..det er min bedste ven blevet kaldt i dag! Jeg er stadig rystet og meget ked af det.<\/p>\n
Vi m\u00f8dte p\u00e5 vores formiddagstur en af de hunde, som vi ofte m\u00f8der og snakker med. Den gamle, lidt gr\u00e5 labrador, som altid g\u00e5r uden snor, har tidligere v\u00e6ret lidt bet\u00e6nkelig ved Whisky, men er fra at g\u00e5 i en bue udenom ham kommet s\u00e5 langt, s\u00e5 de kan snuse lidt og g\u00e5 fredeligt ved siden af hinanden, og det er jo dejligt. I dag havde ejerinden sine sm\u00e5 b\u00f8rneb\u00f8rn med, og de ville gerne klappe ham og give ham et par godbidder fra den flade h\u00e5nd, som jeg viste dem. Han er s\u00e5 glad for b\u00f8rn og tager godbidden liges\u00e5 forsigtigt, i mods\u00e6tning til labradoren, som er s\u00e5 ivrig, at man lige skal passe p\u00e5 sine fingre!<\/p>\n
Mens vi stod og snakkede midt p\u00e5 stien, kom en \u00e6ldre mand cyklende, s\u00e5 vi trak til side, s\u00e5 han kunne komme forbi. Men han stoppede op og begyndte at sk\u00e6lde mig og min hund ud.<\/p>\n
Jeg ved godt, hvad der er galt, for Whisky har for\u00a0knap 2 \u00e5r siden nappet ham i armen, til stor overraskelse og forskr\u00e6kkelse ogs\u00e5 for mig. Det har betydet, at han siden da aldrig g\u00e5r uden snor undtagen nede p\u00e5 engen ved s\u00f8en, og kun hvis der ingen er, eller hvis det er hunde og hundeejere, som vi kender. Det er den eneste gang nogensinde, det er sket, men jeg tror, det var, fordi han r\u00e5bte noget til mig og slog ud med armen – ikke truende, men m\u00e5ske s\u00e5dan opfattet af hunden. Det m\u00e5 selvf\u00f8lgelig ikke ske! Og det er aldrig sket hverken f\u00f8r eller siden.<\/p>\n
Jeg snakkede senere med ham og troede, at jeg havde forklaret ham, hvorfor jeg ikke ops\u00f8gte ham bagefter, at jeg var meget ked af det, og at Whisky netop p\u00e5 grund af denne meget uheldige episode ikke f\u00e5r lov at g\u00e5 l\u00f8s.<\/p>\n
Det skete ca 1 m\u00e5ned efter S\u00f8rens d\u00f8d, hvor jeg var lidt handlingslammet og meget ked af det, og det havde jeg indtryk af, at han forstod.<\/p>\n
S\u00e5 det kom meget bag p\u00e5 mig, at han hidsede sig s\u00e5dan op og sk\u00e6ldte mig ud for at lyve ham op i ansigtet (?) og hunden for at v\u00e6re “en stor, grim, dum og farlig hund, “der skulle h\u00e6nges op i bagbenene og slagtes!”<\/strong> Det sidste r\u00e5bte han efter mig, da jeg vendte mig om og gik, fordi jeg \u00e5benbart, trods flere fors\u00f8g, ikke kunne snakke roligt med ham, og fordi jeg ikke kunne klare at h\u00f8re mere p\u00e5 ham.<\/p>\n Jeg kan godt forst\u00e5, at den anden hundeejer samlede sin hund og sine sm\u00e5 b\u00f8rneb\u00f8rn, som stod og k\u00e6lede for Whisky, sammen og skyndte sig at g\u00e5.<\/p>\n Det hj\u00e6lper at komme af med s\u00e5dan noget, n\u00e5r man bliver s\u00e5 ked af det, i stedet for at lade det summe i hovedet, s\u00e5 nu fik jeg luft.<\/p>\n Og\u00a0nu vil Whisky og jeg k\u00f8re til Kjellerup med en krukke blomster til S\u00f8ren, som kunne have haft f\u00f8dselsdag i dag.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" ..det er min bedste ven blevet kaldt i dag! Jeg er stadig rystet og meget ked af det. Vi m\u00f8dte p\u00e5 vores formiddagstur en af de hunde, som vi ofte m\u00f8der og snakker med. Den gamle, lidt gr\u00e5 labrador, som … L\u00e6s resten