Ja, det var lige, hvad jeg var i tirsdags, da jeg faldt over mine egne ben herhjemme i min entre og faldt tungt p\u00e5 den h\u00f8jre hofte! <\/p>\n\n\n\n
Jeg ved ikke, hvad der egentlig skete, men har en erindring om, at jeg snublede p\u00e5 gulvt\u00e6ppet, der ellers er fast nok, men det var, som om den ene fod hang fast i underlaget? og s\u00e5 krydsedes benene og der var ikke noget at gribe fat i, andet end den glatte v\u00e6g. S\u00e5 der l\u00e5 jeg – og AV-AV, det gjorde ondt! Da jeg havde sundet mig lidt og m\u00e6rket efter, om jeg kunne bruge arme og ben, fik jeg med stort besv\u00e6r stablet mig op at st\u00e5, men det gjorde hvinende ondt i h\u00f8jre hofte, og jeg kunne kun med st\u00e6rke smerter flytte mig med bittesm\u00e5 skridt, klamrende mig til den gamle st\u00e6rke knorte-stok, som st\u00e5r i en holder i entreen.<\/p>\n\n\n\n
Jeg var faktisk p\u00e5 vej ud af d\u00f8ren for at k\u00f8re ind til min l\u00e6ge for en kontrol-blodpr\u00f8ve, og derefter skulle jeg have v\u00e6ret p\u00e5 en lille tur p\u00e5 Volden med datteren for at se de natur-kunstv\u00e6rker, som 36 florister fra 11 lande havde lavet i dagene forud. Det kom jeg ikke! Jeg m\u00e5tte ringe afbud, f\u00f8rst til l\u00e6gen, hvor sekret\u00e6ren foreslog, at jeg skulle komme ind og f\u00e5 kigget p\u00e5 det – men det kunne jeg slet ikke overse – og i hvert fald ikke selv k\u00f8re. Jeg troede (og tror) heller ikke, der var noget br\u00e6kket, og jeg kunne jo st\u00f8tte p\u00e5 benet, selv om det gjorde ondt.<\/p>\n\n\n\n
Datteren kom herud lidt senere, k\u00f8bte ind for mig og gik tur med Aramis – det kunne jeg i hvert fald heller ikke!<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 var det bare Panodil – slappe af s\u00e5 godt som muligt i min stol – se Tour-de-France – og strikke! Men indr\u00f8mmet: jeg havde det rigtig skidt!<\/p>\n\n\n\n
Heldigvis har jeg en n\u00e6sten-nabo, der er glad for at passe andres hunde, og hun kom over og lovede at g\u00e5 tur med Aramis n\u00e6ste morgen, og datteren kom igen og tog eftermiddagsturen. S\u00e5 kunne jeg selv igen. Men det gjorde stadig ondt, og det g\u00f8r det ogs\u00e5 nu, 4 dage senere, men nu ikke s\u00e5 slemt!<\/p>\n\n\n\n
Det v\u00e6rste er, at jeg blir s\u00e5 tr\u00e6t, s\u00e5 tr\u00e6t! Det er anstrengende at ha’ ondt!<\/p>\n\n\n\n
Men igen m\u00e5 jeg prise, at jeg har rare b\u00f8rn, der hj\u00e6lper, og en dejlig hund, der er t\u00e5lmodig og omsorgsfuld! Han kan godt m\u00e6rke, at jeg ikke frisk! S\u00e5 vi g\u00e5r ikke s\u00e5 langt.<\/p>\n\n\n\n
Jeg blev for nogle \u00e5r siden knoglescannet i en folkeunders\u00f8gelse og fik at vide, at mine knogler er s\u00e5 st\u00e6rke, at de slet ikke ville se mig igen! Det er jo rart at vide. For det er jo ofte s\u00e5dan, at vi gamle kommer til skade: de fleste ulykker sker i eget hjem!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Ja, det var lige, hvad jeg var i tirsdags, da jeg faldt over mine egne ben herhjemme i min entre og faldt tungt p\u00e5 den h\u00f8jre hofte! Jeg ved ikke, hvad der egentlig skete, men har en erindring om, at … L\u00e6s resten