Mens jeg går og har lidt ondt af mig selv (og i ryggen)..

..prøver jeg alligevel at lave en lille smule. Og nu har jeg gjort min Sunday Tee færdig og vasket den.

Den er meget vellykket. Strikket i Geilsk bomuld & uld, der er tyndt og let, så den er perfekt som sensommer-bluse. Opskrift fra PetitKnit.

Jeg har strikket vendepinde / German-short-rows i halsen for at få en lidt højere nakke, og det er blevet som ønsket.

Telefon-bedrageri! Jeg kunne have været én af dem!

Iflg. medierne står 8 mennesker nu anklaget for telefonbedrageri overfor ældre kvinder!

Jeg kunne have været én af dem – hvis jeg ikke følte mig usikker og derfor valgte en udvej. Jeg kan i den grad følge dem, der nu viser sig at være blevet bedraget af et (formentlig) organiseret hold af bedragere, der fik manipuleret kvinder til at opgive deres NEM-ID, så de lynhurtigt fik lænset deres konti i diverse banker.

Han var virkelig sympatisk, ham der ringede til mig, og jeg VAR meget tæt på at tro på hans overbevisende historie om, at en hacker var i gang med at overføre penge fra min konto – men gudskelov var jeg alligevel for skeptisk!

Jeg føler med dem, der har mistet deres penge!

Jeg var for overmodig!

Det er bare træls, det her med den ryg! Nu er det 4. dag, jeg fodrer mig selv med Panodiler! Je ved ikke, om det er et hold – eller kan det være et sammenfald? Jeg har ellers stærke knogler, har jeg fået at vide efter en scanning. Men ondt gør det, og jeg har svært ved at gå og sidde.

Så jeg tager det meget med ro!

Jeg SKAL blive frisk til næste weekends store begivenhed Dansk Patchwork Forenings årlige TRÆF, denne gan i Roskilde!

Tak Laila!

Jo, heldigvis kunne Laila hjælpe mig af med rygsmerterne, som helt klart kommer fra musklerne i lænden, ikke noget “farligt”, men ubehageligt nok.

Jeg melder helt klart ud, at jeg tror ikke på healing! Men det hjælper!

Laila kunne godt føle mine smerter, og jeg kunne mærke varmen! Det er ikke væk, men meget bedre!

Det er heldigt – for vi får hentet “storskrald” / genbrug i morgen, og det skal pakkes i store plastiksække. Der er meget – især pap og aviser – fordi de ikke henter i juli – men jeg klarede det, og nu står det klar udenfor huset.

AV – av!

Jeg ved godt, at jeg mest er positiv herinde – men i dag har jeg haft så ondt i ryggen, lige fra jeg stod ud af sengen i morges, at det næsten ikke er til at holde ud!

Nu håber jeg, at Laila kan hjælpe mig i morgen! Det kan hun, når jeg har ondt i skuldrene, så mon ikke, hun også kan, når det gælder ryggen?

“Konfetti”

Endelig efter flere år med strikning og omstrikning af en Hanne Falkenberg “slå-om-cardigan” med korte ærmer, er garnet nu brugt til en anden HF model – og jeg er super tilfreds!

“LIDO” var simpelthen for kort, og selv om jeg fik 2 ekstra nøgler garn og strikkede den længere, så kom den aldrig til at sidde ordentligt på mig.

Så jeg bed i det sure æble og “strikkede baglæns” = trevlede det hele op!

Heldigvis havde jeg opskriften på en anden HF model: “Konfetti”, som strikkes i det samme garn, jeg behøvede kun at supplere med kontrastgarnet.

Og så gik det stærkt! Jeg var under 2 måneder om at strikke den nye, som er en tunika – også selv om jeg som sædvanligt har alt muligt i gang samtidig! Herunder 2 andre bluser!

Men igen var jeg ikke tilfreds! Jeg havde endda vasket den og havde den på én dag – og så måtte jeg erkende, at den, trods nøjagtig strikning efter opskriften, var alt for vid i halsen! Den udvidede sig i løbet af dagen, så den hang yderst på skuldrene, og halsåbning gik alt for langt ned på ryggen!

Så igen! Nej jeg trevlede den ikke op, men jeg pillede halsen op – ikke så nemt, da den er strikke oppe fra og ned! – og så strikkede jeg halsen efter egen idé: tog masker ind i den store halsåbning og strikkede derefter med vendepinde (German short Rows), så nakken blev højere. Endelig strikkede jeg meget stramt på pind 2½ en halskant, der er fast. Så nu sidder min Konfetti som den skal – med forbedringer!


Hanne Falkenbergs “Konfetti” med Hanne Schrøders halsudringning.

NU er den rigtig god! Den sidder pænt, og den er virkelig behagelig at have på! Det er jo også det rigtige tidspunkt, nu hvor det er en smule køligere!

Jeg var lige ved at glemme…

…at holde øje med mine figner!

Jeg har en flot figenbusk i forhaven, og jeg vidste godt, at den har frugter, men ikke, at de var begyndt at blive modne:

Der var sørme 3 stk fuldmodne (jeg spiste den ene omgående!), og selv om der ikke ser ud til at blive 32, som der var sidste år, så er der stadig mange.

