…at komme hjem til en glad lille hund – altid glad – altid stormende velkomst – aldrig en bebrejdelse, n\u00e5r han har v\u00e6ret alene hjemme!<\/p>\n
Og s\u00e5 vidste han ikke engang, at jeg havde en “doggy-bag” med hjem til ham denne gang. Endda s\u00e5 stor, at jeg har delt den i flere.<\/p>\n
Jeg har nemlig v\u00e6ret fint ude at spise, inviteret af en god gammel veninde, der bliver 80 \u00e5r i dag. S\u00e5 vi var 6 gamle selskabspapeg\u00f8jer med stokke og k\u00f8restol – et muntert sluttet selskab p\u00e5 Postg\u00e5rden, hvor vi fik en god gammeldags middag med l\u00f8gsuppe, wienerschnitzler og kaffe med en k\u00e6mpestor, l\u00e6kker lagkage. Gode vine og munter, hj\u00e6lpsom betjening, hvad kan man forlange mere? Det var meget hyggeligt.<\/p>\n
Og schnitzlerne var ikke bare varme og m\u00f8re med veltilberedt tilbeh\u00f8r – de var ogs\u00e5 s\u00e5 store, at de 4 kvindelige deltagere ikke kunne spise op. Og da ingen af de andre har hund, fik jeg resterne pakket ind og med hjem til Diki, som nu har spist den f\u00f8rste portion.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
…at komme hjem til en glad lille hund – altid glad – altid stormende velkomst – aldrig en bebrejdelse, n\u00e5r han har v\u00e6ret alene hjemme! Og s\u00e5 vidste han ikke engang, at jeg havde en “doggy-bag” med hjem til ham … L\u00e6s resten