{"id":12285,"date":"2012-06-22T13:07:16","date_gmt":"2012-06-22T11:07:16","guid":{"rendered":"http:\/\/www.syenlap.dk\/?page_id=12285"},"modified":"2012-06-22T14:46:53","modified_gmt":"2012-06-22T12:46:53","slug":"8-afsnit-egedesminde-nordgronland-1968-1973-2-del","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/www.syenlap.dk\/?page_id=12285","title":{"rendered":"8. afsnit – Egedesminde, Nordgr\u00f8nland 1968 – 1973 – 2.del"},"content":{"rendered":"

Oplevelser i Egedesminde, Nordgr\u00f8nland, 2. del,\u00a01971 \u2013 73<\/strong><\/p>\n

I Egedesminde, hvor vi boede fra 1968 \u2013 1973, var vi s\u00e5 heldige at bo i en dejlig tjenestebolig..<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

..et \u00e6ldre tr\u00e6hus med ikke bare en smuk beliggenhed, men p\u00e5 et sted, hvor der n\u00e6sten udelukkende var gr\u00f8nlandske familier omkring os. Der var et naturligt skel imellem gr\u00f8nlandske og danske familier, bl.a. p\u00e5 grund af sproget og interesser, men b\u00f8rn bryder mange skel, og Helle og Jan havde heldigvis nemt ved at komme i kontakt med nabob\u00f8rnene, s\u00e5 de havde gode legekammerater.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Helle p\u00e5 s\u00f8ndagstur i fjeldet med legekammerat<\/p><\/div>\n

Og den dag, hvor der kom et barn og bankede p\u00e5 min d\u00f8r og inviterede til \u201dkaffemik\u201d, fordi der var f\u00f8dselsdag i et nabohus, f\u00f8lte jeg, at ogs\u00e5 jeg var accepteret. Det var skik, at familie og naboer kom til kaffe og kager, blev en times tid og s\u00e5 gav plads til andre. Jeg kunne en lille smule gr\u00f8nlandsk, nok til at klare mig, men b\u00f8rnene talte sproget helt naturligt, fordi de dagligt legede med gr\u00f8nlandske b\u00f8rn, ogs\u00e5 i halvdags-b\u00f8rnehaven. Is\u00e6r Helle talte som 6-\u00e5rig s\u00e5 flydende gr\u00f8nlandsk, at hendes b\u00f8rnehaveklassel\u00e6rer ikke fandt grund til at tage s\u00e6rlige hensyn til hende, men l\u00e6ste alle historier p\u00e5 gr\u00f8nlandsk! Da vi tog med S\u00f8ren ud p\u00e5 en tjenesterejse til udstederne, hvor han havde en \u00e6ldre mand fra kontoret med som tolk, sludrede Helle l\u00f8s med ham og bes\u00e6tningen p\u00e5 rejseb\u00e5den, som kun talte gr\u00f8nlandsk, s\u00e5 jeg spurgte ham, om de forstod hende? Han s\u00e5 overb\u00e6rende p\u00e5 mig og sagde, at hvis man lukkede \u00f8jnene, ville man tro, hun var gr\u00f8nl\u00e6nder!<\/p>\n

