\nJeg lagde billet ind p\u00e5 en annonce fra Gr\u00f8nlandsministeriet, som s\u00f8gte en bogholder til et k\u00e6mnerkontor, og jeg blev kaldt til samtale i ministeriet, hvor en kontorchef ikke kun spurgte om mine kvalifikationer, men ogs\u00e5 om personlige ting, som: boede jeg hjemme hos min familie? hvad var mine fritidsinteresser? osv. Han begrundede det p\u00e6nt med en forklaring om, at de ofte havde oplevet, at s\u00e5danne sm\u00e5 unge piger i strutsk\u00f8rter og h\u00f8je h\u00e6le (som ogs\u00e5 jeg var dengang!!) ofte m\u00e5tte rejse hjem i utide, n\u00e5r de oplevede den primitive og til tider barske verden i Gr\u00f8nland, uden at opfylde den 2 \u00e5rs kontrakt, man tegnede for at f\u00e5 rejsen betalt begge veje.
\nMen jeg var flyttet hjemmefra som 18-\u00e5rig og var vant til at klare mig selv, og da han h\u00f8rte, at min alt overskyggende fritidsinteresse var spejderarbejde, hvor jeg i flere \u00e5r havde v\u00e6ret ansvarlig leder for 30 ulveunger, s\u00e5 havde han ikke flere bet\u00e6nkeligheder. Faktisk var min<\/em> st\u00f8rste bet\u00e6nkelighed, da jeg skulle underskrive kontrakten, ikke, om jeg kunne undv\u00e6re min familie, men om jeg kunne rejse fra alle \u201dmine\u201d drenge!<\/p>\n
Farvel<\/strong><\/p>\n Men jeg m\u00e5 da indr\u00f8mme, at t\u00e5rerne sved lidt i \u00f8jnene, da jeg vinkede farvel til mine for\u00e6ldre og s\u00f8stre, der fulgte mig helt til Kastrup, 2 \u00e5r var lang tid at se frem, n\u00e5r man ikke vidste, hvad de ville indeb\u00e6re.<\/p>\n Som sagt var det januar, og jeg vidste, at mit rejsegods f\u00f8rst ville ankomme med skib ca. 14 dage efter mig, og jeg m\u00e5tte kun medbringe 20 kg i flyveren, s\u00e5 jeg havde skist\u00f8vlerne og den nye varme parca-coat p\u00e5, s\u00e5 de ikke skulle vejes ind, og s\u00e5 havde jeg min sovepose med, s\u00e5 jeg kunne klare mig, indtil min dyne kom, men ikke meget t\u00f8j at skifte med. Jeg ville f\u00e5 en m\u00f8bleret bolig stillet til r\u00e5dighed, med k\u00f8kkengrej osv, det var sp\u00e6ndende.<\/p>\n Narssaq<\/strong><\/p>\n Byen, jeg skulle bo og arbejde i, var Narssaq, en lille f\u00e5reholder-by med rejefabrik og lammeslagteri i Sydgr\u00f8nland, hvor jeg skulle arbejde p\u00e5 k\u00e6mnerkontoret, som f\u00f8rte regnskab for alle statslige og kommunale funktioner undtagen Den Kongelige Gr\u00f8nlandske Handel (KGH). Byen under Narssaq fjeldet<\/p><\/div>\n P\u00e5 kajen i Narssaq stod masser af nysgerrige, det var altid sp\u00e6ndende, n\u00e5r der kom nye mennesker, og p\u00e5 den passagerliste, der blev sl\u00e5et op p\u00e5 v\u00e6ggen til k\u00e6mnerkontoret, stod der et pigenavn! Det i sig selv var sp\u00e6ndende, men en sp\u00f8gefugl ville vise, hvor hurtigt et rygte kunne l\u00f8be, s\u00e5 han havde fortalt til \u00e9n mand, at det navn var et pseudonym for en kendt dansk fotomodel, der var kommet ud i noget kriminalitet og derfor skulle lidt af vejen! Hende m\u00e5tte man jo se. Det vidste jeg ikke noget om f\u00f8r lang tid senere.<\/p>\n Min chef, k\u00e6mneren, var der heldigvis ogs\u00e5, og han tog mig med hjem til sin kone til et m\u00e5ltid mad, inden han viste mig det lille hus, jeg skulle bo i, og hvor han havde s\u00f8rget for, at der var t\u00e6ndt op i kakkelovnen, s\u00e5 der var dejligt lunt.<\/p>\n Mit hus.<\/strong><\/p>\n Min tjenestebolig var et lille gult tr\u00e6hus, der l\u00e5 p\u00e5 en vej op ad Narssaq-fjeldet, der er et vartegn for byen. Det var en flot beliggenhed med en pragtfuld udsigt ned over byen og ud over fjorden.<\/p>\n Jeg var jo ellers spejder, men den f\u00f8rste morgen v\u00e5gnede jeg i min sovepose til et iskoldt hus, for jeg vidste ikke, hvordan man fyrede over i kakkelovnen \u2013 men det fik jeg l\u00e6rt! Man t\u00e6ndte op med tr\u00e6 og fyrede med kul, som man kunne f\u00e5 leveret.<\/p>\n Til geng\u00e6ld fik jeg den f\u00f8rste weekend-morgen, hvor det ikke var m\u00f8rkt, n\u00e5r jeg v\u00e5gnede, en helt uventet oplevelse, da jeg s\u00f8vndrukkent s\u00e5 ud af vinduet mod fjorden. I min ikke helt v\u00e5gne tilstand n\u00e5ede jeg at t\u00e6nke: \u201dHvem i alverden har h\u00e6ldt bl\u00e5 maling ud over det isfjeld?\u201d<\/p>\n For ude i fjorden l\u00e5 et stort umiskendeligt bl\u00e5t isfjeld mellem de mindre isskosser. Jeg har ikke den videnskabelige forklaring p\u00e5, hvorfor de kan v\u00e6re bl\u00e5, det m\u00e5 v\u00e6re noget med lysets brydning, men bl\u00e5t det var det! Og dem kom jeg til at se mange flere af.<\/p>\n En anden fantastisk naturoplevelse, som jeg ret hurtigt stiftede bekendtskab med, var Nordlyset. Her er\u00a0ned over byen og fjorden\u00a0i m\u00e5nelys.<\/p>\n Arbejde, arbejde<\/strong><\/p>\n Mit arbejde gik ud p\u00e5 at f\u00f8re regnskaber ved hj\u00e6lp af det, der hed ruf-bogholderi. Det var jo f\u00f8r edb, s\u00e5 det var manuelt p\u00e5 en slags dobbelt skrivemaskine, hvor man skrev p\u00e5 kontokort og journal samtidig. Den f\u00f8rste m\u00e5ned arbejdede jeg sammen med den pige, som jeg skulle afl\u00f8se, s\u00e5 rejste hun. Men regnskabet var et helt \u00e5r bagud! S\u00e5 det var arbejde, overarbejde og arbejde! Hver aften til kl 22.00 og hver l\u00f8rdag og m\u00e5ske s\u00f8ndag.<\/p>\n K\u00e6mnerkontoret<\/p><\/div>\n Det var s\u00e5dan set i orden, men det havde desv\u00e6rre den konsekvens, at jeg n\u00e6sten ikke l\u00e6rte nogle mennesker at kende privat. <\/p>\n Narssaq, hvor jeg boede og arbejde fra 1962 \u2013 64, ligger i Skovfjorden, ca. midtvejs mellem den tidligere amerikanske flyveplads Narssarssuaq og Julianeh\u00e5b (nu Qaqortok), som de hed dengang. P\u00e5 udstederne i fjorden boede f\u00e5reholderne, meget isoleret og ofte kun 1 familie hvert sted. Lammene blev indfanget og sejlet ind til Narssaq om sommeren, hvor de blev slagtet, frosset og eksporteret. Det var meget fint lammek\u00f8d.<\/p>\n Rejefiskeriet i Gr\u00f8nland var rigtig ved at komme i gang, rejerne blev kogt, pillet og frosset eller henkogt p\u00e5 de dengang kendte bl\u00e5 d\u00e5ser i flere byer, hvor Den Kongelige Gr\u00f8nlandske Handel (KGH) havde bygget fabrikker, til eksport.<\/p>\n Narssaq var en af dem, og det gav en st\u00e6rk v\u00e6kst i byen, der fik moderne butik, masser af nye huse, endda et \u201dh\u00f8jhus\u201d med 3 etager, hvilket erfarne folk fandt ganske vanvittigt, for det ville med garanti blive v\u00e6ltet af den f\u00f8rste f\u00f8hn-storm!<\/p>\n Byen var st\u00e6rkt pr\u00e6get af fiskeriet og f\u00e5reholdet. S\u00e5 sydligt fandtes der ikke hundesl\u00e6dek\u00f8rsel, og sl\u00e6dehunde var ikke tilladt, men derimod f\u00e5rehunde, mest Colli\u2019er, der l\u00f8b l\u00f8se. V\u00e6rre var det, at der l\u00f8b masser af islandske heste rundt i byen, de v\u00e6ltede skraldespandene p\u00e5 jagt efter f\u00f8de, hvis de kunne komme til det og var ikke ganske ufarlige.<\/p>\n I den moderne KGH-butik (Kongelige Gr\u00f8nlandske Handel) og hos den private k\u00f8bmand var udvalget ret stort i s\u00e5vel f\u00f8devarer som isenkram. Men det var konserves og lidt frysevarer. Frugt og friske gr\u00f8ntsager var der et meget begr\u00e6nset udvalg af, afh\u00e6ngigt af skibstrafikken og \u00e5rstiden. I Sydgr\u00f8nland var der skibstrafik hele \u00e5ret i mods\u00e6tning til i Nord- og \u00d8stgr\u00f8nland, s\u00e5 der kom friske forsyninger \u00e5ret rundt \u2013 i begr\u00e6nset udvalg som f.eks. Kartofler og guler\u00f8dder og l\u00f8g.