![\"\"](\"http:\/\/www.syenlap.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/10\/juli-1939-far-og-mig.jpg\" "\\"juli")
<\/a>Min Far og mig 1939<\/p><\/div>\n
Som den sidste af 5 s\u00f8skende blev han, B\u00f8rge Nielsen, bedre kendt som “Skr\u00e6p” eller “B\u00f8rge Skomager”, f\u00f8dt i Odense 4. oktober 1912, hvor hans far var murermester og huskes for at have bygget Ansgar Kirke.<\/p>\n
De blev ikke s\u00e5 gamle i den familie, hans far d\u00f8de allerede lillejuleaften 1930, da min far var 18 \u00e5r. Hans mor d\u00f8de, mens mine for\u00e6ldre var forlovede, s\u00e5 jeg har aldrig kendt mine far-for\u00e6ldre. De 3 af hans \u00e6ldre s\u00f8skende d\u00f8de som 34-\u00e5rig, som 48-\u00e5rig og som 62-\u00e5rig. Kun min\u00a0Faster Bodil, den n\u00e6styngste, blev over 90 \u00e5r! Og min far alts\u00e5 70.<\/p>\n
Far ville ikke g\u00e5 i skole l\u00e6ngere end til konfirmationen, s\u00e5 kom han i l\u00e6re i en gammel k\u00f8bmandsg\u00e5rd. Der kunne han fort\u00e6lle mange sjove historier fra. Som da han vejede sukker op og s\u00e6kken gik i stykker, s\u00e5 sukkeret fl\u00f8d ud p\u00e5 gulvet og k\u00f8bmanden brokkede sig. Far vidste, at alt opfejet blev solgt til bolchekogning, s\u00e5 han mente ikke, det var noget stort tab. “Jamen posen, dreng – posen!” jamrede k\u00f8bmanden.<\/p>\n
Han forblev k\u00f8bmand hele sit liv,\u00a0 eller s\u00e6lger, bl.a. som repr\u00e6sentant for et chokoladefirma. Men da han blev forlovet og gift med min Mor, hvis for\u00e6ldre havde \u00e5bnet den f\u00f8rste Hector skoforretning i Odense, blev han uddannet skohandler, f\u00f8rst som ansat i mange \u00e5r i Hector, senere som selvst\u00e6ndig i Kerteminde.<\/p>\n
Hans helt store fritidsinteresse var spejderliv. Spejderbev\u00e6gelsen i Danmark var\u00a0startet i 1909, og han \u00f8nskede sig i f\u00f8dselsdagsgave, da han fyldte 12 \u00e5r i 1924 at blive spejder. Og det var han resten af sit liv.<\/p>\n
En meget speciel historie om en flok spejderdrenge i Odense blev han en del af – nemlig “Spidshuset” og “Spidsborgerne”:\u00a0<\/p>\n
15 spejdere fra 5. Odense trop besluttede p\u00e5 et tidspunkt, da de blev s\u00e5 gamle, at nogle af dem holdt op med at v\u00e6re spejdere pga uddannelse, job og familie, at de ville blive ved med at holde sammen!<\/p>\n
De lejede et hus “V\u00e6verhuset” som m\u00f8dested, men efter at 3 af dem var faldet fra, besluttede de 12\u00a0i begyndelsen af 40’erne, at de skulle eje noget sammen, for at det kunne holde. Og s\u00e5 k\u00f8bte de et husmandssted i Villestofte, 7 km udenfor Odense, hvor Ryds\u00a0\u00c5 og Stavis \u00c5 l\u00f8ber sammen i en spids. Huset fik navnet “Spidshuset”, og indtil 1976, hvor de var blevet nogle gamle drenge og flere var d\u00f8de, var det deres fristed, hvor der udfoldede sig et muntert mandfolkeliv, men ogs\u00e5 weekender med familierne, som efterh\u00e5nden kom til.<\/p>\n
<\/a>Spidshuset 1964<\/p><\/div>\n
Under bes\u00e6ttelsen blev huset ogs\u00e5 brugt i modstandsarbejdet, f.eks. blev nedkastede containere t\u00f8mt her og gemt p\u00e5 loftet, idet huset l\u00e5 meget afsides for enden af en lang grusvej.<\/p>\n
