…er modtaget! Meget spændende i pink!

2 bluser skal der blive ud af disse fed: de 4 fed (2 pakker) til venstre er hhv 2 fed ren mulberry silke, som skal strikkes sammen med de 2 fed ovenover= 42% silke – 26% merino sw, 26% alpacca og 6% stellina (små bitte sølv-glimt). Det er bare så let og blødt. Det bliver en sommerbluse til næste år.

De 5 fed i pakken til højre er ren fine merino sw, farvet så garnet graduerer. Det bliver meget spændene, om jeg kan finde ud af den teknik, som hedder “pooling”!

Og så er der gaver i form af tynd, lækker silke til at brodere med eller strikke fine små ting, samt slik og lodder til det lotteri, som alle dette salgs købere deltager i! (Faktisk vandt jeg forrige gang et flot gavekort!)

Skærm-billede af et projekt på Ravelry (internationalt strikkegalleri), som jeg har været medlem af siden 2007, men ikke har brugt ret meget – og slet ikke de seneste år.

Der var noget, jeg ville kigge efter, og da jeg åbnede, dukkede dette op = et strikkemønster til salg, som jeg var interesseret i og købte.

Det mærkelige? jo, det var i søndags 7. september 2025, jeg slog det op aktuelt – og det er udgivet 7. september 2020 – OG: det er det projekt, jeg har på pindene lige nu!!! Faktisk tæt på færdig, mangler kun ærmer.

Der er langt mellem indlæggene denne sommer – jeg ved det!

Men vi er her endnu – Ar’mis og jeg – og vi har det godt. Det har taget 2½ år for mig at få ham til at gå pænt i snor! Og jeg har været temmelig nervøs, fordi min balance stadig (efter min sygdom for 1 år siden) ikke er god. Men nu er han blevet roligere og jeg er stærkere!

Så i dag ville jeg prøve, hvordan det ville gå at sætte ham i flex-line i stedet for den faste snor, som jeg altid må holde temmelig kort!

Succes! Han trækker ikke, men går så pænt og har plads til at snuse til begge sider. Når vi kommer ud på den befærdede gade, strammer jeg snoren og låser den, men han går stadig pænt, og så får han længere snor igen, når vi slår ind på stille vej. Jeg tror virkelig, han nyder det, selv om han sikkert ikke er klar over, hvad der gør forandringen! Før har jeg været generet af hans impulsive, hurtige træk til siderne, når han vil undersøge ting/dufte, det kan han nu gøre uden gene for mig! Og han går bare lidt foran mig, roligt og pænt – reagerer på mine kald: “vent” – “stop”, og jeg har hele tiden fingeren klar på bremsen. Det var også sådan, jeg gjorde med Diki, men han trak aldrig, så jeg har ikke turde gøre det med Ar’mis.

Vi må prøve igen i morgen!

I nat var det ham, der havde brug for tryghed! Vi gik i seng kl ca. 24, han sover for det meste på gulvet eller i sin kurv ved siden af min seng – aldrig problemer! Han må godt hoppe op i min fodende, men han blir der kun nogle minutter – det er for varmt, tror jeg.
Pludselig vågnede jeg – kl 01 – ved et enormt knald, opfulgt af mange flere, tydeligt fyrværkeri! Det er sket før, hvis der f.eks. er bryllup i forsamlingshuset, som ligger på den anden side af gaden – men dette var voldsomt!

Jeg blev liggende og lyttede – helt stille – og så pludselig mærkede jeg Ar’mis, der helt stille krøb op i min fodende, trådte hen over mig og lagde sig forsigtigt ned tæt op ad min ryg lige så lang han er. Ikke en lyd, men hovedet ned på min pude, da jeg nussede ham!

Jeg tror, det varede 1 kvarter, og det var meget højt (jeg har altid vinduet åbent), så stoppede det, og så listede han ned på gulvet igen! Vi sov godt resten af natten!

Og så fandt jeg ud af, da vi mødte vores “morgen-gå-tur-med-hunden-venner”, at det faktisk ikke var i forsamlingshuset, der var fest, men i Idrætcenteret, der ligger noget længere væk, de var nemlig også blevet vækket og havde været oppe og kigge, hvor larmen kom fra. Det er ikke OK, synes jeg, min demente nabo havde også været vågen, meget forskrækket og forvirret, det sad stadig i hende i dag, da jeg kiggede til hende.

