Dejligt puttetæppe – det første – fra Helle Engelsen

Helle Engelsen, som jeg syr sammen med på Depotgården, ville gerne sy et puttetæppe til et barn på et julemærkehjem. Helle har syet flotte tæpper til sin familie, og jeg har set, hvor flot, hun syr i hånden “på amerikansk”.

Jeg fandt nogle stoffer til formålet “på lageret”, som hun kunne vælge imellem, og da hun var færdig med toppen, syede jeg kanter på, på maskine.

Laila quiltede tæppet på long-arm-maskinen, og som ofte før syede jeg lukkekanten på. Den var jeg lidt længe om helt imod sædvane, men denne uge har budt på mange aktiviteter for mig, så det blev i etaper!

Se et udsnit lidt tættere på, jeg synes, det er god farver.

Og Helle er allerede godt i gang med et tæppe mere, som vi har fået materialerne doneret til!

 

Flere overraskelser! – Jeg elsker det!

Ældstesønnen ville i hvert fald ikke fejre sin fødselsdag! Han situation er sådan (og har været det i flere år), at han ikke har lyst til fest.

Men hans kone og jeg var ikke enige med ham! Vi kunne da godt give ham nogle overraskelser!

Så mens han var til bassintræning hos fysioterapeut i formiddags, blev der dækket bord, og hans gode ven hentede det luksus smørebrød, som var min fødselsdagsgave til ham – det elsker han!

Der var kun min bil udenfor, da han blev sat af taxaen, og det var nok ikke uventet, at jeg kom på hans fødselsdag. Men at der gemte sig et helt lille selskab med flag og fødselsdagssang, det kom bag på ham, så vi var ikke helt sikker på, hvordan han tog det?

Der var også kommet flotte gaver fra venner og hans søskende, og han tøede hurtigt op.

Han blev heldigvis glad for det flotte smørebrød – han er svær at finde på noget til, men en god frokost, næsten som i “gamle dage”, det kan han li’ !

– og det kan vi andre også! Det var simpelthen så hyggeligt!

Der var flere overraskelser! Hans kone havde med kort varsel fået bageren til at lave en lækker Othello lagkage!

Og til min store overraskelse (det havde vi ikke aftalt), havde hun købt ind til en af hans livretter. Så da vi havde “slået mave” og drukket kaffe, spurgte hun, om vi ville blive til aftensmad, for hun ville gerne have svigermor til at hjælpe hende med at lave “Forloren hare” ? Og det kunne vi ikke sige nej til!

Vennerne havde medbragt deres 4 mdr. gamle Labradoodle hvalp Mickey, som Jan elsker at have besøg af – og den elsker også ham 😉 Diki har mødt den lille frækkert en enkelt gang, men i dag fik de lov at lege og tumle sig i haven, til det værste krudt var dampet af. Det var rigtig sjovt at se dem sammen, for selv om de er næsten lige store, så er den lille godt klar over, at der er en forskel på knap 6 år. Og Diki behøver bare lige at knurre eller bjæffe lidt (hvad han ellers aldrig gør), så er han sat på plads! De legede bare rigtig godt, og Christina gik også en dejlig tur med dem, da hun kom hjem fra gymnasiet:

Jeg er ret sikker på, at fødselaren var godt tilfreds med, at hans familie og Mor ikke respekterede, at han ikke ville fejres!

Han havde en god dag – og det havde vi også!

Kobberbryllup med overraskelses morgen

Der er nogen, der har klaget over, at der er gået 5 dage uden opdateringer her! Det beklager jeg – og det er ikke fordi, jeg er syg!

Næh, jeg har haft travlt, dels med at starte Webstrikkernes Festival 2018 op på Facebook og begynde at tage imod tilmeldinger! – dels fordi jeg har været med til at forberede og udføre et overraskelses-kobberbryllup i Brøndby.

Det er yngstesønnen og min ene svigerdatter, der har Kobberbryllup i dag – TIL LYKKE ! – men de har forlængst annonceret, at det først skal fejres til sommer.

Der var dog nogle familiemedlemmer i København, der spurgte, om nogle af os fra Jylland ville være med til morgenvækning med æresport og morgensang?

Det blev til, at den anden svigerdatter og jeg tog toget derover i går aftes og overnattede hos min niece, Victors elskede “Gud” (fra dengang han ikke kunne sige Gudmor). Det var i sig selv lidt spændende, for hun er i kraft af sit job involveret i de igangværende overenskomstforhandlinger og var blevet varslet, at hun kunne blive indkaldt aften eller nat i går, så måske blev vi “alene hjemme”. Det skete heldigvis ikke, så kl 6 i morges kørte vi til Brøndby og mødtes, mens det så småt gryede, med kobberbrudens familie, der fik hængt ½ æresport op i tagrenden og sat en masse flag.

Ingen vågnede, og først da vi satte i med at synge “I østen stiger solen op” neden for soveværelsesvinduet og Victors vindue så højt, vi kunne, blev der liv og persiennerne blev trukket lidt op! Victor hørte slet ingenting og var meget søvndrukken, da hans Far fik ham løftet op, så han kunne nyde forestillingen! Det var sjovt!

Men de var ikke længe om at trække i noget tøj, og ved fælles hjælp blev der stillet bord og stole op til alle 14! Kaffen og te-vand blev sat over, rundstykker og alt tilbehør havde familien sørget for, så inden længe var alle bænket og havde en hyggelig morgenstund!

Der var også medbragt en helt særlig sten, som søster/svigerinde har malet til lejligheden, et dejligt minde!

 

Og kl 11 var vi med toget mod Jylland igen!

Spændende projekt

Før jeg blev syg i går, midt under et møde i Projekt Puttetæpper, fik vi heldigvis gennemgået og finpudset planerne med præsentation af puttetæppe årsmønsteret.