Brand
\n<\/strong>Et af nabohusene var et dejligt nyt hus, bygget af en dygtig ung gr\u00f8nlandsk handelsassistent og hans kone. De havde 4 b\u00f8rn fra 6 \u2013 1 \u00e5r, hvor Helle gik i b\u00f8rnehaveklasse\u00a0med den \u00e6ldste. De m\u00e5tte knokle for at have s\u00e5dan et hus, og konen havde arbejde p\u00e5 rejefabrikken, mens en barnepige passede b\u00f8rnene.
\nEn formiddag l\u00f8d brandalarmen \u2013 en sirene \u2013 ud over hele byen, og alle l\u00f8b som altid ud og op p\u00e5 den n\u00e6rmeste knold for at se, hvor branden var. Det var deres hus, og moderen var naturligt nok helt ude af sig selv. Da brandfolkene tr\u00e6ngte ind, kunne de ikke finde b\u00f8rnene! Den 6-\u00e5rige var i skole, og det viste sig, at barnepigen var kommet for sent, s\u00e5 moderen havde v\u00e6ret n\u00f8dt til at forlade huset for ikke at komme for sent p\u00e5 arbejde, og hun havde l\u00e5st efter sig! De 3 sm\u00e5 b\u00f8rn havde leget med t\u00e6ndstikker i sovev\u00e6relset, og da det gik galt, kunne de ikke komme ud! Men den 4-\u00e5rige pige var s\u00e5 snarr\u00e5dig, at hun fik den 3-\u00e5rige ud gennem vinduet og l\u00f8ftede babyen ud til hende, inden hun selv kravlede samme vej. Og s\u00e5 gik de over til en \u00e6ldre nabokone og bankede p\u00e5 og spurgte, om de m\u00e5tte komme ind og bes\u00f8ge hende! Uden at fort\u00e6lle hvorfor \u2013 de vidste jo godt, at det var galt. S\u00e5 f\u00f8rst, da nabokonen s\u00e5 brandslukningen, fandt man ud af at b\u00f8rnene var i god behold.
\nEfter en anden brand under de samme omst\u00e6ndigheder fandt man f\u00f8rst b\u00f8rnene for sent, de havde gemt sig under en seng! Det g\u00e5r st\u00e6rkt, n\u00e5r et tr\u00e6hus br\u00e6nder. Vi havde sovev\u00e6relser p\u00e5 1. sal, s\u00e5 efter disse oplevelser fik vi en stige h\u00e6ngt op uden p\u00e5 huset.<\/p>\n

En nyt\u00e5rsaften var vi inviteret ud til stort gilde og havde 2 barnepiger, som hyggede sig med b\u00f8rnene og sov hos os.<\/p>\n

Vi kom f\u00f8rst hjem ved 5 tiden i bidende kulde og var kun lige faldet i s\u00f8vn, da vi tumlede ud af sengene ved lyden af brandsirenen. Som altid skulle vi se, hvor det var, og S\u00f8ren havde i\u00f8vrigt pligt til at stille med n\u00f8gler, hvis det var et af KGH’s huse, butikker eller lagre. Vi kunne tydeligt se, hvor brandsk\u00e6ret kom fra, og den ene barnepige, som ogs\u00e5 var v\u00e5gnet, var bange for, at det var det hus, hendes onkel boede i. S\u00e5 S\u00f8ren tog overt\u00f8j over pyjamasen og gik ud. Ganske rigtigt – det var hendes onkels hus, og det viste sig ogs\u00e5 senere, at det\u00a0m\u00e5ske var mordbrand, for d\u00f8ren var l\u00e5st og n\u00f8glen v\u00e6k. Der var sikkert spiritus med i spillet, hun vidste godt, at han var meget fordrukken, men han var meget hj\u00e6lpsom overfor sin s\u00f8ster, hendes mor, som var alene med 4 b\u00f8rn og\u00a0hjalp hende \u00f8konomisk, men hun var der heldigvis ikke ved den lejlighed. Det var rigtig grimt, og desv\u00e6rre ikke ualmindeligt.<\/p>\n

Qivitokker
\n<\/strong>Da Jan blev 4 \u00e5r, kom han ogs\u00e5 i b\u00f8rnehave, men det var ikke altid, han havde lyst til det, n\u00e5r S\u00f8ren afleverede ham om morgenen. Jeg havde p\u00e5 det tidspunkt et lille halvtidsjob p\u00e5 et kontor, mens 1-\u00e5rige Nicolaj var i dagpleje. En vintermorgen ringede en bekendt og fortalte, at han havde m\u00f8dt Jan p\u00e5 vej v\u00e6k fra b\u00f8rnehaven, og han havde ikke kunne overtale ham til at vende om. P\u00e5 grund af sl\u00e6dehunde \u2013 l\u00f8se eller t\u00f8jrede – var det ikke uden risiko at lade sm\u00e5 b\u00f8rn f\u00e6rdes alene, s\u00e5 der blev straks sat en efters\u00f8gning ind. Men i f\u00f8rste omgang fandt man ham ikke. Pludselig kom en af vore nabokoner med ham. Det viste sig, at han var kommet helskindet hjem til vores hus, hvor en d\u00f8r stod ul\u00e5st, s\u00e5 han var kommet ind, men der var jo ingen hjemme, det var m\u00f8rkt i stuen, og s\u00e5 h\u00f8rte han \u2013 som altid har haft en god fantasi – at nogen \u201dqivitokker\u201d (sp\u00f8gelser) gik rundt omkring huset og kaldte \u201dJaan \u2013 Jaan\u201d! S\u00e5 han gemte sig under spisebordet, til de var v\u00e6k, og s\u00e5 gik han over til naboen og spurgte, om Per ville lege!<\/p>\n