<\/p>\n P\u00e5 et tidspunkt fandt man ud af, at n\u00e5r man alligevel fl\u00f8j is-rekognosering mellem Island og Narssassuaq, kunne man tage agurker og tomater fra Islands opvarmede drivhuse med til salg i butikken, og det var helt fantastisk! Det var lige meget, hvad det kostede, men de blev rationeret, s\u00e5 alle kunne f\u00e5 chancen for at k\u00f8be.<\/p>\n M\u00e6lk fandtes kun som t\u00f8rm\u00e6lk, som skulle piskes op i vand. Man fik sm\u00e5 fif af de erfarne, hvordan m\u00e6lken blev bedst, f.eks. pisket meget kraftigt el. blendet, mens vandet var lunkent, og s\u00e5 afk\u00f8let til n\u00e6ste dag. Hvis man havde b\u00f8rn, fik man gratis m\u00e6lkepulver fra det danske katastrofelager inden udl\u00f8bsdatoen!<\/p>\n Piskefl\u00f8de kunne man naturligvis heller ikke f\u00e5, men man kunne k\u00f8be et norsk produkt , \u201dMorfat\u201d p\u00e5 d\u00e5se – det lignede hvid skosv\u00e6rte. Det var lavet af hvalfedt og kunne piskes op til en slags \u201dfl\u00f8deskum\u201d, der godt kunne bruges til desserter, is\u00e6r hvis det var pisket op med saften fra d\u00e5sefrugt!<\/p>\n Rigtige gammelsdags saltede spegesild i t\u00f8nder havde butikken ogs\u00e5, men det h\u00f8rte ikke med til min k\u00f8kkenopdragelse at g\u00f8re spegesild i stand, s\u00e5 det m\u00e5tte jeg l\u00e6re, for hvad er en frokost uden spegesild? V\u00e6rre endnu: hvad er en spegesild uden l\u00f8g og uden snaps? Se det var ved at bringe byen i panik den p\u00e5ske, da butikken pludselig ikke havde flere l\u00f8g og ikke mere snaps! S\u00e5 var det godt at kende en fisker, som for gode ord og betaling kunne tage mangelvarerne med fra Julianeh\u00e5b, 4 timers sejlads v\u00e6k.<\/p>\n En anden gang var sukker lige ved at slippe op, s\u00e5 der blev telegraferet til KGH i Julianeh\u00e5b om at hj\u00e6lpe med det. Det var lige ved at g\u00e5 galt, for den kontorassistent, der eksperede telegrammet, kunne ikke holde mund, men lod det sive til veninderne, s\u00e5 der blev hamstret! Det var n\u00e6r ved at koste hende stillingen.<\/p>\n Til geng\u00e6ld kunne man k\u00f8be frisk proviant af fiskere og fangere. Den flotteste k\u00e6mpestore torsk for 1 kr pr. stk., store flotte laks for 3-5 kr, forskelligt fuglevildt, og i bestemte \u00e5r kunne man k\u00f8be ryper. Min Mor havde forudset dette og l\u00e6rt mig at rense fisk og g\u00f8re fugle i stand.<\/p>\n Der var ogs\u00e5 en god bager, ansat af KGH og med butik i tilknytning til KGH\u2019s butik.<\/p>\n Der var megen selskabelighed blandt de danske udsendte, men som f\u00f8r n\u00e6vnt arbejdede jeg de f\u00f8rste 5 m\u00e5neder s\u00e5 meget, at jeg d\u00e5rligt l\u00e6rte nogen at kende, det var ikke s\u00e5 sp\u00e6ndende for en ung pige at blive inviteret til middag hos chefen sammen med deres lidt \u00e6ldre venner, eller til kaffe hos nabokonen, der var fraskilt med 3 sm\u00e5 b\u00f8rn.<\/p>\n S\u00e5 en l\u00f8rdag aften, den 1. juli, fik jeg s\u00e5 ondt af mig selv, at jeg gjorde, hvad jeg var opdraget til at en ung pige ikke g\u00f8r alene: Og jeg skal love for, at jeg fik danset! Gr\u00f8nl\u00e6nderne elsker gammeldags folkedans, det ligner meget hurtig polka og rheinl\u00e6nder, til harmonika og guitar. Og kavalerer var der heller ingen mangel p\u00e5. Foruden det store flertal af gr\u00f8nl\u00e6ndere, der syntes, det var herligt med en dansk pige, der kunne danse (jeg havde faktisk v\u00e6ret sportsdanser), var der masser af danske unge m\u00e6nd, mens jeg p\u00e5 det tidspunkt nok var den eneste ugifte danske pige.<\/p>\n Der var is\u00e6r en ung assistent ved KGH og en helikopterpilot, der var meget ih\u00e6rdige, og det endte med, at jeg blev inviteret med deres selskab hjem til natmad hos assistenten.<\/p>\n KGH-assistent S\u00f8ren<\/p><\/div>\n Han var meget stolt af at kunne pynte natmaden med frisk salat og radiser, som han selv havde opdyrket i mistb\u00e6nke foran sin bolig, et lille r\u00f8dt tr\u00e6hus. S\u00e5 p\u00e5 et tidspunkt skulle vi alle ud for at beundre disse mistb\u00e6nke. Der var bare det ved det, at\u00a0 l\u00e5sen i hans hovedd\u00f8r var g\u00e5et i bagl\u00e5s, s\u00e5 alle myldrede ud ad bagd\u00f8ren, dvs. lokumsd\u00f8ren, og der sad tilf\u00e6ldigvis en butiksassistent \u2013 det tog han p\u00e6nt – ogs\u00e5 da vi myldrede tilbage igen samme vej!<\/p>\n Mistb\u00e6nken med salat, beundret af en nabopige i s\u00f8ndagsdragt<\/p><\/div>\n Jeg kom godt i snak med v\u00e6rten, jeg havde en frisk replik, s\u00e5 jeg drillede ham, og det kunne han vist ikke st\u00e5 for. P\u00e5 et tidspunkt ville han v\u00e6re galant og t\u00e6nde min cigaret, men havde for travlt (der var nok r\u00f8get nogle \u00f8l og snaps indenbords), s\u00e5 han fik sat ild til hele t\u00e6ndstik\u00e6sken og br\u00e6ndte en finger slemt, s\u00e5 han n\u00e6ste dag m\u00e5tte til l\u00e6ge p\u00e5 det lille lazaret. Senere fortalte han, at han havde siddet i ventev\u00e6relset med den forbr\u00e6ndte finger strittende meget synligt for ikke at blive mist\u00e6nkt for at fejle noget helt andet og meget mere pinligt, som var den hyppigste \u00e5rsag til unge m\u00e6nds bes\u00f8g p\u00e5 lazarettet!<\/p>\n Jeg blev inviteret med ud p\u00e5 laksefiskeri en af de f\u00f8lgende aftner. Det foregik fra stranden ude ved udmundingen af en elv et stykke uden for byen. Normalt var der kun veje indenfor bygr\u00e6nsen, men fordi man p\u00e5 det tidspunkt havde fors\u00f8gsspr\u00e6ngninger efter uran-malm i Kvanefjeldet, havde man anlagt en vej derud, og min v\u00e6rt havde en VW-pick-up til sin r\u00e5dighed som tjenestebil, s\u00e5 det var jo noget helt nyt.<\/p>\n Vi fiskede med stang, hvilket jeg aldrig havde pr\u00f8vet f\u00f8r, men jeg blev da s\u00e5 god til det, at jeg allerede den f\u00f8rste aften fangede 2 flotte blanke fjeld-\u00f8rreder, s\u00e5 jeg var ret stolt! Det blev ikke den sidste fisketur, det var jo dejligt lyst til sent om aftenen, og i weekenden kunne man tage madpakke med og f\u00e5 en dag ud af det.\u00a0<\/strong><\/p>\n Da jeg havde f\u00f8dselsdag kort efter, faldt det naturligt at invitere ham og hans ven butiksassistenten p\u00e5 kaffe og hjemmebagt franskbr\u00f8d. F\u00f8dselsdagsgaven var en stor, halv r\u00f8get laks, alts\u00e5 en rigtig sk\u00e6llaks \u2013 sikke et festm\u00e5ltid! Det var den f\u00f8rste gave, men ikke den sidste, for det udviklede sig, og S\u00f8ren, som min v\u00e6rt hed, og jeg blev k\u00e6rester, og vi var sammen i 47 \u00e5r.<\/p>\n S\u00f8ren<\/strong><\/p>\n S\u00f8ren havde v\u00e6ret i Gr\u00f8nland en periode i Holsteinsborg, f\u00f8r han kom til Narssaq.<\/p>\n Holsteinsborg (Sissimiut) 1959<\/p><\/div>\n Som tjenestemand var han 2\u00bd \u00e5r \u00e9t sted og havde derefter \u00bd \u00e5rs permission, og blev som alle yngre tjenestem\u00e6nd flyttet rundt imellem de forskellige byer. I Holsteinsborg (Sissimiut nu) var han aspirant, nu var han fastansat tjenestemand, dvs en livsstilling med udsigt til forflytninger og forfremmelser indenfor KGH, forventeligt sluttende med udn\u00e6vnelse til handelschef i en eller anden by, det, der i \u201dgamle dage\u201d hed \u201dkolonibestyrer\u201d.