Tæpper på Fjordmark

Da jeg sammen med Birgith og hendes veninde Irmgard fra Flensborg besøgte Fjordmark i tirsdags, fik vi den helt store rundvisning af forstander Vibeke, så Irmgard kunne se det dejlige hus og få fortalt, hvordan det fungerer.

Jeg har jo været der mange gange, men det er altid hyggeligt, og ikke mindst er det fint at se børnenes værelser, hvor jeg har haft en stor finger med i spillet i forhold til alle sengetæpperne!

De første 30 af dem, som Projekt Puttetæpper syede i 2008 – faktisk før Fjordmark var begyndt at få puttetæpper til børnene – blev i virkeligheden til 64 tæpper! fordi så mange gerne ville være med til at sy dem. Hobro fik halvdelen, men bruger ikke sengetæpper mere.

Det gør Fjordmark, og Vibeke ved lige, hvor de enkelte tæpper ligger, og opdager straks, hvis der er byttet om på nogle! De skal jo passe sammen!

De er blevet suppleret et par gange, men nogle af dem begynder at være så slidte, at de ikke kan repareres mere, så Vibeke ønsker sig ekstra sengetæpper til udskiftning. Det var Birgith ikke længe om at bide på! Hun elsker at sy de større tæpper i enkle mønstre, så jeg gætter på, at hun allerede er i gang!

For tiden syr vi sengetæpper til Liljeborg, der skal bruge 56 (Birgith har syet 9!), og de første 27 er afleveret.

Men vi har aftalt, at hvis der sys flere, så må Fjordmark få nogle.

Vibeke viste os også skabet med puttetæpper. Børnene får ca. ½-vejs inde i deres 10-ugers forløb lov selv at vælge et tæppe, måske det, de har siddet på under en af vores fremvisninger i Multihallen?

Pakkeleg på Facebook

Der er mange forskellige måder at lege pakkeleg på her op til jul.

I en gruppe på Facebook, der handler om patchwork, leger vi en leg, hvor alle de tilmeldte får navn og adresse på deres “nisseven”, som de sender en pakke til med forskelligt patchwork relateret. Jeg har vist den pakke, jeg sendte i sidste uge, den har modtageren nu kvitteret for med et billede på pruppens album, og her er, hvad jeg sendte til hende:

Forskellige nåle, nålehylster, målebånd, en fin æske med indhold af sy-grej, en nålepude, jeg har hæklet + lidt snolder!

Jeg har lavet lignende nålepuder for år tilbage, de kan blive meget søde.

Jeg har jo også fået en pakke af min nisseven, som jeg viste HER:

Uh, hvor er det glat!

Der var pletvis is på vejen, da jeg gik eftermiddagstur med Diki – og jeg er sp bange for at falde – jeg kan ikke lade være med at være nervøs!

Og da jeg så gik fra Lillebælt Quilternes juleafslutning sammen med Clara, som kører med mig, var det heldigvis regnvejr! Det var da dejligt, så behøvede vi ikke at være nervøse – øh, troede vi, for P-pladsens sorte asfalt var som sæbe at gå på! Nå, vi kom godt frem til bilen og godt hjem!

Københavnertur

Jeg slog 2 fluer med ét smæk og inviterede mig selv på weekend hos Victor og hans far og mor i forbindelse med, at jeg deltog i præsentationen af julemærket 2017 på Københavns Rådhus fredag 2. nov. sammen med Rita.

Julemærkefondens billede.

Det var en meget fin begivenhed med mange forskellige mennesker, tale og optræden. Igen må jeg konstatere, at vore kronprinsesse er fantastisk smuk og utroligt nærværende i forhold til de mennesker, hun møder. Bl.a. referede hun i sin tale direkte til de børn, der af forskellige grunde har skader, de skal hjælpes med – psykiske skader, der giver fysiske udslag. Hun præsenterede og overlod talerstolen til en barn, Helene, der åbent fortalte sin rystende historie om mobning i en grad, så man skulle tro, det var umuligt, at det havde fundet sted i DK! Heldigvis havde Helene også fået hjælp på et julemærkehjem (efter lang ventetid), ikke bare én gang, men flere gange, idet opholdet blev afbrudt af livstruende stress-anfald og indlægelser. Nu har Helene det godt, fortalte hun selv, og hun havde valgt at stå frem med sin historie for at hjælpe andre,

Helene fik dagens største og mest langvarige klapsalver for sin tapre og rystende beretning, der rørte alle!

