Jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort uden min familie – is\u00e6r min datter og svigers\u00f8n!<\/p>\n\n\n\n
Allerede, mens jeg l\u00e5 p\u00e5 Intensiv i Kolding, og de alle sad i et rum og afventede operationen, oprettede datteren en “tr\u00e5d”, hvor alle familiemedlemmer kunne holde hinanden a jour med de beskeder, de fik, s\u00e5 alle kendte alt – en god id\u00e9.<\/p>\n\n\n\n
Og en vigtig ting: de tog h\u00e5nd om min s\u00f8de hund Aramis, som vi fra start har haft en aftale om. Det var en del af den omplaceringsaftale, jeg lavede med hans ejer i Sverige, at skulle der ske noget med mig, s\u00e5 blev han en del af deres familie. Han flyttede ind hos dem og deres 2 t\u00e6ver af samme race – men s\u00e5 kom den yngste i l\u00f8betid! Hvorefter datteren proklamerede: Jeg er flyttet fra min mand! (de har lige haft s\u00f8lvbryllup). Ja, hun flyttede ind i mit hus og boede her med Aramis, indtil jeg var kommet hjem!
Ikke nok med det – hun bes\u00f8gte mig n\u00e6sten hver dag, snakkede med sygeplejerskerne, ryddede op i mit k\u00f8kken, min fryser og mit udhus, satte ud til genbrug og k\u00f8bte ind til min hjemkomst og holdt min s\u00f8ster og mine veninder orienteret! Og hun var ogs\u00e5 med til udskrivningssamtalen, da vi kom s\u00e5 langt, s\u00e5 hun hjalp mig med at huske, hvad der blev sagt.<\/p>\n\n\n\n
Den omsorg har r\u00f8rt mig dybt!!<\/p>\n\n\n\n
Hun satte sig ogs\u00e5 ind i, hvad det betyder, at jeg skal drikke – drikke – drikke! V\u00e6skeindtaget var n\u00e6sten det vigtigste i helingsprocessen, for nyretallene var ikke gode.<\/p>\n\n\n\n
Efter 2 d\u00f8gn p\u00e5 Intensiv fik jeg en enestue p\u00e5 8. plan med eget badev\u00e6relse og en smuk udsigt over gr\u00f8nne omr\u00e5der. Jeg kunne se ud af det store vindue fra sengen, og selv om jeg var frygtelig tr\u00e6t og sov meget, kunne jeg ogs\u00e5 tidligt om morgenen ligge lige s\u00e5 stille og nyde bare at ligge fredeligt og kigge ud, n\u00e5r jeg havde f\u00e5et sat et nyt drop op, f\u00e5et mere medicin i “min edderkop” = de slanger, der var lagt ind i siden af halsen og holdt fast med h\u00e6fteplaster (s\u00e5 de ikke skulle stikke hver gang), eller fik taget nye blodpr\u00f8ver. Det foregik d\u00f8gnet rundt, men jeg v\u00e6nnede mig til det. Jeg er dybt imponeret over den behandling, jeg fik! Det var weekend, og der var ikke fuldt belagt, men sygeplejepersonalet gav sig ogs\u00e5 god tid – ingen fornemmelse af fortravlethed, som der eller snakkes s\u00e5 meget om! Efterh\u00e5nden som jeg fik det lidt bedre, kom jeg af med kateteret og hj\u00e6lp til at komme p\u00e5 toilettet og i bad, og de var meget s\u00f8de til at lokke mig til at spise lidt – og jeg mener “lidt”, for jeg havde absolut ingen appetit, maden vendte sig i munden p\u00e5 mig, ikke mindst pga den svamp, der var.<\/p>\n\n\n\n
Maden er et helt kapitel for sig, for de er s\u00e5 dygtige til at lave bittesm\u00e5 portioner i sm\u00e5 fine sk\u00e5le, og det er s\u00e5 l\u00e6kker og frisk mad! Samt alt muligt forskelligt at drikke, som hjalp mig med det vigtige v\u00e6skeindtag. <\/p>\n\n\n\n
Jeg fik en rollator til r\u00e5dighed, s\u00e5 det blev nemmere at komme op p\u00e5 de vaklende ben, og jeg blev i l\u00f8bet af et par dage animeret til selv at hente min mad i spisestuen henne ad gangen, i stedet for at f\u00e5 det bragt.<\/p>\n\n\n\n
Svampen i munden bredte sig til l\u00e6berne og blev behandlet flere gange om dagen\/natten med en m\u00e6lket v\u00e6ske, som jeg fik i tynde spr\u00f8jter (uden spids), som jeg kunne sm\u00f8re ud, samtidig med, at jeg skulle passe p\u00e5 ikke at smitte mig selv yderligere. L\u00e6berne var \u00e9t stort s\u00e5r, men s\u00e5 fik jeg et r\u00e5d, jeg ikke havde h\u00f8rt f\u00f8r:
