdet, f\u00f8r vi kendte hinanden, blev jeg inviteret\u00a0til kaffe hos bageren og hans kone, som var gamle venner af ham.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

P\u00e5 rejsen blev jeg ogs\u00e5 gode venner med en sygeplejerske, som var ledsager for en lille dreng fra et udsted ved Upernavik. Han var f\u00f8dt med samme skavank som Helle, men der var ingen overl\u00e6ge til at s\u00e6tte behandlingen i gang med det samme, s\u00e5 han var\u00a0f\u00e5 m\u00e5neder\u00a0gammel blevet opereret i Godth\u00e5b og skulle have gips p\u00e5 i lang tid. Det var jeg glad for, at Helle slap for. Sygeplejersken og jeg m\u00f8dtes igen nogle \u00e5r senere, hvor vi begge med vores familier boede i en anden by.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n
Jordhytte foran kirken i Upernavik<\/dl>\n<\/div>\n

Da vi p\u00e5 tilbagerejsen l\u00e5 ved kaj i Sdr. Str\u00f8mfjord, lagde jeg m\u00e6rke til, at bes\u00e6tningen havde travlt med at skrue alle stole fast og s\u00e6tte “slingrerammer” omkring bordpladerne. Der var varsel om storm! Og ganske rigtigt: da vi om natten sejlede udenfor den lange fjord, fik vi en ordentlig vippetur. S\u00e5 da jeg\u00a0slingrende kom op cafeteriet og begyndte at made Helle med havregr\u00f8den, m\u00e5tte jeg pludselig smide hende i armene p\u00e5 en eller anden og styrte ud p\u00e5 toilettet for at br\u00e6kke mig! Jeg er bestemt ikke s\u00f8st\u00e6rk. S\u00e5 det n\u00e6ste d\u00f8gns tid tilbragte jeg i min k\u00f8je med Helle i barnevognen. Heldigvis havde jeg m\u00e6lk nok, og glas med babymad, s\u00e5 det gik, men elendig var jeg. Og efter hjemkomsten viste det sig, at jeg havde f\u00e5et lungebet\u00e6ndelse, formentlig en kombination af koldsved og n\u00f8dvendig aktivitet for at passe mit barn.<\/p>\n

Bes\u00f8g hjemmefra<\/h3>\n

I oktober fik vi min mor p\u00e5 bes\u00f8g. Hvor havde jeg gl\u00e6det mig, og hvor var det dejligt. Mine for\u00e6ldre havde jo forretning, s\u00e5 det var ikke s\u00e5 nemt at holde fri, men min far havde straks efter Helles f\u00f8dsel sagt, at Mor skulle til Gr\u00f8nland og se sit f\u00f8rste barnebarn.\u00a0 Indtil da m\u00e5tte de n\u00f8jes med billeder:<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n
“Tager hun det hele fra dig,” skrev min mor til mig.<\/dl>\n<\/div>\n

Min mor har altid v\u00e6ret meget glad for b\u00f8rn – og meget god til at tage sig af dem. Hun blev i det hele taget en elsket Mormor af b\u00e5de sine egne b\u00f8rneb\u00f8rn og andres.<\/p>\n

Rejsen i sig selv var ogs\u00e5 en oplevelse for hende, og vores venner gjorde ogs\u00e5 deres for at give hende et godt ophold og inviterede os, og hun var glad for at se, hvordan vi havde det og for at m\u00f8de vore venner, men mest for Helle! Helle var lige i den alder, hvor hun kunne v\u00e6re lidt bange for fremmede,\u00a0men Mormor var heldigvis tilpas st\u00e6dig og overvandt modviljen, s\u00e5 de blev rigtig gode venner.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

S\u00f8ren havde f\u00e5et hovmesteren p\u00e5 et af skibene til at tage en fustage \u00f8sters med op fra K\u00f8bemhavn, s\u00e5 der blev arrangeret sammenskudsgilde hos et par af vennerne.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jeg havde aldrig smagt \u00f8sters, men min mor kunne godt lide dem, og S\u00f8ren var helt vild med \u00f8sters. Vores gode ven kokken kunne jo\u00a0se, at de var gode nok, trods transporten, og han kunne \u00e5bne dem og vidste, hvordan, de skulle serveres – og det blev de med alt tilbeh\u00f8r.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Jeg spiste 3, men det bliver aldrig min livret.<\/p>\n

