Det er, som det skal v\u00e6re: dagene g\u00e5r stille og roligt, vi har god tid til at snakke, g\u00f8re praktiske ting – v\u00e6re der for hinanden. I dag er det en uge siden, at det lykkedes mig at f\u00e5 S\u00f8ren hjem fra sygehuset – og hvor var det dejligt at se ham blive lagt i sengen, tr\u00e6t, men bevidst og tilfreds med at v\u00e6re hjemme.<\/p>\n
Mortens aften har vi altid holdt i vores familie, sidste \u00e5r, hvor S\u00f8ren havde v\u00e6ret syg i knap \u00bd \u00e5r, inviterede han mig ud og spise Mortensand<\/a>, det var nyt! I g\u00e5r stegte den i \u00f8jeblikket hjemmev\u00e6rende s\u00f8n og jeg en and i f\u00e6llesskab og inviterede nabokonen, som selv har mistet sin mand for ikke l\u00e6nge siden, p\u00e5 en afslappet hyggeaften. Det var rigtig rart. Det er godt at have nogen at snakke med, som ved, hvordan man har det.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det er, som det skal v\u00e6re: dagene g\u00e5r stille og roligt, vi har god tid til at snakke, g\u00f8re praktiske ting – v\u00e6re der for hinanden. I dag er det en uge siden, at det lykkedes mig at f\u00e5 S\u00f8ren … L\u00e6s resten