Endelig vand!

Godt nok ikke meget, når man husker den vejrudsigt, vi havde fået for fredag, nemlig kraftige torden byger over hele landet! De udeblev i hvert fald her, der kom kun lidt drypperi. Men der er kommet en lille smule de sidste dage, og i nat har det regnet, kunne jeg se, da vi gik morgentur. Der er også mørke skyer, så måske?

Men det har da hjulpet, at der er kommet lidt vand + det, jeg selv har forsynet de nye planter og rhododendroner med. Det er så flot, når de springer ud – se bare:

De pink rhododendron er gamle – den ene stod her, da jeg flyttede ind for 8½ år siden, den anden (magen til) havde jeg med mig fra Brædstrup, det var en af Sørens yndlinge, han havde plantet den på sine forældres gravsted, hvor den blev for stor, så den kom hjem i haven. Den gule Azalea fik jeg til min 75 års fødselsdag af Dorthe, Thomas’s mor. Den trives rigtig flot og er blevet vældig stor.

Og foran står i midten min fødselsdagsgave fra yngstesønnen, som er en ny og spændende Hortensia, sammen med de 2 Dipladenia, som jeg har hentet hos Jens i Sommerblomster på Assensvej i Middelfart – det gør jeg hvert år, og de bliver så utroligt smukke og blomstrer til hen i november.

Der er efterhånden godt med bunddække, som jeg har sat – lidt hvert år i den tid, jeg har boet her, stort og små: Hosta, Vindergrønt, Porcelænsblomster, Guldjordbær, Immerbær (også fra Brædstrup) med små skovjordbær, og Aurikler.

Og bagved blomstrer “blomsterengen” med vilde blomster på baneskråningen, sået af andelsforeningens gartner.

Da datteren og jeg var hos “Sommerblomster” fik jeg en gedigen overraskelse! Jens, som har 3-måneders-butikken i de store forladte drivhuse, er søn af min kusine Anne, som jeg pga sygdom ikke har set i 13 år! Men hvem var på besøg i drivhuset? Det var hendes mand, Gunnar, som helt uventet sad lige foran mig på sin lille el-scooter, på besøg hos sønnen, 92 år gammel, frisk bortset fra førligheden, der gør hjælpemidler nødvendige, ligeså glad og livlig, som jeg har kendt ham i 58 år – en ubeskrivelig glæde! Et stort kram og en masse snak! Vi kunne næsten ikke stoppe igen!

Men vi fik da udvekslet vores nye adresser, tlf. nr. og mail adr., så vi kan aftale at ses igen – han skal i hvert fald se ældstesønnens “Genny” (handicap-segway), selv om han selv er godt tilfreds med sin kabine-scooter og den lille scooter, som gør ham i stand til at komme omkring.

Typisk for ham forærede han mig 3 fine særligt hårdføre og meget smukke Begonier, og så glædede han sig til at komme hjem til Anne på hendes plejehjem og fortælle om vores møde!

Jeg er støvet til…

…og møgbeskidt og fuldstændig udmattet!

..efter at have løvsuget visne bøgeblade og skidt på min terrasse – puh ha, det var en tør omgang! Men nu blev der ryddet op og flyttet lidt rundt på de krukker, som blev plantet til forleden ved datterens hjælp, og dem, der har overvintret. Så skal der lige gå et par dage, før jeg rykker rundt, til jeg synes, de står rigtigt!
Jeg fik også klippet vindruestokkene lidt til = klippet de grene væk, der ikke skyder.

I går vandede jeg de nyplantede sommerblomster og krukkerne, og i går aftes fik rhododendronerne en god slat vand, knopperne stod på spring – og jeg skal love for, at det vand og det lune vejr satte fart på, så nu kommer blomsterne! Jeg elsker mine rhododendron!

Samtidig har jeg haft en skrive opgave, som ikke var helt nem, så jeg har gået til og fra, og nu er jeg “færdig” som i helt udmattet! Men dejligt at have det fra hånden.

Det var “pligt opgaver”, som godt kan kværne i hovedet, indtil de er løst – og så kan jeg lave lige, hvad jeg vil!
F.eks. sy flere små tæpper til Ukraine-børn, eller “kærestetæpper” til datter og svigersøn, til afløsning for dem, de næsten har slidt op, eller den “hemmelige opgave”, eller det nyeste: et sengetæppe til Christian, som han har ønsket sig, og som vi har fundet det helt rigtige stof til på det interne lager!

Nu vil Diki og jeg gå vores lille aften tur!

Mors dag

Tak til mine 3 børn:

En dejlig “vild” buket fra datteren, bragt med blomsterbud

Yndlingschokolade og en smuk orkidé fra ældstesønnen, bragt personligt på “Genny”

En flot Hortensia fra yngste søn i Brøndby, bragt med kurer.

Er jeg ikke heldig?

Storkene – igen-igen!

