Jeg var s\u00e5 uheldig at k\u00f8re ind i den mest utrolige og langvarige tordenbyge lige f\u00f8r Vejlefjordbroen i eftermiddags p\u00e5 vej til bes\u00f8g hos \u00e6ldstes\u00f8nnen. Selv med viskerne p\u00e5 allerhurtigste tempo var det n\u00e6sten umuligt at se noget som helst! Og man kunne jo ikke stoppe lige der. Heldigvis satte alle farten ned og k\u00f8rte meget stille, men det var ikke sjovt! Og jeg blev helt \u00f8r i hovedet af den fart, vinduesviskerne havde p\u00e5!<\/p>\n
Senere sn\u00f8rede Diki lige os allesammen og sneg sig ud af en haved\u00f8r, der i lummervarmen stod p\u00e5 inderste krog = 15 cm! Jeg havde tjekket, og jeg var sikker p\u00e5, at der kunne han ikke komme ud. – MEN pludselig var han v\u00e6k! Ikke hos nogle af b\u00f8rnene – ikke i k\u00f8kkenet – HVOR i alverden???<\/p>\n
S\u00e5 alle mand ud og lede, selv om ingen troede p\u00e5, at han kunne have sneget sig ud. Hold da op, hvor var jeg bange for, at der var sket ham noget, godt nok er det en villavej, men der k\u00f8rer da biler, og hvad nu, hvis han ikke kunne finde tilbage?<\/p>\n
Det varede heldigvis ikke ret l\u00e6nge, f\u00f8r barnebarnet kom med ham i armene, han var i en n\u00e6st-nabohave, hvor der bor hunde! Dejligt, at han er s\u00e5 glad for Christian, at han villigt lod sig indfange.<\/p>\n
Og s\u00e5 m\u00e5tte vi jo lige pr\u00f8ve af, om han virkelig kunne passere den terrassed\u00f8r? Jow, jow, han vred lige f\u00f8rst hoved, s\u00e5 krop, s\u00e5 var han igennem. Han er jo en lille tynd end inde under al den pels.<\/p>\n
Puh ha! sikke en lettelse – og s\u00e5 kom der snor p\u00e5.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Jeg var s\u00e5 uheldig at k\u00f8re ind i den mest utrolige og langvarige tordenbyge lige f\u00f8r Vejlefjordbroen i eftermiddags p\u00e5 vej til bes\u00f8g hos \u00e6ldstes\u00f8nnen. Selv med viskerne p\u00e5 allerhurtigste tempo var det n\u00e6sten umuligt at se noget som helst! … L\u00e6s resten