![\"\"](\"http:\/\/www.syenlap.dk\/wp-content\/uploads\/2011\/12\/fjord-og-havn.jpg\" "\\"fjord")
<\/p>\nDe sidste 5 \u00e5r af vores ophold i Gr\u00f8nland boede vi i Egedesminde \u2013 nuv\u00e6rende Aasiaat \u2013 i Nordgr\u00f8nland.<\/p>\n
Vi bestemte jo ikke selv, hvor S\u00f8ren blev stationeret, men efter at han f\u00f8rst havde boet i Holsteinsborg (Sissimiut),\u00a0begge i Narssaq, hvor vi l\u00e6rte hinanden at kende, bryllup i Danmark, som nygifte i Gr\u00f8nlands hovedstad Godth\u00e5b (Nuuk) 2\u00bd \u00e5r, og derefter knap et \u00e5r i det meget smukke og sp\u00e6ndende, men isolerede Angmagssalik (Tassiilak) i \u00d8stgr\u00f8nland, passede det os fint at komme til Egedesminde (Aasiaat).<\/p>\n
<\/p>\n
Der er meget smukt, og det ligger s\u00e5 nordligt, at der er 2 m\u00e5neders m\u00f8rketid, som godt kan v\u00e6re deprimerende men tilsvarende er der midnatssol i 2 m\u00e5neder om sommeren. En fordel var det, at selv om der ikke var skibstrafik om vinteren p\u00e5 grund af isen, var der helikoptertrafik hele \u00e5ret, s\u00e5vel med passagerer som post \u2013 selvf\u00f8lgelig med de begr\u00e6nsninger som t\u00e5ge eller storm kunne give.<\/p>\n
S\u00f8ren skulle v\u00e6re souschef og stedfortr\u00e6der for handelschefen, og det gav store udfordringer og meget arbejde, men ogs\u00e5 sp\u00e6ndende oplevelser og m\u00f8der med mange sjove mennesker.<\/p>\n
Som f\u00f8r omtalt i denne lille \u201dGr\u00f8nlandskr\u00f8nike\u201d kunne S\u00f8ren kun undv\u00e6res 1 uge imellem sine tjenester i Angmagssalik og Egedesminde, hvor vi holdt barned\u00e5b i Danmark for vores andet barn, Jan. Derefter tog jeg ophold med b\u00f8rnene p\u00e5 skift hos familierne i Danmark, mens vort flyttegods blev transporteret fra Angmagssalik i \u00d8stgr\u00f8nland helt hjem over K\u00f8benhavn og op til Egedesminde i Vestgr\u00f8nland, det tog 1\u00bd m\u00e5ned!<\/p>\n
Venner<\/strong> Da b\u00f8rnene og jeg ankom med kyst-passagerskibet \u201dKununguak\u201d fra Sdr. Str\u00f8mfjord, troede jeg, at jeg s\u00e5 syner, da jeg s\u00e5 et glimt af Jytte, der stod og gemte sig bag noget gods p\u00e5 kajen, det skulle jo v\u00e6re en overraskelse, og det var det sandelig! Det var dejligt, at man allerede p\u00e5 forh\u00e5nd havde venner, n\u00e5r man kom til et nyt sted.<\/p>\n Bolig med smuk udsigt<\/strong> Vi boede der kun i 3 m\u00e5neder, s\u00e5 blev det hus ledigt, som var tilt\u00e6nkt os. Det var et \u00e6ldre hus, af tr\u00e6 som de fleste \u00e9nfamilie-huse, i 2 etager + k\u00e6lder, p\u00e5 Sanerut 4. Der var 2\u00bd v\u00e6relser ovenp\u00e5, det ene meget stort, s\u00e5 det blev b\u00f8rnenes v\u00e6relse med god plads til at lege. I stueetagen 2 gode stuer, stort k\u00f8kken, badev\u00e6relse med badekar og toiletspand med\u00a0pose\u00a0+ for- og baggang og entr\u00e9. Derfra