Sent i går aftes blev jeg opmærksom på, at der var buldermørkt udenfor huset, altså på pladsen mellem vore huse, hvor der ellers er rigeligt med gadelamper – så mange, at jeg ikke behøver at tænde lys, når jeg skal op om natten.
Men nu var der altså helt mørkt! Derimod havde jeg både lys, TV, PC osv, og jordbærsyltetøjet var blevet færdigt.
Men da jeg lidt senere var på badeværelset for at gøre klar til at gå i seng, kunne jeg ikke tænde lys! Og så opdagede jeg, at PC’en var slukket, og at det var den ene trediedel af huset, der ikke havde strøm! Så jeg fandt en lommelampe frem, så jeg var garderet, hvis resten også forsvandt. Og så fik jeg en sms fra TRE-FOR-forsyningsselskabet, der beklagede strømsvigtet i Fredericia (hvor meget af byen fremgik ikke), men at det ville komme igen kl 01. Jeg gik i seng, og engang i løbet af natten kunne jeg konstatere, at alt var normalt igen.
Ved 7-tiden fik jeg en ny sms, som jeg ikke kiggede på, for jeg regnede med, at det var DAO, der havde lagt en forventet pakke i postkassen (det var det også – det er imponerende med deres hurtighed og levering om natten!), men endnu en sms lidt senere fortalte, at der nu manglede strøm igen. Også denne gang kunne jeg konstatere, at der var strøm i en del af huset – men kort tid, så var det helt slut.
Altså: kl 7.30 ingen strøm og besked om, at den forventedes igen kl 11.00!
Hvad med morgenmad? Og min uundværlige morgen-te? Der var en lille slat på kanden fra i går aftes, men den var formentlig halvlunken! ØV.
Der var heldigvis vand i hanerne, også varmt, så jeg kunne blive vasket, og så lagde Diki og jeg morgenturen ned til Butikstorvet efter frisk morgenbrød, når nu jeg ikke kunne varme det sædvanlige i ovnen. På vejen tænkte jeg, at der måske heller ikke var strøm i den ende af byen, så jeg havde taget kontanter med – men det er jo kaotisk for en butik at skulle undvære strøm!
Jeg så flere biler fra TRE-FOR på vejen og folk i arbejdstøj – og HURRA, der var helt normale forhold i Brugsen, og de havde slet ikke manglet strøm.
På tilbagevejen så jeg, at advarselslamperne ved fodovergangen blinkede, så der var åbenbart kommet strøm igen, og det var der også herhjemme! Jeg havde tændt en lampe i stuen, og jeg så med det samme, at der var lys. Og jeg havde også tændt for el-kedlen, inden jeg gik, så te-vandet var kogt og klar!
Hurra for normale forhold. Nu kunne jeg nyde min gode te (fra Perch’s som altid), spise friske rundstykker og høre radio! Jeg prøvesmagte også jordbærsyltetøjet – det er perfekt! Uhhmm!
For mig er det lidt sjovt at laese om stroemsvigt i Danmark, for jeg er igennem mange aar efterhaanden blevet vant til at betragte stroemsvigt som “business as usual”. Ikke saadan at det ikke er generende, det er det selvfoelgelig, men man vaenner sig til at det kan ske, naar man lever i et land som Laos. Og det var ligesaadan, da jeg boede i Sydamerika. Heldigvis (eller maaske netop derfor) har de fleste mennesker flaskegas i koekkenet. Saa der er aldrig problemer med at lave mad, selvom stroemmen er afbrudt. Men naar vi f.eks. er afhaengige af at vores bananer bliver modnet i en 40 fods container under aircondition, saa kan et par dage uden stroem give os et stort oekonomisk problem. Derfor har vi koebt en lille noedgenerator der koerer paa benzin, saa vi altid kan klare os. Jeg gaetter paa at Brugsen i DK ogsaa har en noedgenerator, blot noget stoerre end vores selvfoelgelig (;
Ioevrigt har moderne smart phones heldigvis en staerk lommelygte indbygget, og laptops har batteri der kan holde op til 12 timer. Saa det har vi laert at klare os med, naar uheldet er ude.
Vi er ikke faldet ret langt fra stammen! = vores Far! Det gælder vist os alle 4, at vi altid har fundet udveje for at klare os, og ikke har været bange for de primitive sider af livet, man kan støde på!
Jeg har jo erfaringer, der ligner dine, fra mine år i Grønland. Og det var derfor ret morsomt, da vi lige efter Nytår 1979 (årstal måske ikke helt rigtig) i Klarup i Østhimmerland igen-igen oplevede strømsvigt i forbindelse med snestorm. Denne gang havde vi gæster fra Grønland, og vi snakkede om, at det havde vi jo prøvet før, og at strømmen nok var kommet igen, når vi vågnede næste morgen. Det var den så ikke, og der gik 5 døgn, før vi havde lys, varm og vand igen! Det sidste var det værste!
Men i 1. omgang var det super heldigt, at jeg netop havde kogt Gule Ærter, som vi kunne varme på et lille camping-gas-blus, så vi havde det rigtig hyggeligt!
Jeg ved ikke, om Brugsen har et nødanlæg – det er meget tænkeligt – men jeg tror faktisk, at det var en del af Erritsø, der ikke hvde strøm, for jeg har senere erfaret, at den del, der ligger på den anden side af jernbanen, ikke har mærket noget til det, og det er jo ellers tæt på.