![\"\"](\"http:\/\/www.syenlap.dk\/wp-content\/uploads\/2011\/09\/helle-i-kerteminde1.jpg\" "\\"helle")
<\/a>Vi var ogs\u00e5 en tur i Sverige for at bes\u00f8ge familie, hvor mine for\u00e6ldre i mellemtiden fik lov at passe deres barnebarn. Helle havde f\u00e5et nyt sommer t\u00f8j, da vi kom tilbage, for Mormor havde syet en lille kjole til hende af noget af min lilles\u00f8sters aflagte t\u00f8j!<\/p>\nP\u00e5 slutningen af det \u00bd \u00e5r tog vi en charterrejse til Mallorca sammen med mine for\u00e6ldre, dog uden Helle, fordi vi syntes det var bedre for hende ikke at v\u00e6re under de anderledes forhold, og for os, som bedre kunne nyde 14 dages ferie uden barn, s\u00e5 hun blev sat i familiepleje hos mine for\u00e6ldres venner, hvor der var andre mindre b\u00f8rn at lege med, og hun havde det rigtig godt.<\/p>\n Angmagssalik, \u00d8stgr\u00f8nland 1967 – 68<\/strong><\/p>\n Derefter\u00a0fl\u00f8j vi i oktober tilbage til Gr\u00f8nland \u2013 denne gang \u00d8stgr\u00f8nland, det var sp\u00e6ndende og mere isoleret.<\/p>\n F\u00f8rste skib hvert \u00e5r kom til Angmagssalik omkring Sct. Hans, s\u00e5 havde isen spredt sig s\u00e5 meget, at skibene kunne sejle igennem. Og sidste skib med forsyninger kom i september\/oktober.<\/p>\n V\u00e6rsgo\u2019 her er n\u00f8glerne! Da vi landede i Kulusuk, blev S\u00f8ren m\u00f8dt af den handelschef, som han skulle afl\u00f8se. \u201dV\u00e6rsgo\u2019, her er n\u00f8glerne til pengeskabet! Der er lagt madrasser frem i huset, som I kan sove p\u00e5.\u201d Han skulle med samme fly, som vi ankom med, tilbage til Sdr. Str\u00f8mfjord og til Danmark, og flyet skulle af sted med det samme pga d\u00e5rligt vejr. Det var den overdragelse, der fandt sted, og det skal n\u00e6vnes, at det pengeskab indeholdt hele byens pengebeholdning, mange hundredtusinde kroner samt frim\u00e6rkebeholdning, for KGH var b\u00e5de Gr\u00f8nlandsbank og Sparekassen Bikuben, foruden postv\u00e6sen, butik og lager! Og n\u00e6ste skib med forsyninger kom f\u00f8rst 8 m\u00e5neder senere.<\/p>\n G\u00e6stfriheden og hj\u00e6lpsomheden var som f\u00f8r n\u00e6vnt stor, s\u00e5 da vi kom sejlende til Angmagssalik med rejseb\u00e5den \u201dSigne Vest\u201d, opkaldt efter en dansk sygeplejerske, som havde v\u00e6ret der i mange \u00e5r, blev vi modtaget af fuldm\u00e6gtigen, som k\u00f8rte os op til huset og derefter med hjem til sin kone, hvor vi blev bev\u00e6rtet hjerteligt. Vores gods var ankommet, s\u00e5 n\u00e6ste dag kunne vi begynde at pakke ud og fordele det i det k\u00e6mpe store hus, der var tjenesteboligen.<\/p>\n I stueetagen var der 2 meget store stuer, stort sovev\u00e6relse, som vi indrettede til arbejds- og legev\u00e6relse, k\u00f8kken, badev\u00e6relse og hall, + en flot svunget trappe til f\u00f8rstesalen, hvor der var 8 sovev\u00e6relser! Der foruden vaskehus og k\u00e6lder. Huset var i sin tid bygget til Ejner Mikkelsen, der virkede som inspekt\u00f8r for \u00d8stgr\u00f8nland indtil 1950. Vi var forberedte, s\u00e5 vi havde k\u00f8bt ekstra m\u00f8bler til at fylde ud med, og en masse gardinstof, s\u00e5 jeg kunne sy 7 s\u00e6t ens gardiner til vinduerne i stuerne.