Da jeg gik eftermiddagstur med Diki i g\u00e5r, s\u00e5 jeg, at der l\u00e5\/sad en, der lignede et barn, p\u00e5 jorden ved busstoppestedet lige her udenfor vors andelsboligforening, n\u00e6rmest sammensunken. Jeg studsede over det, is\u00e6r fordi vedkommende stak benene ud over fortovet og ikke flyttede sig, n\u00e5r nogen skulle forbi – det gjaldt b\u00e5de en gammel mand med rollator og et par med barnevogn, som m\u00e5tte g\u00e5 ud p\u00e5 k\u00f8rebanen.
Jeg skulle den anden vej, men bestemte mig til at se efter, n\u00e5r jeg kom tilbage, om det var “en fr\u00e6k, provokerende unge” eller \u00e9n, der beh\u00f8vede hj\u00e6lp.<\/p>\n\n\n\n
Da vi kom tilbage, var der kommet flere mennesker til, bl.a. en af mine naboer, og bekymringen lyste ud af dem. Det var der ogs\u00e5 grund til, for det var en voksen kvinde, \u00e5benlyst st\u00e6rkt beruset. Hun ventede p\u00e5 bussen, som ikke holder der p\u00e5 det tidspunkt, og r\u00e5bte h\u00f8jt p\u00e5 b\u00e5de bussen og taxa.<\/p>\n\n\n\n
En af de tilstedev\u00e6rende havde fors\u00f8gt at hj\u00e6lpe hende p\u00e5 benene, men hun faldt sammen igen med det samme, hun var meget ophidset, s\u00e5 en samtale var ikke mulig. <\/p>\n\n\n\n
Hvad g\u00f8r man? Et \u00e6ldre \u00e6gtepar havde ringet til politiet p\u00e5 114, hvor han blev stillet igennem flere led, f\u00f8r han kunne forklare, hvad det drejede sig om og blev udspurgt om, hvem han er. De kan se, hvor man ringer fra (via mobiltlf-master g\u00e5r jeg ud fra), s\u00e5 der var ingen misforst\u00e5elser, og han forstod det s\u00e5dan, at de ville komme.<\/p>\n\n\n\n
3 kvarter senere var der ikke kommet nogen til hj\u00e6lp, og det begyndte at blive m\u00f8rkt, s\u00e5 den flinke mand ringede igen, denne gang til 112, og forklarede hele forl\u00f8bet, hvorefter politimanden i den anden ende sagde, at han kunne h\u00f8re, hun var i live, s\u00e5 vi kunne bare g\u00e5! Det gjorde vi ikke, og efter endnu 1 kvarter kom der s\u00e5 en politipatrulje stille og roligt og tog sig af kvinden, og vi gik vores vej.<\/p>\n\n\n\n
Hvorfor gik vi ikke? Hvorfor gik jeg ikke bare? I f\u00f8rste omgang for at hj\u00e6lpe et menneske, der helt tydeligt ikke kunne tage vare p\u00e5 sig selv. Og for mit vedkommende i en slags opbakning – vi 4, der blev der, havde vist en slags solidaritet i forhold til hinanden, det var lidt rystende, og en femte kunne ikke klare alt det r\u00e5beri fra kvinden, som, jeg i\u00f8vrigt er temmelig sikker p\u00e5, er gr\u00f8nl\u00e6nder, s\u00e5 hun gik gr\u00e6dende hjem.<\/p>\n\n\n\n
Hvad skulle man ellers g\u00f8re?<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Da jeg gik eftermiddagstur med Diki i g\u00e5r, s\u00e5 jeg, at der l\u00e5\/sad en, der lignede et barn, p\u00e5 jorden ved busstoppestedet lige her udenfor vors andelsboligforening, n\u00e6rmest sammensunken. Jeg studsede over det, is\u00e6r fordi vedkommende stak benene ud over … L\u00e6s resten