<\/p>\n Hans arbejdsomr\u00e5der var fortrinsvis skibstrafikken, f.eks. lastning af skibene med saltfisk og t\u00f8rfisk til eksport med kvinder som havnearbejdere.<\/p>\n Gr\u00f8nlandske kvinder som havnearbejdere<\/p><\/div>\n Der kom naturligvis ogs\u00e5 fangere ind med s\u00e6ler eller \u00e9n gang med denne krabat: Den kunne bruges som hundefoder.<\/p>\n Hvalros<\/p><\/div>\n I Holsteinsborg kom der mange fisketrawlere, b\u00e5de danske og store udenlandske, det udl\u00f8ste mangeartede opgaver, \u00e9n gang m\u00e5tte han arrangere en katolsk begravelse af en italiensk s\u00f8mand.<\/p>\n Fisketrawlere<\/p><\/div>\n I Narssaq var det mest forsyningsskibe, der anl\u00f8b, s\u00e5vel med alle slags varer til butikkerne som olie og kul og byggematerialer, og KGH var ogs\u00e5 byens bank.<\/p>\n I Holsteinsborg holdt han helt privat en slags pensionat i sin tjenestebolig…<\/p>\n Tjenestebolig og pensionat<\/p><\/div>\n …hvor andre ungkarle betalte for at spise den mad, som han havde hyret en \u00e6ldre gr\u00f8nlandsk kivfak \u2013 en tidligere \u00f8konoma til at lave – hun var fyret fra sygehuset, fordi hun faldt til flasken indimellem. Hvis det skete p\u00e5 pensionatet, m\u00e5tte S\u00f8ren selv s\u00f8rge for mad til pension\u00e6rerne \u2013 s\u00e5 fik de svinehjerter i fl\u00f8desovs fra d\u00e5se, s\u00e5 vidste de, hvad der var galt!<\/p>\n Og der havde han ogs\u00e5 sommetider udenbys g\u00e6ster, f.eks. fra den amerikanske base, som s\u00e5 kom med l\u00e6kkerier fra basen til geng\u00e6ld. Han oplevede mange sjove ting i den forbindelse og elskede at fort\u00e6lle om det.<\/p>\n Han havde ogs\u00e5 hunde og k\u00f8rte med hundesl\u00e6de, hvilket han ikke kunne forts\u00e6tte med i Narssaq.<\/p>\n I de \u00e5r efter \u201dHans Hedtofts\u201d forlis blev flyvningen udbygget. I Holsteinsborg fl\u00f8j man med sm\u00e5 \u201dOttere\u201d til S\u00f8ndre Str\u00f8mfjord eller l\u00e6ngere nordp\u00e5 med passagerer, de kunne lande b\u00e5de p\u00e5 isen og p\u00e5 vandet. Der kunne det ske, at han fik tilbudt en flyvetur, hvis der var plads.<\/p>\n I Narssaq var der ikke flytrafik, men S\u00f8ren fik opgaven at organisere efters\u00f8gning med store og sm\u00e5 skibe, da et fly forulykkede, desv\u00e6rre forg\u00e6ves, da det viste sig, at det var fl\u00f8jet ind i et fjeld i t\u00e5ge, og 12 mennesker omkom, det var nogle grimme dage.<\/p>\n Han p\u00e5stod, at han var den, der hjalp mig i land, da jeg ankom til Narssaq, men det kunne jeg ikke huske, der var jo s\u00e5 frygtelig mange mennesker p\u00e5 kajen.<\/p>\n Vi fandt hurtigt ud af, at vi havde mange ting til f\u00e6lles, vores baggrund var ret ens med kernefamilier, dog med den v\u00e6sentlige forskel, at han var jyde og jeg fynbo \u2013 der var nogle holdningsforskelle! Vi havde ogs\u00e5 begge v\u00e6ret meget aktive spejdere og spejderledere. Og vi holdt begge 2 meget af at l\u00e6se b\u00f8ger og h\u00f8re klassisk musik. Der var jo ingen TV, meget begr\u00e6nset telefonforbindelse indenfor det halve af byen. Og radiolytteforholdene var meget d\u00e5rlige inde mellem fjeldene. Vi var begge vant til selskabelige for\u00e6ldre, og m\u00f8dre, der var gode til at lave mad og have g\u00e6ster. S\u00e5 vi tilbragte hurtigt mange timer sammen, b\u00e5de ude i naturen..<\/p>\n …med indend\u00f8rs hygge. Jeg havde haft k\u00e6rester f\u00f8r, men aldrig f\u00f8r \u00e9n, som jeg bare kunne tie stille med, mens vi l\u00e6ste i hver sin bog eller h\u00f8rte noget god musik fra S\u00f8rens store samling af b\u00e5nd og plader.<\/p>\n Der var mange \u201dfrynsegoder\u201d i forbindelse med hans arbejde, f.eks. kunne han tage bad p\u00e5 fabrikken \u2013 og han tog mig med! Jeg havde klaret mig med etagevask i \u00bd \u00e5r, s\u00e5 det var ikke at kimse af!<\/p>\n S\u00f8rens hus – eller mit? De var ens.<\/p><\/div>\n Bortset fra, at det var dejligt at have en k\u00e6reste, s\u00e5 f\u00f8rte det ogs\u00e5 andre ting med sig, for pludselig fik jeg via ham et socialt liv, som jeg havde savnet. Hans venner blev mine venner, vi blev inviteret ud sammen, han havde sp\u00e6ndende kontakter p\u00e5 skibene, og han fik af og til interessante g\u00e6ster fra b\u00e5de Danmark og udlandet. Igennem \u00e5rene har jeg v\u00e6ret v\u00e6rtinde for mange sjove og sp\u00e6ndende mennesker, lige fra Thisted FDF-orkester til en amerikansk professor fra et canadisk universitet, folketingsmedlemmer, og ikke at forglemme Arveprins Knud og Arveprinsesse Caroline Mathilde! Derom en anden gang.<\/p>\n Efter nogen tid i det lille gule hus under Narssaqfjeldet kunne jeg flytte ind i et lidt bedre, hvor min kollega havde boet. Det var n\u00f8jagtig magen til S\u00f8rens og lidt mere komfortabelt end min f\u00f8rste bolig. Stadigv\u00e6k med lokum, uden bad og kun rindende (koldt) vand i sommerm\u00e5nederne, men petroleumsovn i stedet for kakkelovn! Da en ny ung mandlig kollega senere skulle overtage huset efter mig, fik jeg besked af vores nye chef p\u00e5 at bestille en vaskemaskine til huset. \u201dHvordan skal han ellers vaske?\u201d spurgte chefen, da jeg syntes, det var godt for min kollega. Tjah, havde han mon t\u00e6nkt over, hvordan jeg havde vasket i \u00be \u00e5r?<\/p>\n Jeg havde p\u00e5 det tidspunkt, knap 1 \u00e5r efter min ankomst til Narssaq, f\u00e5et tildelt en 1-v\u00e6relses moderne lejlighed med alkove i det nybyggede \u201dh\u00f8jhus\u201d i stedet for mit lille primitive hus.<\/p>\n Det havde nogle fordele: centralvarme, rindende koldt og varmt vand hele \u00e5ret – og bad \u2013 men dog stadig lokum i det moderne badev\u00e6relse inde midt i lejligheden!, samt moderne k\u00f8kken og adgang til f\u00e6lles vaskerum med vaskemaskiner og t\u00f8rretumbler, virkelig en revolution.<\/p>\n H\u00f8jhuset l\u00e5 et stykke fra centrum ud mod fjorden med en flot udsigt b\u00e5de op mod Narssaqfjeldet og ind mod byen, samt ud over fjorden med de sejlende isskosser. Der var et stykke at g\u00e5 ind til kontoret og butikken, s\u00e5 jeg fik mine for\u00e6ldre til at sende min cykel op med skib. Der var nemlig anlagt en grusvej derud, men skulle jeg til den modsatte ende af byen, m\u00e5tte jeg stille cyklen eller tr\u00e6kke den over klippeknoldene, terr\u00e6net var meget varieret.<\/p>\n Vi opholdt os dog mest i S\u00f8rens hus, fordi der kun var telefon i den ende af byen, og han skulle kunne kontaktes d\u00f8gnet rundt i hans arbejde med skibene.<\/p>\n Den st\u00f8rste del af hans ansvarsomr\u00e5de var shipping-arbejde: losning og lastning af skibe d\u00f8gnet rundt og i al slags vejr fra en alt for lille kaj, hvilket bet\u00f8d, at skibene oftest m\u00e5tte ligge for svaj, mens godset blev transporteret til og fra p\u00e5 pramme.<\/p>\n S\u00f8rens tjeneste-telefon fik vore venner, en telegrafist-familie, gl\u00e6de af. De boede noget udenfor byen p\u00e5 en pynt, hvor amerikanerne p\u00e5 grund af de meget d\u00e5rlige radioforhold havde bygget telegrafstationen som pejlestation i forbindelse med indflyvning til basen i Narssarssuaq.<\/p>\n Der var ingen vej, s\u00e5 man m\u00e5tte enten g\u00e5 over fjeldet eller sejle derud. Da konen, som ventede deres andet barn, begyndte at f\u00f8de en nat 2 uger f\u00f8r tiden, og de ringede p\u00e5 sygehuset, kunne de ikke forklare den gr\u00f8nlandske nattevagt, hvor meget det hastede. \u201dL\u00e6gen kommer i morgen!