en stejl trappe ned til k\u00e6lderen med vaskek\u00e6lder, oliefyr, et lille rum til fryseren, og vandtank, der blev fyldt op 3 gange om ugen i vinterperioden. Det bet\u00f8d, at jeg skulle \u00f8konomisere med, hvor mange gange jeg vaskede i den nye fuldautomatiske\u00a0vaskemaskine imellem hver opfyldning. Om sommeren var der “sommervand” = vand fra de offentlige vandr\u00f8r, der l\u00e5 ovenp\u00e5 klippen. Det viste sig at v\u00e6re vigtigt at holde d\u00f8ren til k\u00e6ldertrappen afl\u00e5st, for Helle tog den p\u00e5 hovedet ned og landede p\u00e5 cementgulvet med et klask, som jeg kan h\u00f8re endnu, 43 \u00e5r efter! – uden at komme noget til.<\/p>\n Det var et dejligt hus med en god beliggenhed, h\u00f8jt over havnen, med en pragtfuld udsigt mod vest, hvor vi i klart vejr kunne se Disko-\u00f8en, og hvor vi ofte kunne nyde de smukkeste solnedgange.<\/p>\n Vi kunne ogs\u00e5 hele \u00e5ret f\u00f8lge med i trafikken p\u00e5 havnen, skibsfarten i sommerhalv\u00e5ret, hundesl\u00e6detrafikken, n\u00e5r fjorden fr\u00f8s til, opbruddet af isen i maj, hvor man str\u00f8ede kulsnus ud i striber p\u00e5 isen for at fremme opt\u00f8ningen, s\u00e5 fiskerb\u00e5dene kunne komme hurtigere fri. Og hvor isbryderen kom ind og br\u00f8d op i inderhavnen. N\u00e5r det f\u00f8rste atlantskib kom med friske forsyninger i maj, fik skoleb\u00f8rnene fri fra skole og stod p\u00e5 havnen og fulgte med, sommetider var havnen ikke helt fri, s\u00e5 skibet m\u00e5tte tage till\u00f8b mange gange og bryde isen op meter for meter.<\/p>\n Indefrosne atlantskibe<\/strong> Vintertid M\u00f8rketiden var ikke s\u00e5 sjov. Det var ikke bulder-m\u00f8rkt hele d\u00f8gnet, men der var kun f\u00e5 timers tusm\u00f8rke midt p\u00e5 dagen, og det var f.eks. meget frustrerende, at man ikke engang midt p\u00e5 dagen kunne st\u00f8vsuge uden elektrisk lys, og i elektrisk lys f\u00f8ler man ikke, man kan se ind under m\u00f8blerne! En anden ting var, at potteplanterne gik ud, fordi de ikke kunne leve uden lys. Men det var der en l\u00f8sning p\u00e5: S\u00f8ren fik lavet en stor \u201dkrybbe\u201d af tr\u00e6 i et hj\u00f8rne af spisestuen, hvor vi samlede alle potteplanterne med et stort, afsk\u00e6rmet neonr\u00f8r over, det var b\u00e5de virksomt og dekorativt. I \u00f8vrigt blev jeg god til at tage stiklinger, s\u00e5 jeg kunne forny min samling af planter, og sommertiden med midnatssol var s\u00e5 gavnlig, at jeg ikke bare havde mange flotte blomstrende stueplanter, men ogs\u00e5 tomat- og peberfrugt-planter i vindueskarmene. Dem s\u00e5ede jeg og plantede ud i k\u00e6mpestore d\u00e5ser fra m\u00e6lkepulver, s\u00e5 det blev v\u00e6ldig store planter med mange tomater og peberfrugter. Best\u00f8vningen foregik med en pensel, det hed sig, at man skulle huske at sige \u201dBZZZ\u201d, ellers troede planterne ikke p\u00e5 det!