<\/p>\n Da vi pakkede flyttekasserne ud, viste det sig, at det meste af vores smarte brune keramik-spisestel fra Illums Bolighus i K\u00f8benhavn var smadret under transporten! Vi havde dog nogle f\u00e5 tallerkener af et nyt hvidt B&G porcel\u00e6nsstel, som vi ville samle p\u00e5, men det gav en sjov bordd\u00e6kning, hvis vi var mere end 5 til middag! Vi kunne ikke supplere indenfor de n\u00e6ste 8 m\u00e5neder. S\u00f8rens arbejdsplads, KGH\u2019s kontor, l\u00e5 lige ved siden af.<\/p>\n Helle var 1\u00bd \u00e5r gammel, og jeg var gravid i 5. m\u00e5ned med vores 2. barn, da vi kom til Angmagssalik, s\u00e5 det var dejligt, at jeg hurtigt fik en \u201dkivfak\u201d til at hj\u00e6lpe med at holde det store hus. Hun var en lidt \u00e6ldre, dygtig kone, som kom hos os 3 gange om ugen, hun snakkede ikke dansk, men vi kunne sagtens kommunikere alligevel. Senere blev det til 5 gange om ugen, ikke fordi det var n\u00f8dvendigt, men fordi en s\u00e5 stabil kivfak var eftertragtet, og en anden familie var lige ved at \u201dhugge\u201d hende fra os.<\/p>\n Og s\u00e5 blev vi n\u00e6sten lidt i familie med hinanden, da hendes datter og jeg f\u00f8dte samme dag og delte den 2 sengs f\u00f8destue. Det bet\u00f8d meget i det gr\u00f8nlandske samfund, at de 2 b\u00f8rn var f\u00f8dt samme dag, og p\u00e5 deres 1 \u00e5rs f\u00f8dselsdag sendte vi hilsner til hinanden.<\/p>\n Den store frostfri k\u00e6lder havde tidligere v\u00e6ret brugt til opbevaring af hele koloniens konserves og andre salgsvarer, der ikke t\u00e5lte frost. Men efter bygning af en stor lagerhal var det kun \u00e6ggene til hele vinterens forbrug, der blev opbevaret i vores k\u00e6lder, for i den konstante temperatur p\u00e5 +5o<\/sup> og uden lugtp\u00e5virkning fra andre varer, kunne \u00e6ggene holdes brugbare, selv om de blev 9 m\u00e5neder gamle, f\u00f8r der kom nye forsyninger.<\/p>\n Det var her, der blev bygget et h\u00f8nsehus til vores h\u00f8ns, som forsynede os med friske \u00e6g. Vi vidste godt, at der ikke kom friske forsyninger i 9 m\u00e5neder, og nu var vi jo vant til helt friske \u00e6g fra vores 20 hvide italienere i h\u00f8nseg\u00e5rden i Godth\u00e5b. S\u00e5 S\u00f8ren havde skriftligt aftalt med sin kommende sekret\u00e6r i Angmagssalik, at der blev indrettet et aflukke med elektrisk lys p\u00e5 klippegulvet i k\u00e6lderen. Og s\u00e5 blev 6 h\u00f8ns + 1 hane sendt op med sidste skib sammen med foder! Og sekret\u00e6ren passede dem, indtil vi selv kunne overtage.<\/p>\n Vi fik gl\u00e6de af de \u00e6g p\u00e5 mere end \u00e9n m\u00e5de. For udover at vi selv havde friske \u00e6g, var der ogs\u00e5 overskud til, at vi kunne medbringe 6 \u00e6g i stedet for blomst (som vi jo ikke kunne k\u00f8be), n\u00e5r vi blev inviteret i byen! Det var popul\u00e6rt. Og Helle elskede bl\u00f8dkogt \u00e6g.