\u00d8V! jeg glemte fotografiapparatet hjemme i aften, hvor vores hundetr\u00e6ning var henlagt til dyrl\u00e6gekonsultationen og “Land og Fritid”-butikken. Det var ellers sjovt, og Diki havde en rigtig god oplevelse.<\/p>\n
Hos dyrl\u00e6gen pr\u00f8vede de enkeltvis at komme op p\u00e5 unders\u00f8gelsesbordet og blive bef\u00f8lt af veterin\u00e6rsygeplejersken, og det tog Diki i stiv arm, han har pr\u00f8vet det f\u00f8r, og hun bem\u00e6rkede ogs\u00e5, at han tog det helt roligt, da hun unders\u00f8gte hans poter, men ikke br\u00f8d sig om, at hun kiggede ham i munden – det er jo stadig et problem med de hj\u00f8rnet\u00e6nder, der ikke falder ud, s\u00e5 han er nok tr\u00e6t af, at jeg bruger mine fingre i munden p\u00e5 ham!<\/p>\n
De fik MASSER af godbidder – vi skulle bare fylde lommerne, og der var ogs\u00e5 gavepakker til os fra flere foder-firmaer!<\/p>\n
Derefter spadserede vi p\u00e5 bedste tr\u00e6ningsorden hen til Land & Fritid, hvor de m\u00e5tte pr\u00f8ve at kravle p\u00e5 paller, og tr\u00e6nerne pr\u00f8vede, om raslende plastic og papir gjorde dem nerv\u00f8se – ikke Diki! Og s\u00e5 fik de lov at bev\u00e6ge sig rundt i foder-afdelingen, hvor der duftede godt!<\/p>\n
Det sjoveste for os mennesker var, at hundene kom mere i kontakt med hinanden, end de ellers f\u00e5r lov til. De havde godt nok snor p\u00e5 hele tiden, men de kunne godt snuse til hinanden, og jeg var overrasket over, hvilke hunde, der var nerv\u00f8se, og hvilke, der ikke var. Diki elsker jo at snakke med andre hunde, s\u00e5 der var ingen problemer.<\/p>\n
Til geng\u00e6ld var han pludselig ikke den mindste mere. Der er kommet en ny hvalp p\u00e5 holdet, en kun 9 uger gammel lillebitte terrier (jeg kan ikke huske racen), som behandlede Diki som en voksen hund og hoppede udfordrende op ad ham, ligesom Diki har gjort ved st\u00f8rre hunde! Pludselig var han s\u00e5 stor! Der var ogs\u00e5 en lille bitte cockerspaniel hvalp, tr\u00e6nerens egen avl, som havde f\u00e5et lov at komme med, der var Diki ogs\u00e5 blevet s\u00e5 stor!<\/p>\n
Jeg var lidt stolt af ham, fordi han opf\u00f8rte sig rigtig fint og gik p\u00e6nt p\u00e5 spadsereturen. Han er jo begyndt at lette ben, og det er tidligt, kunne jeg forst\u00e5. Tr\u00e6neren sagde s\u00e5 noget om, at det m\u00e5ske ogs\u00e5 hjalp derhjemme? Jeg forstod f\u00f8rst ikke, at hun hentydede til renlighed!!! Ork dog – Diki var renlig, da han var 8 uger og 2 dage! Det var meget flot, syntes hun! Dyygtig hund!<\/p>\n
Nu fik han lige et flip, da vi kom hjem og “ondulerede” en b\u00f8rste, som han styrtede rundt med, der var nok noget energi, der skulle ud.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
\u00d8V! jeg glemte fotografiapparatet hjemme i aften, hvor vores hundetr\u00e6ning var henlagt til dyrl\u00e6gekonsultationen og “Land og Fritid”-butikken. Det var ellers sjovt, og Diki havde en rigtig god oplevelse. Hos dyrl\u00e6gen pr\u00f8vede de enkeltvis at komme op p\u00e5 unders\u00f8gelsesbordet og … L\u00e6s resten