14 dage efter at S\u00f8ren faldt, kan han stadig ikke st\u00e5 p\u00e5 det venstre ben\/hofte. Det er blevet en lille bitte smule bedre – men igen er det “Det palliative team”, der tr\u00e6ffer en afg\u00f8relse og bestemmer, at der m\u00e5 g\u00f8res noget. For et par dage siden har de bedt om, at der blev set p\u00e5 r\u00f8ntgenbillederne igen, de viser ikke noget brud, men det viser sig, at der m\u00e5ske er en vinkel, der ikke er taget billede af, s\u00e5\u00a0nu skal der tages nye billeder. Samtidig mener de, at blodprocenten er for lav, s\u00e5 S\u00f8ren skal have blodtransfusioner. Det lyder jo godt nok – i hvert fald er det godt, at der sker noget! Men hvorfor er det ikke afdelingen i Horsens, der behandler ham, eller vores egen l\u00e6ge, der tager aff\u00e6re?<\/p>\n
Og\u00a0nu kommer det, jeg har frygtet. Han skal indl\u00e6gges p\u00e5 Randers sygehus p\u00e5 mandag. Jeg har ingen grund til at have noget imod Randers Sygehus, og jeg ved godt, at det er der, specialet i urologi er samlet for Region Midt, men der er alts\u00e5 langt til Randers fra Br\u00e6dstrup. Og da det er r\u00f8ntgenbilleder og blodtransfusioner, kunne det vel lige s\u00e5 godt v\u00e6re i Horsens eller for den sags skyld p\u00e5 lille Br\u00e6dstrup sygehus, som godt kan klare s\u00e5danne ting. Men nej, det kan\/vil man ikke!! Det skal absolut v\u00e6re der, hvor specialet er: Randers, nogenlunde s\u00e5 langt v\u00e6k som muligt.<\/p>\n
Langt v\u00e6k at blive transporteret, langt v\u00e6k fra p\u00e5r\u00f8rende!<\/p>\n
Det er mildt sagt, at jeg er rasende! Det er s\u00e5 helt urimeligt og patient-uvenligt! Det er ikke ret mange dage siden, at regionsformanden\u00a0stod s\u00e5 stolt p\u00e5 TV og roste sig af, at det var lykkedes at f\u00e5 s\u00e5 og s\u00e5 mange milliarder til at bygge nye afdelinger for – ork de er s\u00e5 dygtige! Og de vil kunne klare alt muligt i fremtiden, fordi de f\u00e5r s\u00e5 meget nyt og s\u00e5 mange nye specialer. Ja, det er godt, HVAD MED PATIENTERNE? Hvad med den patient, der fejler noget s\u00e5 banalt som prostatakr\u00e6ft, som der er mange, der f\u00e5r, ham glemmer man, han kan skubbes ud p\u00e5 et sidespor, det er ikke interessant!<\/p>\n
Og s\u00e5 er jeg, jo mere jeg t\u00e6nker over det, utroligt skuffet over, at der skulle g\u00e5 14 dage, f\u00f8r noget blev sat i gang! Sygeplejersken fra Det palliative team udtrykte det meget godt: “Der er for mange kilometer tilbage i ham til at give op – han skal ud af den seng!”<\/p>\n
S\u00e5 nu m\u00e5 jeg sende ham af sted p\u00e5 mandag morgen, der ER bestilt liggende transport og ekstra mandskab til at b\u00e6re ham ned ad trappen, det er da altid noget, men det er ogs\u00e5 teamets fortjeneste. Jeg har det ikke godt med at slippe ham af mine h\u00e6nder, s\u00e5 m\u00e5ske triller jeg efter ambulancen og k\u00f8rer hjem igen, n\u00e5r jeg har set ham i gode h\u00e6nder – selv om der er langt!<\/p>\n
Jeg kunne skrige – men de er selvf\u00f8lgelig ligeglade med s\u00e5dan et par gamle pensionister og de banale sygdomme, som vi kunne f\u00e5.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
14 dage efter at S\u00f8ren faldt, kan han stadig ikke st\u00e5 p\u00e5 det venstre ben\/hofte. Det er blevet en lille bitte smule bedre – men igen er det “Det palliative team”, der tr\u00e6ffer en afg\u00f8relse og bestemmer, at der m\u00e5 … L\u00e6s resten