<\/p>\n Sommergl\u00e6der S\u00e5dan en krog havde jeg mellem huset og drivhuset, s\u00e5 da jeg l\u00e5 p\u00e5 sygehuset efter at have barslet med vort 3. barn,\u00a0i juli 1971, var jeg s\u00e5 solbr\u00e6ndt i det hvide hospitalst\u00f8j, at mine bes\u00f8gende undrede sig over, hvordan jeg var blevet det.<\/p>\n I haven kunne b\u00f8rnene ogs\u00e5 lege s\u00e5vel sommer som vinter. Nogle gange l\u00e5 sneen s\u00e5 h\u00f8jt, at de kunne lave glidebane fra toppen af hegnet og ned i haven!<\/p>\n Bes\u00f8g fra Danmark<\/strong> S\u00f8ren fik arrangeret, at jeg kunne tage hans Mor med p\u00e5 en \u00e9ndagstur med Gr\u00f8nlandske Handels lille rejseb\u00e5d til Jakobshavn, og vi var s\u00e5 heldige, at det var det flotteste solskinsvejr, s\u00e5 vi kunne sidde godt indpakket i t\u00e6pper ude p\u00e5 d\u00e6kket det meste af tiden og beundre de k\u00e6mpestore isfjelde, som vi sejlede imellem, det var et ubeskriveligt og meget betagende syn, som jeg filmede, s\u00e5 det senere kunne vises derhjemme.\u00a0I Jakobshavn s\u00e5 vi Knud Rasmussens f\u00f8dehjem og kunne kigge ind over den store is-br\u00e6. Og handelschef Kofoed-Frederiksen viste os rundt p\u00e5 Gr\u00f8nlands st\u00f8rste reje-hermetikfabrik.<\/p>\n Kultur<\/strong> Det kongelige Kapel\u2019s turn\u00e9 var arrangeret af Verner Nicolet og Palle Huld, og de havde medlemmer af operaen og balletten med. De optr\u00e5dte ogs\u00e5 i forsamlingshuset med en flot forestilling, som vakte stor beundring og jubel. Kongelig operasanger Ib Hansen havde ikke bare en pragtfuld stemme, men ogs\u00e5 en herlig humoristisk og folkelig facon, som charmerede alle, og Flemming og Vivi Flindt dansede flot, men det virkede overraskende, at man s\u00e5 tydeligt kunne h\u00f8re deres trin p\u00e5 scenegulvet, der ikke var bygget til ballet. En anden slags kultur erhvervede vi, da vi meldte os ind p\u00e5 et hold p\u00e5 aftenskolen, hvor man kunne l\u00e6re at spille bridge. Vi fandt godt nok ud af, at det i virkeligheden var en flok skolel\u00e6rere, der havde oprettet holdet for sig selv, med en meget dygtig l\u00e6rer og bridgespiller som underviser, men de tog p\u00e6nt imod os \u201doutsidere\u201d, og der fik vi i l\u00f8bet af et par \u00e5r det grundl\u00e6ggende kendskab til spillet. Det f\u00f8rte senere til starten p\u00e5 en egentlig bridgeklub, men ogs\u00e5 til en lille privat bridgeklub med 8 medlemmer, der spillede intens bridge, men ogs\u00e5 kunne hygge sig med mad og drikke ud p\u00e5 de sm\u00e5 timer. Det blev til mange muntre oplevelser, hvor is\u00e6r g\u00e6stehjemmets bestyrer, Vagn, kunne fort\u00e6lle ustyrligt morsomme historier. Det var ogs\u00e5 Vagn og hans kone, der et \u00e5r holdt nyt\u00e5rsaften for os alle med b\u00f8rn, hvor han havde sat familiernes navne p\u00e5 alle d\u00f8rene p\u00e5 g\u00e6stehjemmets v\u00e6relser, s\u00e5 vi kunne blive der, hvis vi ville. Vi ville nu hellere hjem i vore egne senge, s\u00e5 engang hen p\u00e5 morgenen trak vi vores store k\u00e6lk hjem med alle 3 b\u00f8rn, if\u00f8rt s\u00e6lskindspelse i den bidende kulde. Den nyt\u00e5rsaften kan vore b\u00f8rn huske endnu.