<\/p>\n Vi havde ogs\u00e5 lidt sjove oplevelser med h\u00f8nsene. Deres aflukke i k\u00e6lderen l\u00e5 lige under stuen, og da vi en aften havde bes\u00f8g\u00a0af et par bageri-konsulenter fra K\u00f8benhavn, som skulle hj\u00e6lpe med etablering af\u00a0et bageri, serverede jeg gule \u00e6rter med alt tilbeh\u00f8r. De var kommet med sl\u00e6de i for tyndt t\u00f8j, s\u00e5 jeg syntes, de skulle have en “herreret”, og S\u00f8ren sk\u00e6nkede godt op af Genever, s\u00e5 stemningen var god. Men da de hen p\u00e5 de sm\u00e5 timer pludselig h\u00f8rte en hane gale, fik de lige pludselig travlt med at finde hen, hvor de skulle sove!<\/p>\n Da det blev for\u00e5r og mildere vejr, kunne h\u00f8nsene komme ud i den lille indhegning, hvor Helle legede. Og det blev snart en lille sev\u00e6rdighed, idet gr\u00f8nlandske b\u00f8rn, som ikke kendte til levende h\u00f8ns, stod langs det hvide stakit \u2013 kiggede p\u00e5 h\u00f8nsene – og fodrede Helle med stenh\u00e5rde besk\u00f8jter (store h\u00e5rde skibskiks).<\/p>\n Som f\u00f8r beskrevet var det naturligt, at man fandt mennesker at omg\u00e5s og knyttede venskaber. Selskabeligheden var livlig, ogs\u00e5 i det afsondrede Angmagssalik, og vi blev kort efter vores ankomst inviteret til spisning hos b\u00f8rnehjemmets bestyrerpar, som havde fundet ud af, at en ung l\u00e6ge og S\u00f8ren begge kom fra Kjellerup. Og ganske rigtigt kendte de hinanden fra drengetiden. Det fik vi megen gl\u00e6de af, ikke mindst da det viste sig, at vi ventede barn nr. 2 i begge familier n\u00e6sten samtidig, nemlig i februar 1968.<\/p>\n Vi s\u00e5 meget til hinanden, og fik ogs\u00e5 f\u00e6lles venner i den stedlige politibetjent og hans familie. Bl.a. holdt vi jul sammen, det er altid hyggeligt, n\u00e5r man har sin familie s\u00e5 langt v\u00e6k, at man kan hygge sig til jul og andre h\u00f8jtider.<\/p>\n Men vi observerede s\u00e5 ogs\u00e5 \u2013 som vi selv havde erfaret f\u00f8r, at hvis man overdriver og render ud og ind hos hinanden i tide og utide, s\u00e5 revner det p\u00e5 et tidspunkt. Der var vi blevet mere forsigtige, mens vore venner m\u00e5tte igennem s\u00e5dan en tur midlertidigt.<\/p>\n Politibetjent-parret havde i \u00f8vrigt kobberbryllup den vinter. Vi blev inviteret til middag, men vi 2 par venner besluttede at overraske dem med morgensang. Og det var rigtig sjovt, for det kom bag p\u00e5 dem. S\u00e5 da vi \u201dlarmede\u201d udenfor, kom betjenten frem i vinduet i pyjamas, men med det barske politi-ansigt p\u00e5 \u2013 indtil han opdagede, hvem det var, der stod og sang, medbringende morgenkaffe og boller.