\u201d, sagde hun bare. Og da l\u00e6gen ikke havde telefon hjemme, m\u00e5tte de finde en, de kunne v\u00e6kke og f\u00e5 til at hente l\u00e6gen midt om natten, og s\u00e5 var det heldigt, at S\u00f8ren havde telefon og bil til r\u00e5dighed.<\/p>\n Da l\u00e6gen fik startet en b\u00e5d op og ankom, var f\u00f8dslen dog overst\u00e5et med en anden telegrafistkone som jordemoder, uden anden erfaring end sit eget barns f\u00f8dsel 20 \u00e5r forinden, men det gik godt.<\/p>\n N\u00e5r man har sin familie s\u00e5 langt borte og ikke engang kan snakke i telefon med dem, knytter man sig t\u00e6t til de venner, man f\u00e5r. Man omg\u00e5s selskabeligt, har strikke- eller kortklubber, tager p\u00e5 udflugter, og fejrer h\u00f8jtider sammen.<\/p>\n <\/p>\n Der var uskrevne regler, f.eks. var det ut\u00e6nkeligt, at enlige \u201dudsendte\u201d skulle holde juleaften alene, de blev altid inviteret til at holde juleaften sammen med andre. Jeg havde f\u00e5et flere nye kolleger p\u00e5 k\u00e6mnerkontoret, chefen havde f\u00e5et et st\u00f8rre embede i en anden by, og der var kommet en ny chef af en helt anden type. Der var ogs\u00e5 kommet en souschef, Birthe, der havde v\u00e6ret i Gr\u00f8nland i flere \u00e5r, og som sammen med sin mand Asger, der var automekaniker havde en st\u00f8rre lejlighed i samme h\u00f8jhus som mig, hende l\u00e6rte jeg\u00a0meget af. I november fik vi en ny ung kollega Ole direkte fra Danmark, som ankom i p\u00e6n frakke, hat og nypudsede sko! Det var ham, der flyttede ind i mit tidligere hus, og det var tydeligt, at han ikke var vant til husholdning. S\u00e5 han kom lidt \u201dunder vingerne\u201d hos os andre og kom bl.a med i S\u00f8ren og Asgers kortklub.<\/p>\n Birthe og Asger havde inviteret os til at holde juleaften hos dem (min f\u00f8rste jul i Gr\u00f8nland), men vi gik ud fra, at Ole var inviteret hos chefen. F\u00f8rst lillejuleaften gik det op for os, at han skulle v\u00e6re alene, og da havde vi meget vanskeligt ved at overtale ham til at tro p\u00e5, at det ikke kun var medlidenhed, der fik os til at bede ham om at holde juleaften sammen med os. Men vi holdt en helt traditionel juleaften, dansede om juletr\u00e6et og havde gaver til hinanden ud over gaverne fra vore familier. Det var hyggeligt.<\/p>\n Senere var det S\u00f8ren og mig, der inviterede andre enlige eller andre familier til at holde juleaften sammen med os efter samme model, det kunne v\u00e6re venner, men ogs\u00e5 en enlig sekret\u00e6r, der syntes, at \u201ddet var alt for meget\u201d. Det er klart at det mildner savnet efter familien!<\/p>\n Jeg vidste, da jeg rejste op f\u00f8rste gang, at indenfor det f\u00f8rste \u00e5r var der b\u00e5de en s\u00f8sters konfirmation, min fars 50 \u00e5rs f\u00f8dselsdag og mine for\u00e6ldres s\u00f8lvbryllup, som jeg ikke kunne komme hjem til! Det var selvf\u00f8lgelig lidt h\u00e5rdt, men det var vilk\u00e5rene.<\/p>\n Til min fars f\u00f8dselsdag havde jeg l\u00e5nt S\u00f8rens spoleb\u00e5ndoptager og indtalt en hilsen, som blev afspillet under hans fest med familie og venner. Den kvitterede han for ved at sende en hilsen tilbage, hvor det f\u00f8rste, han sagde, var: \u201dSig mig, omg\u00e5s du udelukkende jyder deroppe i Gr\u00f8nland?!\u201d<\/p>\n Jeg havde nemlig altid haft nemt ved at lade mit sprog pr\u00e6ge af dem, jeg var iblandt \u2013 jeg snakkede n\u00e6sten uforst\u00e5eligt Kerteminde-fiskersprog, n\u00e5r jeg som 16-\u00e5rig havde \u00f8vet p\u00e5 Fiskerrevyen, og n\u00e5r jeg kom hjem p\u00e5 weekend, mens jeg var i l\u00e6re, kunne mine for\u00e6ldre h\u00f8re, at der var mange\u00a0JYSKE teknikumstuderende p\u00e5 pensionatet, hvor min s\u00f8ster og jeg spiste.<\/p>\n Det var selvf\u00f8lgelig S\u00f8ren, der \u201dsmittede\u201d mig sprogligt, s\u00e5 det fik de en forklaring p\u00e5.<\/p>\n Vi fik flere f\u00e6lles venner, nogle kom, og nogle rejste igen efter kortere eller l\u00e6ngere tid. Nogle s\u00e5 vi aldrig igen, andre holdt vi kontakten med og m\u00f8dtes m\u00e5ske igen i en anden by p\u00e5 Gr\u00f8nland.<\/p>\n Vi l\u00e6rte, at med nogen skal det helst v\u00e6re hver l\u00f8rdag med 3 retter mad, 3 slags vin og cognac til kaffen mm, andre kan man drikke en kop kaffe med, eller man kan tage p\u00e5 \u201dskovtur\u201d med madpakke. Og s\u00e5 l\u00e6rer man ogs\u00e5, at man skal ikke overdrive, for man kan blive s\u00e5 grusomt tr\u00e6t af de nye venner, hvis man overrender hinanden. Det bliver nemt lidt hektisk.<\/p>\n Der var ogs\u00e5 \u201dsommerrejsende langs kysten\u201d, dvs forskellige specialister, s\u00e5som dyrl\u00e6ger, tandl\u00e6ger, l\u00e6gelige specialister og forskellige konsulenter, der l\u00f8ste forskellige opgaver hver sommer, de var taknemmelige for at blive inviteret hjem eller med p\u00e5 fisketur, og for os var det afvekslende at m\u00f8de nye mennesker.<\/p>\n S\u00f8ren havde ladet et ord falde i et brev til sin familie om en pige, han havde m\u00f8dt. Han var absolut ikke nogen flittig brevskriver, s\u00e5 det blev bem\u00e6rket! Og hans mor fandt ud af, at der som noget helt nyt var et rejsebureau, Airoloyd, der var begyndt at arrangere rejser til Sydgr\u00f8nland, s\u00e5 hun meldte sin ankomst til sommeren 1963! Det var sp\u00e6ndende, og heldigvis blev vi straks gode venner.<\/p>\n Hun boede hos S\u00f8ren i de 14 dage, hvor det \u00f8vrige rejseselskab rejste rundt og var privat indkvarterede \u2013 hoteller fandtes slet ikke \u2013 og jeg havde flyttet mine ejendele ud i min lejlighed, det var ikke almindeligt f\u00f8rst i 60\u2019erne at man boede sammen uden papir!<\/p>\n S\u00f8ren havde mulighed for at l\u00e5ne havneb\u00e5den til udflugter, s\u00e5 vi inviterede venner med p\u00e5 ture ind i fjordene, medbringende store madkurve, det var fantastisk. Der var en anden gammel mor med p\u00e5 samme rejse, og jeg tror, at vore venner syntes, det var herligt med 2 ekstra bedstem\u00f8dre!<\/p>\n <\/p>\n Da min kommende svigermor rejste hjem igen, var det mig, der fulgte hende til Narssarssuaq, og det foregik i en storm, der vippede den lille, lukkede rejseb\u00e5d s\u00e5 voldsomt, at jeg blev meget s\u00f8syg…<\/p>\n …og hun k\u00f8bte mig mit livs f\u00f8rste par cowboybukser, da vi kom i land!<\/p>\n Som de fleste i vores alder var b\u00e5de S\u00f8ren og jeg rygere, jeg r\u00f8g cigaretter fra jeg var omkring 15-16 \u00e5r, mine for\u00e6ldre var ogs\u00e5 rygere, og S\u00f8ren r\u00f8g mest cigarer eller pibe. Men\u00a0da jeg var begyndt at k\u00f8be \u201dudstyr\u201d med henblik p\u00e5 en f\u00e6lles fremtid med eget bohave, irriterede de stigende priser p\u00e5 tobak mig mere og mere. Sundhedsrisikoen snakkede man slet\u00a0ikke om dengang! Og da prisen p\u00e5 20 cigaretter, som jeg r\u00f8g til dagligt, steg til 8 kr, sp\u00f8gte tanken om at holde op. Jeg troede bare ikke, jeg kunne.