<\/p>\n Og bridge blev resten af S\u00f8rens liv hans store interesse, mens jeg var knap s\u00e5 god til det og holdt op efter nogle \u00e5r her i Br\u00e6dstrup.<\/p>\n Familiefor\u00f8gelse<\/strong><\/p>\n P\u00e5 grund af at S\u00f8ren fungerede som handelschef \u00bd \u00e5r, kunne vi ikke holde ferie om sommeren det \u00e5r, 1970, s\u00e5 vi bestemte os for at holde jul i Danmark med familierne for \u00e9n gangs skyld. Nu var b\u00f8rnene ogs\u00e5 s\u00e5 store, Helle knap 5 og Jan knap 3, at det kunne v\u00e6re rigtig sjovt. Vi havde ellers holdt juleaften alene med b\u00f8rnene, det gav et roligt forl\u00f8b, og s\u00e5 kom S\u00f8rens chef og hans kone, som var barnl\u00f8se, men meget glade for b\u00f8rn, lidt hen p\u00e5 aftenen, n\u00e5r de havde spist deres julemiddag, til en kop kaffe og julehygge. Som regel spiste vi s\u00e5 julefrokost med Jytte og Flemming, som nu havde 3 b\u00f8rn.<\/p>\n I l\u00f8bet af efter\u00e5ret 1970 skulle S\u00f8ren 2 gange p\u00e5 kursus i Sdr. Str\u00f8mfjord, 1. gang var samtidig med at vores veninde Jytte var p\u00e5 bes\u00f8g i Danmark, s\u00e5 da inviterede Flemming og jeg hinanden + b\u00f8rn p\u00e5 middag og grinede meget af, at nu kunne byen f\u00e5 noget at sladre om! Men 2. gang fulgte b\u00f8rnene og jeg med S\u00f8ren til Sdr. Str\u00f8mfjord og rejste derefter i forvejen hjem for at starte ferien. Det var i november, i den mest m\u00f8rke og deprimerende tid, s\u00e5 kunne vi lige s\u00e5 godt hygge os med familien derhjemme, og s\u00e5 kunne S\u00f8ren f\u00f8lge efter i december. Vores bil var klodset op i Svigermors garage, og den blev gjort klar, s\u00e5 vi kunne komme omkring. S\u00f8ren ville gerne have mig til at hente ham i K\u00f8benhavn alene, s\u00e5 vi kunne g\u00e5 ud og spise og danse og more os for os selv, og mine for\u00e6ldre ville gerne passe b\u00f8rneb\u00f8rnene. Men jeg m\u00e5tte fort\u00e6lle ham, at det ikke kunne lade sig g\u00f8re, at jeg kom alene! Jeg vidste nemlig nu, at vores \u00f8nske om et 3. barn var g\u00e5et i opfyldelse, og jeg var gravid \u2013 men det fik han ikke at vide, f\u00f8r vi m\u00f8dtes.<\/p>\n Familierne var selvf\u00f8lgelig meget glade for at holde jul med b\u00f8rnene, og der blev danset om juletr\u00e6et b\u00e5de juleaften og nyt\u00e5rsaften. Vi v\u00e6lger sange\/salmer efter alder, og alle syntes, det var morsomt, at Jan insisterede p\u00e5 at vi skulle danse om tr\u00e6et til Halfdan Rasmussens \u201dHej \u2013 hej \u2013 Nicolaj..