De smager simpelthen fantastisk! Bløde og søde, med skræl og det hele!

Vi købte figentræet på en planteskole på Bornholm for mange, mange år siden, men den trivedes ikke rigtig i Brædstrup, hvor der var for koldt om vinteren, så selv om jeg vinterdækkede den med grangrene, frøs den helt ned 2 gange, og jeg troede, det var slut. MEN den skød helt nede fra roden – derfor blev den en busk i stedet for et træ! Og Søren nåede at smage de allerførste 2 figner, mens han var syg.

Den fik jeg min svigersøn til at grave op, da jeg flyttede, sammen med 2 Rhododendroner. Og den blev – lidt tilfældigt – plantet i et hjørne af forhaven, hvor det viste sig at der var fint læ og sol den ½ dag, så den har det virkelig godt! Og den har haft figner hvert år her. Jeg har ikke talt dem endnu. Jeg har skåret den lidt ned, for en af grenene er så høj, at den tager lyset fra mine Orkidéer i vindueskarmen!

Nu, jeg havde kameraet derude, skal I da også lige se, hvor flotte mine Hortensia er lige nu!

Bulder og brag

Nu bliver det helt sort igen derude! Og det begynder at buldre. Diki og jeg var ellers heldige og gik morgentur i dejlig lun luft og næsten solskin – men jeg kunne godt se, at himlen blev mørkere.

Vi kom hjem i tørvejr, men nu 1 time senere tordner det igen. Det gjorde det også i nat – i den grad! Jeg er bestemt ikke bange i tordenvejr, men jeg blev forskrækket, da jeg 1 time efter, at jeg var gået i seng, næsten røg ud af sengen ved et KÆMPE tordenbrag og et voldsomt lyn, som vækkede mig, selv om gardinet i sovekammeret var trukket for. Selv Diki blev forstyrret i sin søvn og ville gerne op i sengen til mig – han er ellers ikke bange for brag, men blev jo nok også forskrækket. Han hoppede hurtigt ned igen, da han var blevet kælet lidt for – han er ikke nogen sengehund!

Nu læser jeg, at det var et lyn, der slog ned i en kran på havnen, og selv om havnen ikke er lige udenfor, så er der ikke så langt i lige linie, og det har jo nok forplantet sig.

Det er også meget lummert, så jeg har vinduer åbne til begge sider, men ikke en vind rører sig!

Kan man sige, det var en god bisættelse?

Ja, det mener vi “2 gamle piger” godt, man kan sige om den bisættelse, vi har været til i dag.

Afdøde svoger blev på nær 3 dage 93 år! Har haft et godt og indholdsrigt liv med glæder og sorger – også stor sorg, da hans kone døde for 24 år siden!

Men i høj grad også gode aktiviteter, et godt familieliv – også efter, at han måtte flytte på plejehjem for 3 år siden – dog aftagende det seneste år.

Den unge præst talte ualmindelig personligt om ham og hans liv, med udgangspunkt i “en inkarneret avislæser” ! Et bevis på hans store interesse i livet og alt, hvad der foregik!

Hans sønner, svigerdøtre, børnebørn, oldebørn (3 små piger, som var med i kirken på deres vilkår med tegninger, og “godbidder”), hans 91-årige friske søster og venner fik en god oplevelse i kirken.

Kan man ønske sig mere, når man i så høj en alder uden at være akut syg bare stille og roligt sygner hen og til sidst sover ind?

Et ualmindeligt hyggeligt samvær med en lækker frokost blev en god afslutning på begivenheden. Mange havde ikke set hinanden længe, nogle kendte slet ikke hinanden pga forskellige relationer til afdøde – men alle havde nogle minder, som blev udvekslet i en meget positiv atmosfære.

Det var et godt liv – og det var en god afslutning!

Efter glæde følger …

Jeg var på en skøn lille udflugt sammen med datteren til kusinen i Vejle, der nu er færdig med at tømme sin afdøde søsters lejlighed – det har været hårdt! Hun har undervejs delt ud af søsterens bo til mange familiemedlemmer, og nu var det min datters tur!

Det var utroligt dejligt at se hendes glæde over de ting, der var bestemt for hende! Bl.a. noget vidunderligt sengelinned i en fantastisk lækker kvalitet (som man ikke finder nogen steder i dag) – med gamle broderede initialer, fine hæklede blonder (hun kunne slet ikke tro, at det var hæklet, så fint var det). Hvidt altsammen – og koldrullet! Det skinnede af kvalitet, og kusinen kunne ikke have fundet en bedre modtager!

Vi havde et par hyggelige timer sammen – og derhjemme ventede glæden, da jeg kom hjem til Diki!

MEN – pludselig, som lyn fra en klar himmel, fik jeg det rigtig skidt: kvalme, lidt feber og voldsomt ubehag. Hvor kom det fra? Jeg tjekkede blodsukkeret, men det var OK. Jeg har desværre en mistanke om, at det er galdesten, der (igen) rører på sig! Jeg har drukket en masse vand, cola og te, men kun spist en lille smule frugt, og nu – efter et par timer – går det bedre.