Det ser virkelig spændende ud, for puslespillet går op! Vi har fået tilsagn fra 14 butikker fordelt over næsten hele landet, som gerne vil være med, og et tilsvarende antal tæppetanter vil gerne besøge butikkerne – endda list flere, så de kan være 2 nogle af stederne. Der er endda 2 butikker, hvor de gerne vil have os 3 dage i træk i forbindelse med et planlagt arrangement.

Flere af butikkerne gør ekstra ud af det, serverer kaffe, stiller symaskine til rådighed og laver tilbud. Og de vil gerne sælge flere mønstre for os efterfølgende.

Det er klart, at jeg synes, det er sjovt, at idéen har fænget!

Nu skal jeg have lavet noget “reklame” = få det lagt ud på nettet diverse, relevante steder, så interesserede kan se, hvor og hvornår det sker.

Jeg bliver aldrig arbejdsløs! Heldigvis.

Groggy!

Jeg rendte ind i et regulært maveonde i dag, som lyn fra en blå himmel!

Pludselig midt i en hyggelig dag og møde med styregruppen i Projekt Puttetæpper hos Birgith i Hejnsvig v/Grindsted blev jeg utilpas og fik lidt efter kvalme. Det endte med voldsomme opkastninger og koldsved – puh ha, jeg var godt nok mat i sokkerne!

De andre mente ikke, det var forsvarligt, at jeg selv kørte bilen hjem, og først forsøgte jeg, om jeg kunne få Christian til at komme, men han var på arbejde.

Det er godt med gode venner! Så jeg blev kørt hjem af Birgith, mens en af hendes gode venner kørte hendes bil.

Jeg havde det bedre på det tidspunkt, men jeg måtte give dem ret i, at jeg ikke var i stand til at køre bil. For jeg havde meget svært ved at hoilde øjenene åbne!

Nu mangler jeg bare væske, så jeg drikker urtete og håber, at det kun var et maveonde og ikke galdesten på ny, som for 5 år siden!

R.I.P. Henrik

Så fik Prins Henrik fred!

Det glæder mig så meget, at han kom hjem til sine egne og sov stille ind hos sin familie.

Som jeg skrev i går, var det også sådan, det gik Søren for 8 år siden efter et slut-forløb, der lignede meget.

Der kommer ro på, og behandlingen standser, så går der ikke så længe, men for Sørens vedkommende var det fredeligt, og vi sad hos ham på skift, også om natten, de sidste 2 døgn, mens hjemmeplejen kom og hjalp med at lindre.

Jeg håber, at Danmark vil huske ham, som han var, før han blev dement; et spændende, musisk menneske, der interesserede sig for så mange ting og var en stor støtte for sin dronning og hustru.

R.I.P.

Tankerne går tilbage.

Det kan ikke undgås, at mine tanker går tilbage til 2008 – 2009, nu hvor vi hører om Prins Henriks sygdom.

Der er så mange paralleller til Sørens sidste tid – ikke hans sygdom, men forløbet.

Søren var ikke dement, han døde af prostata cancer. Men det sidste ½ år fik han også flere lungebetændelser pga sit lave immunforsvar, nøjagtig som Henrik.

Og han blev også indlagt til en mere intensiv behandling, mens han ellers var hjemme i de 1½ år, han var syg.

Jeg var – og er stadig – meget glad for, at det lykkedes at få ham hjem efter 14 dages indlæggelse, der sluttede med besked om, at de ikke kunne gøre mere. Det var mig, der pressede på for at få ham hjem, han selv havde faktisk givet slip og var tæt på at forlade os. Men det var lykken for os allesammen, at han kom hjem i sine vante omgivelser, med “Whisky” (schæferen) og familien omkring sig, og en fantastisk hjemmepleje. Der gik kun 2 dage, så sov han ind. Men hvor var det godt, at han var hjemme!

Derfor tror jeg også, at det er godt for Henrik og hans familie, at han er hjemme, hvor han gerne vil være, og de kan være om ham i “den sidste tid”, som de har meldt ud.

Det er helt vildt!

Weekenden er fløjet af sted med det nye puttetæppemønster 2018 “Flyvende firkanter” – med forberedelser og aftaler til præsentationen af mønsteret, som flere butikker og tæppetanter vil medvirke i. Vi mangler nemlig Håndarbejdsmessen – i tråd med tiden, som plejer at finde sted i Lillebælthallerne i Middelfart medio marts, men er aflyst i år.

Det viste sig at være en god idé at spørge nogle af de butikker, som tidligere har vist Projekt Puttetæpper interesse, om de ville være med til, at nogle tæppetanter kom en dag og viste og solgte mønsteret til deres kunder. Det er der mange, der har sagt ja til, så der bliver forskellige arrangementer i butikker i hele landet i løbet af marts og april!

Birgith har været på forskud og har allerede syet 2 flotte tæpper i mønsteret, begge quiltet og monteret med teknikken “Fix & Færdig” – se bare:

– her er bagsiden:

Og i blå/lilla farver:

– med bagside:

De er virkelig flotte!

Jeg kan ikke dy mig..

..jeg bliver nødt til at afprøve det nye puttetæppe mønster på maskine, og det vil jeg fortsætte med, selv om det er så hyggeligt at sy det i hånden i min gode stol!

Jeg glæder mig utroligt til at se, hvordan tæppetanterne og alle andre, der syr puttetæpper, vil gå om bord i deres rester og sy blokken i forskellige kombinationer.

Faktisk bruger jeg mere tid på at sætte stofferne sammen og prøve, hvad der ser bedst ud, end jeg gør på at sy på maskinen 😉 . Det er godt nok hurtigt!