\u201d som var hans yndlingssang.<\/p>\n For at f\u00e5 lidt sol, tog vi p\u00e5 charterrejse til Tenerife i 2 uger, inden vi rejste tilbage til sneen!<\/p>\n Helle var ellevild ved tanken om en baby, og \u00f8nskede sig helt klart en lilles\u00f8ster, hvad hun fortalte vidt og bredt. Men da der en dag var en bekendt, der spurgte den mere tilbageholdende Jan, om han gl\u00e6dede sig til at blive storebror, kom det med stor sikkerhed: \u201dDet er en dreng, og han skal hedde Nicolaj!\u201d. Vi havde slet ikke snakket om navne endnu, men nu begyndte vi s\u00e5 at kalde \u201dmaven\u201d for Nicolaj \u2013 bare for sjov.<\/p>\n S\u00f8ren fik arrangeret, at hans s\u00f8sters voksne datter, der boede og uddannede sig i Sverige, kunne komme op med et skib som kahytsjomfru, blive hos os for at passe Helle og Jan, mens jeg var p\u00e5 sygehuset, og s\u00e5 f\u00f8lges med os hjem p\u00e5 ferie p\u00e5 samme skib\u2019s n\u00e6ste rejse som vores personlige kahytsjomfru! Hun ankom 2 dage f\u00f8r, jeg skulle have f\u00f8dslen sat i gang, fordi l\u00e6gen mente, at barnet var meget stort.<\/p>\n Vi tog imod hende p\u00e5 kajen og blev som altid inviteret om bord, det var et af de skibe, hvor vi kendte kaptajn og officerer rigtig godt. Og der blev sk\u00e6nket nogen ordentlige drinks op, s\u00e5 da vi gik fra borde med Kirsten og hendes bagage, sagde S\u00f8ren til mig: \u201dDu k\u00f8rer!\u201d. Hans tjenestebil, en VW pick-up med passagerkabine, holdt p\u00e5 kajen. Jeg havde aldrig k\u00f8rt bil i Gr\u00f8nland, for det var jo tjenestebil, han havde, og jeg var ikke engang sikker p\u00e5, at jeg kunne f\u00e5 plads til maven bag det vandrette rat. Men det skulle jeg, for han havde p\u00e5 fornemmelsen, at en medarbejder, som han havde anmeldt for gentagen spiritusk\u00f8rsel, holdt \u00f8je med ham. Og han skulle i hvert fald ikke tabe ansigt ved at blive taget i at k\u00f8re efter de drinks, han havde f\u00e5et.<\/p>\n Jeg havde igen en hurtig og ukompliceret f\u00f8dsel, selv om det varede en dags tid, f\u00f8r det lykkedes at f\u00e5 gang i den, og vi fik en smuk lille s\u00f8n p\u00e5 3600 gram, hvilket var p\u00e6nt 14 dage f\u00f8r termin. Morgenen efter kom en sygeplejerske ind til mig og spurgte, om han skulle hedde Nicolaj? For l\u00e6gen, vores ven Flemming,\u00a0stod og sang: \u201dHej \u2013 hej Nicolaj\u201d, mens han unders\u00f8gte ham! Og s\u00e5dan blev det, selv om det nok kun var for sjov, vi havde kaldt maven for Nicolaj. Det var et h\u00f8jst ualmindeligt navn i Danmark, men det har jo \u00e6ndret sig.<\/p>\n S\u00f8ren og b\u00f8rnene hyggede sig med niecen, og det lykkedes ham, da jeg var hjemme igen, at arrangere en tjenesterejse til den nedlagte kulmineby Qutdlissat, hvor Kirsten kunne komme med ham, s\u00e5 hun kunne f\u00e5 en udflugt og se noget af den sk\u00f8nne natur.