<\/p>\n Men den 22. november 1963 holdt jeg op med at ryge. Noget bekendt ved den dato? Ja, det var den dag, J.F.Kennedy blev myrdet. Jeg l\u00e5 p\u00e5 sygehuset efter en operation dagen f\u00f8r og havde stadig lidt\u00a0ubehag efter narkosen. Sygehuset var et lille lazaret med 2 sygestuer og en konsultationsstue, som blev lukket, steriliseret og omdannet til operationsstue, n\u00e5r der var brug for det. Den enlige l\u00e6ge ville gerne operere i stedet for at sende patienterne 4 timer med b\u00e5d til n\u00e6rmeste st\u00f8rre by, og han havde en gr\u00f8nlandsk, dansk uddannet jordemoder og en dansk sygeplejerske, som han selv havde uddannet som operationsassistent og narkosesygeplejerske!<\/p>\n De 2 stuer var en mande stue og en kvindestue, p\u00e5 kvindestuen l\u00e5 der evt. ogs\u00e5 b\u00f8rn. Da jeg l\u00e5 der, var vi 4 kvinder og 2 b\u00f8rn p\u00e5 den lille stue.<\/p>\n Den lille pige p\u00e5 1 \u2013 2 \u00e5r med d\u00e5rligt hjerte havde tilbragt det meste af sit korte liv p\u00e5 sygehus i Danmark, men havde det godt nu. Hendes for\u00e6ldre kom hver dag og bes\u00f8gte hende, men helt akklimatiseret til Gr\u00f8nland var hun ikke endnu. En af dagene stod menuen p\u00e5 \u201dSuase\u201d (stavet efter udtale), som er en fed suppe, kogt p\u00e5 hele fugle med gr\u00f8ntsager og valsede byggryn, der flyder rundt i suppen, en stor delikatesse for gr\u00f8nl\u00e6ndere, men ikke fristende for mig! Det var forudset\u00a0, s\u00e5\u00a0der blev serveret alkebryst for mig, stegt som b\u00f8f med l\u00f8g, kartofler og brun sovs \u2013 sikke en service.<\/p>\n Den lille pige blev madet af en kivfak, men hun skreg i vilden sky og ville ikke spise det. Jeg foreslog, at hun fik noget af min mad, som der var rigeligt af, kivfakken s\u00e5 undrende p\u00e5 mig, for \u201dSuase\u201d er jo det bedste af det bedste! Men i desperation pr\u00f8vede hun, og s\u00e5 spiste den lille. Hun havde f\u00e5et danske spisevaner.<\/p>\n Jeg var blevet opereret for en extrauterin graviditet, en graviditet udenfor livmoderen, som kan v\u00e6re livstruende. Det var ikke nogen planlagt graviditet \u2013 vi planlagde jo\u00a0bryllup i Danmark det kommende for\u00e5r \u2013 men den blev opdaget s\u00e5 tidligt, at jeg faktisk ikke var klar over, at jeg var gravid, og den blev derfor hverken alvorlig eller traumatisk. Og l\u00e6gen var dygtig: han fortalte mig, at det var s\u00e5 lidt, han havde fjernet, at det ikke ville f\u00e5 konsekvenser for mine muligheder for at f\u00e5 b\u00f8rn fremover.<\/p>\n Aftenen efter operationen kom port\u00f8ren farende ind p\u00e5 stuen og fortalte ophidset, at det var blevet sagt i radioen, at Kennedy var blevet skudt! Det var s\u00e5 uvirkeligt, det var jo det f\u00f8rste af de politiske mord, der har fundet sted i vor tid.<\/p>\n I ophidselsen var der en af de andre patienter, der b\u00f8d cigaretter rundt, og jeg fik ogs\u00e5 en \u2013 men puh ha, den smagte ikke godt! S\u00e5 den blev hurtigt slukket og l\u00e5 s\u00e5 i askeb\u00e6geret og \u201dkiggede p\u00e5 mig\u201d de n\u00e6ste dage, for s\u00e5dan et stort skod smed kivfakken ikke ud. Jeg opdagede ogs\u00e5, at S\u00f8ren havde lagt ekstra pakker cigaretter i skuffen p\u00e5 mit sengebord, de var heller ikke r\u00f8rt, da jeg pakkede sammen.<\/p>\n Jamen, r\u00f8g man p\u00e5 sygestuen med patienter, hvoraf de 2 var b\u00f8rn, den ene med generelt d\u00e5rligt immunforsvar efter en vanskelig start p\u00e5 tilv\u00e6relsen og den anden med d\u00e5rligt hjerte? Ja, det var der ingen, der satte sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved!<\/p>\n Men jeg besluttede at benytte mig af min \u00f8jeblikkelige lede ved r\u00f8gen til at holde op \u2013 og det gjorde jeg! Jeg bel\u00f8nnede mig selv ved at bruge et tilsvarende bel\u00f8b hver m\u00e5ned til at k\u00f8be tallerkener, kopper el.a. udstyr til vort kommende hjem. Og efter en overgang med sm\u00e5 cerutter ved selskabelige lejligheder r\u00f8g jeg aldrig mere.<\/p>\n Efter 2\u00bd \u00e5r i Narssaq fl\u00f8j vi hjem p\u00e5 \u00bd \u00e5rs permission og havde planlagt bryllup i Danmark sammen med vore familier \u2013 som vi jo ogs\u00e5 f\u00f8rst skulle l\u00e6re at kende!\u00a0 Derefter skulle S\u00f8ren udsendes til et nyt sted, og jeg h\u00e5bede p\u00e5 at kunne f\u00e5 job i samme by.<\/p>\n <\/p>\n Vi fl\u00f8j\u00a0ud over Skovfjorden og Narssaq til Island, hvor vi overnattede p\u00e5 et meget elegant hotel i Reykjavik. Vi havde snakket om at g\u00e5 i byen, m\u00e5ske i biografen. Men efter middagen i den flotte restaurant p\u00e5 tagetagen med vores meget blandede rejseselskab, best\u00e5ende af h\u00e5ndv\u00e6rkere i islandske sweatere og tr\u00e6tte b\u00f8rnefamilier, kom vi aldrig videre end vinduet p\u00e5 v\u00e6relset p\u00e5 8. etage, hvor vi helt benovede beundrede udsigten over byens neonlys og alle de flotte biler.<\/p>\n I 2\u00bd \u00e5r havde vi kun set spredt gadebelysning, lastbiler, jeeps og varevogne!<\/p>\n Vi kom lige hjem til det danske for\u00e5r med anemoner og b\u00f8geskov<\/p>\n – og bryllup:<\/p>\n Efter at have arbejdet og boet hhv 2\u00bd \/ 2 \u00e5r i den lille by Narssaq i Sydgr\u00f8nland, hvor S\u00f8ren og jeg m\u00f8dte hinanden, rejste vi hjem i april 1964 p\u00e5 ferie – eller permission, som det hed for S\u00f8ren, der var tjenestemand og efter den gamle lov havde \u00bd \u00e5rs permission efter hver 2\u00bd \u00e5rs periode i Gr\u00f8nland. Herefter skulle han forvente at blive flyttet til et nyt sted, idet is\u00e6r yngre tjenestem\u00e6nd dermed dels fik nye erfaringer, dels rykkede frem mod st\u00f8rre stillinger. Han havde f\u00e5et at vide, at n\u00e6ste tjenestested var Jakobshavn (Illulissat), og det gl\u00e6dede vi os til, for det var Nordgr\u00f8nland og et meget smukt omr\u00e5de. Jeg regnede med at kunne f\u00e5 arbejde samme sted.<\/p>\n Det mest sp\u00e6ndende ved at komme “hjem” til Danmark var selvf\u00f8lgelig, at vi skulle holde bryllup, men ogs\u00e5 at vi skulle l\u00e6re hinandens familier og venner at kende! Det havde vi et halvt \u00e5r til.<\/p>\n Vi blev hentet i Kastrup af mine for\u00e6ldre og en af mine yngre s\u00f8stre, som var sp\u00e6ndte p\u00e5 at l\u00e6re det\u00a0kommende familiemedlem at kende. S\u00f8ren var nok lidt tilbageholdende og h\u00f8flig, for p\u00e5 storeb\u00e6ltsf\u00e6rgen, hvor vi drak kaffe, og\u00a0han var ude for sig selv, sagde min far til mig: “Han virker da meget flink, men tror du nu, at han kan styre dig?” Det kan man jo godt grine af i dag, men jeg forst\u00e5r godt, hvad min far mente, for han kendte mig jo som den lidt rebelske, meget selvst\u00e6ndige pige, og mente sikkert ikke, jeg skulle have en alt for stille mand! Det var S\u00f8ren heller ikke, n\u00e6rmere tv\u00e6rtimod, til geng\u00e6ld gav min selvst\u00e6ndighed nok ogs\u00e5 et sundt, omend ikke nemt, modspil til ham.<\/p>\n I Odense m\u00f8dtes vi efter aftale med S\u00f8rens svoger, som tog ham med til Jylland. Og der gik heller ikke mange dage, f\u00f8r vi s\u00e5s igen og begyndte vores turn\u00e9 p\u00e5 bes\u00f8g hos den n\u00e6rmeste familie. Mange \u00e5r senere har jeg f\u00e5et fortalt, at der ogs\u00e5 i S\u00f8rens familie var bet\u00e6nkeligheder, hvor nogle\u00a0havde ondt af mig,\u00a0fordi han havde 2 dygtige,\u00a0lidt dominerende s\u00f8stre, som nok ville tryne mig! Det gjorde de bestemt ikke, jeg blev taget godt imod!