{"id":16046,"date":"2012-09-03T15:49:32","date_gmt":"2012-09-03T13:49:32","guid":{"rendered":"http:\/\/www.syenlap.dk\/?page_id=16046"},"modified":"2012-09-03T15:50:06","modified_gmt":"2012-09-03T13:50:06","slug":"9-og-sidste-afsnit-gronland-1962-1973-tilbageblik","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/www.syenlap.dk\/?page_id=16046","title":{"rendered":"9. og sidste afsnit – Gr\u00f8nland 1962 – 1973 – tilbageblik."},"content":{"rendered":"

Gode og mindre gode minder fra Gr\u00f8nland 1962 \u2013 1973.<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Det blev i alt til 15 \u00e5r for S\u00f8rens vedkommende og 12 \u00e5r for mig i Gr\u00f8nland. Vi var heldige at blive udstationerede forskellige steder i b\u00e5de Nord-, Syd- og \u00d8stgr\u00f8nland, i st\u00f8rre byer s\u00e5vel som sm\u00e5, og vi oplevede en rivende udvikling. Og det var b\u00e5de i positiv og negativ retning.<\/p>\n

Alt for mange b\u00f8rn.<\/strong>
\nDe f\u00f8rste \u00e5r (i 60-erne) var alt meget primitivt, det kunne v\u00e6re v\u00e6ldig charmerende. Men det var f.eks. uheldigt, at der blev f\u00f8dt alt for mange b\u00f8rn, som fik meget d\u00e5rlige sociale vilk\u00e5r. I Narssaq var jeg indlagt p\u00e5 sygehuset, der kun havde 2 stuer, og stuen for kvinder husede foruden 4-6 kvinder ogs\u00e5 2 sm\u00e5 b\u00f8rn, den ene en 1-\u00e5rig dreng, hvis unge mor havde afleveret ham, da han var 1 m\u00e5ned gammel, fordi hun inds\u00e5, at hun ikke kunne tage sig af ham. Men p\u00e5 bare den ene m\u00e5ned havde han taget varig skade, fordi han ikke fik mad og pasning. Min kollega og hendes mand havde besluttet at adoptere et barn og ville gerne have haft ham, som jeg havde fortalt om, men blev det frar\u00e5det af l\u00e6gen, fordi den lille i al fremtid ville have s\u00e5 d\u00e5rlig konstitution, at han ville p\u00e5drage sig alle mulige sygdomme. Hans fremtid ville blive en institution.<\/p>\n

Det var dog ikke noget problem at finde et andet barn at adoptere, og med kort varsel fik de en lille pige, hvis mor p\u00e5 forh\u00e5nd havde givet hende fra sig. Det par, der skulle have haft hende, blev ikke godkendt, og derfor blev barnet sendt tilbage til moderen! Hun boede hos sin syge mor, som hun passede foruden 13 s\u00f8skende, netop derfor kunne hun ikke klare et barn selv. L\u00f8sningen fandt socialudvalgsformanden, der ogs\u00e5 var en kollega til os. S\u00e5 Birthe og Asger fik ganske f\u00e5 timer til at k\u00f8be eller l\u00e5ne babyudstyr \u2013 heldigvis onsdag f\u00f8r p\u00e5ske, s\u00e5 de havde hele (!) p\u00e5sken til at v\u00e6nne sig til at v\u00e6re for\u00e6ldre!<\/p>\n

Da de nogle \u00e5r senere,\u00a0efter at\u00a0de var flyttet til Danmark, \u00f8nskede et barn mere, arrangerede den samme socialudvalgsformand i Narssaq, at en anden lille pige, som havde v\u00e6ret t\u00e6t p\u00e5 at indebr\u00e6nde hos sin fordrukne mormor, blev sendt med sin mors\u00a0sommerk\u00e6reste til Kastrup, hvor de tog imod hende – en gr\u00e6dende, tr\u00e6t, v\u00e5d og beskidt baby efter den lange rejse med en lidt bedugget h\u00e5ndv\u00e6rker!<\/p>\n