<\/p>\n Da Nicolaj var 3 uger gammel, sejlede vi alle sammen med \u201dGr\u00f8nland\u201d hjem p\u00e5 ferie, samme skib som vi havde sejlet med f\u00f8r, og hvor vi blev fork\u00e6let med alle livretterne af hovmesteren, som havde gl\u00e6det sig til at f\u00e5 en familie og et sp\u00e6dbarn ombord \u2013 han havde provianteret med papirbleer i \u201dnyf\u00f8dt-str.\u201d, det kendte jeg slet ikke. Der var mange, som ikke kunne forst\u00e5, at vi turde sejle over Atlanten med en nyf\u00f8dt, men hvad skulle der ske? Jeg havde mad til ham, han sov i en \u201dmoseskurv\u201d i min k\u00f8je, Kirsten passede de 2 \u201dstore\u201d, og selv om vi som s\u00e6dvanligt blev meget s\u00f8syge det f\u00f8rste d\u00f8gn, klarede vi ogs\u00e5 det, s\u00e5 det var som en ekstra ferie. Det ville have v\u00e6ret meget mere stressende at flyve hjem.<\/p>\n Og s\u00e5 lykkedes det igen at holde barned\u00e5b med familierne i Danmark, med Moster Kisser som gudmor i H\u00f8rup Kirke i Kjellerup.<\/p>\n Denne ferie benyttede vi til at forberede vores tilbageflytning til Danmark, som vi h\u00e5bede at kunne gennemf\u00f8re i l\u00f8bet af et par \u00e5r. Vi k\u00f8bte nemlig hus i Klarup ved Aalborg, idet vi satsede p\u00e5, at S\u00f8ren kunne f\u00e5 job hos KGH, n\u00e5r de flyttede til Aalborg.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Egedesminde (Aasiaat) 1968 – 1973, 1. del. De sidste 5 \u00e5r af vores ophold i Gr\u00f8nland boede vi i Egedesminde \u2013 nuv\u00e6rende Aasiaat \u2013 i Nordgr\u00f8nland. Vi bestemte jo ikke selv, hvor S\u00f8ren blev stationeret, men efter at han f\u00f8rst … L\u00e6s resten
\nS\u00f8ren blev indkvarteret p\u00e5 et v\u00e6relse p\u00e5 \u201dG\u00e6stehjemmet\u201d, hvor han ogs\u00e5 kunne spise, men han savnede sin familie! En aften bankede det p\u00e5 hans d\u00f8r, og udenfor stod vore gode venner, l\u00e6gefamilien Jytte og Flemming fra Angmagssalik med en flaske champagne! De var ogs\u00e5 blevet stationeret i Egedesminde og boede som S\u00f8ren nogle dage p\u00e5 G\u00e6stehjemmet, f\u00f8r de kunne flytte ind i deres lejlighed p\u00e5 sygehuset. Det var en stor overraskelse og gensynsgl\u00e6den var stor.<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/www.syenlap.dk\/wp-content\/uploads\/2011\/12\/disko.jpg\" "\\"disko\\"")
<\/a><\/p>\n
\nI f\u00f8rste omgang boede vi i en trev\u00e6relses lejlighed i en boligblok i Smallesund. Det var det eneste tidspunkt i de mange \u00e5r i Gr\u00f8nland, vi havde tr\u00e6k-og-slip! Til geng\u00e6ld var lejligheden ikke s\u00e6rligt komfortabel og d\u00e5rligt vedligeholdt. Den kollega, som S\u00f8ren afl\u00f8ste, havde boet i lejligheden og havde opmagasineret alle sine ting i sovev\u00e6relset, s\u00e5 vi m\u00e5tte bruge spisestuen som sovev\u00e6relse til hele familien, og derudover var der kun 1 stue.
