..er vel det, de fleste af os \u00f8nsker, n\u00e5r vi ved, det er uafvendeligt.<\/p>\n
Jeg h\u00f8rte om en familie, jeg kender,\u00a0som har f\u00e5et deres unge barn hjem for at d\u00f8 hjemme, fordi der ikke kan g\u00f8res mere. Alle for\u00e6ldres v\u00e6rste mareridt – n\u00e6sten ut\u00e6nkeligt for os allesammen.<\/p>\n
Men selv om det er ub\u00e6rligt, m\u00e5 det v\u00e6re det bedste for alle, fordi man s\u00e5 kan f\u00e5 lov at g\u00f8re det s\u00e5 godt som muligt for sit barn, sin \u00e6gtef\u00e6lle, sin mor eller far. Og det tryggeste.<\/p>\n
Jeg har selv oplevet det med for\u00e6ldre og \u00e6gtef\u00e6lle – det kan ikke sammenlignes med, at det er et ungt menneske, men det er under alle omst\u00e6ndigheder det bedste, vi kan g\u00f8re, hvis det overhovedet er muligt.<\/p>\n
Min far led af et meget d\u00e5rligt hjerte i mange \u00e5r, og under en af indl\u00e6ggelserne, hvor alle regnede med, at det var den sidste, fortalte de p\u00e5 sygehuset min mor, at han havde \u00f8nsket at komme hjem og d\u00f8. Hun var r\u00e6dselsslagen og bange for, at hun ikke kunne passe ham. Men vi satte en plan i v\u00e6rk, skaffede hj\u00e6lp fra hjemmeplejen (som ikke var s\u00e5 udbygget som nu) og kom selv p\u00e5 skift og hjalp hende. Miraklet sket: han livede op, fik det bedre og begyndte at planl\u00e6gge sin n\u00e6ste runde f\u00f8dselsdag (70 \u00e5r), som l\u00e5 over 1 \u00e5r ud i fremtiden! Det blev som \u00f8nsket: han fejrede den runde dag med stor fest – og pr\u00e6cis 3 mdr. senere faldt han om p\u00e5 gulvet derhjemme, Mor fandt ham, og det var slut p\u00e5 den mest sk\u00e5nsomme og \u00f8nskv\u00e6rdige m\u00e5de.<\/p>\n
11 \u00e5r senere fik Mor uhelbredelig hudkr\u00e6ft og m\u00e5tte til sidst p\u00e5 plejehjem, med hendes fulde accept og med sine egne m\u00f8bler og ting omkring sig, s\u00e5 det\u00a0blev ogs\u00e5 hendes hjem i den korte tid. Og vi var meget hos hende, den sidste uge hele tiden, jeg sov der om natten,\u00a0mine s\u00f8stre kom og gik, vi sad om sofabordet og snakkede som da vi var b\u00f8rn, og hun fulgte med. S\u00e5 det var ogs\u00e5 trygt for hende.<\/p>\n
Heldigvis lykkedes det ogs\u00e5 at f\u00e5 S\u00f8ren hjem fra sygehuset de sidste dage, det vil jeg altid v\u00e6re taknemmelig for. Hele sygdomsforl\u00f8bet p\u00e5 1\u00bd \u00e5r var han herhjemme, bortset fra 14 dage p\u00e5 det sidste. Han var ikke ked af at v\u00e6re p\u00e5 sygehuset, men han var bange for ikke at komme hjem igen, derfor var det godt for b\u00e5de ham selv, mig og familien, at han kom hjem og d\u00f8de trygt og roligt herhjemme.<\/p>\n
Er det ikke det bedste, vi kan \u00f8nske, n\u00e5r vi skal herfra?<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
..er vel det, de fleste af os \u00f8nsker, n\u00e5r vi ved, det er uafvendeligt. Jeg h\u00f8rte om en familie, jeg kender,\u00a0som har f\u00e5et deres unge barn hjem for at d\u00f8 hjemme, fordi der ikke kan g\u00f8res mere. Alle for\u00e6ldres v\u00e6rste … L\u00e6s resten