\"\"<\/a>

Helle og Jan sammen med nabopigen Marianne i sin fine nationaldragt<\/p><\/div>\n

Fint bes\u00f8g
\n<\/strong>Sommeren 1970 afl\u00f8ste S\u00f8ren f\u00f8rste gang handelschefen \u00bd \u00e5r under hans permission, og det gav ikke bare meget arbejde, men ogs\u00e5 mange oplevelser, hvoraf jeg har omtalt nogle tidligere. Bl.a. i form af repr\u00e6sentation, idet der altid i sommerhalv\u00e5ret rejste mange politikere, embedsm\u00e6nd og andre \u201dp\u00e5 kysten\u201d i forskellige \u00e6rinder. Og det var tit sp\u00e6ndende at m\u00f8de og bev\u00e6rte nogle af disse mennesker. Som ung 30-\u00e5rige husmor s\u00e5 jeg ogs\u00e5 en vis udfordring i at servere en god middag for mennesker, der ofte var vant til store forhold, men som var meget s\u00f8de og taknemmelige for at blive inviteret hjem under hyggelige forhold.
\nDette gjaldt ogs\u00e5 for officererne p\u00e5 diverse handelsfart\u00f8jer eller marinens inspektionsskibe, som til geng\u00e6ld gerne inviterede os til fester ombord.<\/p>\n

Den sjoveste oplevelse i den retning var, da Arveprins Knud og Arveprinsesse Caroline Mathilde kom p\u00e5 bes\u00f8g i Egedesminde.
\nS\u00f8ren var blevet varskoet fra Den Kongelige Gr\u00f8nlandske Handel i K\u00f8benhavn, at de kom p\u00e5 uofficielt bes\u00f8g med et f\u00f8lge af venner og en tidligere direkt\u00f8r i KGH. Og han skulle arrangere en frokost for dem, hvor han skulle invitere byens honoratiores \u2013 under uofficielle former! Det var en udfordring og en balance at finde, man skulle jo passe p\u00e5 ikke at glemme nogen. Der skulle ogs\u00e5 arrangeres nogle uh\u00f8jtidelige bes\u00f8g p\u00e5 institutioner i byen.
\nMed blev ogs\u00e5 inviteret kommand\u00f8rkaptajn Und\u00e9n fra fl\u00e5dens inspektionsskib \u201dHvidbj\u00f8rnen\u201d, som \u201dtilf\u00e6ldigvis\u201d anl\u00f8b havnen netop samtidig med det \u201duofficielle\u201d kongelige bes\u00f8g.<\/p>\n

Frokosten blev lagt i h\u00e6nderne p\u00e5 vores ven Vagn Nissen, bestyreren af g\u00e6stehjemmet, der gjorde sig megen umage med at arrangere et flot frokostbord, ikke mindst med l\u00e6kre gr\u00f8nlandske specialiteter.
\nBordplanen blev ogs\u00e5 gennemt\u00e6nkt, og da Prins Knud\u2019s borddame, borgmesterens kone, ikke talte ret meget dansk, sad jeg p\u00e5 hans anden side med KGH-direkt\u00f8ren som min bordherre.
\nPrins Knud var meget venlig og ville gerne tale om 2 ting: hans oplevelser i Gr\u00f8nland som ung marineofficer i 20-erne, samt at han var blevet bedstefar til de 2 sm\u00e5 komtesse-tvillinger.<\/p>\n