\nOvenover os boede en bornholmsk familie, som havde b\u00f8rn p\u00e5 samme alder som vores 2. Det var fint med legekammerater, og konen og jeg blev gode veninder og bevarede venskabet, ogs\u00e5 efter at vi flyttede derfra.<\/p>\n<\/a><\/p>\n
\nDer var et \u00e5r, hvor vi havde 3 store atlantskibe liggende indefrosne i havnen hele vinteren! Det var en dyr aff\u00e6re at have s\u00e5dan 3 store skibe liggende uvirksomme. Normalt forlod alle atlantskibe farvandene nord for Polarcirklen f\u00f8r 1. december, for efter dette tidspunkt kunne vest-isen fra Canada n\u00e5r som helst komme ind og blokere fjordene, og s\u00e5 fr\u00f8s de meget hurtigt til. Men et af disse skibe, \u201dBritannia\u201d, som sejlede med saltfisk fra Egedesminde, var blevet forsinket p\u00e5 grund af snevejr, der forhindrede lastningen af saltfisken. Samtidig var olietankskibet \u201dIrland\u201d, som var mindre og ikke havde s\u00e5 stor maskinkraft, blevet forsinket i Jakobshavn, s\u00e5 det store Lauritzen-skib \u201dFrida Dan\u201d ventede p\u00e5 dem, s\u00e5 de kunne hj\u00e6lpes ad med at komme ud. Uheldigvis kom isen tidligt det \u00e5r, og efter flere dages forg\u00e6ves fors\u00f8g p\u00e5 at \u201dbanke\u201d sig gennem isen, blev faren for nedskruning i isen for overh\u00e6ngende, s\u00e5 de m\u00e5tte alle 3 opgive og s\u00f8ge havn i Egedesminde. Det var et meget m\u00e6rkeligt syn at have de 3 k\u00e6mpestore skibe liggende side om side ved kajen hele vinteren, helt indtil sidst i april! Frosset fast i isen! Det meste af mandskabet blev fl\u00f8jet hjem, s\u00e5 der kun var nogle f\u00e5 m\u00e6nd tilbage som vagter og til at holde skibenes maskineri i gang.<\/p>\n
\n<\/strong>Et andet \u00e5r var S\u00f8ren ude p\u00e5 den sidste udsteds-tur med rejseb\u00e5d inden vinteren, da vest-isen pludselig lukkede af, s\u00e5 b\u00e5den m\u00e5tte s\u00f8ge l\u00e6 bag en \u00f8, indtil den kunne fors\u00f8ge at finde nogle render at komme igennem. Det var f\u00e5 uger inden jul, og Handelschefen ringede flere gange til mig for at forsikre, at de nok skulle f\u00e5 dem hjem til jul, om n\u00f8dvendigt ville han f\u00e5 dem evakueret med helikopter. Han var mere nerv\u00f8s end jeg, men det havde sine grunde, for han havde \u00e5r tilbage oplevet den tragedie, at en b\u00e5d ikke n\u00e5ede hjem, men gik ned i en storm p\u00e5 vej hjem fra en udsteds-tur lige f\u00f8r juleaften. Disse skibe kom dog hjem i god behold inden jul.<\/p>\n<\/a>
\nN\u00e5r solen kom igen sidst i januar, var det en festdag,\u00a0hvor b\u00f8rnene fik fri fra skole og gik op p\u00e5 det h\u00f8jeste punkt for at se et lille glimt af solskiven, f\u00f8r den forsvandt igen. Hjemme hos os kunne vi h\u00f8jt oppe p\u00e5 v\u00e6ggen i b\u00f8rnev\u00e6relset se en lille lysstribe, som voksede dag for dag!<\/p>\n<\/a><\/p>\n
\n<\/strong>Stolt var jeg, n\u00e5r jeg kunne servere friske tomater og peberfrugter sammen med den salat, jeg dyrkede i mistb\u00e6nk i den korte sommer – af salatspirer, som Svigermor sendte op med luftpost, i en plasticpose med fugtigt vat, n\u00e5r hun tyndede ud i sin salat derhjemme! Der var b\u00e5de mistb\u00e6nk og et lille drivhus i den \u201dhave\u201d (l\u00e6s: indhegning mod hundene), der h\u00f8rte til huset. Uden drivhus eller mistb\u00e6nk kunne man ikke f\u00e5 noget til at gro, for selv om solen var st\u00e6rk og skinnede i mange timer, kom der en iskold vind ind fra fjorden. P\u00e5 gode dage kunne man tage solbad, hvis man havde en l\u00e6krog.<\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/strong><\/p>\n
\nDa S\u00f8rens Mor blev 70 \u00e5r i 1970, kunne vi ikke komme hjem til f\u00f8dselsdag, fordi S\u00f8ren var fungerende handelschef i \u00bd \u00e5r, og derfor gav vi hende endnu en rejse (hendes tredje) til Gr\u00f8nland, som hun var meget begejstret for. Hun ankom 15. juni med samme helikopter som 2 folketingsmedlemmer, som S\u00f8ren skulle tage sig af: \u00e6gteparret Eva Rhee (Venstre) og Holger Viveke (SF). De blev budt hjem til \u201dnatmad\u201d, nemlig en k\u00e6mpestor sk\u00e5l store friskpillede rejer, som vi kunne hente p\u00e5 rejefabrikken til repr\u00e6sentation. Og de beundrede naturligvis den flotte udsigt fra vore vinduer ud over havnen og fjorden med midnatssolen, der stod over fjeldene.