Det nye julemærke er heldigvis også  i år dejligt “julet” og stemningsfuldt, så man må håbe, at mange køber det – enten som papirmærker, klistermærker i mange størrelser, som pin til at sætte på tøjet, eller som E-julemærke.

Efter receptionen gik Rita og jeg en tur ned ad Strøget (som altså ikke er som “i gamle dage!”, og jeg fik købt flere store poser the hos Perchs Thehandel, som jeg normalt køber hos over nettet. Men det er en særlig oplevelse at komme ind i den hyggelige gamle butik, hvor der bliver sagt “De” til kunden og theen bliver vejet op i poser.

Mine ben har det ikke godt med længere spadsereture ad flere omgange, så efter at have mødtes med yngstesønnen på tilbagevejen og sagt farvel til Rita, der drog hjem til Fyn igen, kørte sønnen og jeg til Brøndby og hentede Victor i børnehaven. Han blev SÅ glad for ar blive hentet af Farmor!

Det er rigtig hyggeligt at være sammen et par dage uden særlige planer, sønnen lavede elg-kötbullar med kartoffelmos og lingon-syltetøj til aftensmad og bagte store sprøde rundstykker til morgenmad!

Og i dag har vi shoppet rundt i Rødovrecenteret uden særligt mål.

Da vi mødtes i går, snakkede vi om, at det var en helt særlig bog-dag, hvor en læge ventet bog udkom! Det var bare ikke den samme bog, vi snakkede om! Sønnen mente Sarah Blædels nye bog – og jeg tænkte på bogen om kronprinsen, som jeg gerne ville læse.

Da vi i dag var i en boghandel i Rødovrecenteret og købte hver sin bog, fortalte vi den søde ekspedient om den misforståelse – hun var ved at dø af grin!

Glad!

Man kan da kun være glad, når har lov at være den, der i samme måned ekspederer ikke bare én men 2 store læs puttetæpper, som skal glæde nogle børn, der trænger til lidt ekstra omsorg!

Den 1. september afleverede jeg 50 tæpper på Julemærkehjemmet Kildemose v/Frederiksværk – og i dag kørte jeg sammen med Birgith, som er en meget flittig og dygtig tæppetante, til Fjordmark i Kollund med 31 puttetæpper.

Det er altid så hyggeligt at gæste Fjordmark, vi bliver budt på en kop kaffe, en ostemad på grovbrød og nogle lækre, sunde “snacks”. Og så får vi en hyggelig snak med forstander Vibeke, som fortæller sjove oplevelser, ikke bare med børnene, men også med sponsorer og gæster (de har MANGE gæster til kaffe el. spisning), som spytter i den “bøsse”, der driver hjemmene!

Tæpperne bliver pakket ud af nogle børn i deres hal og bredt ud på gulvet, hvor man kan fotografere dem oppe fra den svalegang, hvor motionsredskaberne står.

Børnene er meget interesserede i de forskellige tæpper, og jeg lover, at der er stor forskel på, hvad de synes bedst om! De vil også gerne vide, hvilke tæpper, vi selv har syet. I dag var der ét tæppe, jeg helt selv har syet, men også mange, som jeg har haft en finger med i, enten syet blokke sammen eller syet lukkekant på (mange!).

Og Birgith havde syet disse 2 flotte tæpper færdige, som andre har påbegyndt:

Blokkene til dette tæppe er syet og quiltet af en nu afdød patchworker, hvis veninder syntes, det skulle være puttetæppe. Birgith har føjet det sammen med en særlig teknik og har syet kanter på – det er da blevet flot!

Dette tæppe består af blokke, syet af én, vi ikke har navn på, og dem har Birgith føjet sammen med samme teknik, hvor de smalle strimler binder tæppet sammen bå for- og bagside samtidig.

Der verserer indimellem nogle misforståelser omkring tæpperne: “Får de lov at beholde tæpperne – jeg troede, de kun havde dem, mens de bor på hjemmet!”

“Sætter børnene pris på tæpperne?”

I går fik jeg dette spørgsmål: “Kan I blive ved med at komme af med tæpperne?” – Altså, da var jeg lige målløs et øjeblik! Jeg spurgte, om spørgeren var klar over, hvor mange børn, der har ophold på et julemærkehjem? – Nej, det vidste hun ikke, og da jeg fortalte, at det nu er 1.000 børn om året, og at de alle får et “puttetæppe” = et patchworktæppe, stort nok til, at det kan følge dem resten af livet – ja, så var det hende, der blev målløs, det havde hun ikke forestillet sig!