\u201dSild og Kartoffelvand\u201d
\n<\/strong>Men sj\u00e6ldent har jeg oplevet nogen, der spiste s\u00e5 lidt fra det bugnende bord! V\u00e6rten, Vagn, b\u00f8d af alle de l\u00e6kre retter, f.eks. varme stegte angmagsetter (en lille lakseart p\u00e5 st\u00f8rrelse med sm\u00e5 sild), men Prins Knud rystede venligt p\u00e5 hovedet og sagde \u201dnej tak\u201d til det hele. Vagn var ved at fortvivle, s\u00e5 jeg spurgte min bordherre, om der slet ikke var noget, der kunne friste Prinsen, og han fortalte, at han havde lagt m\u00e6rke til, at han sommetider spiste en leverpostejmad om bord p\u00e5 b\u00e5den. Blandt 72 retter p\u00e5 bordet var der ikke leverpostej, men Vagn sendte en taxa af sted efter en leverpostej, som han r\u00f8rte op med fl\u00f8de, varmede og pyntede med champignons, og stolt kom og b\u00f8d Prins Knud, som igen rystede p\u00e5 hovedet. \u201dEn god dansk sild p\u00e5 et stykke godt dansk rugbr\u00f8d med sm\u00f8r, og med et glas dansk kartoffelvand (snaps), det ved man hvad er! Og s\u00e5 m\u00e5ske lidt ost\u201d, sagde han. Og derved blev det. Men \u201dkartoffelvandet\u201d fik Vagn besked om at holde lidt igen p\u00e5.<\/p>\n

Da frokosten var ved at v\u00e6re slut, annoncerede S\u00f8ren, at der var arrangeret et bes\u00f8g p\u00e5 b\u00f8rnehjemmet og alderdomshjemmet. \u201dJeg skal sgu\u2019 ikke bes\u00f8ge flere alderdomshjem\u201d, sagde Prins Knud bramfrit til Arveprinsesse Caroline Mathildes tydelige \u00e6rgrelse. Men hun lyste op, da S\u00f8ren hurtigt fik arrangeret, at den flotte kommand\u00f8rkaptajn Und\u00e9n med stor forn\u00f8jelse ville ledsage hende. Og han var jo i fuld uniform, s\u00e5 b\u00f8rnene p\u00e5 b\u00f8rnehjemmet spurgte, om han var kongen!<\/p>\n

Selskabet skulle flyve til Sdr. Str\u00f8mfjord med helikopteren om eftermiddagen, men som det ofte skete, kom t\u00e5gen ind og gjorde det umuligt for helikopteren at lande! S\u00e5 nu m\u00e5tte der improviseres. Overnatning kunne finde sted p\u00e5 g\u00e6stehjemmet, men vi blev enige om, at det ville v\u00e6re det hyggeligste med noget aftensmad under private former. S\u00e5 jeg fik min allerst\u00f8rste steg hevet op af fryseren, fik barnepigen til at blive og gik i gang med forberedelserne. Jeg syntes, det var sp\u00e6ndende \u2013 men s\u00e5 lettede t\u00e5gen! Og s\u00e5 kom hele selskabet af sted til Sdr. Str\u00f8mfjord. Det var s\u00e5 det.<\/p>\n

Men hvad nu med al den mad? Jo, vi arrangerede et selskab. Med kommand\u00f8rkaptajn Und\u00e9n og andre officerer fra \u201dHvidbj\u00f8rnen\u201d, samt g\u00e6stehjemmets bestyrerpar, Vagn og Gerda (nu helt afslappede og festlige!). Og det blev selvf\u00f8lgelig alle tiders herlige, festlige aften. Det kunne have v\u00e6ret morsomt at v\u00e6re v\u00e6rter for de kongelige og deres venner, men dette var nok sjovere.<\/p>\n

