Jeg har f\u00e5et en helt enest\u00e5ende gave – det f\u00e5r \u00e5benbart ingen ende, men denne har ikke noget med hunde at g\u00f8re.<\/p>\n
Min bes\u00f8gsven Karen p\u00e5 snart 93 \u00e5r, som altid har v\u00e6ret meget dygtig til h\u00e5ndarbejde, har for\u00e6ret mig en klokkestreng med gr\u00f8nlandske motiver, som hun selv har broderet\u00a0for mange \u00e5r siden. Det er s\u00e5dan en gave, som man n\u00e6sten ikke kan f\u00e5 sig selv til at tage imod! Men jeg er helt sikker p\u00e5, at det er gennemt\u00e6nkt, for hun havde ledt efter en anden, som skulle h\u00e6nge p\u00e5 samme sted. Og n\u00e5r man ved, at hun ved, hvad hun g\u00f8r, og at det er gennemt\u00e6nkt, s\u00e5 m\u00e5 man ogs\u00e5 godt tage imod – det gl\u00e6der jo ogs\u00e5 hende!<\/p>\n
Der skal nok komme billeder og forklaring, men jeg skal lige finde ud af, hvor den skal h\u00e6nge.<\/p>\n
Karen sagde: “Jamen man ved jo ikke, hvad der kan ske i min alder, og det kan v\u00e6re pludseligt”. Derfor skulle det v\u00e6re nu. Karen har ikke nogen direkte arvinger, men har skrevet testamente til fordel for noget familie, det har hun fortalt mig om tidligere. Og hun syntes, at fordi jeg har v\u00e6ret i Gr\u00f8nland, skulle jeg have denne. Det er jeg meget taknemmelig over!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Jeg har f\u00e5et en helt enest\u00e5ende gave – det f\u00e5r \u00e5benbart ingen ende, men denne har ikke noget med hunde at g\u00f8re. Min bes\u00f8gsven Karen p\u00e5 snart 93 \u00e5r, som altid har v\u00e6ret meget dygtig til h\u00e5ndarbejde, har for\u00e6ret mig … L\u00e6s resten