En nyhed, der var skøn at bringe

Tidligere i dag faldt det på plads, som vi har snakket om i Projekt Puttetæppers styregruppe længe, men har gået stille med.

Vi fik i juni et spændende tilbud fra forstanderen på Julemærkehjemmet Liljeborg, Henrik, som gæstede og holdt foredrag under vores Tæppetante-træf hos Birgith i Hejnsvig, det 6. af slagsen. Han ville gerne invitere tæppetanterne til at holde Træf på Liljeborg!

Det lød meget fristende! Men vi er så glade for det meget specielle træf hos Birgith i Hejnsvig, at vi ikke kunne forestille os at udskifte det!

Men samtidig har vi også snakket meget om, at det er svært for de sjællandske tæppetanter at komme til Hejnsvig (ved Grindsted), det kan vi jo se! Så tanken om at holde 2 Træf var ikke helt fjern – selvfølgelig begge træf for alle tæppetanter uanset bopæl.

Så efter mange tanker og drøftelse med Henrik, som Lisbeth, vores nye styregruppemedlem (og selv sjællænder) havde, faldt det på plads, at det kan lade sig gøre, og der er fundet en dato, som ikke kolliderer med andre arrangementer, og hvor Liljeborg kan huse os, samtidig med, at der er børn på hjemmet, ellers ville det være lidt tomt!

Så lørdag 12. oktober 2019 vil vi glæde os til! Vi ved godt, at det er 1. dag i efterårsferien, men det er den dag, der er mulig, og så håber vi, at tanterne, der for de flestes vedkommende er i bedstemor-alderen, vil være med!

Jeg glæder mig allerede!

Brun sæbe? – spændende om det virker!

Ja, der blev endnu en dejlig sensommerdag, og jeg har tilbragt hele eftermiddagen derude, selv om jeg også i dag havde planer om at sy! Det kan jeg gøre, når det bliver koldere 😉

I dag prøvede jeg et råd, jeg har fået. Jeg har i mange år haft mange og rigtig flotte orkidéer og været meget stolt af dem! Det har knebet det sidste år, for jeg fandt ud af, at de havde fået uldlus! ØV!

Jeg har prøvet at sprøjte dem med et insektmiddel, og at vaske dem, men jeg fik ikke bugt med det, og selv om jeg fandt lusene på planterne og maste dem efter hånde, så kom der hele tiden nye.

Nu har jeg fået et råd af en blomsterhandler, der lyder:

Tag dem op af potterne og fjerne jorden (barkjord). Sprøjt dem grundigt med en blanding af brun sæbe og vand, også rødderne, vask potterne og plant dem i ny barkjord.

De planter, der ikke har blomster, lægges udendørs et sted uden sol, gerne med regn. De vil skyde nye, kraftige blomster!

Jeg gik meget grundigt til værks, lagde aviser ud på havebordet, så det var nemt at gøre rent efter operationen. Og nu er jeg spændt på, om det hjælper! Al den gamle barkjord går i min grønne spand, urtepotteskjulerne er også vasket, og planterne har nu fået en ordentlig gennemvanding.

Dem uden blomster og potter ligger i en kurv, som får lov at stå ude – det kan jo godt gå, når vejret stadig er mildt.

De ser fine ud nu, selv om det er en skygge af de orkidéer, jeg har haft før. Men går det godt, kan jeg så begynde at købe nye – det ville jeg jo ikke, så længe, der var lus.

Mon der bliver flere sommerdage?

Hold da op, hvor har det været skønt vejr i dag! Efter pligterne – græsslåning og lidt lugning – var jeg så svedt at jeg ændrede planer, og i stedet for at sy, tog jeg kaffen og en is til Diki med ud på terrassen. Det var så lækkert, stille og sol, lunt og stille – indtil naboen fik weekend besøg af en ny lille hundehvalp, som Diki lige skulle markere overfor!

13. oktober – det tror jeg ikke, jeg har oplevet før så varmt! Mon der kommer én dag ligeså i morgen?

Pakke til Diki

I går kom der en dejlig pakke til Diki fra Anne-Marie, hvis hun ikke kan tåle den slags “kødben”:

Diki ELSKER at pakke pakker op!

Og han var ikke længe om at gå i gang med den første!

Så har vi prøvet det!

Jeg er så glad for, at min lille Diki er sådan en rolig og fredelig hund og god til at “snakke” med andre hunde, både store og små.

Så det var virkelig et chok, da han i eftermiddag, da vi gik tur, blev overfaldet af en ung labrador-tæve, som vi har mødt før uden problemer. Tæven lå i en åben dør til det hus, den bor i, og vi gik bare forbi – Diki i snor som altid – da den pludselig fløj ud af huset, tværs over den lille vej og i “flæsket” på Diki! Knurrende og meget truende væltede den Diki rundt på jorden, og Diki skreg!