Masser af b\u00f8rn<\/strong><\/p>\n

Ved en anden lejlighed, hvor \u201dHvidbj\u00f8rnen\u201d kom i havn i Egedesminde, havde Und\u00e9n f\u00e5et den id\u00e9, at han ville gl\u00e6de b\u00f8rnene i byen, s\u00e5 han annoncerede \u201d\u00e5bent skib\u201d en eftermiddag. Vi skulle selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 derned med vores b\u00f8rn, s\u00e5 vi spadserede derned fra vores h\u00f8jt beliggende hus f\u00f8rst p\u00e5 eftermiddagen og s\u00e5 et fantastisk syn: Det store inspektionsskib l\u00e5 ved kajen og var myldrende fyldt med b\u00f8rn, der kravlede overalt \u2013 p\u00e5 alle d\u00e6k, i masterne osv, og rundt om skibet sejlede gummib\u00e5den for at holde \u00f8je med, om der faldt nogen i vandet! Kun p\u00e5 helikopterd\u00e6kket var der vagt ved den lille helikopter, som b\u00f8rnene m\u00e5tte n\u00f8jes med at kigge p\u00e5! I helikopter-hangaren var der servering af kakao og kager i massevis! Det var en festlig, men ogs\u00e5 helt overv\u00e6ldende dag. Skibets hovmester havde aldrig troet, at der var S\u00c5 mange b\u00f8rn i byen.<\/p>\n

Agterudsejling<\/strong><\/p>\n

En nat kl 3 v\u00e5gnede vi ved nogle store brag fra havnen og r\u00f8g ud af sengen.Der l\u00e5 inspektionsskibet “Ingolf” med 2 spanske trawlere, som var opbragt for ulovligt fiskeri. “Ingolf” sk\u00f8d med kanonerne, s\u00e5 jeg troede, at de var ved at stikke af. Men da\u00a0han ogs\u00e5 tudede i fl\u00f8jten som en vild og lyste op i luften med en projekt\u00f8r, mente S\u00f8ren, at det var et samlingssignal, og det viste sig da ogs\u00e5, at “Frida Dan” var i n\u00f8d l\u00e6ngere sydp\u00e5, og “Ingolf” skulle skynde sig at komme til hj\u00e6lp. Men de m\u00e5tte agterudsejle n\u00e6stkommanderende og 7 officerer og menige, der var p\u00e5 pigebes\u00f8g rundt om i byen, bl.a. p\u00e5 sygehuset! Det m\u00e5 have v\u00e6ret en flov en n\u00e6ste morgen!<\/p>\n

En anden gang, hvor S\u00f8ren og jeg var inviteret til middag p\u00e5 \u201dHvidbj\u00f8rnen\u201d, var der drinks i officerernes bar bagefter. Og der var vist nogle af byens p\u00e6ne fruer, der fik lidt af en overraskelse, da de under deres m\u00e6nds bortrejse p\u00e5 rensdyrjagt havde taget imod en invitation til natmad p\u00e5 inspektionsskibet og ikke havde regnet med at m\u00f8de nogen af deres venner!<\/p>\n

Dette bliver det n\u00e6stsidste afsnit af min “Gr\u00f8nlandskr\u00f8nike”, og det skal ikke vare s\u00e5 l\u00e6nge, f\u00f8r sidste afsnit kommer!<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Oplevelser i Egedesminde, Nordgr\u00f8nland, 2. del,\u00a01971 \u2013 73 I Egedesminde, hvor vi boede fra 1968 \u2013 1973, var vi s\u00e5 heldige at bo i en dejlig tjenestebolig.. ..et \u00e6ldre tr\u00e6hus med ikke bare en smuk beliggenhed, men p\u00e5 et sted, … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":9496,"menu_order":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","template":"sidebar-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-12285","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.syenlap.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/12285","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.syenlap.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.syenlap.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.syenlap.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.syenlap.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=12285"}],"version-history":[{"count":12,"href":"http:\/\/www.syenlap.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/12285\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16045,"href":"http:\/\/www.syenlap.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/12285\/revisions\/16045"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.syenlap.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/9496"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.syenlap.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=12285"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}