Mange af b\u00f8rnene havde jo danske f\u00e6dre. Der blev f\u00f8rt faderskabssager, men det var ikke altid nemt at finde den rigtige. Det kunne der godt fort\u00e6lles nogle historier om. Man kunne \u201dslippe\u201d for mange \u00e5rs alimentationsbidrag ved at aftale et \u00e9ngangsbel\u00f8b. Det kunne v\u00e6re en god id\u00e9 for den s\u00e6sonh\u00e5ndv\u00e6rker, der havde en kone derhjemme. Men ikke s\u00e5 heldigt for ham, der havde p\u00e5taget sig faderskabet p\u00e5 vegne af flere, som skillingede sammen til \u00e9ngangsbel\u00f8bet, inden de rejste hjem for vinteren \u2013 og s\u00e5 blev det tvillinger!
\nEn anden dansk h\u00e5ndv\u00e6rker, der var kendt for at have flere gr\u00f8nlandske b\u00f8rn, giftede sig med en ung dansk sygeplejerske, som ikke ville h\u00f8re p\u00e5 advarslerne om ham, og hun var da ogs\u00e5 blevet gravid. Da hun havde f\u00f8dt, viste det sig, at barnet var umiskendeligt gr\u00f8nlandsk! Det var Nemesis, blev hendes kolleger enige om.<\/p>\n

Der blev f\u00f8dt utroligt mange b\u00f8rn, men pludselig slog kampagnen for pr\u00e6vention igennem. Jeg oplevede det selv, da jeg fik vort andet barn. Alle b\u00f8rn blev f\u00f8dt p\u00e5 sygehus af hygiejniske hensyn (og der blev ikke gjort forskel p\u00e5 danske og gr\u00f8nlandske kvinder), og inden jeg blev udskrevet fra sygehuset, var jeg blevet tilbudt P-piller eller spiral! Og den kampagne virkede. Da jeg i 1971 fik vort (planlagte) 3. barn, var jeg den eneste f\u00f8depatient p\u00e5 en stue med plads til 6!<\/p>\n

\"\"<\/a>

Nicolaj, Helle og Jan<\/p><\/div>\n

Ulykken, der blev til lykke.
\n<\/strong>Mange b\u00f8rn var der ogs\u00e5 i det lille hus, der l\u00e5 ved siden af vores i Egedesminde. De h\u00f8rte til de fattigste med en fordrukken Far og en stakkels underkuet Mor. Hver morgen blev toiletspanden t\u00f8mt ud over fjeldsiden, hvor hundene tog noget af indholdet! Det s\u00e5 ikke s\u00e5 slemt ud om vinteren, n\u00e5r det blev d\u00e6kket med sne, men det var f\u00e6lt om sommeren.
\nFamilien levede af, hvad Far\u2019en kunne fiske eller fange, men han drak selv det meste op.
\nEn vinterdag, sejlede han ud i sin lille motorb\u00e5d med den \u00e6ldste s\u00f8n p\u00e5 12 \u00e5r, efter at konen forg\u00e6ves havde fors\u00f8gt at holde ham hjemme, fordi han var for fuld. Han r\u00f8gtede sine garn fra en lille jolle, og mens s\u00f8nnen hj\u00e6lpel\u00f8s s\u00e5 til, gled han og faldt i det iskolde vand. S\u00f8nnen kunne ikke starte motoren, han\u00a0s\u00e5 faderen drukne\u00a0og sad der i mange timer, indtil en forbipasserende b\u00e5d samlede ham op.
\nDet var jo en forf\u00e6rdelig tragedie, og der blev samlet penge ind i hele byen til at hj\u00e6lpe familien med. Som en af naboerne var jeg med til at afl\u00e6gge bes\u00f8g for at finde ud af, hvordan man bedst kunne hj\u00e6lpe dem. Det glemmer jeg aldrig. I det lille hus var der et rum med en stor briks, hvor alle sov, andre m\u00f8bler fandtes ikke, ikke s\u00e5 meget som en skammel. S\u00e5 vi blev enige med enken om, at pengene blev brugt til m\u00f8bler.<\/p>\n