\nDa de var g\u00e5et, spurgte jeg min svigermor, om hun ikke var tr\u00e6t efter den lange rejse, men nej \u2013 hun skulle da ikke i seng, s\u00e5 l\u00e6nge solen ikke var g\u00e5et ned! Og hun ville ikke tro p\u00e5, at \u201dmidnatssol\u201d bet\u00f8d, at solen slet ikke gik ned. Den gik nok bare ned efter midnat, mente hun. N\u00e6ste dag fortalte hun os, at hun havde siddet ved sit vindue til kl. 01.30, hvor hun m\u00e5tte erkende, at solen begyndte at stige h\u00f8jere p\u00e5 himlen, s\u00e5 der var \u00e5benbart noget om det.<\/p>\n<\/a>
\nSvigermor havde medbragt l\u00e6kkerier fra Danmark: en hel, fersk oksem\u00f8rbrad og en stor pose nye, danske kartofler, samt salat. Det inviterede vi selvf\u00f8lgelig g\u00e6ster p\u00e5 – og som de spiste! – og n\u00f8d det. Men da vi bagefter ryddede op, sagde Svigermor: “det var ikke s\u00e5 godt!” – Hvad? “Der var ikke kartofler nok.” Jo, der var \u00e9n kartoffel tilbage i sk\u00e5len, den mente hun s\u00e5, at ingen ville v\u00e6re bekendt at tage, s\u00e5 der var ikke nok! (hun var jyde og vant til at man skal n\u00f8des) – men alle havde jo spist, s\u00e5 de ikke kunne rokke med \u00f8rerne.<\/p>\n
\nS\u00f8rens job var s\u00e6rdeles alsidigt, han m\u00e5tte f.eks. ogs\u00e5 v\u00e6re koncertarrang\u00f8r et par gange. Som noget helt nyt fik Egesminde (og andre gr\u00f8nlandske byer) bes\u00f8g af 2 s\u00e5 forskellige orkestre som Det Kongelige Kapel og FDF\u2019s orkester fra Thisted!
\nDet var virkelig noget helt nyt og sensationelt for den gr\u00f8nlandske befolkning, der ikke kendte til anden levende musik end spillemandsmusik p\u00e5 harmonika og violin foruden orglet i kirken.
\nDa det store FDF-orkester marcherede med faner og fuld musik igennem hele byen, havde de en voksende hale af b\u00f8rn efter sig, der fulgte med for at overv\u00e6re koncerten i forsamlingshuset. Det var en meget stor succes. S\u00f8ren arrangerede drengenes og deres lederes indkvartering hos private, udflugter og rejsen videre i Disko-bugten, og vi havde selv stor gl\u00e6de af at have nogen boende.<\/p>\n
\nDet var dejligt med lidt kultur!<\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n