Jeg havde meddelt min familie, at jeg ikke ville holde fødselsdag, bortset fra den traditionelle “Is-chokolade” på terrassen – og heldigvis kunne og ville de fleste af dem gerne møde op!

Jeg fejrede min 85 års dag sidste år trods ikke helt restitueret efter alvorlig sygdom, og så må det være nok. Jeg har et blandet forhold til min alder! Jeg har aldrig troet, at jeg skulle blive så gammel, det har forekommet mig nærmest uvirkeligt, måske fordi der er meget få af mine aner, der har kunne skrive et 8-tal som første ciffer! På den anden side er jeg også lidt stolt!

Så en lille hyggelig fejring med de nærmeste så jeg frem til. Yngstesønnen m/frue havde ikke ferie endnu, og Victor var på spejderlejr i Norge (til min store glæde) – Frederik skulle passe sit nye studiejob som pølsemand på “Harry’s Place”, og Ebbe har netop indledt sit sidste job som kadet hos Mærsk med sejllads fra Brasilien. Men de ringede alle 3 drenge + yngstesønnen, det var sødt af dem! Og alle de øvrige var her: datteren og svigersønnen, ældstesønnen og svigerdatteren, Christian og Christina samt 2 veninder – så kunne vi heller ikke være flere.

Og vejret var fantastisk, lige tilpas sol og varme. Jeg havde få dage forinden indløst et gavekort fra sidste år, som gik på oprydning i mit udhus, køleskab/fryser, som datteren og svigersønnen fik shinet så fint op som aldrig før! Det er en fornøjelse! Et andet ønske blev også opfyldt, nemlig 2 kurvfulde helt nybagte “Kardemomme-snurrer” som datteren er ferm til at bage! Og dem skulle vi have til is-chokoladen, som var det eneste, jeg selv stod for – det er, som nogen har hørt om før, en uundværlig tradition i min familie, helt tilbage til før 2. verdenskrig !!! Vi boede altid hele familien i min mormor og morfars sommerhus i Nyborg, helt ned til Storebælt, og der var flere, der havde fødselsdag om sommeren, så der fik vi altid is-chokolade. Dengang kogte min mor altid rigtig chokolade dagen før, så den kunne blive afkølet i den lille kælder under bryggerset. Nu om dage køber jeg Mathilde chokolademælk, men den serveres på samme måde: i høje glas med en skive vanilleis og en klat flødeskum på toppen, med sugerør og en lang toddy-ske. Der er knap så mange sommer-fødselsdage blandt nuværende familiemedlemmer, men så må vi nyde det!

Det gjorde vi også, og snakken gik – det var så hyggeligt, også da Christian hentede store familie-pizzaer hos Marmaris pizzaria, som ligger lige ved siden af!

Selv om min indsats rent fysisk var beskeden, så var jeg helt udmattet! i går blev det mest til lidt oprydning (svigerdatteren havde ryddet det meste op, som hun plejer), og til at glæde mig over de fine gaver, jeg havde fået!

Sikke en dejlig fødselsdag!

Jeg har haft store problemer med at overføre billeder fra min telefon til Photoshop/Facebook/bloggen her! Men nu lykkedes det min dygtige og hjælpsomme svigersøn at finde en anden vej, så nu kan jeg igen!

Jeg vil bl.a. gerne vise de lækkerier, jeg købte hos Uldfeen i sidste uge – ja, det er virkelig lækkerier:
Baby-alpakka – cashmere – silke – merino i forskellige blandinger og håndfarvet! Og det matcher mit sidste køb hos hende for kort tid siden, så nu skal jeg eksperimentere!

I disse dage er det 2 år siden, at ældstesønnen og jeg kørte 600 km (og 3 broer) til Blidberg i Sverige for at hente den flotte Tibetanske Terrier, der skulle udfylde mit savn, efter at Diki døde 1 måned før! Jeg troede jo, at han var min sidste hund – min fremskredne alder taget i betragtning – men jeg kunne ikke klare savnet. Og så havde jeg fået et tip om, at “Tibetan Rocks” havde en knap 7-årig, smuk Champion Tibbe til omplacering. En mailkorrespondance resulterede i, at jeg fik lov at overtage ham, og sønnen ville gerne køre (han elsker at køre i sin store VW handicap-bil).