<\/p>\n Der er en meget flot natur i \u00d8stgr\u00f8nland, men meget koldt om vinteren, hvor der er minus10-30o<\/sup>. Og med mellemrum s\u00e6tter det i med en frygtelig, varm vind, n\u00e6rmest orkan, kaldet \u201dPitteraq\u201d, som kommer pludseligt, men dog varslet af en voldsom fygning ude mellem fjeldene, s\u00e5 man kan n\u00e5 at tr\u00e6ffe sine forberedelser. Det vidste jeg ikke noget om, f\u00f8r der pludselig en dag gik en mand og slog skodderne for alle vore vinduer. Det kan dog g\u00e5 galt alligevel. Der er eksempler p\u00e5, at tagene er bl\u00e6st af husene, og t\u00f8jrede sl\u00e6dehunde er blevet kvalt i deres t\u00f8jr, fordi stormen tog fat i dem. Man kan blive n\u00f8dt til at holde sig inden d\u00f8re i flere dage, s\u00e5 man skal have forr\u00e5det i hus.<\/p>\n Fjordene fryser til de fleste vintre, s\u00e5 transporten foreg\u00e5r pr. hundesl\u00e6de, f.eks. n\u00e5r der kommer luftpost via Kulusuk.<\/p>\n S\u00e5 kommer der op til 10 hundesl\u00e6der med posts\u00e6kke og rejsende, og det rygtes hurtigt, s\u00e5 man str\u00f8mmer til posthuset. Men i perioder med d\u00e5rligt vejr kan der g\u00e5 flere uger imellem, at man f\u00e5r post.<\/p>\n Det kom jeg utilsigtet til at f\u00e5 gavn af, da min Far derhjemme fik en alvorlig blodprop i hjertet samme dag, som jeg f\u00f8dte vores andet barn, Jan. Vi sendte telegram hjem om f\u00f8dslen (telegrammer blev naturligt brugt til kommunikation), mens min Mor i lyk\u00f8nskningstelegrammet for at sk\u00e5ne mig ikke fortalte om Fars sygdom. Derefter gik der 3 uger, f\u00f8r der kom post, hvor Far selv i et brev kunne fort\u00e6lle om det, og at det nu gik fremad. Vi havde i forvejen en aftale om ikke at alarmere un\u00f8digt, for vi vidste jo godt, at det var umuligt for mig at komme hjem \u2013 h\u00f8jgravid med sl\u00e6de og fly i minus 30o<\/sup>!<\/p>\n Sygehuset<\/p><\/div>\n Der var et udm\u00e6rket sygehus, ingen jordemoder, men 2 danske l\u00e6ger. Jans f\u00f8dsel var lige ved at blive dramatisk, for igen oplevede jeg at f\u00f8de s\u00e5 hurtigt, at det kom bag p\u00e5 alle. Vandet gik midt i opvasken, mens S\u00f8ren havde Helle i badekarret, s\u00e5 han m\u00e5tte ringe efter sygebilen og var selv n\u00f8dt til at vente, til barnepigen kom. Det bet\u00f8d, at f\u00f8dslen var overst\u00e5et, f\u00f8r han kom listende ind ad d\u00f8ren og kunne se vores lille \u201dstore\u201d s\u00f8n p\u00e5 4200 gram! Det tog kun 3 kvarter fra vandet gik, og hverken l\u00e6gen eller den\u00a0danske sygeplejerske\u00a0n\u00e5ede at v\u00e6re med, s\u00e5 den ene gr\u00f8nlandske f\u00f8dselshj\u00e6lper og en elev havde virkelig sved p\u00e5 panden! Og jeg rystede over hele kroppen bagefter!<\/p>\n Men alt gik godt, og da Helle, endnu ikke fyldt 2 \u00e5r, n\u00e6ste dag kom p\u00e5 bes\u00f8g sammen med S\u00f8ren, fandt vi ud af, at hun faktisk forstod, hvordan det hang sammen. For da jeg l\u00f8ftede hende op til mig i sengen og krammede hende, manglede der noget – hun kiggede ned ad mig, trak dynen ned og spurgte: \u201dBarn?\u201d \u2013 og s\u00e5 kiggede hun ned i vuggen ved siden af mig og sagde: \u201dBarn – der?\u201d S\u00e5 f\u00e5r man en stor klump halsen.<\/p>\n Helle havde ogs\u00e5 barselgave med til sin lillebror: en lille h\u00e5rb\u00f8rste og kam –\u00a0lyser\u00f8de! <\/strong>– fordi lysebl\u00e5 var udsolgt. Men hun elskede at b\u00f8rste og frisere sine dukker, s\u00e5 det skulle det v\u00e6re.