<\/p>\n <\/p>\n Mine for\u00e6ldre holdt et dejligt bryllup for os i Kerteminde, hvor de havde skobutik, og hvor butikken blev indrettet til festlokale. Det gav lidt logistikproblemer, for pladsen var begr\u00e6nset, men de havde overladt til os selv, hvem der indenfor det mulige antal\u00a0skulle inviteres, og invitationerne var sendt ud, f\u00f8r vi kom hjem. Forinden havde vi m\u00f8dt de fleste af hinandens familiemedlemmer, og det blev rigtig festligt med p\u00e5kl\u00e6dning: “kjole og hvidt”, som indebar lange kjoler for kvindernes vedkommende, hvilket alle syntes var herligt. Selv den ene af S\u00f8rens s\u00f8stre, som var forholdsvis h\u00f8jgravid, havde syet sig en meget flot 2-delt lang festkjole. Og S\u00f8rens svogre og forlovere, som aldrig havde v\u00e6ret if\u00f8rt kjole og hvidt f\u00f8r, f\u00f8lte sig meget elegante i det lejede antr\u00e6k.<\/p>\n <\/p>\n Vi tog nogle dage til Langeland, T\u00e5singe og \u00c6r\u00f8, hvor S\u00f8ren aldrig havde v\u00e6ret f\u00f8r, og 14 dage efter rejste vi til Rhodos p\u00e5 bryllupsrejse, en charterrejse, hvor vi allerede den f\u00f8rste aften kom i snak med det par, der boede p\u00e5 v\u00e6relse ved siden af os – typisk: mens konerne pakkede ud, kom m\u00e6ndene i snak p\u00e5 altanerne og fik en drink sammen! De var ogs\u00e5 p\u00e5 bryllupsrejse, og vi tilbragte bogstaveligt de n\u00e6ste 14 dage sammen og blev livsvarige venner!<\/p>\n Da de h\u00f8rte, at vi boede p\u00e5 Gr\u00f8nland, var de meget interesserede i at h\u00f8re mere, for det var \u00e9n af de muligheder, de som hhv sygeplejerske og kok havde snakket om, for at opleve noget, og hvor de mente at kunne f\u00e5 job begge 2.<\/p>\n Senere p\u00e5 sommeren hjemme i Danmark, ringede de til os, fordi han var ved at s\u00f8ge job i Godth\u00e5b og gerne ville have gode r\u00e5d med hensyn til, hvad han skulle s\u00f8rge for at f\u00e5 med i kontrakten? S\u00f8ren svarede, at ud over bolig skulle han s\u00f8rge for, at overtidsbetaling var fastsat. – Jamen, der ville slet ikke bliver overtid. – S\u00e5 skulle han netop s\u00f8rge for, at der var sat takst p\u00e5 – og det kom han til at tjene godt p\u00e5!<\/p>\n I sommerens l\u00f8b foregik der en ny rokering af de yngre tjenestem\u00e6nd inden for Gr\u00f8nlands Handel, s\u00e5 S\u00f8ren nu fik besked p\u00e5, at han i stedet for Jakobshavn skulle til Godth\u00e5b, hvor han skulle arbejde p\u00e5 Handelsinspektoratet, der havde en koordinerende rolle i forhold til KGH-stationerne, og samtidig dirigerede skibsfarten internt i Gr\u00f8nland.<\/p>\n Da de nye venner begge fik de job, de s\u00f8gte, han som kok p\u00e5 det private Hotel Godth\u00e5b og hun som sygeplejerske p\u00e5 Dronning Ingrids Hospital, kunne vi se frem til 2 \u00e5r sammen i Godth\u00e5b, det var hyggeligt!<\/p>\n Samtidig med at vi holdt ferie, bl.a i S\u00f8rens mors sommerhus…<\/p>\n hvor vi kunne invitere vores familie og venner…<\/p>\n …tage p\u00e5 diverse bes\u00f8g\u00a0(det var “h\u00e5rdt” med alt for god mad, kaffe og wienerbr\u00f8d – jeg tog 10 kg p\u00e5!) k\u00f8bte vi nyt t\u00f8j, m\u00f8bler, gulvt\u00e6pper mm.<\/p>\n Vi havde f\u00e5et dejligt udstyr i bryllupsgaver. Spisestel, glas\u00a0og s\u00f8lvt\u00f8j havde jeg samlet,\u00a0men der skulle jo meget andet til: fryser og k\u00f8leskab, en centrifuge til den vaskemaskine, vi havde i forvejen, vi havde jo boet i m\u00f8blerede boliger som ugifte. Det hus, vi fik stillet til fri r\u00e5dighed, havde ikke andet end et el-komfur og tilh\u00f8rende gryder og pander – og en stor, gammeldags rulle!<\/p>\n Det var da sjovt, og vi havde en rekvisition til firmaer, som KGh handlede med, s\u00e5 vi kunne k\u00f8be alt til levering i Godth\u00e5b. Fragten af vort bohave var en del af kontrakten.<\/p>\n Vi fik at vide, at det hus, vi skulle bo i, var et meget specielt hus. Det havde v\u00e6ret canadisk konsulat under 2. verdenskrig, hvor Gr\u00f8nland var afsk\u00e5ret fra Danmark, og USA og Canada s\u00f8rgede for forsyninger til Gr\u00f8nland. Huset var sendt som samles\u00e6t fra Canada og opf\u00f8rt midt i Godth\u00e5b. Der var ikke 2 vinduer i huset, der var ens, s\u00e5 jeg k\u00f8bte masser af gardinstof p\u00e5 udsalg samt en billig japansk\u00a0symaskine!<\/p>\n I oktober 1964 gik turen tilbage til Gr\u00f8nland efter afsked med familierne, som troede, jeg var gravid – men det var de 10 kg fork\u00e6lelse, og dem smed jeg lynhurtigt igen, da vi blev os selv. Vi fl\u00f8j via S\u00f8nderstr\u00f8mfjord, hvorfra vi\u00a0skulle forts\u00e6tte med Catalina,\u00a0med landing\u00a0p\u00e5 vandet ud for Godth\u00e5b.<\/p>\n S\u00f8rens chef lagde pres p\u00e5, for at han skulle blive flyttet op i k\u00f8en af ventende, fordi de manglede ham. Men han ville ikke flyve uden mig! Heldigvis! For der blev problemer under flyvningen, hvor vi kunne se mekanikerne kravle ned under gulvet i flyet\u00a0og unders\u00f8ge noget. Instrumenterne viste, at lugen over landingshjulene ikke var lukket. Og \u00e5ret f\u00f8r var en Catalina forulykket under landing med passagerer og mandskab af samme grund, netop ud for Godth\u00e5b, mens de p\u00e5r\u00f8rende stod og s\u00e5 p\u00e5 inde p\u00e5 havnen. S\u00e5dan gik det heldigvis ikke, vi kom i land i god behold.<\/p>\n \u00a0<\/strong><\/p>\n Vores f\u00f8rste hjem Vi ville selvf\u00f8lgelig gerne have inviteret vores familier p\u00e5 bes\u00f8g for at vise det nye hjem frem. Det lod sig ikke g\u00f8re, s\u00e5 vi tog billeder, s\u00e5 de kunne f\u00f8lge med.<\/p>\n S\u00f8ren havde v\u00e6ret p\u00e5 kursus i \u00c5rhus, hvor han blev gode venner med en v\u00e6rkf\u00f8rer fra J.L..M\u00f8llers M\u00f8belfabrik<\/a> i H\u00f8jbjerg, som tilb\u00f8d, at vi kunne k\u00f8be spisestuem\u00f8blerne der. (T\u00e6nk engang, de stole, nr 78 og 62,\u00a0laver de stadigv\u00e6k!!) – incl. et flot d\u00e6kket\u00f8jsskab, som var lavet som svendepr\u00f8ve.<\/p>\n Gulvt\u00e6pperne var Ege-t\u00e6pper..<\/p>\n ..og reolsystemet var Royal i teaktr\u00e6, som var meget moderne dengang, og i\u00f8vrigt utroligt flexibelt, s\u00e5 det fik vi stor gl\u00e6de af i de forskellige huse, vi kom til at bo i.<\/p>\n Huset l\u00e5 midt p\u00e5 Skibshavnsvej, som var en meget lang gennemg\u00e5ende vej..<\/p>\n ..\u00a0fra den gamle havn \u201dKolonihavnen\u201d, hvor Handelsinspektoratet (S\u00f8rens arbejdsplads), det gamle sygehus, som nu var l\u00e6gekonsultation,\u00a0og kirken l\u00e5, og hvor..<\/p>\n ..statuen af Hans Egede st\u00e5r,\u00a0til den mere moderne havn med \u201dAtlantkaj\u201d, hvor de store skibe kunne l\u00e6gge til, og hvor fiskeindustrien og de store lagre l\u00e5.<\/p>\n <\/p>\n Lige ved siden af os l\u00e5 \u201dButikken\u201d, drevet af KGH og overfor os l\u00e5 Hotel Godth\u00e5b og politistationen. Der var ogs\u00e5 private butikker i n\u00e6rheden, s\u00e5 vi boede meget centralt. Og l\u00e6ngere henne ad samme vej l\u00e5 min arbejdsplads, s\u00e5 uanset vejret havde jeg nemt til alting \u2013 til fods, for privatbiler eksisterede stort set ikke. S\u00f8ren delte en bil, en lille VW, med kolleger som tjenestebil, men den tog man normalt ikke med hjem.<\/p>\n Klimaet i Godth\u00e5b var temmelig barsk, der faldt megen sne om vinteren, og den kom pludseligt.<\/p>\n En af mine kolleger arbejdede over en aften alene p\u00e5 kontoret, og da hun ville g\u00e5 hjem, opdagede hun, at der var faldet s\u00e5 meget sne, at hun ikke kunne komme ud, s\u00e5 hun redte op med frakker fra garderoben og overnattede p\u00e5 et skrivebord!