Og jeg glædede mig helt vildt! Men faktisk var det temmelig modigt! For jeg havde jo aldrig mødt ham, kun set et billede, og han var sort med hvid plet på brystet ligesom Diki – men han viste sig at være noget større, meget stærkere og med en helt anden baggrund! Boede på landet, gik ikke ture i snor, men løb på en natursti ved en cykel! Han kunne gå meget flot i udstillingssnor, havde (og har) en flot udstråling og en meget kærlig natur! – men trak voldsomt i alm. snor!

Jeg tør godt at sige, at vi faldt pladask for hinanden, Aramis og jeg! Det er virkelig den store kærlighed! Og det faldt mig aldrig ind at give op og tage imod tilbuddet: “Vi kommer gerne og henter ham igen”, som hans opdrætter skrev, da jeg “peb” lidt, fordi jeg havde svært ved at holde ham, når vi gik tur.

Men det har faktisk taget 2 år! før han opfyldte min drøm om at gå afslappet og pænt i snor ved siden af mig, i stedet for at hale af sted i strakt snor – så voldsomt, så jeg er faldet et par gange, fordi jeg ikke kunne holde ham (uden at der skete nogen skade)! Nå, det blev ikke bedre af, at jeg efter min sygdom sidste sommer havde meget svage ben og dårlig balance.

Det værste har været hans aversion overfor de fleste han-hunde, vi har mødt. Han kan blive totalt ophidset, snerre, gø, trække voldsomt i snoren, så både den anden hund + ejer bliver meget forskrækkede, og jeg blir bange! Ikke alle hanhunde – jeg kan ikke gennemskue,. hvilke han ikke kan lide (eller er frygter?), for nogle – store som små – har han ingen problemer med! F.eks. den store Berner Sennen, som godt nok gør af ham, men som gerne vil “snakke”, når vi går forbi dagligt.

Men gudskelov har jeg hele vejen elsket den kærlige kraftbombe! Og datteren, som har 2 af samme race – har lært mig nogle tricks til at berolige ham med, så nu går det rigtig fint!

Men som sagt har det taget 2 år – og så lige pludselig går han som jeg har drømt om: med slap snor, opmærksomheden på mig (og min lomme med godbidder), mange små snuse- og tissepauser, står pænt stille, når jeg beder ham “vente”, når vi skal over gaden og ser efter biler først, eller når jeg skal “samle op” efter ham.

Herhjemme har vi hele tiden haft det fint, lige fra den første aften, da vi kom hjem fra Sverige, og han fik mad og lagde sig til at sove på sit tæppe (Diki’s kurv var alt for lille) ved siden af min seng. Han fik en større seng, som han er glad for, men han vil også gerne op i fodenden hos mig – bare 10-15 min., så hopper han ned i sin egen seng.

Min lille rækkehus-have sagde ham ikke så meget, men den har han også lært at gå ud i. Og legetøjsdyr interesserer ham heller ikke ret meget, men så har vi fundet andre ting at lege med – helst noget, der har med mad el godbidder at gøre 😉

Og pelsen er stadig flot, selv om han bliver klippet 4 x året, ellers ville jeg ikke kunne holde den.

Så alt i alt – TAK FOR ARAMIS (i daglig tale Armi)!!!

Christian havde inviteret hele sin familie på Café Velvet i Vejle til spisning! Dejligt sted, populært, kunne vi se, og “ung” mad = spændende pastaretter bl.a. og søde desserter.

Vi gamle damer, Farmor og kusine Gurli blev både hentet og bragt, og nød både selskabet og maden!

28 år blev den glade unge mand! – som snart er færdig med sin uddannelse (som jeg aldrig kan huske hvad hedder – men han er datamatiker og har taget bachelor oven i! Flot!

Mit barnebarn Ebbe på 23 år, som læser til maskinmester i Svendborg, har lige ringet med en sjov hilsen.

Han kører taxa i Svendborg som supplement til SU’en og havde en tur i eftermiddag med 2 damer, der hilste på ham og spurgte ind til, hvor han var fra – ikke Svendborg? – nej, kan du høre det? – Næh men du har en mormor, der syr meget patchwork og strikker – og har en blog? Jo, det er jo rigtig nok!

Ja, for jeg har fulgt den blog i 20 år, og jeg kender hele din familie og ved hvad de hedder: din bror Frederik, din fætter og kusine Christian og Christina, og din yngste fætter Victor!

Men din mormor kender mig ikke, for jeg har aldrig kommenteret!

Det er da rigtig sjovt, at mine børnebørn er så “kendte”, at de bliver genkendt med navne! Et er, at jeg bliver genkendt og hilst hjerteligt på af mennesker, jeg ikke kender, men at børnebørnene også bliver, ja det vidste hverken de eller jeg.