Jeg blev meget forskrækket og forsøgte at genne den væk og råbte på ejerne, der kom løbende ud af huset. De fik den også til at gå ind, men den unge mand, som kom først ville absolut ikke høre på, hvad der var sket, for: “den er god som dagen er lang og kan absolut ikke finde på den slags!”

Ja, så ved jeg da ikke lige, hvad det var, der foregik! Han og hans mor, som kom til, nåede jo ikke at se andet, end at deres hund for ud af den åbne dør. Den unge mand blev vred på mig, men gik så ind med hunden. Mor’en var ked af det og spurgte ind til, om Diki var kommet noget til?

Det er han ikke, så vidt jeg kan se og mærke, men vi har begge 2 fået en forskrækkelse, og jeg fortalte hende også, at han nok har fået en forskrækkelse i forhold til hans fredelige omgang med alle mulige hunde, og at jeg var vred over at blive beskyldt af sønnen for at lyve!

Puh ha, det sidder i mig endnu, kan jeg mærke!

Uventet besøg.

Sikke en overraskelse! Det ringede på døren, og udenfor stod en flot, rød hund med en Segway “Genny” bagved = Mickey og ældstesønnen  – nej han har ikke fået hund, men Mickeys far skulle pludselig på beredskabsøvelse, og så er han i dagpleje!

Og nu skulle de så prøve noget nyt: at gå tur! Det gik rigtig fint, Mickey, som er en Labradoodle på ca 1 år, går pænt ved “Genny”en, og plejefar’en har jo hænderne næsten fri, da det avancerede handicap køretøj styres primært af kroppen.

Det er simpelthen fantastisk, hvilken frihed, den Genny giver, og den har allerede bragt ejermanden rundt i byen i flere ærinder, bl.a. til den bassintræning, han går til 2 – 3 gange om ugen på det gamle sygehus, og hvor han ellers har været afhængig af andres kørsel.

De 2 hunde kender hinanden lige fra Mickey var helt lille, så de leger og deler ben og tumler uden problemer. Mickey betragter helt korrekt Diki som den ældste, så han respekterer, når Diki knurrer – men snupper så alligevel benet fra ham, når han ser sit snit – og uden konsekvenser.

Mickey er en meget flot hund – og sikke en farve!

Så de må gerne komme på besøg igen!

Strikkefestivalen i Svendborg

Jeg glemte jo mit kamera, da jeg drog af sted på Webstrikkernes festival forrige weekend.

Men Lene Sophie lovede at tage en stak billeder og sende dem til mig.

Så nu kan jeg vise dejlige billeder fra Svendborg Vandrerhjem:

Sådan startede vi fredag eftermiddag, med kaffe og kage, strik og snak i nogle dejlige lokaler, som var stillet til vores rådighed.

Og vi strikkede – og strikkede!

Vi havde flere lokaler at råde over, nogle med bløde møbler, og nogle med borde/stole, det hele på forskellige etager, så først skulle vi lige finde ud af, hvor det hele var, og så var det op og ned ad trapper!

Fredag aften havde vi “Show & Tell”, hvor de, der havde lyst, viste deres strikprojekter frem – det er altid vellykket!

Anita fremviste udover sin trøje og sit sjal, herover, også indholdet af sin røde kuffert, som hun trak rundt med = 7 flotte tæpper, strikket i dominostrik:

Her er flere flotte strikkemodeller:

Det lille sjal her har Lotte strikket i grønlandsk moskusuld garn med en fin knipæing, som hun har kniplet efter grønlandsk opskrift. Den bliver brugt til pynt på kvindedragtens kamikker.

Fredag aften bød også på pakkespil med strikkerelaterede pakker!

Det var rigtig sjovt!

Forplejningen, som var buffet morgen frokost, aften + kaffe, kage og frugt, var fantastisk!

Og indimellem strikkede vi bare rundt om i huset. Nogle var også på forskellige udflugter.

Lørdag aften havde vi et spændende foredrag om “Strik historien” – et social/økonomisk projekt med strikkemodeller, der har taget mønstre fra flere historiske steder mm. Der var mulighed for køb af mønstre og kits.

 

“Genny” på T-broen, Lillebælt

Man kan roligt sige, at det er stort, det ældstesønnen har oplevet i dag!

Han og hans nye køretøj “Genny”  har været på køretur på stranden – se selv

Genny L2.0 er bygget i Schweitz/Italien og købt i Sverige.

Det er en SegWay til handikappede, eldrevet, reagerer som en alm. SegWay ved kroppens hældning, og det er – så vidt jeg kan se – mega sejt, at den kører i det sandede terræn!

Han skriver selv: “Et sted jeg ikke har været i over 5 år. I dag kunne jeg komme helt ned til vandet og ud på T – broen ved Lillebælt for enden af Strandagervænget i Erritsø på min Genny.”