Jeg har altid haft “noget” med tal – datoer, tlf.numre, f\u00f8dselsdatoer, \u00e5rstal – som sidder fast!<\/p>\n\n\n\n
31. august er s\u00e5dan en dato – ikke fordi den betyder noget s\u00e6rligt eller er en m\u00e6rkedag. Men fordi jeg fr\u00f8s en hel nat for mange, mange \u00e5r siden, som jeg ikke mindes at have frosset f\u00f8r eller efter!
Og nu er det 31. august – og meget koldt om aftenen\/natten, som det var 31. august 1959!<\/p>\n\n\n\n
Jeg var – som jeg har v\u00e6ret det meste af mit liv – spejder. Og jeg var netop blevet betroet at v\u00e6re ansvarlig leder for 30 ulveunger (8 – 12-\u00e5rige drenge). Det var lidt ualmindeligt for en 20-\u00e5rig, men jeg har altid godt kunne lide en udfordring, og ikke mindst hvis der fulgte et ansvar med!<\/p>\n\n\n\n
Dengang var spejdere i DK delt, s\u00e5 piger og drenge var adskilt og havde forskellige uniformer: gr\u00f8nne for piger i KFUK og drenge i KFUM. I Det Danske Pigespejderkorps havde bl\u00e5 kjoler, og Det Danske Spejderkorps havde m\u00f8rkebl\u00e5 sweater for drengene (ulveungerne) fra 8 – 12 \u00e5r, derefter khakigule skjorter. Jeg havde v\u00e6ret bl\u00e5 pigespejder, men blev opfordret til at blive leder for en gruppe ulveunger i en DDS-gruppe i Odense. DDS havde n\u00e6sten udelukkende kvindelige ledere til denne aldersgruppe, og s\u00e5 skiftede man til khaki skjorte + ulden khaki nederdel.<\/p>\n\n\n\n
For\u00e6ldre-r\u00e5det i 3. Odense gruppe, som blev min gruppe, afholdt en weekend-tur for r\u00e5dsmedlemmerne m\/\u00e6gtef\u00e6ller samt de 2 ansvarlige ledere for hhv ulveungerne og trops-spejderne (over 12 \u00e5r), og det foregik p\u00e5 \u00e6gte spejdermaner i telt!
Jeg l\u00e5nte min fars lille amerikanske 2-3 mands telt, som jeg havde sovet i mange gange sammen med mine s\u00f8stre eller mine for\u00e6ldre, men aldrig alene.
Det var rigtig dejligt eftersommervejr, og der var s\u00e5 sk\u00f8nt ved den spejderhytte, der hedder Hylkedam v\/Gelsted, hvor jeg har v\u00e6ret mange, mange gange.<\/p>\n\n\n\n
Sjovt nok var det vejr netop som denne weekend: solskin – men meget koldt om natten. Og min sovepose dengang kan slet ikke sammenlignes med de l\u00e6kre, frostsikre poser, spejdere har nu om dage!
Det amerikanske telt, som min far havde “swappet” (byttet) p\u00e5 en k\u00e6mpestor verdens jamboree i \u00d8strig i 1951 havde en sjov trekantet facon med kun 1 teltstang og et “vindue” i den ene ende, det kunne ikke lukkes! Og der var ikke andre beboere end mig til at varme det op, som i de \u00f8vrige telte, hvor de kunne varme hinanden!<\/p>\n\n\n\n
I l\u00f8bet af natten fr\u00f8s jeg s\u00e5 jammerligt, s\u00e5 jeg pakkede alt, hvad jeg havde, omkring mig: teltunderlag, frakke, tr\u00f8je osv, men det hjalp ikke ret meget – hold da op, hvor jeg fr\u00f8s!<\/p>\n\n\n\n
Og det er jo nok derfor, jeg kan huske det 65 \u00e5r senere! Og det var netop i nat, jeg kom i tanker om det, da jeg fr\u00f8s under min sommerdyne og med \u00e5bent vindue, som jeg altid har.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Jeg har altid haft “noget” med tal – datoer, tlf.numre, f\u00f8dselsdatoer, \u00e5rstal – som sidder fast! 31. august er s\u00e5dan en dato – ikke fordi den betyder noget s\u00e6rligt eller er en m\u00e6rkedag. Men fordi jeg fr\u00f8s en hel nat … L\u00e6s resten