Ude godt – hjemme bedst!<\/p>\n
Nej – det har v\u00e6ret dejligt at g\u00e6ste alle mine b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn sammen med Diki, og vi har nydt det – men det er alts\u00e5 ogs\u00e5 dejligt at v\u00e6re hjemme i egne rammer.<\/p>\n
L\u00f8rdag spiste vi f\u00f8r-julefrokost hos \u00e6ldstes\u00f8nnen sammen med 3 andre “gamle damer”! Det var rigtig dejligt med sk\u00f8n mad, som svigerdatteren havde lavet, og en god snak. Der sov vi til lillejuleaften, og s\u00e5 var der ellers uro i forbindelse med vejrudsigten, men jeg k\u00f8rte selv pga for megen bagage til evt. at tage toget, som jeg har beskrevet f\u00f8r.<\/a>\u00a0Og det gik da ogs\u00e5 godt, selv om det var h\u00e5rdt.<\/p>\n Dagene hos yngstes\u00f8nnen har v\u00e6ret hyggelige med en god juleaften, afslappet Juledag, ture med barnevogn og hund, god mad, og vores eget v\u00e6relse i k\u00e6lderen, og s\u00e5 ikke mindst den lille Victor, som bare er s\u00e5 dejlig!<\/p>\n Turen hjem i dag gik strygende i godt vejr over Sj\u00e6lland, men s\u00e5 blev det sneglefart fra Odense og til Ejby. Mens det kun tog 1 time over Sj\u00e6lland og Storeb\u00e6ltsbroen, tog det 2 timer at krydse Fyn! Der var sket flere uheld i begge retninger, og der kom b\u00e5de politi og ambulancer i n\u00f8dsporet – ja og der holdt endda en bil, som ikke kunne k\u00f8re, s\u00e5 alle m\u00e5tte give plads og rykke sammen\u00a0for ambulancen. Det er tr\u00e6ls at k\u00f8re p\u00e5 den m\u00e5de, men de fleste k\u00f8rte p\u00e6nt. Hvordan kan det v\u00e6re, at n\u00e5r vi allesammen snegler os af sted i 2 r\u00e6kker, der bev\u00e6ger sig n\u00e6sten\u00a0i samme tempo, s\u00e5 er der nogen, der absolut skal skifte plads og tvinger sig ind i den anden r\u00e6kke? De kommer overhovedet ikke hurtigere frem, for et \u00f8jeblik efter er vi ved siden af hinanden igen! P\u00e5 et tidspunkt, efter at jeg havde k\u00f8rt stille og roligt med de samme 2 biler foran og bagved mig, s\u00e5 var der \u00e9n der absolut skulle tvinge sig ind foran mig, og som k\u00f8rte p\u00e5 en meget mere uregelm\u00e6ssig og urytmisk m\u00e5de, det var lidt \u00d8V. Men han kunne ikke stilles ved det, s\u00e5 ved f\u00f8rste afk\u00f8rsel k\u00f8rte han op, sammen med en masse andre, og s\u00e5 holdt de der p\u00e5 rampen uden at kunne komme videre, s\u00e5 det fik de ikke meget ud af. N\u00e5 det l\u00f8ste sig jo, og jeg kom godt frem til Fredericia, hvor jeg var i god tid til en dejlig lille frokost, det var hyggeligt ogs\u00e5 at v\u00e6re lidt sammen med dem, og Diki kunne bes\u00f8ge Bodil – de hylede af gl\u00e6de, da jeg ringede p\u00e5, og de kunne h\u00f8re hinanden.<\/p>\n Diki er i\u00f8vrigt fantastisk at have med i bilen, ogs\u00e5 p\u00e5 s\u00e5 lang en tur. Han ligger i et transportbur i bagagerummet, og han sagde ikke en lyd p\u00e5 hele turen!<\/p>\n Nu slapper vi af og nyder det! Tak for sidst til alle mine b\u00f8rn!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Ude godt – hjemme bedst! Nej – det har v\u00e6ret dejligt at g\u00e6ste alle mine b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn sammen med Diki, og vi har nydt det – men det er alts\u00e5 ogs\u00e5 dejligt at v\u00e6re hjemme i egne rammer. L\u00f8rdag … L\u00e6s resten