Mors bes\u00f8g\u00a0hjalp p\u00e5 min “d\u00e5rlige samvittighed” over, at mine for\u00e6ldres f\u00f8rste barnebarn var s\u00e5 langt v\u00e6k, og da\u00a0jeg 2 m\u00e5neder senere fik mulighed for via en ny forbindelse over radio + telefon, at kunne overraske dem og ringe hjem den 16. december\u00a0og \u00f8nske til lykke p\u00e5 deres 29 \u00e5rs bryllupsdag, s\u00e5 kunne Mor sludre glad om Helle, mens min far blev s\u00e5 r\u00f8rt, at han slet ikke kunne sige noget. Men nyt\u00e5rsaften havde han sundet sig, og da ringede de til os og \u00f8nskede Godt Nyt\u00e5r, og jeg kunne fort\u00e6lle, at Helle samme dag havde taget sine f\u00f8rste skridt 9\u00bd m\u00e5ned gammel!<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n
G\u00e5-tr\u00e6ning<\/dl>\n<\/div>\n

Efter 2\u00bd \u00e5r var det i april 1967\u00a0skiftedag igen, vi fik at vide, at vi skulle pakke vores gods, for vi skulle til Angmagssalik (Tasiilaq) i \u00d8stgr\u00f8nland efter det \u00bd \u00e5rs permission i Danmark, vi kunne holde – i\u00f8vrigt for sidste gang, for der kom nye ferieregler for de yngre tjenestem\u00e6nd, s\u00e5 vi fremover kun ville f\u00e5 1 m\u00e5neds ferie\u00a0pr. \u00e5r.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n
Nyt\u00e5rsaften – “frugtomanen”<\/dl>\n<\/div>\n

Alt skulle pakkes meget omhyggeligt i tr\u00e6kasser, for det hele skulle med skib hjemover K\u00f8benhavn og op igen til \u00d8stkysten!<\/p>\n

Vi valgte selv at sejle hjem i stedet for at flyve. Vi kunne sejle med et af fragtskibene, hvor vi kendte officererne, og hvor vi kunne\u00a0bo i\u00a0“Rederkahytten”, som var stor og komfortabel. Det var den rene luksusferie, hvor vi blev bev\u00e6rtet i alle ender og kanter. Og vi kunne have Helles tremmeseng med i kahytten, hvor den blev surret fast, s\u00e5 der ikke skete noget i s\u00f8gang!<\/p>\n

Og der blev s\u00f8gang! S\u00e5 da det f\u00f8rste d\u00f8gns s\u00f8syge udensk\u00e6rs var overst\u00e5et, l\u00e6rte vi, at man vander dugene, s\u00e5 glas og porcel\u00e6n ikke rutcher – og at man holder p\u00e5 begge glas og l\u00e6gger armene rundt om tallerkenen, n\u00e5r man m\u00e6rker den n\u00e6ste store b\u00f8lge n\u00e6rme sig! Det var en fin start p\u00e5 \u00bd \u00e5rs ferie.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Mit arbejde p\u00e5 K\u00e6mnerkontoret i Godth\u00e5b (Nuuk) Det var et meget st\u00f8rre k\u00e6mnerkontor, end det i Narssaq. Og der var pladsproblemer, s\u00e5 selve bogf\u00f8ringsfunktionen, som vi var 3 piger, der udf\u00f8rte, havde til huse i et privat nabohus hos en … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":9496,"menu_order":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","template":"sidebar-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-10653","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.syenlap.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/10653","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.syenlap.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.syenlap.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.syenlap.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.syenlap.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=10653"}],"version-history":[{"count":6,"href":"http:\/\/www.syenlap.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/10653\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":38258,"href":"http:\/\/www.syenlap.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/10653\/revisions\/38258"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.syenlap.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/9496"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.syenlap.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=10653"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}