Jeg tror, jeg har h\u00f8rt, at n\u00e5r man har mareridt (og kan huske indholdet) skal man fort\u00e6lle om det. Jeg tror, det passer for mit vedkommende, for jeg kan m\u00e6rke, at jeg skal af med det!<\/p>\n
Jeg dr\u00f8mmer altid meget, og som regel kan jeg ikke huske ret meget af det n\u00e6ste morgen.<\/p>\n
Men jeg har af og til en slags mareridt, som sidder i kroppen l\u00e6nge. Det havde jeg i morges imellem kl 4 og 7, og jeg var helt tung i hovedet og ked af det, da jeg v\u00e5gnede.<\/p>\n
Meget ofte er jeg i s\u00e5dan et mareridt, som er meget livagtigt, stresset og skal n\u00e5 et eller andet, som jeg forg\u00e6ves pr\u00f8ver at indhente! Altid noget vr\u00f8vl, som dog indeholder kendte personer og begivenheder, som p\u00e5 en m\u00e5de er genkendelige, men urealistiske.<\/p>\n
I morges var det meget forvirret og indeholdt personer, meget fortrolige for mig. S\u00f8ren var med, og vore gamle naboer var der, plus en hel masse andre, ganske ukendte kvinder. Jeg kan simpelthen stadig m\u00e6rke, hvordan jeg l\u00f8b rundt imellem dem, bl.a. i naboens hus, hvor der var et helt uendeligt antal sovev\u00e6relser, hvor det var meningen, at jeg skulle sove i et af dem, men der l\u00e5 mennesker (kvinder) i alle sengene!<\/p>\n
Jeg vidste, at jeg kom for sent p\u00e5 arbejde og jamrede over det, men jeg skulle b\u00e5de finde den seng, og jeg skulle have mad med – og pludselig gik det op for mig – med skr\u00e6k ! – at jeg heller ikke havde f\u00e5et morgenmad.<\/p>\n
Nabokonen var der, og hun skulle flytte – men hun stod helt alene med det, for manden var rejst p\u00e5 ferie i Japan! (Han rejste ellers aldrig!)<\/p>\n
Der var meget mere, men det underlige er, at b\u00e5de naboens mand og S\u00f8ren jo er d\u00f8de for flere \u00e5r siden!<\/p>\n
Jeg tror, det kan h\u00e6nge sammen med, at det i dag er 6 \u00e5r siden, S\u00f8ren d\u00f8de. Og denne uge i 2015 falder ugedagene p\u00e5 samme datoer som i 2009, s\u00e5 hele ugen siden mandag har jeg “levet i 2009”, dag for dag. S\u00f8rens sygdom kulminerede i den uge: tirsdag var jeg kaldt til l\u00e6gesamtale p\u00e5 sygehuset, hvor S\u00f8ren var indlagt i 14 dage, hvor vi fik at vide, at de ikke kunne g\u00f8re mere.
\nSenere samme dag var han t\u00e6t p\u00e5 at d\u00f8 (han sagde selv n\u00e6ste dag til yngstes\u00f8nnen, at han d\u00f8de kl 3 om natten), og det var tydeligt, at det var t\u00e6t p\u00e5. Derfor insisterede jeg p\u00e5, at han skulle hjem, efter at jeg havde sovet der om natten, hvor vi ikke vidste, om han v\u00e5gnede igen.
\nAmbulanceturen hjem onsdag, al den hj\u00e6lp, vi fik fra alle sider derhjemme, hundens r\u00f8rende velkomst til S\u00f8ren, familien, der kom og sagde farvel – ogs\u00e5 nabokonen\u00a0 –\u00a0\u00a0i\u00a0de knap 2 d\u00f8gn, f\u00f8r hans lunger og hjerte stoppede fredag = i dag for 6 \u00e5r siden – alt det gennemlever jeg i disse dage.<\/p>\n
Jeg ved ikke, hvad det er, jeg “skal n\u00e5” som i dr\u00f8mmen, for alt gik dengang meget stille og roligt, og jeg er kommet rigtig godt igennem, b\u00e5de dengang og indtil nu. Men underbevidstheden kan man ikke styre!<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Jeg tror, jeg har h\u00f8rt, at n\u00e5r man har mareridt (og kan huske indholdet) skal man fort\u00e6lle om det. Jeg tror, det passer for mit vedkommende, for jeg kan m\u00e6rke, at jeg skal af med det! Jeg dr\u00f8mmer altid meget, … L\u00e6s resten