Ja, der gik godt nok nogle uger!
I mit sidste indl\u00e6g skrev jeg om mit seneste galdestensanfald, en lidelse, jeg har d\u00f8jet med i over 20 \u00e5r on & off. Det har indimellem v\u00e6ret meget ubehageligt, men denne gang blev jeg meget syg – derfor den lange stilhed p\u00e5 bloggen.<\/p>\n\n\n\n
Jeg fik fjernet omkring 30 store sten ved 6 kikkertoperationer i 2013\/14, indlagt p\u00e5 Horsens Sygehus, opereret p\u00e5 \u00c5rhus Kommune Hospital. Men ikke galdebl\u00e6ren, som det ellers var planlagt, fordi “man” var bange for komplikationer pga arv\u00e6v, fik jeg forklaret:
” Med din alder vil der m\u00e5ske ikke n\u00e5 at blive dannet nye sten – derfor vil vi sk\u00e5ne dig for risikoen for en \u00e5ben operation!”, sagde den venlige l\u00e6ge og spurgte, om jeg kunne forklare mine b\u00f8rn det? !<\/p>\n\n\n\n
Men det holdt ikke! Og jeg har i \u00e5rene siden 2014 har jeg haft mange – st\u00f8rre og mindre – anfald, v\u00e6rst i 2021, hvor jeg blev indlagt af en vagtl\u00e6ge, med skyh\u00f8je infektionstal og behandlet med antibiotika p\u00e5 Kolding Sygehus.<\/p>\n\n\n\n
Og nu var det s\u00e5 galt igen! Jeg har nok v\u00e6ret lidt for “Jamen de kan jo ikke g\u00f8re noget”-agtig. Og det har v\u00e6ret “op-og-ned” – ogs\u00e5 denne gang, hvor jeg den ene dag havde meget ondt og den n\u00e6ste nogenlunde godt. Det var, mens jeg syede svigers\u00f8nnens t\u00e6ppe f\u00e6rdigt! Jeg blev heldigvis f\u00e6rdig, og hele familien gl\u00e6dede sig til festen! Yngstes\u00f8nnen + flere familiemedlemmer kom fra K\u00f8benhavn og boede hos mig, og vi gik til reception l\u00f8rdag eftermiddag, hvor jeg var s\u00e5 sl\u00f8j, at jeg ikke r\u00f8rte hverken v\u00e5dt el t\u00f8rt – og jeg m\u00e5tte blive hjemme fra festmiddagen om aftenen. Resten af Pinsen tilbragte jeg i en l\u00e6nestol el min seng, og det blev bare v\u00e6rre og v\u00e6rre de kommende dage, indtil \u00e6ldstes\u00f8nnen ringede efter en vagtl\u00e6ge onsdag aften, og jeg blev indlagt i Kolding. S\u00f8nnen k\u00f8rte mig selv derned (med br\u00e6kpose), da der ville g\u00e5 3 timer, f\u00f8r en ambulance kunne hente mig. P\u00e5 P-pladsen satte han mig i en k\u00f8restol og trak mig med sin egen “Genny” (Segway-k\u00f8restol) gennem de lange gange til Akutmodtagelsen. Og fra da af husker jeg ingenting! <\/p>\n\n\n\n
Jeg husker ikke indl\u00e6ggelsen (jeg husker heller ikke vagtl\u00e6gen, har faktisk st\u00e6digt p\u00e5st\u00e5et, at der IKKE kom nogen), ikke natten – og hvad derefter skete. Men mine b\u00f8rn har fortalt mig, at de blev tilkaldt med den besked, at l\u00e6gerne var bange for, at jeg ikke klarede operationen! Jeg havde n\u00e6sten 41 i temperatur og vanvittig<\/strong> ondt. Puh ha, det er barske sager at t\u00e6nke p\u00e5! Jeg l\u00e5 p\u00e5 Intensiv, hvor de fik lov at komme ind til mig \u00e9n ad gangen, b\u00e5de b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn. Det husker jeg ogs\u00e5 kun i meget korte glimt.<\/p>\n\n\n\n Jeg blev puslet om af en fantastisk sygeplejerske, og pakket ind i sammenrullede t\u00e6pper, s\u00e5 jeg l\u00e5 helt stille, s\u00e5 alle de n\u00e5le\/slanger\/drops med medicin, v\u00e6ske mm ikke flyttede sig. Jeg havde en stor “edderkop” (kaldte jeg den) med flere permanente n\u00e5le\/slanger p\u00e5 halsen – den sad der, lige til jeg skulle hjem 2 uger efter – og jeg havde f\u00e5et lagt kateter – uden at v\u00e6re klar over det, s\u00e5 jeg blev meget sur, da jeg ikke kunne komme op og tisse!<\/p>\n\n\n\n De 2 d\u00f8gn p\u00e5 Intensiv st\u00e5r i det hele taget som i en t\u00e5ge for mig. Jeg havde ondt, men det meste gik hen over mig. Jeg kunne ikke snakke, for jeg havde f\u00e5et voldsom svamp i munden, s\u00e5 det l\u00f8d som et gebis, der roterede, og l\u00e6berne var \u00e9t stort s\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n Da jeg l\u00f8rdag blev k\u00f8rt op til en seng p\u00e5 Organ-kirurgisk afd. p\u00e5 8. plan og et enev\u00e6relse, var jeg en slatten klud, der ikke kunne st\u00e5 p\u00e5 benene, men som godt kunne nyde den smukke udsigt og gl\u00e6de mig over bes\u00f8g.<\/p>\n\n\n\n Jeg var dog ikke helt klar i hovedet, for jeg husker nogle fantasier, som k\u00f8rte rundt i mit hoved, fuldst\u00e6ndig sk\u00f8re “film” – og jeg “skrev” ogs\u00e5 her p\u00e5 min blog!<\/p>\n\n\n\n Jeg har altid – lige fra barn – haft “skrivekl\u00f8”, s\u00e5 det er der ikke noget m\u00e6rkeligt i – det er mere unormalt, at jeg f\u00f8rst nu skriver om den v\u00e6rste oplevelse, jeg nogensinde har haft!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Ja, der gik godt nok nogle uger!I mit sidste indl\u00e6g skrev jeg om mit seneste galdestensanfald, en lidelse, jeg har d\u00f8jet med i over 20 \u00e5r on & off. Det har indimellem v\u00e6ret meget ubehageligt, men denne gang blev jeg … L\u00e6s resten
Der blev knust sten og lagt en stent for at skabe afl\u00f8b for “grus og skidt”.<\/p>\n\n\n\n