..efter at v\u00e6re kommet igennem den lange vinter uden uheld og uden snepigge under st\u00f8vlerne mere end ganske f\u00e5 gange – s\u00e5 skete det p\u00e5 en “for\u00e5rsmorgen”! P\u00e5 den ellers sneryddede sti, hvor vi g\u00e5r vores morgentur (“skolestien”) l\u00e5 jeg der lige s\u00e5 lang (kort) jeg er! F\u00f8dderne smuttede p\u00e5 det forr\u00e6deriske tynde lag sne over ren is – og bang uden mindste varsel l\u00e5 jeg p\u00e5 ryggen! Instinktivt holdt jeg hovedet h\u00f8jt, s\u00e5 jeg ikke knaldede nakken ned i asfalten, det kunne have givet sol og m\u00e5ne og stjerner – men der er ikke sket noget. Kun lidt ondt \u00f8verst i ryggen fra l\u00e6nden og op, det vil nok kunne m\u00e6rkes i nogle dage, har jeg p\u00e5 fornemmelsen.<\/p>\n
Men jeg kunne selv komme op, og der er i hvert fald ingen skader sket – kun min s\u00e5rede stolthed \ud83d\ude42<\/p>\n
Det er godt nok irriterende! Nu har jeg hele vinteren g\u00e5et forsigtigt, g\u00e5et ud i rabatten, hvis der s\u00e5 glat ud, undg\u00e5et at g\u00e5 ned ad bakke p\u00e5 stien, hvis det s\u00e5 lumsk ud osv, og s\u00e5 netop, n\u00e5r man gl\u00e6der sig over, at de har v\u00e6ret tidligt ude og skrabet stien – BANG – s\u00e5 ligger man der.<\/p>\n
Jeg klarer mig, og det gjorde jeg ogs\u00e5 i g\u00e5r aftes, da jeg k\u00f8rte hjem fra en sk\u00f8n aften i Vitus Bering Quilterne med den fantastiske billedkunstner Bodil Gardner (det kommer der mere om senere), hvor det var begyndt at sne MEGET, s\u00e5 det var et vejr, jeg normalt ikke ville k\u00f8re ud i! Jeg havde heldigvis en passager med, som ikke var nerv\u00f8s, men glad for mit liste-tempo! S\u00e5 stille og roligt trillede vi hjem til Br\u00e6dstrup, en vej jeg er fortrolig med, s\u00e5 jeg kender hvert lille sving. Det var godt, for der var godt nok ikke meget sigtbarhed, og striberne p\u00e5 vejen var helt v\u00e6k! Heldigvis listede alle andre biler ogs\u00e5 b\u00e5de modg\u00e5ende og alle dem, jeg havde bag mig! Det er godt at have \u00e9n, der holder samme tempo til at ligge bagved,\u00a0det kender jeg ogs\u00e5 godt – i g\u00e5r var det s\u00e5 mig, der satte farten. Og hjem kom vi i god behold.<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
..efter at v\u00e6re kommet igennem den lange vinter uden uheld og uden snepigge under st\u00f8vlerne mere end ganske f\u00e5 gange – s\u00e5 skete det p\u00e5 en “for\u00e5rsmorgen”! P\u00e5 den ellers sneryddede sti, hvor vi g\u00e5r vores morgentur (“skolestien”) l\u00e5 jeg … L\u00e6s resten