Ganske kort tid efter s\u00e5 jeg, at nogle af b\u00f8rnene havde f\u00e5et varme hundeskindsbukser p\u00e5 i stedet for de pjalter, de plejede at g\u00e5 i. Konen havde nok aldrig f\u00f8r f\u00e5et lov at bruge hundeskind til t\u00f8j, n\u00e5r de kunne indbringe penge til \u00f8l.
\nKonen fik arbejde med reng\u00f8ring p\u00e5 sygehuset, og efter \u00bd \u00e5r flyttede hele familien ind i en moderne lejlighed, som hun nu havde r\u00e5d til at betale. S\u00e5 tragedien blev i den sidste ende til lykke for resten af familien.<\/p>\n

Spejdere
\n<\/strong>Nogle af pigerne fra nabohuset blev for \u00f8vrigt spejdere i den lille flok, jeg fik samlet. Det havde jo v\u00e6ret min dr\u00f8m at forts\u00e6tte det spejderarbejde, der altid har v\u00e6ret min store interesse. Det var ikke s\u00e5 nemt, men jeg fik lov at l\u00e5ne lokaler i en b\u00f8rnehave, og fik brugte uniformer gennem min svigerinde i Danmark, hvor man netop havde f\u00e5et ny model. Det var udelukkende piger, i forvejen var der en drengespejdergruppe, og dengang blandede man ikke pige- og drengespejdere. Og selv om det ikke rigtig lod sig g\u00f8re at arrangere lejrture, s\u00e5 kunne vi godt tage ud i fjeldet p\u00e5 1-dagsture. Det blev heldigvis en succes, og jeg fik ogs\u00e5 flere voksne med, som kunne overtage efter mig.<\/p>\n

Diskrimination
\n<\/strong>Vi f\u00f8lte selv, at vi havde haft det godt med de gr\u00f8nl\u00e6ndere, vi i \u00e5renes l\u00f8b havde v\u00e6ret sammen med. B\u00e5de p\u00e5 arbejde, naboerne, i b\u00f8rnehaven og hvor vi f\u00e6rdedes. Vi dansede og morede os med gr\u00f8nl\u00e6ndere til familie- og firmafester, vi blev inviteret til. Vi kendte og snakkede med alle mulige mennesker, vi m\u00f8dte i den lille by.<\/p>\n

Med hensyn til sprog, s\u00e5 l\u00e6rte vi fra starten s\u00e5 meget gr\u00f8nlandsk, at vi kunne klare os – og i\u00f8vrigt kom man jo langt med “fingersprog” og mimik. Jeg husker fra det allerf\u00f8rste \u00e5r, hvor S\u00f8ren og jeg havde l\u00e6rt hinanden at kende i Narssaq, og vi mest opholdt os i hans hus, fordi han skulle v\u00e6re ved telefonen. Man gik aldrig ind med fodt\u00f8j p\u00e5 pga sne\/pl\u00f8re og manglende asfaltering, s\u00e5 jeg havde “parkeret” et par hjemmesko hos S\u00f8ren. Og en l\u00f8rdag, hvor hans \u00e6ldre “kivfak” kom for at f\u00e5 sin l\u00f8n for reng\u00f8ringen og blev budt p\u00e5 kaffe, fik hun pludselig \u00f8je p\u00e5 mine f\u00f8dder med hjemmeskoene p\u00e5. Og s\u00e5 skal jeg ellers love for, at der kom en str\u00f8m af ord, som jeg ikke forstod et kv\u00e6k af – men det fremgik tydeligt af fagterne, at hun havde v\u00e6ret nysgerrig efter, hvilken pige, der kom s\u00e5 permanent i huset, at de samme sko stod der!<\/p>\n

Efterh\u00e5nden snakkede de fleste gr\u00f8nl\u00e6ndere mere eller mindre dansk, s\u00e5 jeg har ikke f\u00f8lt, at der var alvorlige sprogproblemer.<\/p>\n