<\/p>\n Hun elskede sin lillebror meget h\u00f8jt.<\/p>\n I \u00f8vrigt s\u00e5 det rigtig sjovt ud med de 2 nyf\u00f8dte, der l\u00e5 i deres vugger imellem deres m\u00f8dre p\u00e5 den 2-sengs stue, der var indrettet, s\u00e5 man f\u00f8dte der og l\u00e5 der med sit barn bagefter, hvor alt, hvad man havde brug for, var p\u00e5 stuen, b\u00e5de til \u00e9n selv og til b\u00f8rnene.<\/p>\n Den anden baby, der var f\u00f8dt tidligere p\u00e5 dagen, var barnebarn af min kivfak Kornelia, en lille pige, f\u00f8dt 2 m\u00e5neder for tidligt, men fuldst\u00e6ndig frisk, bare lille. Hun vejede pr\u00e6cis det halve af Jan, nemlig 2100 gram, var selvf\u00f8lgelig helt sorth\u00e5ret og udpr\u00e6get gr\u00f8nlandsk. Da Flemming gik stuegang n\u00e6ste morgen, l\u00f8ftede han dynerne af dem begge 2 p\u00e5 \u00e9n gang, og der skal jeg love for, at vores \u201dbamse\u201d s\u00e5 stor ud!<\/p>\n Det var dejligt at komme hjem igen, jeg havde det rigtig fint, for efter at have v\u00e6ret meget besv\u00e6ret til sidst med den store baby, havde jeg igen min normale skikkelse (jeg tog kun\u00a05 kg p\u00e5 og tabte 9 ved f\u00f8dslen). Mens jeg l\u00e5 p\u00e5 sygehuset blev min smuldrende fortand (en krone, jeg havde haft siden jeg var 13 \u00e5r) udskiftet, og jeg fik mine nye briller fra Danmark til erstatning for dem, der var kn\u00e6kket og klistret sammen med h\u00e6fteplaster! F\u00e5 dage f\u00f8r jeg f\u00f8dte, kom jeg til at se mig selv, if\u00f8rt en gabende housecoat, i et h\u00f8jt spejl og blev helt deprimeret, hvortil S\u00f8ren sagde: \u201dJa, k\u00f8n er du sgutte!\u201d<\/p>\n Det var meget koldt, da Jan blev f\u00f8dt i februar,\u00a0-30o<\/sup>, da han skulle begynde at sove ude i barnevognen. S\u00e5 jeg startede med at lade barnevognen st\u00e5 i vindfanget med d\u00f8ren p\u00e5 klem ca et kvarter, og s\u00e5 satte jeg det gradvis op. Han var selvf\u00f8lgelig s\u00e6rdeles godt pakket ind i uldt\u00f8j, skindpose og dynen halvt op over ansigtet, og det gik ogs\u00e5 fint.<\/p>\n S\u00e5 det varede ikke l\u00e6nge, f\u00f8r vi kunne g\u00e5 tur med barnevognen, Helle i varme s\u00e6lskindskamikker…<\/p>\n ..<\/strong>strikket sweater og hue fra Mormor.<\/p>\n Forsyninger<\/strong><\/p>\n KGH havde en stor butik med alt n\u00f8dvendigt, friske f\u00f8devarer dog kun s\u00e5 l\u00e6nge lageret rakte.\u00a0K\u00f8d kun i dybfrossen stand. Og gr\u00f8ntsager og frugt i begr\u00e6nset omfang og tid.<\/p>\n P\u00e5 et tidspunkt var t\u00f8rrede \u00a0figner, der var en meget popul\u00e6r spise, udsolgt. Men S\u00f8ren opdagede tilf\u00e6ldigt, at den lille private gr\u00f8nlandske k\u00f8bmandsbutik solgte figner til ca. 5 gange s\u00e5 meget, som de normalt kostede.<\/p>\n Det viste sig, at der ved en fejl var sendt alt for mange figner ud til butikkerne p\u00e5 udstederne, og det var derfor, de var udsolgt i byen. K\u00f8bmanden havde s\u00e5 sendt en sl\u00e6de ud for at k\u00f8be fignerne op, s\u00e5 bestemte han selv prisen!