<\/p>\n Der var et pragtfuldt skiterr\u00e6n om vinteren, lige udenfor byen, desv\u00e6rre har jeg aldrig v\u00e6ret god til at l\u00f8be p\u00e5 ski, men pr\u00f8vede, alene fordi der var s\u00e5 flot. Med til huset h\u00f8rte ogs\u00e5 et isoleret h\u00f8nsehus med en indhegnet h\u00f8nseg\u00e5rd. Om der havde v\u00e6ret holdt h\u00f8ns, siden den canadiske ambassad\u00f8r var flyttet ud, fandt vi aldrig ud af. Men da S\u00f8ren p\u00e5 et tidspunkt fik tilbudt 20 “hvide italienere” fra nogen, der rejset hjem og ikke kunne f\u00e5 sig til at slagte og spise h\u00f8nsene, syntes vi, at det kunne v\u00e6re sjovt at holde h\u00f8ns! De \u00e6g, vi kunne k\u00f8be i Butikken, var utroligt kedelige og temmelig gamle, s\u00e5 vi slog til og fik h\u00f8nsehus og -hegn sat i stand og en varmelampe h\u00e6ngt op til at varme lidt om vinteren. Foder kunne vi bestille gennem KGH.<\/p>\n Det var en blandet forn\u00f8jelse! Det var meget dejligt med friske \u00e6g, og de lagde s\u00e5 mange, at vi ikke alene kunne for\u00e6re v\u00e6k af dem, men ogs\u00e5 kunne s\u00e6lge til kolleger for\u00a050 \u00f8re stykket – det kunne holde h\u00f8nsene med foder. Og det var meget popul\u00e6rt med de friske \u00e6g.<\/p>\n Men de gr\u00f8nlandske b\u00f8rn kendte ikke til husdyr. M\u00e5ske var de bare lidt bange for dem, m\u00e5ske var det et medf\u00f8dt jagtinstinkt? Men de kunne ikke lade dem v\u00e6re, og vi kunne tydeligt h\u00f8re inde i huset, n\u00e5r der – igen – var nogle drenge, der kastede sten ind gennem hegnet, s\u00e5\u00a0h\u00f8nsene kaglende flagrede rundt og gemte sig i h\u00f8nsehuset.<\/p>\n En dag fik S\u00f8ren sat en stopper for den dyremishandling, som det jo var. En dreng var g\u00e5et ind i h\u00f8nseg\u00e5rden og l\u00e5 med hovedet halvt inde gennem h\u00f8nselemmen. S\u00f8ren listede sig derind og satte en fod op mellem drengens ben, s\u00e5 han ikke kunne komme ud, og s\u00e5 slog han p\u00e5 v\u00e6ggen, s\u00e5 h\u00f8nsene flagrede rundt i huset og omkring drengens hovede! Ondt? ja m\u00e5ske, men det hjalp.<\/p>\n Oplevelser<\/strong><\/p>\n Blandt de sp\u00e6ndende oplevelser i fjordene ved Godth\u00e5b, var en sejltur til Qorqut, som var en f\u00e5reavls-f\u00f8rs\u00f8gsstation langt inde i en indsk\u00e6ring i Godth\u00e5bsfjorden. Stedet blev ogs\u00e5 brugt som opholdssted for straffede personer, der blev isoleret her. Der fandtes nemlig ikke f\u00e6ngsler i Gr\u00f8nland, s\u00e5 afh\u00e6ngig af forbrydelsens karakter blev d\u00f8mte enten sendt til Danmark eller isoleret. Stedet blev ledet af en isl\u00e6nding, der ogs\u00e5 som fors\u00f8g havde opdyrket jord til gartneri. Der var utroligt frodigt, og man blev n\u00e6sten helt euforisk over at se de l\u00e6kre gr\u00f8ntsager, som blev dyrket med henblik p\u00e5 salg i Godth\u00e5b, ligesom det ogs\u00e5 lykkedes at bjerge h\u00f8 til f\u00e5renes vinterforr\u00e5d. Men i l\u00e6ngden kunne det ikke l\u00f8be rundt, s\u00e5 nu eksisterer det vist kun som et meget s\u00f8gt udflugtssted med hotel.<\/p>\n En anden tur, arrangeret for formanden for Danmarks Fiskeriforening, gik til et ganske lille sted, hvor man landede stenbider. Det foregik kun \u00e9n gang om \u00e5ret, nemlig n\u00e5r hunnerne var med rogn. Omkring det lille landingssted vrimlede det med sm\u00e5 fiskerb\u00e5de, nogle af dem kun sejldugsb\u00e5de, med hele familier ombord, det s\u00e5 faretruende ud, for p.g.a. lasten l\u00e5 de meget dybt i vandet. Selskabelighed<\/strong> <\/p>\n De havde kun et stort v\u00e6relse og k\u00f8kken og badev\u00e6relse f\u00e6lles med en tjener, og det var lige over k\u00f8kkenet, s\u00e5 n\u00e5r kokken var p\u00e5 arbejde om aftenen og konen fik madlugt og de travle lyde op gennem gulvet, kom hun ofte over til os p\u00e5 den anden side af vejen.<\/p>\n Det kan godt g\u00e5 galt og blive “for meget”, s\u00e5 p\u00e5 et tidspunkt var vi lige ved at v\u00e6re lidt tyndhudede i vores venskab.<\/p>\n Det gik bedre, da de senere fik en lejlighed p\u00e5 sygehuset, hvor hun arbejdede. Vi fik efterh\u00e5nden ogs\u00e5 andre venner, som f\u00f8r n\u00e6vnt fik\u00a0man nemt venner, som man knyttede sig til, familien var jo langt v\u00e6k.\u00a0 Vi dannede ogs\u00e5 en strikkeklub sammen med nogle af mine og venindens\u00a0kolleger, og vores m\u00e6nd fandt sammen i en kortklub. S\u00e5ledes inviterede S\u00f8ren sin sekret\u00e6r, som var tidligere skuespillerinde Else Hvidh\u00f8j (fra Far til Fire), til vores juleaften s\u00e5 sent som lillejuleaften, da det gik op for ham, at hun ikke havde nogen anden invitation.<\/p>\n Da et par fra strikke\/kortklubben giftede sig efter mange genvordigheder, var vi ogs\u00e5 \u201dfamilie\u201d alle sammen og fejrede dem. P\u00e5 det tidspunkt var der en blomsterforretning i K\u00f8benhavn, der slog igennem med luftb\u00e5rne friske blomster til Gr\u00f8nland, det var en risikabel aff\u00e6re med de ustabile transportmuligheder, selv om det p\u00e5 det tidspunkt foregik med helikopter, men det lykkedes at f\u00e5 en lille brudebuket af friske violer frem i januar, det var fantastisk! Men kun fordi postmesteren var en af vennerne og ekspederede udenfor \u00e5bningstid!<\/p>\n Juleaften p\u00e5 forskud Om det emne i n\u00e6ste afsnit!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Bogholder p\u00e5 k\u00e6mnerkontoret i Narssaq I januar 1962 rejste jeg til Gr\u00f8nland, 22 \u00e5r gammel, alene og uden at kende et menneske der. Hvordan finder man p\u00e5 det? Det var nok f\u00f8rst og fremmest eventyrlyst. Jeg huskede, hvad min rektor … L\u00e6s resten
\nEfter mellemlanding og overnatning p\u00e5 Island, og is-rekognoseringsflyvning (som blev indf\u00f8rt efter \u201dHans Hedtofts\u201d forlis f\u00e5 \u00e5r f\u00f8r) langs Gr\u00f8nlands \u00f8stkyst \u2013 hvilket betagende syn ind over indlandsisen! – landede vi i Narssarssuaq, hvorfra vi sejlede med en lille rejseb\u00e5d mellem de h\u00f8je, sned\u00e6kkede fjelde p\u00e5 begge sider ud gennem Skovfjorden, der heldigvis og lidt us\u00e6dvanligt for \u00e5rstiden var helt isfri efter en monsun. \u201dVi\u201d var en st\u00f8rre flok danske h\u00e5ndv\u00e6rkere, der skulle op til en ny s\u00e6son, nogle f\u00e5 gr\u00f8nl\u00e6ndere og s\u00e5 lille mig, ene pige!<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/www.syenlap.dk\/wp-content\/uploads\/2011\/03\/narssaq-fjeldet.jpg\" "\\"narssaq")
<\/a><\/a>
\nHuset var indrettet til en gr\u00f8nlandsk familie, men for min skyld havde man stillet et el-komfur ind i stuen! Derudover var det ganske primitivt. Der var 2 rum, en stor stue med kakkelovn og et lille sovev\u00e6relse uden varme, begge malet i st\u00e6rke farver med blank maling! Endelig et bryggers med jernkomfur og en stor t\u00f8nde til vand, hvor der godt kunne v\u00e6re is p\u00e5 om morgenen! Denne t\u00f8nde blev fyldt op nogle gange om ugen om vinteren, om sommeren var der rindende vand (koldt naturligvis) i r\u00f8rene. Toilettet var et lokum ved siden at vindfanget, s\u00e5 renovationsfolkene nemt kunne komme til at t\u00f8mme det. Bad var der ikke noget af, s\u00e5 det var \u201detagevask\u201d i iskoldt vand i bryggerset, og t\u00f8jvask m\u00e5tte man selv finde ud af at klare!
