Det sidder i maven endnu! Forskr\u00e6kkelsen og lettelsen over, at det lykkedes mig at redde Alfred, en stor Berner Sennen hund, som Diki og jeg m\u00f8dte i morgenm\u00f8rket midt i trafikken p\u00e5 Errits\u00f8 Byvej.<\/p>\n\n\n\n
Da jeg fik \u00f8je p\u00e5 ham, var han p\u00e5 vej over den st\u00e6rkt trafikerede vej med b\u00f8rn p\u00e5 cykler og mange biler – sort og sv\u00e6r at se, hvis det ikke lige var pga hans st\u00f8rrelse – men helt up\u00e5virket af trafikken!<\/p>\n\n\n\n
Han stod lidt r\u00e5dvild, men glad og logrende, midt p\u00e5 vejen, han var p\u00e5 eventyr! Jeg kiggede mig omkring, men han var ikke sammen med nogen, s\u00e5 jeg kaldte p\u00e5 ham, og heldigvis kender han os, for vi stopper tit op og snakker med ham og hans lidt \u00e6ldre “bror”, n\u00e5r de st\u00e5r i deres forhave og g\u00f8r voldsomt ad forbipasserende – men ikke os, for vi snakker jo med dem.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 han kom heldigvis hen til os p\u00e5 fortovet og vimsede glad om os, det store bjerg, som han er. Vi m\u00e5 vist hellere f\u00f8lge dig hjem, sagde jeg til ham, s\u00e5 vi vendte om og gik tilbage og hen ad den vej, han bor p\u00e5, og han fulgte glad med. N\u00e5h ja, han smuttede da lige lidt ud p\u00e5 vejbanen igen, s\u00e5 jeg var glad for, at bilisterne \u00e5benbart havde set os og k\u00f8rte langsomt. Han havde ikke halsb\u00e5nd p\u00e5, s\u00e5 jeg kunne ikke holde ham.<\/p>\n\n\n\n
Da vi kom til hans hjem, stod hovedd\u00f8ren \u00e5ben til haven, s\u00e5 jeg kaldte h\u00f8jt, indtil ejeren kom ud og tog imod Alfred – “din bandit!”, sagde han og forklarede, at han var lukket ud i haven for 2 minutter siden – n\u00e5h jah det var m\u00e5ske lidt underdrevet! Heldigvis havde han netop selv fortalt mig for et par dage siden, mens vi stod p\u00e5 hver sin side af hegnet om haven, at Alfred har fundet ud af, at han kan springe over hegnet! Ja, det var jo faktisk det, jeg huskede, da jeg m\u00f8dte ham midt i m\u00f8rket og morgentrafikken.<\/p>\n\n\n\n
Min forskr\u00e6kkelse meldte sig faktisk f\u00f8rst, da jeg var kommet hjem. Jeg fik uro i maven og havde sv\u00e6rt ved at “falde ned” ved tanken om, at jeg kunne have st\u00e5et og set Alfred, det glade “l\u00e6s”, blive k\u00f8rt ned!<\/p>\n\n\n\n
Godt, at vi kender hinanden, ligesom vi har mange andre hundevenner i nabolaget.
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Det sidder i maven endnu! Forskr\u00e6kkelsen og lettelsen over, at det lykkedes mig at redde Alfred, en stor Berner Sennen hund, som Diki og jeg m\u00f8dte i morgenm\u00f8rket midt i trafikken p\u00e5 Errits\u00f8 Byvej. Da jeg fik \u00f8je p\u00e5 ham, … L\u00e6s resten