..for der er nogle dage, hvor hum\u00f8ret dykker. Jeg ved godt, at det lige i disse dage er, fordi det for 3 \u00e5r siden var den sv\u00e6reste periode under S\u00f8rens sygdom, de 3-4 uger, hvor han fik det rigtig skidt, og det gik st\u00e6rkt ned ad bakke, indtil han heldigvis kom hjem fra sygehuset 2 dage, f\u00f8r han d\u00f8de.<\/p>\n
Men n\u00e5r jeg har det s\u00e5dan, s\u00e5 skal der ikke s\u00e5 meget til, f\u00f8r jeg er ved at “grave mig ned” i d\u00e5rligt hum\u00f8r. S\u00e5 savner jeg mine b\u00f8rn og synes, jeg ser dem for lidt – de har jo deres at passe. Og hvis \u00e9n af dem ringer og har (for) travlt, s\u00e5 vi ikke f\u00e5r snakket ret meget, s\u00e5 bliver jeg ked af det.<\/p>\n
Og n\u00e5r jeg s\u00e5 er “nede”, s\u00e5 synes jeg pludselig, at jeg roder mig ud i for meget! og har sv\u00e6rt ved at overse alt det, jeg har lovet mig v\u00e6k til! I dag synes jeg dog, det er sjovt, at jeg “ekspederer” bestillinger videre p\u00e5 Birgiths m\u00f8nster “Fix og F\u00e6rdig” – og jeg g\u00f8r det gerne! Vi er vist oppe p\u00e5 mere end 25 bestillinger nu!<\/p>\n
Men s\u00e5 er det, at min s\u00f8de lille hund kan f\u00e5 mit hum\u00f8r op igen! Han er alts\u00e5 virkelig s\u00e5 s\u00f8d!<\/p>\n
Og der er sket en dejlig udvikling fra, at han altid var bange for, at jeg ville “fange” ham, f.eks. n\u00e5r han skulle have snor p\u00e5 eller have t\u00f8rret poter, n\u00e5r han kommer ind. Eller n\u00e5r vi skulle ned ad trappen, hvor jeg ikke turde lade ham g\u00e5 selv, fordi jeg er blevet advaret om glatte tr\u00e6-trin og fare for d\u00e5rlige hofter.<\/p>\n
Men nu har han l\u00e6rt at g\u00e5 b\u00e5de op og ned ad trappen, og han klarer det s\u00e5 fint uden at f\u00e5 for meget fart p\u00e5 – og han er stolt af, at han kan selv.<\/p>\n
Samtidig har han fundet ud af, at det er for hans eget bedste, at han skal komme hen til mig og f\u00e5 snor p\u00e5, og han har ogs\u00e5 v\u00e6nnet sig til proceduren med at f\u00e5 t\u00f8rret poter.<\/p>\n
Det er dejligt, at han er blevet b\u00e5de s\u00e5 tillidsfuld og samtidig s\u00e5 selvst\u00e6ndig! Jeg var jo blevet advaret om, at en “Tibbe” hopper op i sofa og seng, og mine b\u00f8rn ved jo godt, at her i huset har vi aldrig tilladt hunde i sengen! Men der er jo ogs\u00e5 forskel p\u00e5 en sch\u00e6fer i sengen og s\u00e5 s\u00e5dan en lille bl\u00f8d hund!<\/p>\n
Men han bestemmer selv – og det viser sig, at han ofte sover i sin lille kurv ved siden af min seng det meste af natten.\u00a0Men nu, hvor han selv kan springe op i sengen, hopper han op den anden halvdel af dobbeltsengen, hvor senget\u00e6ppet ligger hen over, og s\u00e5 kr\u00f8ller han sig sammen der noget af natten. Den sidste uges tid er det s\u00e5 ogs\u00e5 sket, at han l\u00e6gger sig hen over mine ben eller t\u00e6t op ad dem (ovenp\u00e5 dynen) engang i l\u00f8bet af natten. Jeg tror, at det b\u00e5de er, fordi det er koldt i sovev\u00e6relset, og pga tryghed. Og det synes jeg er dejligt.<\/p>\n
Der var en bekendt, der for nylig sagde som begrundelse for, at hendes lille hund ikke sover i sovev\u00e6relset: “Nej, det er jo en hund!” Ja, vi er jo forskellige, vores hunde har altid sovet i sovev\u00e6relset, enten hos b\u00f8rnene, da de boede hjemme, eller hos os – alts\u00e5 p\u00e5 gulvet indtil nu!!<\/p>\n
Jeg indr\u00f8mmer gerne, at jeg synes, det er dejligt at nusse den lille bl\u00f8de pels til godnat og ligeledes at se ham str\u00e6kke sig s\u00f8vnigt og velbehageligt, s\u00e5 lang han kan g\u00f8re sig,\u00a0ved siden af mig om morgenen!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
..for der er nogle dage, hvor hum\u00f8ret dykker. Jeg ved godt, at det lige i disse dage er, fordi det for 3 \u00e5r siden var den sv\u00e6reste periode under S\u00f8rens sygdom, de 3-4 uger, hvor han fik det rigtig skidt, … L\u00e6s resten