Men vi kunne efterh\u00e5nden godt m\u00e6rke, at der var holdnings\u00e6ndringer undervejs. De \u201dudsendte\u201d havde tjent for mange penge og haft for dominerende stillinger i forhold til de lokale. Jeg pr\u00f8vede det p\u00e5 min egen krop, da jeg tog et halvdagsjob for at pr\u00f8ve, om det kunne fungere, n\u00e5r vi kom til Danmark. Jeg fik kun \u00bc l\u00f8n i forhold til den \u201dudsendte\u201d, jeg arbejdede sammen med, og selv om jeg kendte vilk\u00e5rene og ikke var afh\u00e6ngig af min l\u00f8n, s\u00e5 var det frustrerende.
\nV\u00e6rre var det, at vores datter Helle, som begyndte i b\u00f8rnehaveklasse, kom gr\u00e6dende hjem og spurgte, hvorfor b\u00f8rn p\u00e5 vejen kastede sten efter hende og r\u00e5bte \u201ddumme dansker!\u201d ? \u201dJeg er da ikke dansker \u2013 jeg er gr\u00f8nl\u00e6nder\u201d, sagde den lille lysh\u00e5rede dobbeltsprogede 6-\u00e5rige. Hun gik i en klasse sammen med gr\u00f8nlandske og dansk\/gr\u00f8nlandske b\u00f8rn, men hun talte og forstod s\u00e5 godt gr\u00f8nlandsk, at l\u00e6rerinden ikke fandt det n\u00f8dvendigt at fort\u00e6lle en historie p\u00e5 dansk engang imellem. Hvordan skulle jeg forklare hende om raceforskelle eller kulturforskelle som \u00e5rsag. Det kunne og ville jeg ikke.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Helle, Nicolaj og Jan i s\u00e6lskindspels med kant af hundeskind<\/p><\/div>\n

Vi havde l\u00e6nge v\u00e6ret enige om, at n\u00e5r b\u00f8rnene fik en vis alder, ville vi forlade Gr\u00f8nland og bo i Danmark. Vi havde desv\u00e6rre set mange eksempler p\u00e5, at venner og kolleger sendte b\u00f8rnene hjem for at bo hos familie eller p\u00e5 kostskole. Og for\u00e6ldrene kunne n\u00e6sten ikke t\u00e6nke p\u00e5 andet end b\u00f8rnene, bekymringen skinnede konstant igennem. Det kunne og ville\u00a0vi ikke. Vi havde ogs\u00e5 mange gange oplevet venner, der rejste hjem med bem\u00e6rkningen \u201daldrig mere Gr\u00f8nland\u201d og s\u00e5 stod der igen efter \u00bd \u00e5r, fordi det ikke var ordentligt gennemt\u00e6nkt.
\nS\u00e5 vi lagde grundige planer, k\u00f8bte hus udenfor \u00c5lborg 2 \u00e5r f\u00f8r, idet vi regnede med, at S\u00f8ren kunne f\u00e5 job der, n\u00e5r KGH flyttede dertil fra K\u00f8benhavn, og vi fik det til at passe med, at Helle skulle begynde i 1. klasse.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Hjem til Danmark
\n<\/strong>Og s\u00e5dan blev det. Flere af vore venner i Egedesminde forlod Gr\u00f8nland samme \u00e5r, s\u00e5 der blev en r\u00e6kke sjove afskedsfester. Vi var ogs\u00e5 hele familien med S\u00f8ren p\u00e5 en dejlig flere dages arbejdstur rundt til nogle sm\u00e5 udsteder i fjordene, s\u00e5 vi rigtig kunne huske, hvor smukt, der er i Gr\u00f8nland.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Hundesl\u00e6de-v\u00e6ddel\u00f8b p\u00e5 fjorden, Egedesminde<\/p><\/div>\n

Og vi vil altid have dejlige minder om den vidunderlige natur, der kan v\u00e6re barsk og voldsom, men ogs\u00e5 meget smuk. Om m\u00f8rke deprimerende vintre, og somre, hvor solen ikke forsvinder fra himlen. Om mangler i vareudbudet i butikkerne, men ogs\u00e5 om at kunne klare sig udm\u00e6rket med det, man kan f\u00e5. Om uheldige individer, men ogs\u00e5 om s\u00f8de, dejlige mennesker, danske s\u00e5vel som gr\u00f8nlandske. Om savnet af familien og vennerne\u00a0derhjemme, men ogs\u00e5 om forventningen og gl\u00e6den ved ferierne.<\/p>\n

