Som n\u00e6sten alle voksne mennesker i DK, kan jeg ogs\u00e5 huske, hvor jeg var den 26. juni 1992 – for i dag 25 \u00e5r siden – da “vi” blev europamestre i fodbold!<\/p>\n
Det kan man opfriske gang p\u00e5 gang, og efter at have gennemlevet hele dramaet i g\u00e5r i TV og blev revet med, som om det var lige nu, er det klart, at min egen lille historie ogs\u00e5 dukker op.<\/p>\n
Jeg var aktiv spejderleder og var i Skotland, hvor vi bes\u00f8gte en gruppe skotske spejdere (som jeg stadig har forbindelse med, og de var i Fredericia<\/a> for netop 2 \u00e5r siden). Vi var 44 spejdere, 40 piger og drenge i alderen 11 – 16 \u00e5r + 4 voksne ledere, og det var en k\u00e6mpeoplevelse, hvor vi b\u00e5de var p\u00e5 lejr i telt, p\u00e5 bjergvandring med overnatning oppe mellem nogle af de h\u00f8jeste bjerge i Skotland, og til sidst i privat indkvartering hos de skotske spejderes familie.<\/p>\n Det foregik, imens Europa mesterskaberne foregik i Sverige, men det var ikke s\u00e6rligt interessant for os, s\u00e5 vi fulgte ikke med (det var f\u00f8r mobiltelefoner med Internetadgang!). Men en af dagene, mens vi l\u00e5 i lejr ved en flod, kom nogle af drengene og fortalte, at de hen over floden havde snakket med en dansk mand, som var g\u00e6st ved et bryllup p\u00e5 et slot p\u00e5 den anden side. Han havde fortalt dem, at det danske landshold overraskende skulle i semifinalen samme aften, og han skulle nok komme ned til floden og fort\u00e6lle dem resultatet – og s\u00e5 vandt de og skulle spille finale et par dage senere.<\/p>\n Det var netop den aften, hvor vi var tilbage i Edinburgh, og hvor skotterne og deres familier ville holde afskedsfest for os i deres spejderhus. Men Hamish, deres leder, som jeg boede hos, var helt klar over, at festen m\u00e5tte udskydes til senere p\u00e5 aftenen, og han havde l\u00e5nt et par TV-apparater, s\u00e5 vi allesammen kunne se kampen, b\u00e5de danske og skotske spejdere.<\/p>\n Hold da op, det gik ikke stille for sig! Og sikke en begejstring, da sejren var i hus med de ber\u00f8mte 2 – 0 ! Min yngste s\u00f8n, som var \u00e9n af 2 unge ledere, greb en dansk fane, som hang p\u00e5 v\u00e6ggen som venskabssymbol, og l\u00f8b med den og en hale af spejdere ned langs den trafikerede indfaldsvej til Edinburgh, hvor billerne dyttede og vinkede! Det var fantastisk, skotterne bifaldt i h\u00f8j grad, at DK vandt over Tyskland, det m\u00e6rkede spejderne ogs\u00e5, da de n\u00e6ste dag var p\u00e5 shopping inde i Edinburgh, if\u00f8rt uniform med lille dansk flag (som er obligatorisk, n\u00e5r spejdere er i udlandet).<\/p>\n Hjemme i Br\u00e6dstrup, hvor S\u00f8ren var gr\u00e6senkemand og s\u00e5 kampen helt alene, havde han ikke nerver til at se slutningen! S\u00e5 han gik ud p\u00e5 vejen, hvor der var d\u00f8dsstille – indtil et br\u00f8l h\u00f8rtes over hele byen! Han m\u00e5tte fejre det og spurgte naboerne, om de ville dele hans dyreste whisky med ham, som s\u00f8nnen havde haft med hjem fra sin soldatertid p\u00e5 Cypern \u00e5ret f\u00f8r? Han havde i\u00f8vrigt optaget det hele til mig p\u00e5 b\u00e5nd, ogs\u00e5 modtagelsen i K\u00f8benhavn, s\u00e5 der var mange timers fodbold, da jeg kom hjem et par dage efter!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Som n\u00e6sten alle voksne mennesker i DK, kan jeg ogs\u00e5 huske, hvor jeg var den 26. juni 1992 – for i dag 25 \u00e5r siden – da “vi” blev europamestre i fodbold! Det kan man opfriske gang p\u00e5 gang, og … L\u00e6s resten