<\/p>\n Vores st\u00f8rste problem var de manglende friske gr\u00f8ntsager og is\u00e6r frugt. For Helle var meget glad for frugt og havde, siden hun fik de f\u00f8rste 2 t\u00e6nder, gnavet masser af halve, skr\u00e6llede \u00e6bler i sig. Men jeg l\u00e6rte hende at spise t\u00f8rret frugt, som man kunne k\u00f8be til at koge gr\u00f8d af. Og n\u00e5r hun legede ude i sneen i \u201dhaven\u201d og kaldte p\u00e5 mig for at f\u00e5 en \u201dmadpakke\u201d, fik hun lidt t\u00f8rret frugt, pakket ind i folio,\u00a0ud ad vinduet.<\/p>\n Bager var der ikke i byen, Gr\u00f8nlands Tekniske Organisations kantine bagte rugbr\u00f8d, som man kunne k\u00f8be. Franskbr\u00f8d bagte man selv. Fisk, fuglevildt og anden gr\u00f8nlandsk proviant kunne man k\u00f8be hos fangerne. Og vi var s\u00e5 heldige, at det var \u201drype-\u00e5r\u201d netop den vinter. S\u00e5 vi k\u00f8bte s\u00e6kkevis af ryper, ogs\u00e5 til fryseren til at tage med til Danmark, n\u00e5r vi skulle hjem n\u00e6ste gang. Men de skulle jo g\u00f8res i stand f\u00f8rst – plukkes el. fl\u00e5es – det kunne jeg godt, men det var mange, s\u00e5 jeg fandt ud af, at man kunne \u201dleje\u201d nogle gamle koner fra alderdomshjemmet. De sad p\u00e5 gulvet i k\u00f8kkenet med rank ryg og udstrakte ben og plukkede ryper, mens de drak masser af kaffe og r\u00f8g store cigarer, og kneveren gik! De syntes, det var herligt at komme i huset hos kolonibestyrerens unge kone og hyggede sig gevaldigt, og de skulle kun have 50 \u00f8re pr stk.<\/p>\n S\u00f8ren blev inviteret til \u201dJulemik\u201d p\u00e5 alderdomshjemmet og fik at vide, at det forventedes, at han kom med gaver, s\u00e5 han k\u00f8bte godter og sm\u00e5 glas Nescaf\u00e9 til dem alle og blev meget popul\u00e6r.<\/p>\n Jeg fandt ud af, at der var en kone til en dansk telegrafassistent,\u00a0som var uddannet fris\u00f8r og havde indrettet en lille salon i deres hus. S\u00e5 der blev jeg klippet, mens vores b\u00f8rn legede sammen. Mange \u00e5r senere m\u00f8dtes vi igen her i Br\u00e6dstrup, hvor hun var fra, og hvor hun og hendes mand bosatte sig som pensionister, og vi spillede bridge sammen.<\/p>\n Angmagssalik ligger ikke s\u00e5 nordligt, at der er egentlig m\u00f8rketid, men pga de h\u00f8je fjelde var der en periode midt p\u00e5 vinteren, hvor man n\u00e6sten ikke s\u00e5 solen, det kunne godt v\u00e6re deprimerende. Og det var slemt for potteplanterne. Derimod havde vi stor gl\u00e6de af at drive l\u00f8gplanter, tulipaner, hyacinter og tazetter frem i sk\u00e5le. S\u00f8ren havde k\u00f8bt en del blomsterl\u00f8g i Danmark, som f\u00f8rst stod i k\u00e6lderen og spirede og derefter blev hentet op. De sm\u00e5 gl\u00e6der havde stor v\u00e6rdi.