\nDer var m\u00f8bleret nydeligt med sofa, stole og spisebord. Tallerkener i den ene af 2 standardmodeller, glas og bestik til 6 personer var det, en ungkarl kunne r\u00e5de over som \u201dudsendt\u201d (statsansat dansk-l\u00f8nnet). Gryder og pander var der ogs\u00e5, den st\u00f8rste gryde var lige akkurat s\u00e5 stor, at jeg kunne koge et dynebetr\u00e6k i den f\u00f8rste gang, jeg skulle vaske, men ikke stor nok til, at det ikke br\u00e6ndte p\u00e5!<\/p>\n<\/a><\/p>\n
\nDet var jo vinter, og n\u00e5r jeg gik hjemad fra arbejde, gik jeg op mod fjeldet, hvor nordlyset stod og blafrede omkring. Det var et fantastisk syn: bl\u00e5t, gr\u00f8nt, violet og hvidt, levende, b\u00f8lgende, eventyrligt \u2013 man kunne aldrig blive tr\u00e6t af at se p\u00e5 det, hvis ikke det var fordi det var for koldt, til at man stod stille ret l\u00e6nge ad gangen.<\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a>
\nP\u00e5 kontoret havde jeg nogle s\u00f8de gr\u00f8nlandske kolleger foruden den danske chef, men de havde jo alle deres familier. S\u00e5 da jeg den 31. maj (den dato glemmer jeg aldrig) var helt a jour med bogholderiet og dermed ikke skulle arbejde hele tiden, m\u00e5tte jeg til at finde ud af at f\u00e5 nogle venner.<\/p>\n<\/a>
\nDet, og hvordan jeg l\u00e6rte at fange laks, vil jeg fort\u00e6lle om i n\u00e6ste afsnit!<\/p>\nGr\u00f8nlands kr\u00f8niken 2. afsnit 1962 – Narssaq<\/h1>\n
\nByen ligger for foden af et meget h\u00f8jt fjeld, og var dengang under udvikling fra en f\u00e5reholder- og fiskerby til en industriby med rejefabrik og lammeslagteri.<\/p>\n
\nJeg gik til bal i forsamlingshuset, hvor jeg vidste, at mere end det halve af byen holdt den \u00e5rlige f\u00e5reholder-fest med \u201ddanse-mik\u201d.<\/p>\n<\/a><\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/a><\/p>\n<\/dl>\n
<\/dl>\n
<\/a><\/a><\/a><\/a><\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a>Gr\u00f8nlands kr\u00f8niken 3. afsnit 1962 \u2013 1964,\u00a0Narssaq<\/h2>\n
Venskaber<\/h2>\n
<\/a><\/p>\n<\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\nBes\u00f8g fra Danmark<\/h2>\n
<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/div>\n<\/a><\/p>\nHvals\u00f8 kirkeruin<\/dl>\n<\/div>\n
<\/a><\/p>\nR\u00f8gfri<\/h2>\n
\u201dHjem\u201d<\/h2>\n
<\/a><\/p>\nFarvel til Narssaq<\/dl>\n<\/div>\n
<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/h2>\n
Gr\u00f8nlands kr\u00f8niken 4. afsnit 1964 \u2013 1966,\u00a0Godth\u00e5b, Gr\u00f8nlands hovedstad<\/h1>\n
<\/a><\/p>\nSkobutikken, Kerteminde 1964<\/dl>\n<\/div>\n
<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n
\nJeg var heldig og\u00a0havde f\u00e5et\u00a0ans\u00e6ttelse i bogholderiet p\u00e5 k\u00e6mnerkontoret i Godth\u00e5b \u2013 det blev ellers ikke accepteret, at begge \u00e6gtef\u00e6ller var ansat p\u00e5 \u201dudsendt l\u00f8n\u201d, dvs med en l\u00f8n, som var 3 gange s\u00e5 h\u00f8j som lokal l\u00f8n. Men der var meget stor boligmangel i Godth\u00e5b, og boligen var en del af kontrakten for udsendte medarbejdere. Da S\u00f8ren var tildelt et hus, l\u00f8ste jeg et stort problem for k\u00e6mnerinstitutionen, hvis yngre medarbejdere m\u00e5tte bo p\u00e5 pensionat i lang tid, f\u00f8r de fik egen lejlighed.<\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/strong><\/p>\n
\n<\/strong>Det f\u00f8rste hus, vi boede i som familie, var ganske rigtig us\u00e6dvanligt. Det “canadiske konsulat” var bygget af tr\u00e6, i 2 etager + k\u00e6lder, temmelig stort med 3 stuer samt k\u00f8kken i underetagen. P\u00e5 1. salen var der sovev\u00e6relse og 2 kamre og badev\u00e6relse. Der var rindende vand, om sommeren udefra, om vinteren fra en vandtank i k\u00e6lderen. Men da forbindelsen til 1. salen (og badev\u00e6relset) var en \u00e5ben trappe fra stuen, havde man bygget et lille aflukke bag ved k\u00f8kkenet til toilettet, som var et t\u00f8rkloset, der blev t\u00f8mt af renovationsfolk. Rygtet fortalte, at de engang havde tabt spanden p\u00e5 vej ned ad trappen i stuen!
\nAt de stadig skulle gennem k\u00f8kkenet for at komme ind og hente spanden \u2013 tjah, man var ikke s\u00e5 sart!<\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\nButikken – den orange stribe til venstre<\/dl>\n<\/div>\n
<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n
\nSommeren var k\u00f8lig, der kom ofte en iskold gus ind fra havet. Men der kunne v\u00e6re dage med varm sol, hvor vi kunne sidde ude p\u00e5 den lille tr\u00e6terrasse eller g\u00e5 en tur, naturen omkring byen var imponerende. Mange k\u00f8bte en b\u00e5d og sejlede ind i fjordene, vi havde ikke selv b\u00e5d, men var flere gange p\u00e5 sejlture, enten med venner eller med en lejet b\u00e5d.<\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n
\nDe store stenbider-hunner blev langet op p\u00e5 kajen, hvor de omg\u00e5ende blev slagtet, rognen taget ud og resten af fisken smidt i vandet igen! Rognen blev s\u00e5 presset igennem en sigte, for at fjerne hinderne, ned i store t\u00f8nder, sukkersaltet og eksporteret til videre forarbejdning til kaviar!
\nDet var en r\u00e5 oplevelse, men sp\u00e6ndende at f\u00e5 chancen for at se det.<\/p>\n
\nVores nye venner boede lige overfor os p\u00e5 hotellet, hvor han arbejdede.<\/p>\n<\/a><\/p>\nHotel Godth\u00e5b – begravet i sne<\/dl>\n<\/div>\n
<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n
\nDet var ogs\u00e5 helt almindeligt, at man fejrede juleaften, nyt\u00e5rsaften, p\u00e5ske osv sammen, og hvis der var enlige, var der altid nogen, der s\u00f8rgede for, at de blev inviteret. Det var en uskreven regel, at ingen skulle sidde alene juleaften.<\/p>\n<\/a><\/p>\nJuleaften – resterne af anden som natmad<\/dl>\n<\/div>\n
\n<\/strong>I december 1965 var der ved at opst\u00e5 en \u201dkatastrofe\u201d, da Godth\u00e5b var ved at udg\u00e5 for \u00f8l. KGH i K\u00f8benhavn besluttede at undlade at losse skibet \u201dUmanak\u201d for kryolit, og fylde lasten op med \u00f8l og sende skibet ekspres til Godth\u00e5b. Men der var risiko for, at det ikke n\u00e5ede hjem til Danmark igen inden jul, derfor havde hovmesteren k\u00f8bt ind til at fejre jul i s\u00f8en, s\u00e5 de havde b\u00e5de juletr\u00e6er og julemad ombord. Da sejladsen op og losningen gik s\u00e5 hurtigt, at de kunne se, deres jul ikke var i fare, inviterede kaptajnen alle de mennesker, han kendte i Godth\u00e5b, til (f\u00f8r)juleaften. Det var meget festligt. Vi kendte ham s\u00e6rdeles godt, for i kraft af S\u00f8rens arbejde, som omfattede ansvar for skibenes trafik fra de rundede Kap Farvel, kom mange af officererne i vores hjem, og vi blev ofte inviteret ombord. Som ung nygift kone tog\u00a0kaptajnen mig til bords og s\u00f8rgede for, at jeg fik de bedste stykker fra anden, for \u201dnu f\u00e5r I jo nok snart b\u00f8rn, og s\u00e5 f\u00e5r du aldrig mere et l\u00e5r!\u201d<\/p>\n