Vi håber, at det kan fortsætte med at være muligt at give hver af de 1.000 børn et personligt, fint tæppe! Men det vil selvfølgelig være usikkert, om der fortsat er så mange, der vil være med.

Lang vej rundt med maskesting

Det skal nok blive godt – og sådan en regnsvejrsdag er perfekt til “nusse-arbejde”.

Jeg besluttede for nogle dage siden at trække en tråd og strikke min “Bolette” længere.

Det har jeg gjort – og nu skal den sys sammen igen-

– med maskesting. Det går stille og roligt, og jeg tror ikke, det bliver synligt.

Til gengæld tror jeg, det bliver rigtig godt med de ekstra cm. (Farveforskellen skyldes kameraet, det kan godt drille, det er øverste billede, der kommer nærmest virkeligheden.)

Projekt Puttetæppers 20 års jubilæums udstilling.

Se her fra første-dagen:

træf 13Alle 21 mønstre fra de 20 år er syet op i 22 tæpper, som er hængt op i et meget flot lokale – desværre lidt afsides, så vi håber, at flere vil finde os, vi vil jo gerne vise udstillingen frem.

træf 12 træf 11 træf 10 træf 9 træf 8 træf 7 træf 6 træf 5 træf 4 træf 3 træf 2Heldigvis finder tæppetanterne os, og de kommer som altid med favnen fuld af skønne tæpper.

Det er tæppetanter, der har syet de 22 tæpper, som efter jubilæummet bliver givet til børn på julemærkehjem.

Styregruppen har syet en ny Sampler i blåt med blokkene for de sidste 10 år som supplement til Sampleren i rødt fra 2007 med blokke for de første 10 år.

Kreativ hukommelse?

Kan man kalde det kreativ hukommelse, når det er billeder, der ligger inde i baghovedet?

Som f.eks. når jeg ser sådan et dejligt billede af 8 børn, der i forbindelse med afslutningsfesten efter 10 ugers ophold får deres puttetæppe – det har nu fundet sted på netop dette julemærkehjem Kildemose i Ølsted i 20 år!

Så kigger jeg sommetider på billedet og prøver at huske, om jeg har set tæpperne, eller billeder af tæpperne før, og hvem, der har syet dem.

Det er så også i den forbindelse, jeg husker mig selv på, at nogle af de flittige tæppetanter afleverer tæpperne uden at vi ser et billede. Det er helt OK, det er bare sjovt, når vi kan vise alle tæpperne på Projekt Puttetæppers egen hjemmeside og galleri.

Men jeg synes, det er spændende at finde ud af. Vi syr nu ca. 1000 tæpper om året, så øvelsen er omfattende! Af og til er det selvfølgelig tæpper, som hjemmet har modtaget for nylig, og det gælder f.eks. det blå tæppe foroven, som er så karakteristisk, at det hurtigt springer i øjnene i et indlæg med tæpper fra Virginia Raynolds Laursen.

(Rul ned i de indlæg, jeg linker til.)

Tæppet til højre i bagerste række fandt jeg også, det er syet af Annalise Berthelsen

Men jeg skulle grave i hukommelsen noget længere tilbage, før jeg fandt nr 2 fra højre i bagerste række – jeg vidste, at jeg kendte det tæppe, for jeg har haft det liggende som en for smal UFO – og så faldt 10-øren, for mange af de UFO’er, jeg modtager, som der skal gøres noget ved, før de kan quiltes, henter Kirsten Larsen – og der var den! Jeg skulle godt nok et helt år tilbage, men det skyldes, at man på Kildemose udvælger blandt tæpperne netop det helt rigtige tæppe, der passer til det enkelte barn! Derfor vil de også gerne have et lille “lager” af tæpper hele tiden.

Det samme gjorde sig gældende med det store tæppe, nr 2 fra venstre i første række, som Esther Olesen har syet af årsblokke fra 2014, som mange forskellige har syet og sendt til os.

De andre hjem har andre måder at give tæpperne på, men på Kildemose har man gjort sådan i alle 20 år, og børnene får en lille historie sammen med tæppet om, hvorfor tæppet helt unikt er udvalgt til netop hende/ham! De ved det godt hele tiden, og de har jo set alle de andre flotte tæpper, så de er altid meget spændte på, hvilket tæppe, de får! Det kommer på den måde til at få en helt særligt betydning for dem og bliver en del af et dejligt minde!

De andre tæpper har jeg ikke fundet endnu, men jeg ved, at tæppetanterne også glæder sig, når de genkender deres tæppe sammen med modtageren!