<\/p>\n Hvad vi manglede<\/strong><\/p>\n En m\u00e5neds tid\u00a0f\u00f8r,\u00a0Jan blev f\u00f8dt i februar 1968, fik vi brev fra en gammel bekendt, en amerikaner, der var professor ved et universitet i Canada og ekspert i arktiske forhold. Han havde v\u00e6ret i Gr\u00f8nland mange gange og havde bl.a. boet hos S\u00f8ren b\u00e5de i Holsteinsborg og Narssaq. Han ville gerne benytte sig af, at vi nu boede i \u00d8stgr\u00f8nland, hvor han aldrig havde v\u00e6ret, og spurgte om han m\u00e5tte komme i marts? Det var jo herligt, s\u00e5 vi fortalte ikke om det forventede nye familiemedlem, for s\u00e5 ville han nok ikke komme til ulejlighed! Han spurgte, om der var noget, han kunne tage med til os, og S\u00f8ren skrev, at vi st\u00e6rkt savnede citroner, men ellers ikke noget.<\/p>\n Da han ankom p\u00e5 Helles 2 \u00e5rs f\u00f8dselsdag efter 10 timer p\u00e5 hundesl\u00e6de i -30o<\/sup>, skyndte han sig at pakke ud og var sp\u00e6ndt p\u00e5, hvordan bagagen havde holdt sig. Han medbragte nemlig en hel kasse citroner, og da han mente, det ikke kunne passe, at der ikke var andet, vi manglede, havde han spurgt sig for i Gr\u00f8nlandsministeriet og havde s\u00e5 ogs\u00e5 k\u00f8bt bananer, vindruer, appelsiner og \u00e6bler. Det var fantastisk, for i butikken var der p\u00e5 det tidspunkt ikke andre friske gr\u00f8ntsager end kartofler.<\/p>\n De friske frugter havde holdt sig fint allesammen, godt indhyllet i hans sovepose og rygs\u00e6k. S\u00e5 ikke bare kunne Helle og jeg drikke frisk lemonade i kandevis (barselkoner har s\u00e6re lyster!), men Helle fik \u00bd banan ad gangen og friske \u00e6bler, og vi kunne ogs\u00e5, n\u00e5r vi blev inviteret ud hos vore venner sammen med Bill, gl\u00e6de v\u00e6rtinden og medbringe et par citroner.<\/p>\n Han fik s\u00e5 lejlighed til at tage p\u00e5 sl\u00e6deture til udstederne sammen med S\u00f8ren for at studere de \u00f8stgr\u00f8nlandske forhold og tage flotte billeder.<\/p>\n Til s\u00e5dan en sl\u00e6detur var S\u00f8ren if\u00f8rt: lange kamgarnsunderbukser, lammeskindsunderbukser og krafitige vindbukser, ulden strikket sweater, anorak, tykke sokker, store st\u00f8vler og \u00f8reklaphue, samt selvf\u00f8lgelig store vanter.<\/p>\n Bills p\u00e5kl\u00e6dning var mere amerikansk: vatteret nylont\u00f8j over ulden sweater og milit\u00e6rst\u00f8vler.<\/p>\n I \u00f8vrigt brugte han ogs\u00e5 sine \u00f8rer, for efter at han var rejst, kom der en pakke fra ham med en k\u00e6mpestor spegep\u00f8lse og 2 glas vitamindr\u00e5ber, k\u00f8bt i Sdr. Str\u00f8mfjord. Han havde lyttet sig til, at vi savnede spegep\u00f8lse, og at jeg ikke kunne f\u00e5 de vitaminer, som Jan skulle begynde at have!<\/p>\n Afsked med Angmagssalik<\/strong><\/p>\n For\u00e5ret var en dejlig tid, isen p\u00e5 fjorden begyndte at smelte, og selv om vi ikke kunne komme ret langt, kunne vi godt g\u00e5 nogle gode ture med barnevognen og nyde den flotte natur.<\/p>\n <\/p>\n Og vi havde f\u00e5et gode venner og oplevelser.