Det var et mandfolkested – konerne havde ikke noget at skulle have sagt! Hvis de syntes, at gardinerne skulle have en anden farve, kunne de sige det til deres mand! De havde altid en kasse \u00f8l i k\u00e6lderen (s\u00e5dan en k\u00e6lder under en lem i det lille k\u00f8kken), og der var sovesal med k\u00f8jer, hvor de kunne overnatte, hvis det blev sent og cyklen slingrede! De f\u00f8rste \u00e5r var jo under bes\u00e6ttelsen, hvor man ikke kunne k\u00f8re bil, s\u00e5 det passede fint med, at der kun var 7 km derud fra Odense. De fleste af b\u00f8rnene, hvoraf jeg var den \u00e6ldste, er blevet k\u00f8rt derud i en cykelanh\u00e6nger og senere “p\u00e5 stangen” hos faderen, indtil man kunne selv. I weekenderne var der som regel nogle af familierne derude, og mens for\u00e6ldrene hyggede sig eller dyrkede en jordlod som en kolonihave, kunne vi b\u00f8rn lege og bade i \u00e5en, eller bes\u00f8ge den n\u00e6rliggende bondeg\u00e5rd, hvor vi blev hjemmevant. Det var dejlige tider for os – efterh\u00e5nden – 24 b\u00f8rn.<\/p>\n
Resten af deres liv m\u00f8dtes de 12 m\u00e6nd om sommeren i “Spidshuset” og om vinteren p\u00e5 skift hos hinanden efter en \u00e5rsplan, medbringende madpakke, og s\u00e5 skulle v\u00e6rten s\u00f8rge for \u00f8l og snaps. De raflede og spillede kort og kunne ogs\u00e5 godt finde p\u00e5 at g\u00e5 p\u00e5 v\u00e6rtshus – resten af deres liv! Som gamle spejdere var de med til at starte Sct. Georgs Gilderne op i Odense, og de fleste var aktive gildebr\u00f8dre, men spidsborgere var kun de 12.<\/p>\n
Da jeg var barn, sagde man ikke fornavn til voksne, men s\u00e5 sagde vi “onkel” og “tante” til vore for\u00e6ldres venner, og der gik vist mange \u00e5r, f\u00f8r jeg blev bevidst om, at de 11 onkler og deres koner ikke var min rigtige familie! Det var “onkel Martin” (som senere blev min chef i banken), “tante Lisbeth” (som blev min og min s\u00f8sters v\u00e6rtinde, da vi flyttede hjemmefra og kom i l\u00e6re og boede p\u00e5 et lejet v\u00e6relse), og alle de andre “onkler” og “tanter”.<\/p>\n
Nogle af dem blev ikke s\u00e5 gamle, s\u00e5 de 12 blev f\u00e6rre, og de fulgte hinanden til graven. Da min far blev begravet, var det 3 af spidsborgerne som de bedste venner + 3 svigers\u00f8nner, der bar hans kiste.<\/p>\n
I 1953 gik Fars store \u00f8nske i opfyldelse, idet han han k\u00f8bte en skoforretning i Kerteminde og blev sin egen herre. Han var en dygtig skohandler med sans for at g\u00f8re sine kunder tilfredse. Det kunne vi bl.a. se af, at nogle af hans gamle kunder fra Hector i Odense fulgte med og rejste til Kerteminde, n\u00e5r de skulle have nye sko!<\/p>\n
Han var stolt af sin forretning og involverede sig ogs\u00e5 i organisationsarbejde i Danmarks Skohandlerforening, og han blev underviser p\u00e5 kurser for skohandler-elever p\u00e5 handelskostskolen i Mommark.<\/p>\n Lejligheden ovenp\u00e5 var ikke s\u00e5 stor, s\u00e5 butikken blev brugt til fester – her Juleaften 1956<\/p><\/div>\n Men det sled p\u00e5 ham med spekulationer om indk\u00f8b og \u00f8konomi. S\u00e5 allerede som 56-\u00e5rige (samme dag som jeg fik min \u00e6ldste s\u00f8n i Angmagssalik<\/a>, \u00d8stgr\u00f8nland) fik han en alvorlig blodprop, hvilket dengang bet\u00f8d 8 uger p\u00e5 sygehuset og 8 ugers rekreation, som ikke m\u00e5tte v\u00e6re derhjemme. Rekreationen blev 8 uger hos min \u00e6ldste s\u00f8ster i Vestbjerg v\/N\u00f8rresundby – hvor min svoger d\u00f8bte deres udhus “B\u00f8rges Brumme”, som han blev truet med, hvis han var for umuligt! Nerverne sad udenp\u00e5 t\u00f8jet, han var meget nerv\u00f8s for flere blodpropper – og de kom da ogs\u00e5. Jeg tror, han fik ialt 14 blodpropper indtil hjertet gav op i 1983.