M\u00e5ske en kombination af b\u00e5de livsstilssygdom og mine gener – i hvert fald, da jeg var hos l\u00e6gen i g\u00e5r for at snakke om videre forl\u00f8b i forhold til mit voldsomme galdestensanfald eller galdebl\u00e6rebet\u00e6ndelse, hvilket den h\u00f8je feber tyder p\u00e5, skulle jeg have taget flere blodpr\u00f8ver. Og s\u00e5 bad jeg ham om at kontrollere mit blodsukker, for jeg har i et stykke tid haft mistanke om sukkersyge – eller diabetes 2 = “gammelmandssukkersyge”.<\/p>\n
Det kunne han selv analysere, og som han sagde: “Du stillede selv diagnosen” – ja jeg har f\u00e5et diabetes, tallet var 13, og det er for h\u00f8jt, jeg kender det jo godt fra S\u00f8ren. Man kender vel sin krop eller hvad? Jeg har tabt 7 kg de sidste m\u00e5neder uden at g\u00f8re noget for det, og jeg t\u00f8rster. S\u00e5 nu g\u00e5r programmet i gang!<\/p>\n
“Nu g\u00e5r du ikke hjem og g\u00e5r i panik, vel?”, sagde den omsorgsfulde l\u00e6ge. Nej, nej, jeg kender det jo fra S\u00f8ren. Og der var sukkersyge i min Fars familie, s\u00e5 det er ikke uventet. Min Far fik ikke sukkersyge, men han var meget opm\u00e6rksom, m\u00e5ske n\u00e6rmest lidt bange for det, hele\u00a0 sit \u00e6ldre liv og kontrollerede sin urin med sticks. Hans Mor, en s\u00f8ster og en bror havde sukkersyge, og hans egen livsstil kunne nok ogs\u00e5 v\u00e6re en risiko.<\/p>\n
L\u00e6gen ringede her til morgen og bad mig komme derop igen til en ny pr\u00f8ve. Nye regler p\u00e5byder 2 pr\u00f8ver, og han havde h\u00e5bet, at han havde resultatet af den f\u00f8rste her til morgen, men den var ikke kommet. Nu fik vi s\u00e5 aftalt n\u00e6rmere om scanning i Vejle af galdebl\u00e6ren, om tid hos deres sygeplejerske vedr. di\u00e6t og andre ting, og jeg fik noget l\u00e6sestof med hjem, s\u00e5 jeg selv kan s\u00e6tte mig ind i det. G\u00e5turene, som han foreslog, dem f\u00e5r jeg jo i forvejen mindst 3 gange daglig med Diki, og s\u00e5 skal jeg have en pille og l\u00e6re at kontrollere blodsukkeret, men det gjorde jeg jo for S\u00f8ren den sidste tid, s\u00e5 det kender jeg ogs\u00e5. S\u00e5 den mest v\u00e6sentlige \u00e6ndring for mig bliver: mindre sm\u00f8r p\u00e5 br\u00f8det, mindre mad p\u00e5 tallerkenen til aftensmad, mindre s\u00f8dt, og i det hele taget lidt flere, men mindre m\u00e5ltider, og flere gr\u00f8ntsager, men det er bestemt ikke noget problem, jeg elsker gr\u00f8ntsager.<\/p>\n
Det er lidt sjovt, jeg har i \u00e5revis v\u00e6ret irriteret p\u00e5 mig selv, fordi jeg er overv\u00e6gtig, jeg ved det jo godt! Hvorfor kunne jeg ikke spise mindre og anderledes, n\u00e5r det ikke var et problem for mig at holde op med at ryge for n\u00e6sten 50 \u00e5r siden? Jeg r\u00f8g mindst 20 cigaretter om dagen, men stoppede fra dag til dag. S\u00e5 har jeg sommetider t\u00e6nkt, at hvis jeg nu havde f.eks. sukkersyge, s\u00e5 var jeg jo n\u00f8dt til at l\u00e6gge kosten om! S\u00e5 var jeg tvunget til det, og s\u00e5 skulle jeg nok g\u00f8re det. Barnligt, men s\u00e5dan er vi jo, nogle af os i hvert fald! Da min svigermor fik diabetes 2, reagerede hun\u00a0ved trodsigt at overtr\u00e6de\u00a0kostreglerne! N\u00e5r der blev sagt v\u00e6rs’god at g\u00e5 til bords, sad hun der, f\u00f8r nogen fik flyttet p\u00e5 sig, og hun var\u00a0begyndt at spise, f\u00f8r vi havde fundet vores pladser!<\/p>\n
Nu m\u00e5 vi se, hvordan, det g\u00e5r, men jeg er optimistisk.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
M\u00e5ske en kombination af b\u00e5de livsstilssygdom og mine gener – i hvert fald, da jeg var hos l\u00e6gen i g\u00e5r for at snakke om videre forl\u00f8b i forhold til mit voldsomme galdestensanfald eller galdebl\u00e6rebet\u00e6ndelse, hvilket den h\u00f8je feber tyder p\u00e5, … L\u00e6s resten