![\"\"](\"http:\/\/www.syenlap.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/06\/250323-Aramis.jpg\")
<\/a><\/figure>\n\n\n\nMen det var hj\u00e6lp fra andre Tibetaner-ejere, der hjalp mig p\u00e5 vej og gav mig tippet om den voksne, 7-\u00e5r gamle hanhund oppe i Sverige, der var udbudt som omplaceringshund.<\/p>\n\n\n\n
Og ikke at forglemme hj\u00e6lpen fra 2 af mine b\u00f8rn, idet den ene gav l\u00f8fte om at v\u00e6re “back-up” og overtage, hvis der skulle ske mig noget (ikke helt urealistisk i min alder af 84), og den anden ville k\u00f8re mig 600 km til Blidberg\/J\u00f6nk\u00f6bing\/Sverige for at hente ham!<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 selvf\u00f8lgelig Susanne, der vovede at overlade sin skat til en gammel kone, som hun slet ikke kendte! Ovenik\u00f8bet for en meget beskeden pris “for den der vil give ham et godt hjem”, som hun skrev i vores korrespondance! Han er jo en meget fin hund, som har taget mange priser p\u00e5 udstillinger og er “champion” i b\u00e5de Norge, Sverige og DK! Han er bare blevet steril og kan ikke bidrage til hvalpe mere, og hun er jo opdr\u00e6tter med flere fine hunde af samme race.<\/p>\n\n\n\n
Men jeg har da t\u00e6nkt mange gange (bagefter), at det kunne v\u00e6re g\u00e5et helt anderledes, for der var jo ingen garanti for, at vi passede sammen, Aramis og jeg! <\/p>\n\n\n\n
Det viste sig, at det var heller ikke helt<\/em> nemt! Der var nogle ting, han skulle l\u00e6re, for at han kunne g\u00e5 tur med mig! Han havde ikke l\u00e6rt at “promenera”, som Susanne skrev: “N\u00e5r man har 8 hunde, g\u00e5r det ikke, s\u00e5 cykler man ud ad naturstien med hundene!”<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 jeg havde ondt i ryggen i de f\u00f8rste 14 dage af at holde igen og styre ham ! Det var h\u00e5rdt! Men Susanne skrev, at jeg skulle sige til, hvis det ikke gik, s\u00e5 ville de komme og hente ham! (600 km hver vej!) Allerede, da vi kom til Blidberg, s\u00f8nnen og jeg, fik jeg en meget k\u00e6rlig<\/strong> modtagelse! “Det er vist nogle sp\u00e6ndende godbidder, du har i lommen”, sagde Aramis’s ejere!<\/p>\n\n\n\n Og da vi lidt senere blev budt p\u00e5 frokost, tog s\u00f8nnen et billede under bordet, uden jeg s\u00e5 det – hvis f\u00f8dder ligger han ved?<\/p>\n\n\n\n Og den lange tur hjem l\u00e5 han s\u00e5 fint og uden en lyd i transportburet og efter en tissepause l\u00e5 han ved siden af mig i sikkerhedssele. Mine andre hunde har jeg g\u00e5et til tr\u00e6ning med helt fra de var sm\u00e5 hvalpe. Denne gang var det en opdragen hund, jeg fik – der var bare nogle ting, han ikke var vant til, som jeg m\u00e5tte l\u00e6re ham. Men Aramis er utrolig god til at l\u00e6re! Han vil gerne samarbejde, og ros og godbidder v\u00e6rds\u00e6ttes! T\u00e6ver har han som regel ikke problemer med, vi m\u00f8der flere hver dag, og is\u00e6r en lillebitte s\u00f8lvgr\u00e5 yorkshire terrier Ronja har indsmigret sig! Ronja har Diki og jeg m\u00f8dt gennem mange \u00e5r, og hun ved godt, at der er godbidder i min lomme!<\/p>\n\n\n\n Nu er det n\u00e6sten 3 mdr. siden, vi hentede ham i Sverige, og han skal i hvert fald ikke hentes tilbage igen! Der er slet ingen tvivl om, hvor han bor og er glad for at bo – n\u00e5h ja, her er han jo ogs\u00e5 hovedperson og skal ikke konkurrere med 7 andre hunde! Det kan godt ses, n\u00e5r han f\u00e5r mad, at der var konkurrence – sk\u00e5len er lynhurtigt tom!<\/p>\n\n\n\n Med Susannes absolutte opbakning blev den k\u00e6mpestore pels klippet professionelt efter 1\u00bd m\u00e5ned – den kunne jeg ikke passe! Og selv om det var en imponerende pels, synes jeg, han er s\u00e5 fin og s\u00f8d med en kortere pels, som jeg kan b\u00f8rste, og som er uden filter! Det er ikke ualmindeligt, at udstillingshunde “f\u00e5r lov” at blive klippet, n\u00e5r de g\u00e5r p\u00e5 pension, og det ville Susanne ogs\u00e5 have gjort.