<\/p>\n Han holdt dog aldrig op med at v\u00e6re aktiv p\u00e5 forskellige fronter. Tilnavnet “Skr\u00e6p” fik han allerede som spejder, fordi han ikke kunne holde sin mund, men blandede sig i alt muligt. Han skrev ogs\u00e5 artikler i aviser og blade og var med i mange bestyrelser.<\/p>\n Spejderfamilien – alle undtagen Mor var spejdere – 1956<\/p><\/div>\n Han og min mor fik 5 d\u00f8tre, hvoraf den f\u00f8rste d\u00f8de under f\u00f8dslen, og \u00e9n mere desv\u00e6rre ikke lever mere. Os\u00a0var han meget stolt af! Vi er temmelig sikre p\u00e5, at han aldrig \u00f8nskede sig en s\u00f8n, som de fleste m\u00e6nd – han var s\u00e5 glad for “sine piger” og havde altid billede af os i tegnebogen! Det h\u00f8rte vi fra andre, som havde truffet ham p\u00e5 et v\u00e6rtshus sammen med “Spidsborgerne”.<\/p>\n F.eks. elskede han at f\u00e5 os til at synge, hvis der var g\u00e6ster. Vi sang i skolekor – og vi sang, n\u00e5r vi vaskede op, for ikke at komme op at sk\u00e6ndes! Kunne han s\u00e5 f\u00e5 os til at optr\u00e6de med et par sange for sine g\u00e6ster, s\u00e5 var han glad, selv om en af s\u00f8strene var s\u00e5 genert, at hun gemte sig bag en stol!<\/p>\n Engang\u00a0fortalte jeg ham i telefonen om en meget flot spejderbegravelse, jeg havde v\u00e6ret med til i Aalborg, hvor 50 spejderledere i fuld uniform og en masse faner dannede spalier, og hvor en professionel sangerinde fra orglet sang en aftensang, som spejdere ofte synger: “Nu er jord og himmel stille”. S\u00e5 sagde Far, som kendte den afd\u00f8de: “Det kunne jeg godt t\u00e6nke mig til min begravelse – men s\u00e5 skal det v\u00e6re jer 4, der synger!” S\u00e5 holdt han en lille pause, og s\u00e5 sagde han: “Det er bare en skam, at jeg s\u00e5 ikke kan h\u00f8re det!”<\/p>\n Nogle \u00e5r senere, mens han – meget syg – planlagde sin 70 \u00e5rs f\u00f8dselsdag, mindede han mig om den samtale og sagde: “Jeg kunne godt t\u00e6nke mig, at du og dine s\u00f8stre sang den sang som afslutning p\u00e5 f\u00f8dselsdagen, ligesom n\u00e5r Kim Larsen afslutter en koncert med en stille aftensang”. Og det gjorde vi selvf\u00f8lgelig, vi 4 midaldrende d\u00f8tre.<\/p>\n Da vi s\u00e5 3 m\u00e5neder senere alle 4 var hjemme hos Mor og hjalp med forberedelserne\u00a0til Fars begravelse, besluttede vi at opfylde hans \u00f8nske og synge\u00a0“Nu er jord og himmel stille”\u00a0for ham i kirken, selv om vi godt vidste, at det ville v\u00e6re sv\u00e6rt – men vi klarede det! Ligesom den ene s\u00f8ster, som altid juleaften skulle synge “En rose s\u00e5 jeg skyde” solo for Far – det gjorde hun ogs\u00e5, oppe fra orglet!<\/p>\n Det glemte provsten aldrig! Da han 11 \u00e5r senere begravede Mor, spurgte han,. om det skulle v\u00e6re p\u00e5 samme m\u00e5de, for det havde han aldrig oplevet. Nej, det skulle det ikke – det var noget helt s\u00e6rligt, som passede til Far – det kunne ikke gentages.<\/p>\n Det sidste billede – d\u00f8tre, svigers\u00f8nner, b\u00f8rneb\u00f8rn – 2 m\u00e5neder f\u00f8r 70-\u00e5rs f\u00f8dselsdagen<\/p><\/div>\n For os var han et s\u00e6rligt, k\u00e6rligt\u00a0menneske, som vi mindes i dag.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I dag er det 100 \u00e5r siden, min Far blev f\u00f8dt – og n\u00e6sten 30 \u00e5r siden, han d\u00f8de. Det var en st\u00e6rk og st\u00e6dig vilje hos en p\u00e5 mange m\u00e5der us\u00e6dvanlig mand, der mod alle odds gjorde, at han … L\u00e6s resten <\/a><\/p>\n<\/a><\/a><\/a>