Der er langt mellem indl\u00e6ggene denne sommer – jeg ved det!<\/p>\n\n\n\n
Men vi er her endnu – Ar’mis og jeg – og vi har det godt. Det har taget 2\u00bd \u00e5r for mig at f\u00e5 ham til at g\u00e5 p\u00e6nt i snor! Og jeg har v\u00e6ret temmelig nerv\u00f8s, fordi min balance stadig (efter min sygdom for 1 \u00e5r siden) ikke er god. Men nu er han blevet roligere og jeg er st\u00e6rkere!<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 i dag ville jeg pr\u00f8ve, hvordan det ville g\u00e5 at s\u00e6tte ham i flex-line i stedet for den faste snor, som jeg altid m\u00e5 holde temmelig kort!<\/p>\n\n\n\n
Succes! Han tr\u00e6kker ikke, men g\u00e5r s\u00e5 p\u00e6nt og har plads til at snuse til begge sider. N\u00e5r vi kommer ud p\u00e5 den bef\u00e6rdede gade, strammer jeg snoren og l\u00e5ser den, men han g\u00e5r stadig p\u00e6nt, og s\u00e5 f\u00e5r han l\u00e6ngere snor igen, n\u00e5r vi sl\u00e5r ind p\u00e5 stille vej. Jeg tror virkelig, han nyder det, selv om han sikkert ikke er klar over, hvad der g\u00f8r forandringen! F\u00f8r har jeg v\u00e6ret generet af hans impulsive, hurtige tr\u00e6k til siderne, n\u00e5r han vil unders\u00f8ge ting\/dufte, det kan han nu g\u00f8re uden gene for mig! Og han g\u00e5r bare lidt foran mig, roligt og p\u00e6nt – reagerer p\u00e5 mine kald: “vent” – “stop”, og jeg har hele tiden fingeren klar p\u00e5 bremsen. Det var ogs\u00e5 s\u00e5dan, jeg gjorde med Diki, men han trak aldrig, s\u00e5 jeg har ikke turde g\u00f8re det med Ar’mis.<\/p>\n\n\n\n
Vi m\u00e5 pr\u00f8ve igen i morgen!<\/p>\n\n\n\n
I nat var det ham, der havde brug for tryghed! Vi gik i seng kl ca. 24, han sover for det meste p\u00e5 gulvet eller i sin kurv ved siden af min seng – aldrig problemer! Han m\u00e5 godt hoppe op i min fodende, men han blir der kun nogle minutter – det er for varmt, tror jeg.
Pludselig v\u00e5gnede jeg – kl 01 – ved et enormt knald, opfulgt af mange flere, tydeligt fyrv\u00e6rkeri! Det er sket f\u00f8r, hvis der f.eks. er bryllup i forsamlingshuset, som ligger p\u00e5 den anden side af gaden – men dette var voldsomt!<\/p>\n\n\n\n
Jeg blev liggende og lyttede – helt stille – og s\u00e5 pludselig m\u00e6rkede jeg Ar’mis, der helt stille kr\u00f8b <\/em>op i min fodende, tr\u00e5dte hen over mig og lagde sig forsigtigt ned t\u00e6t op ad min ryg lige s\u00e5 lang han er. Ikke en lyd, men hovedet ned p\u00e5 min pude, da jeg nussede ham!<\/p>\n\n\n\n Jeg tror, det varede 1 kvarter, og det var meget h\u00f8jt (jeg har altid vinduet \u00e5bent), s\u00e5 stoppede det, og s\u00e5 listede han ned p\u00e5 gulvet igen! Vi sov godt resten af natten!<\/p>\n\n\n\n Og s\u00e5 fandt jeg ud af, da vi m\u00f8dte vores “morgen-g\u00e5-tur-med-hunden-venner”, at det faktisk ikke var i forsamlingshuset, der var fest, men i Idr\u00e6tcenteret, der ligger noget l\u00e6ngere v\u00e6k, de var nemlig ogs\u00e5 blevet v\u00e6kket og havde v\u00e6ret oppe og kigge, hvor larmen kom fra. Det er ikke OK, synes jeg, min demente nabo havde ogs\u00e5 v\u00e6ret v\u00e5gen, meget forskr\u00e6kket og forvirret, det sad stadig i hende i dag, da jeg kiggede til hende. Der er langt mellem indl\u00e6ggene denne sommer – jeg ved det! Men vi er her endnu – Ar’mis og jeg – og vi har det godt. Det har taget 2\u00bd \u00e5r for mig at f\u00e5 ham til at g\u00e5 p\u00e6nt … L\u00e6s resten
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"