<\/p>\n\n\n\n Efter en mindre, mere stille og gennem de sidste 2 \u00e5r hjertesyg hund, er Aramis en stor forandring, og det har jeg selvf\u00f8lgelig m\u00e5tte v\u00e6nne mig til! Men det er sp\u00e6ndende, og vi “spiller godt sammen”! Han er intelligent, l\u00e6revillig og l\u00e6renem – og s\u00e5 er han s\u00e5 k\u00e6rlig! Om aftenen, n\u00e5r jeg sidder i min stol og strikker\/ser TV, ligger han p\u00e5 gulvet, helt udstrakt og slapper af – men s\u00e5 lige pludseligt kommer han hen og ser indtr\u00e6ngende p\u00e5 mig, mens han piber ganske, ganske stille – s\u00e5 er det tid til et kram! Sommetider skal vi over i sofaen, hvor der er bedre plads, for han er ikke nogen sk\u00f8dehund! N\u00e5r vi g\u00e5r i seng, vil han gerne op i fodenden af min seng – men det varer kun f\u00e5 minutter, s\u00e5 hopper han ned igen og ligger skiftevis i sin nye kurv (Dikis var for lille) eller p\u00e5 gulvet.<\/p>\n\n\n\n Hans yndlingsplads i dagstid er ved det lille vindue i entreen, hvor han kan ligge og kigge ud p\u00e5 pladsen mellem husene – s\u00e5 g\u00f8r han af, hvad der r\u00f8rer sig, og is\u00e6r andre hunde! Jeg har f\u00e5et liv i huset igen – og gl\u00e6de! T\u00c6NK at jeg kunne v\u00e6re s\u00e5 heldig!!!<\/p>\n\n\n\n T\u00e6nk at man kan blive s\u00e5 glad for en hund! Ja, jeg har bestemt v\u00e6ret glad for de 5 dejlige hunde, jeg har haft forud, fra 1979 – 2023! Og jeg mindes dem alle med stor k\u00e6rlighed og vemod! Men … L\u00e6s resten
Det gik! Godbidder kan meget! K\u00e6rlighed liges\u00e5! Og det var vist ikke kun mig, der var glad for ham – det modsatte viste sig ogs\u00e5 meget hurtigt at v\u00e6re tilf\u00e6ldet!<\/p>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n
Efter en hurtig inspektion af mit lille hus, en sk\u00e5l mad og en tur i de fremmede omgivelser, sov han ogs\u00e5 helt roligt hele natten p\u00e5 gulvet ved siden af min seng! Hold da op, han er god!<\/p>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n\n\n\n
At g\u00e5 i snor ved siden af eller lige foran mig l\u00e6rte han p\u00e5 2-3 uger – ogs\u00e5 selv om han faktisk er lidt nerv\u00f8s for fremmede lyde som et skilt, der st\u00e5r og blafrer, eller store biler og busser, der k\u00f8rer forbi! Han boede jo p\u00e5 landet. Men han har l\u00e6rt, at n\u00e5r jeg ikke reagerer, s\u00e5 er der ikke noget at v\u00e6re bange for!
Det st\u00f8rste problem var (og er lidt stadigv\u00e6k), at han ikke kan lide andre han-hunde! Susanne havde fortalt, at han ikke kunne med sin far, som de stadig har (konkurrence om t\u00e6verne?), men han kan simpelthen spotte en hanhund p\u00e5 afstand, og s\u00e5 kommer gebisset frem og hele kroppen sp\u00e6nder, mens han g\u00f8r rasende! Der er ikke noget at sige til, at andre hundeejere med fredelige hanhunde bliver forskr\u00e6kkede, men jeg fors\u00f8ger at forklare, samtidig med at jeg d\u00e6mper ham ned! Og det er blevet meget bedre! Faktisk er han blevet gode venner med en stor Berner Sennen, som jeg har kendt i \u00e5revis, og som altid st\u00e5r og g\u00f8r voldsomt af alt og alle, der g\u00e5r forbi hans have. Nu kigger Aramis efter ham, n\u00e5r vi g\u00e5r forbi, og n\u00e5r han kommer hen og springer op ad hegnet og g\u00f8r, s\u00e5 svarer Aramis ikke igen, men de st\u00e5r snude mod snude med hegnet imellem sig! Det er virkelig flot!<\/p>\n\n\n\n<\/a><\/a><\/a><\/a><\/figure>\n\n\n\n
I g\u00e5r aftes tudede han pludseligt som en ulv! S\u00e5 kaldte jeg ham ind i stuen og tudede med! Det var sjovt! S\u00e5 tudede vi lidt til hinanden – Aramis med nakken beh\u00f8rigt b\u00f8jet tilbage!<\/p>\n\n\n\n<\/a>