Jeg fik en dejlig hilsen i dag, en mail fra min s\u00f8ster, der har boet og arbejdet i udlandet i mange, mange \u00e5r, de seneste \u00e5r i Laos. Det er sj\u00e6ldent, hun kommer til Danmark, men vi har heldigvis kontakt via mail. Og jeg ved, at hun f\u00f8lger mig og min familie p\u00e5 min blog.\u00a0Jeg har f\u00e5et lov at s\u00e6tte hendes mail med nogle s\u00f8de sm\u00e5 historier p\u00e5 bloggen i dag:<\/p>\n
K\u00e6re Hanne<\/em><\/span> Det var en skam for dig, for som du siger, s\u00e5 knytter man sig jo til s\u00e5dan et kr\u00e6. Og selvom en hund ikke er menneske, s\u00e5 opbygger mennesker og hunde, der holder af hinanden mange gange et helt s\u00e6rligt forhold, hvor de forst\u00e5r hinanden uden ord, reagerer paa hinandens f\u00f8lelser, og bliver bedre og bedre\u00a0 venner.<\/em><\/span><\/p>\n Nu stemmer jeg lige i i det kor af trofaste blog l\u00e6sere, der kommenterer din afsked med Whisky. H\u00e5ber du kan holde ud at l\u00e6se endnu en hundehistorie.<\/em><\/span><\/p>\n Jeg kan godt huske, at vi passede tandl\u00e6gens sch\u00e6ferhund (mon ikke den hed Bj\u00f8rn ?), da vi var b\u00f8rn, nej du var vel ikke l\u00e6ngere hvad man kan kalde et barn dengang. Mor ville ikke have hund, det egnede sig ikke til en lejlighed, og desuden svinede de s\u00e5 meget.<\/em><\/span><\/p>\n Men jeg har faktisk aldrig v\u00e6ret s\u00e6rlig vild med hunde \u2013 indtil for nogle \u00e5r siden.<\/em><\/span> N\u00e5, s\u00e5 skiftede jeg arbejde, og i nogle \u00e5r havde jeg ikke noget med hunde at g\u00f8re. Men s\u00e5 var der en tid hvor jeg kendte to store hanhunde af Leonberger racen. Det er en tysk race, der er udviklet en gang i 1800 tallet af en sydtysk l\u00e6ge fra landsbyen Leonberg. Han \u201dinter-breedede\u201d 3 forskellige hunderacer, hvoraf en var af St. Bernhard racen. Men ud af det kom der en fantastisk hunderace, som i mellemtiden er blevet meget popul\u00e6r is\u00e6r i Tyskland \u2013 de er st\u00f8rre end sch\u00e6ferhunde, selvom en stor del af st\u00f8rrelsen er pels. De savler ikke som St. Bernhard\u2019ere, vil jeg lige sige.<\/em><\/span><\/p>\n Leonbergerne har de samme farver som Whisky. Det er nok ikke noget for dig, for de kr\u00e6ver meget pasning samtidig med at de stiller krav om at man tr\u00e6ner dem med fast og konsekvent h\u00e5nd, mens de er hvalpe. Det sidste er sikkert paa samme niveau som en sch\u00e6fer.<\/em><\/span> Jeg har for et par m\u00e5neder siden skiftet bop\u00e6l og kontor i Laos, bor nu i Vientiane, hovedstaden.<\/em><\/span> Det var helt iorden med nabokonen, at de var s\u00e5 meget hos os. Hun var v\u00e6k p\u00e5 arbejde det meste af dagen, og Laoterne har det i\u00f8vrigt ikke som os europ\u00e6re med deres dyr. De k\u00e6ler og snakker ikke med dem, men har dem mere omkring sig af praktiske \u00e5rsager. Og i\u00f8vrigt er det almindeligt at hunde l\u00f8ber rundt for sig selv \u2013 p\u00e5 gaden, ogsaa tv\u00e6rs over trafikerede gader, uden snor, lidt ind og spille op til naboens hunde, ud og lede efter et godt ben henne ved restauranten, osv. Men de ved altid hvor de h\u00f8rer til, og vender som regel hjem flere gange om dagen, efter at de har v\u00e6ret ude at l\u00f8be omkring.\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n Efter \u00bd \u00e5rs tid fik \u201dBrowny\u201d 7 hvalpe. Nabokonen tilb\u00f8d mig en af dem, fordi jeg havde taget mig s\u00e5 godt af hendes hunde, men jeg var ikke parat til at tage ansvaret 100% for en hvalp, for i min sammenh\u00e6ng ved jeg aldrig hvad jeg skal og hvor jeg skal hen imorgen eller n\u00e6ste m\u00e5ned.<\/em><\/span><\/p>\n Nabokonen gav nogle af hvalpene v\u00e6k, solgte andre, og tilsidst var der kun en lille, meget meget s\u00f8d hunhund tilbage. Snart var den ogs\u00e5 mere hos os, end hos sin ejer. Det startede s\u00e5 sjovt med at den ikke ville give slip p\u00e5 moderens patter, men halvvejs l\u00f8b og blev sl\u00e6bt af sin mor, n\u00e5r \u201dBrowny\u201d gik over til os, og s\u00e5 lidt efter lidt blev hun ogs\u00e5 indlemmet i \u201dfamilien\u201d. Min sekret\u00e6r paa kontoret d\u00f8bte hende \u201dS\u2019cupi\u201d efter en tegneserie hvalp. Alle p\u00e5 kontoret fork\u00e6lede den lille charmerende hvalp, og hun voksede op og blev en stor, k\u00f8n hund.