Og korrespondancen! S\u00e5 mange breve, man skrev dengang, da vi ikke kunne ringe, og i den retning var jeg flittig. Vennerne har fortalt, det var p\u00e5 grund af alle mine breve, at vi kunne holde kontakten s\u00e5 godt, at vi kendte hinanden, n\u00e5r vi kom hjem p\u00e5 ferie. Og det er ogs\u00e5 nogle af de breve, der er en del af grundlaget for denne “kr\u00f8nike”.<\/p>\n

Jeg rejste hjem med alle 3 b\u00f8rn den 9. august 1973, s\u00e5 Helle kunne starte i 1. klasse p\u00e5 Klarup skole samtidig med sine kommende skolekammerater. S\u00f8ren kunne ikke rejse, f\u00f8r hans chef kom tilbage fra permisson i september, men han kunne s\u00e5 pakke hele vores hjem sammen i solide tr\u00e6kasser til Atlanttransport, og den sidste tid boede han p\u00e5 G\u00e6stehjemmet.<\/p>\n

Jeg er senere flere gange st\u00f8dt p\u00e5 andre kvinder, som har fundet det helt umuligt at rejse alene med 1 – 2 b\u00f8rn, f.eks. fra Sverige til Danmark. Det har nok noget at g\u00f8re med vores m\u00e5de at leve p\u00e5 i de \u00e5r, at for mig var det kun et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at indstille sig p\u00e5 at klare det bedst muligt –\u00a0at rejse alene med 3 b\u00f8rn i alderen 2 – 7 \u00e5r, med helikopter til Sdr. Str\u00f8mfjord, overnatning 1 nat, hvis vi var heldige, fly til Kastrup med 3 s\u00e6der til 4 personer, nyt fly til Karup, med en tidsforskel p\u00e5 4 timer mellem Gr\u00f8nland og Danmark – det bet\u00f8d: ingen hyggelig l\u00e6sning i en bog p\u00e5 flyet, b\u00f8rnene fodret af f\u00f8rst, s\u00e5 kunne jeg m\u00e5ske f\u00e5 noget senere, f\u00e5 de 2 “store” b\u00f8rn til at sove p\u00e5 de 2 s\u00e6der og et t\u00e6ppe p\u00e5 gulvet, og s\u00e5 f\u00e5 den lille beroliget, s\u00e5 han ogs\u00e5 sov – det sidste var det mest anstrengende. Det gik fint, og familien hentede os i Karup. Indtil flyttel\u00e6sset ankom, kunne vi bo p\u00e5 skift hos familie, og vores opklodsede bil stod klar, s\u00e5 vi kunne komme rundt. S\u00e5 begyndte vores tilv\u00e6relse i Danmark!<\/p>\n

\u00c5rene i Gr\u00f8nland har v\u00e6ret en vigtig del af vores liv, som vi ikke ville undv\u00e6re \u2013 men m\u00e6rkeligt nok har vi aldrig \u00f8nsket (turdet ?) at gense Gr\u00f8nland.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

PS. Det har v\u00e6ret en stor forn\u00f8jelse for mig at skrive disse\u00a09 afsnit af min lille \u201dGr\u00f8nlands-kr\u00f8nike\u201d, mange minder er dukket op, og det har v\u00e6ret dejligt at h\u00f8re kommentarer fra l\u00e6serne, som jeg h\u00e5ber at have givet en lille oplevelse.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Gode og mindre gode minder fra Gr\u00f8nland 1962 \u2013 1973. Det blev i alt til 15 \u00e5r for S\u00f8rens vedkommende og 12 \u00e5r for mig i Gr\u00f8nland. Vi var heldige at blive udstationerede forskellige steder i b\u00e5de Nord-, Syd- og … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":9496,"menu_order":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","template":"sidebar-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-16046","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/www.syenlap.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/16046","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/www.syenlap.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/www.syenlap.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.syenlap.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.syenlap.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=16046"}],"version-history":[{"count":11,"href":"http:\/\/www.syenlap.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/16046\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16862,"href":"http:\/\/www.syenlap.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/16046\/revisions\/16862"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/www.syenlap.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/9496"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/www.syenlap.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=16046"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}