<\/p>\n Men vi skulle ikke blive der, s\u00e5 der skulle pakkes igen! S\u00f8ren skulle have haft 8 ugers ferie efter den nye ferielov for gr\u00f8nlandske tjenestem\u00e6nd, og vi havde planlagt Jans barned\u00e5b i Danmark sammen med familien. Men ferien blev aflyst, fordi S\u00f8ren hurtigst muligt skulle til Egedesminde (Aasiaat), Gr\u00f8nlands n\u00e6stst\u00f8rste by, som fuldm\u00e6gtig. Han fik dog som kompensation forhandlet sig frem til 1 uges ferie i Danmark, og da det ville tage 1\u00bd m\u00e5ned at transportere vore m\u00f8bler hele vejen rundt om K\u00f8benhavn og op til Egedesminde, kunne b\u00f8rnene og jeg blive i Danmark i den tid. Derfor rejste jeg med b\u00f8rnene f\u00f8rst, mens S\u00f8ren overv\u00e5gede pakningen af alt vort gods.<\/p>\n Det var en meget<\/strong> omst\u00e6ndelig rejse med 2 s\u00e5 sm\u00e5 b\u00f8rn. Da der stadig var is i fjorden, m\u00e5tte rejseb\u00e5den sejle den lange vej forbi bygden Tiniteqil\u00e2q, en tur p\u00e5 over 8 timer, til Kulusuk og derfra fly til Sdr. Str\u00f8mfjord med overnatning begge steder. Med babylift, kufferter og en 2-\u00e5rig! Men folk er hj\u00e6lpsomme, s\u00e5 det gik godt. Og i Kastrup blev vi hentet af mine for\u00e6ldre lige f\u00f8r Sct. Hans. Barned\u00e5ben, med Mormor som gudmor, holdt vi som planlagt i Gangsted Kirke og p\u00e5 S\u00f8vind Kro hos Emma, der netop var blevet enke efter S\u00f8rens f\u00e6tter<\/p>\n Og mens S\u00f8ren knoklede i Egedesminde, b\u00e5de p\u00e5 arbejde og med at pakke vores gods ud, kunne vi nyde sommeren p\u00e5 stranden i Kerteminde.<\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I 1967 sejlede vi til Danmark p\u00e5 \u00bd \u00e5rs permission efter at S\u00f8ren havde arbejdet ved Handelsinspektoratet i Godth\u00e5b 2\u00bd \u00e5r. Hvert \u00e5r omkring nyt\u00e5r udsendte Kongelige Gr\u00f8nlandske Handel (KGH) placeringsplaner for det kommende \u00e5r, hvor tjenestem\u00e6ndene fik besked, om … L\u00e6s resten <\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n
\n<\/strong>Vi kom til Angmagssalik i \u00d8stgr\u00f8nland i oktober 1967 efter at sidste skib var afsejlet. S\u00f8ren skulle v\u00e6re fungerende handelschef indtil sommeren 1968. Vi \u2013 S\u00f8ren, vores 1\u00bd \u00e5rige datter Helle og jeg \u2013 fl\u00f8j fra K\u00f8benhavn over Sdr. Str\u00f8mfjord, hvor vi overnattede, inden vi fl\u00f8j videre med et lille DC4-fly til den lille lufthavn Kulusuk p\u00e5 Gr\u00f8nlands \u00f8stkyst. Denne lufthavn var bygget til brug for amerikanske fly, der forsynede de baser, der var en del af k\u00e6den af radarstationer, der overv\u00e5gede evt. russiske missil-angreb.<\/p>\n<\/a><\/p>\n
\nHuset l\u00e5 h\u00f8jt med en meget smuk udsigt over en del af byen, havnen og fjorden. Og der var en lille \u201dhave\u201d med stakit omkring som v\u00e6rn mod l\u00f8se sl\u00e6dehunde, hvor Helle kunne lege.<\/p>\n<\/a><\/p>\nH\u00f8nsehus<\/h1>\n
<\/a><\/p>\nVenner<\/h1>\n
Pitteraq<\/h1>\n
<\/a><\/p>\n<\/p>\nF\u00f8dsel og sygdom<\/h1>\n
<\/a><\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\nKoldt<\/h1>\n
<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n