\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n F\u00f8r jeg rejste fra Pakxan og kontoret, satte jeg de 3 hunde ind i bilen, og k\u00f8rte dem hen til nabokonen. Hun havde i mellemtiden bosat sig ved sin arbejdsplads istedet for nabohuset, og hundene var n\u00e6rmest ikke hos hende i den sidste tid. Men der var ingen tvivl om, at hun vidste at det var hendes hunde, og hvis jeg havde villet (hvilket jeg nu ikke \u00f8nskede) tage dem med mig til Vientiane, s\u00e5 var jeg ikke kommet godt fra det \u2013 naturligvis, men indimellem troede jeg n\u00e6rmest at hun ikke br\u00f8d sig om dem.<\/em><\/span><\/p>\n Nu er jeg s\u00e5 hundel\u00f8s, men overvejer at anskaffe mig en, for jeg har jo opdaget at hunde giver ens liv en ekstra dimension.<\/em><\/span><\/p>\n Hvis du ikke kender den, og hvis du er parat til en lille t\u00e5reperser skulle du f\u00e5 fat i en DVD, med en film der hedder Hachi, med Richard Gere. Der optraeder en meget trofast (og meget flot og k\u00f8n) Akita Inu. Det er en Japansk \u201dspitz\u201d, i familie med gr\u00f8nlandske sl\u00e6dehunde og mange andre hunderacer af spitz typen. Filmen Hachi er baseret p\u00e5 en \u201dreal story\u201d fra 30-erne om en Japansk hund, der var s\u00e5 tro mod sin herre, at den fortsatte med at vente p\u00e5 ham ved togstationen i en lille japansk by hver dag i 9 \u00e5r efter at dens herre d\u00f8de af et hjertetilf\u00e6lde p\u00e5 sit arbejde. Byens beboere rejste en statue af hunden af bronze, der den dag idag st\u00e5r p\u00e5 togstationen. Det er en s\u00f8d historie, men m\u00e5ske skal du vente lidt med at se den, til du har Whisky lidt mere p\u00e5 afstand, for det er sv\u00e6rt at se den uden at f\u00e5 en klump i halsen.\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n Hav det godt, jeg h\u00e5ber du finder dig en god ny f\u00f8lgesvend.<\/em><\/span><\/p>\n Tak for den s\u00f8de mail og historierne om dejlige hunde! Jeg h\u00e5ber, at du ogs\u00e5 finder en god f\u00f8lgesvend.<\/span><\/p>\n Og for jer, der m\u00e5ske ogs\u00e5 gerne vil se filmen “Hachiko – en ven for livet” med Richard Gere, s\u00e5 har jeg fundet en trailer her: http:\/\/www.imdb.com\/title\/tt1028532\/<\/a><\/span><\/p>\n Den m\u00e5 jeg se at f\u00e5 fat i.<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Jeg fik en dejlig hilsen i dag, en mail fra min s\u00f8ster, der har boet og arbejdet i udlandet i mange, mange \u00e5r, de seneste \u00e5r i Laos. Det er sj\u00e6ldent, hun kommer til Danmark, men vi har heldigvis kontakt … L\u00e6s resten
\nBlot lige en lille hilsen.<\/em><\/span>
\nJeg s\u00e5 p\u00e5 din blog at du har mistet Whisky, din tro f\u00f8lgesvend.<\/em><\/span><\/p>\n
\nDa arbejdede jeg i Miami sammen med en pige, der havde en lille sort Pomeranian. Det var en hanhund, men p\u00e5 trods af det var den blevet d\u00f8bt Venus. Det var en vittighed, fordi visse dele af Miami vrimler med homoseksuelle unge fra Nord- og Sydamerika, og s\u00e5 passede navnet nu i\u00f8vrigt godt til den, for den var simpelthen S\u00c5 S\u00d8D og k\u00f8n.<\/em><\/span><\/p>\n
\nMen hvor er de trofaste og k\u00e6rlige og rigtige familiehunde, der som Whisky elsker deres familie over alt i verden.\u00a0<\/em><\/span><\/p>\n
\nMen da vi havde kontor i Pakxan, en lidt mindre by, blev jeg gode venner med naboens hund som vi kaldte \u201dBlacky\u201d. En sort hund af den lokale laotiske race, mest sort men med\u00a0 karamelbrune tegninger, noget mindre end en Sch\u00e6fer, men ruh\u00e5ret, med \u201dpointede\u201d \u00f8rer og runde n\u00f8ddebrune oejne, og p\u00e5 andre m\u00e5der liges\u00e5dan. Inden vi s\u00e5 os om blev naboens hunhund ogs\u00e5 fast \u201dstamkunde\u201d i vores k\u00f8kken \u2013 og da de to hunde opdagede at maden var bedre og mere rigelig hos os end hos nabokonen, tog de mere eller mindre fast ophold hos os, dvs. mest hos mig. Hunhunden kaldte vi \u201dBrowny\u201d hun havde samme lyse brune farve som Whisky. Det navn er ogs\u00e5 lidt en vittighed, for en Browny er i USA en brun kage, man ofte f\u00e5r p\u00e5 cafe\u2019er, lidt i stil med en chokoladekage.<\/em><\/span><\/p>\n