Men de er jo vant til at blive fotograferet i forskellige situationer, og det har været en stående vittighed, at “vi skal have billede til bloggen”.

Det er nu ikke helt 20 år, for jeg begyndte at blogge i 2008, mens Søren var syg – han opmuntrede selv til det – og jeg er desværre ikke nær så flittig mere, hverken til patchwork eller til at blogge!

Men her var så en sød historie! Så en hilsen til dig, ukendte læser!

Jeg er så rasende, at jeg dårligt kan finde ord!

Et nært familiemedlem er blevet svindlet af nogle af de fuldstændig skrupelløse, koldblodige forbrydere, der svindler især ældre mennesker og ribber dem for alt (hvis de kan komme til det!) Og de gør det på en venlig og høflig måde, der forvirrer deres ofre, så de glemmer alle advarsler!

Det er virkelig utroligt! Og bagefter hører man fra offeret: “Jeg ved ikke, hvordan det gik til! Jeg ville aldrig gøre noget så dumt – men jeg hoppede på den alligevel”

Offeret blev ringet op fra “banken” lige før lukketid fredag eftermiddag af en meget høflig og venlig mand (dansk), som spurgte, om hun havde overført penge til en konto “sådan og sådan” ? Nej – det havde hun ikke – men hun blev viklet ind i noget spind, der bragte hende i tvivl – for der var noget med en vare fra Tyskland, som hun havde modtaget?? Og den blev der hurtigt spundet videre på, så hun tog gerne imod hjælpen, som “banken” havde på vej ud til hende, og som ankom og ringede på døren, mens hun havde “kollegaen” i røret. Hun spurgte efter sin bankrådgiver – “men han var på kursus!”

Det endte med, at han fik overladt 2 dankort incl koder, som han tog med sig for at bremse transaktionen, og så ville der komme 2 nye dankort på mandag!

Ofret er godt nok en ældre dame, men ellers skarp nok, og da hun var blevet sig selv, fik hun hurtigt mistanke til, at noget var galt, og heldigvis var hun fornuftig nok til at ringe til min søn, som af og til hjælper hende, og som kom straks og tog affære:
Den rigtige bank blev ringet op, og selv om den faktisk havde lukket, kunne han ringe til dem, fordi han har samme bank. Begge konti blev lukket, men desværre var der allerede hævet max beløb på begge.

Det er en god ting, at bankerne nu har indført maximum for beløb, der kan hæves pr dag – ellers kunne det være gået gruelig galt – som det gjorde i lang tid, dengang disse svindlerier begyndte. Da var der mange – mest ældre – mennesker, der blev ribbet for alle deres penge, opsparinger mm. Frygteligt at tænke på!

Derefter blev der ringet til Politiet, som kom med 2 betjente og 1 elev og tog rapport om alt, hvad ofret kunne berette, og de tog sig god tid til at hjælpe med at huske detaljer – det er ikke så nemt, når hjernen ikke er helt ung og frisk, og man er rystet! De fortalte, at der faktisk var utroligt mange sager p.t.
Og meget snedigt på en fredag eftermiddag lige før lukketid i banken, hvor man så håber at have hele weekenden til at hæve flere gange i forskellige hæveautomater!

Ofret faldt efterhånden til ro, men kunne slet ikke selv forstå, hvordan hun kunne lade sig narre og svindle på den måde! Det kan jeg godt forstå, for jeg har faktisk været millimeter fra at falde i en lignende fælde! Heldigvis var der en lille “orm” i baghovedet, der forhindrede mig i at fortælle mine koder, men det var for 3-4 år siden, før man overhovedet havde hørt om den slags svindel, så jeg var faktisk ikke mistænksom!
Og der er slet ingen tvivl om, at svindlerne er dygtige til at distrahere og forvirre ofrene, så man glemmer alt det, vi får at vide gang på gang.

Heldigvis ser det ud til, at banken og forsikringen erstatter det meste af det stjålne, men i virkeligheden er det jo ikke det mistede, der betyder mest! Skammen over at have “dummet sig” er værre, og derfor er det godt, at vi har fået det talt igennem og er faldet til ro!

PAS PÅ!!! BANKER, POLITI OG ANDRE MYNDIGHEDER RINGER ALDRIG om den slags DE SENDER E-POST!!

PAS PÅ DERUDE!!