Jeg var lige heldig og så de nu 3 små storkeunger i reden i Smedager blive fodret!

De tager godt fra – er også næsten lige store, så ingen bliver skubbet væk! Og der kan nå at klække 2 æg mere. Det er så hyggeligt.

Jeg håber, at de trives, og at det går dem bedre end de 2 sidste år, der desværre druknede i en gylletank, mens de øvede sig i at flyve! Det var trist, ikke mindst, når man har fulgt dem.

Det er lige så det kribler…

…for at sy flere søde “krammetæpper”, når jeg får sådan et dejligt billede af en 5-årig ukrainsk dreng, der har tegnet en TAK for de 2 krammetæpper, som han og hans lillebror har fået fra vores lille gruppe på Depotgårdens Tekstilværksted!

Ingen tvivl om begejstringen! Og det er også fortællingen fra den kontaktperson, vi omsider har fået i støttegruppen – vi var enige om, at det var dejligt at have fået en fast person i stedet for usikkerheden, som vi har mødt i kommunens regi! Nu ved vi, hvem der tager sig af at fordele tæpperne og sørge for, at det er børn, der modtager dem! Og hun fortæller levende om glæden hos både børn og mødre! De synes, det er fantastisk med de fine tæpper som en uventet gave!

Ingen tvivl om, at vi fortsætter og syr flere! Og vi modtager også både halvfærdige tæpper (toppe til montering og quiltning) og stof fra andre. Så vi har masser at arbejde med, og vi har det sjovt!

Det er meget hyggeligt at være fælles om, selv om det naturligvis slet ikke er alle på Tekstilværkstedet, der er med, men f.eks. er der nogen, der ikke har syet patchwork i nogle år, men som nyder at genopfriske hobbyen og kaster sig ud i bunken med stofrester og beder om hjælp til modeller!

Her er de 2 tæpper i fuld str.:

Igen – igen har Christian hjulpet mig!

Hvor er jeg glad for, at jeg har nogle dejlige, hjælpsomme voksne børnebørn!

I går overså jeg, at min mobil manglede strøm, så den var slukket, og selv om jeg ladede den op, kunne jeg ikke starte den igen! Jeg kunne ikke få login til at virke – måske huskede jeg forkert?

Men i dag lykkedes det Christian ved fjernstyring og YouSee’s hjemmeside at hjælpe mig til at lukke op og komme i gang igen! Tusind tak!

Jeg følte mig så handicappet – jeg kunne ikke engang ringe til ham, fordi jeg aldrig bruger hans tlf.nr., det er jo kodet ind i telefonen! Jeg fik svar sent i går aftes på en messenger-besked, men da var han “i byen” og ikke ædru, så vi ventede til i dag, og så gik det super nemt.

De første Krammetæpper afleveret

De første 20 “Krammetæpper” til ukrainske flygtningebørn, syet på Depotgården i Fredericia er afleveret i Præstegården i Herslev udenfor Fredericia, hvor præsten har 11 flygtninge boende midlertidigt. De er nu på vej videre til individuelle boliger, så det var et godt tidspunkt.

De mødre + en teenage pige, der var hjemme, blev tydeligvis meget rørte og overvældede over de søde tæpper! Pigen kunne engelsk, så vi kunne forklare, hvad meningen var, og de kender andre flygtninge her, spredt på andre adresser, så de kan lade tæpperne finde ejermænd/piger.

Det var dejligt at opleve glæden – og vi syr videre! Vi har stadigvæk masser donerede stoffer og halvfærdige små tæpper!

Diki’s hjerte..

..har fået det meget værre siden der blev konstateret hjertefejl for et år siden!

Det var jeg jo opmærksom på, men han blev for en sikkerheds skyld scannet i dag, og ganske rigtigt er forværringen tydelig.

Han har ellers haft det bedre, siden han begyndte at få lidt mere vanddrivende for 1 uge siden, og det skal han så fortsætte med – og jeg har også fået recept på ny hjertemedicin og gode råd om, hvad der videre skal ske.

Heldigvis kan han godt have et godt liv stadigvæk, bl.a. ved at gå med sele i stedet for halsbånd, som er belastende for hans hals og bryst. Det skal han lige vænne sig til!

Men den uro, jeg har gået med de sidste måneder, er væk – i hvert fald for et stykke tid!

Og han er jo glad og tryg – så er jeg det også!

Endnu et lille “krammetæppe” til et ukrainsk flygtningebarn

Det er et dejligt og meget givende projekt med de små tæpper, syet af donerede stoffer (doneret af os selv eller andre).

Dette har jeg syet, mest af egne rester, men den søde midterfirkant med skildpadder er fra donationerne.

Alice, som også er bruger på Tekstilværkstedet, har quiltet det på long-arm-maskinen, og så fik jeg lukkekanten syet på i dag.

Vi har nu syet knap 30 tæpper til formålet, men vi har ikke sat et bestemt mål.