Zendium tandpasta indeholder samme ingredienser som den salve, man bruger mod herpes! S\u00e5 jeg fik en lille tube Zendium, som jeg kunne sm\u00f8re l\u00e6berne godt med til natten. Og det hjalp! Men det gav ogs\u00e5 lidt at grine af – for den f\u00f8rste nat, jeg gjorde det, hvor natsygeplejersken kom ind kl 3 for at s\u00e6tte et nyt drop op, kiggede han f\u00f8rst p\u00e5 mig og sagde: n\u00e5h, jeg syntes godt jeg kunne kende navnet – du er her endnu – og s\u00e5 drejede han rundt og hentede en klud for at ville t\u00f8rre mig om munden! – men det skulle han jo ikke! Han havde aldrig h\u00f8rt om det middel, s\u00e5 det kunne vi s\u00e5 lige grine af!<\/p>\n\n\n\n
Diverse l\u00e6ger p\u00e5 stuegang fortalte mig lidt om, hvad de mente om min “tilstand”, men f\u00f8rst efter 12 dage kom en yngre l\u00e6ge ind alene og satte sig og s\u00e5 alvorligt p\u00e5 mig: “Du var godt nok meget<\/em> syg, da jeg s\u00e5 dig sidst!” Ja, det var jeg jo blevet klar over. Vi opfriskede min 20 \u00e5r gl. galdebl\u00e6re\/sten-historie, og han var faktisk vred over, at man havde undladt at fjerne galdebl\u00e6ren for 10 \u00e5r siden efter at have fjernet alle stenene. Han kaldte det “alders-diskrimination” ! Alts\u00e5: man brugte ikke ressourcer p\u00e5 at forebygge dannelsen af nye galdesten, fordi man mente, jeg var for gammel (74 \u00e5r dengang) til at jeg ville”n\u00e5” at danne nye sten af betydning!<\/p>\n\n\n\n Og s\u00e5 gav han mig en virkelig overraskelse! N\u00e5r der er faldet ro p\u00e5 og jeg har f\u00e5et det bedre – om 1 – 3 mdr. – vil de lave en ny kikkertunders\u00f8gelse og m\u00e5ske fjerne galdebl\u00e6ren! Det er da fantastisk! Og faktisk har jeg allerede (efter hjemkomst) f\u00e5et indkaldelse til ambulant kikkertunders\u00f8gelse i fuld narkose p\u00e5 tirsdag d. 18.6.! Jeg er klar over, at det “kun” er en unders\u00f8gelse af galdevejene – men alligevel: det, jeg har f\u00e5et vide i 10 \u00e5r, det kan m\u00e5ske alligevel finde sted – det er selvf\u00f8lgelig videnskabens fortjeneste, men fantastisk!<\/p>\n\n\n\n Der gik 1 dag mere + et par scanninger, f\u00f8r jeg m\u00e5tte komme hjem. S\u00e5 kom datteren og var med til udskrivelse, fjernelse af “edderkoppen” mm, sammenpakning af mit habengut, bl.a. en bog, jeg ikke havde haft \u00e5bnet og et strikket\u00f8j, som jeg havde strikket ganske f\u00e5 pinde p\u00e5 under opholdet (!!!), og s\u00e5 k\u00f8rte vi hjem til en skeptisk lille hund, der helt tydeligt havde f\u00e5et en ny Mor! Eller i hvert fald syntes, jeg lugtede forkert og ikke kunne lide den rollator, jeg havde f\u00e5et med hjem! Det varede ikke s\u00e5 l\u00e6nge, f\u00f8r vi var gode venner igen!<\/p>\n\n\n\n Og datteren blev her til n\u00e6ste dag, sov med d\u00f8ren \u00e5ben, s\u00e5 hun kunne h\u00f8re mig, og lavede meget l\u00e6kker mad b\u00e5de den dag og de n\u00e6ste par dage, hvor svigers\u00f8nnen kom og spiste med.<\/p>\n\n\n\n Og de skiftes stadig til at komme og g\u00e5 en god tur med Aramis morgen og aften – han elsker det – og jeg er s\u00e5 taknemmelig! Jeg er f\u00f8rst nu begyndt at \u00f8ve mig i at g\u00e5 sm\u00e5 ture i n\u00e6rheden, benene er lidt usikre endnu.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort uden min familie – is\u00e6r min datter og svigers\u00f8n! Allerede, mens jeg l\u00e5 p\u00e5 Intensiv i Kolding, og de alle sad i et rum og afventede operationen, oprettede datteren en “tr\u00e5d”, hvor … L\u00e6s resten