“Sophies Shawl”

Jeg er hoppet med på bølgen af lækre sjaler, som “Petite Knit” har designet – hhv “Sophies Shawl” og “Sophies Scarf” – der er størrelsen til forskel.

De er faktisk meget enkle, strikket i ene retmasker og med en smuk I-cord kant (som nogle har svært ved at få pæn, man skal bare lige øve sig lidt).

Jeg har strikket det ene i meget flot håndfarvet 100% Merino fra Uldféen – sort/grå/brun – lidt tyk = 220 m / 100 gram:

Det er super blødt, når 2 gange rundt om halsen + en løs knude foran halsen – det måler 2 meter fra spids til spids.

Det andet er ensfarvet rødt – garnet er “Camel og Merino” fra Onion, samme løbelængde 220 m / 100 gram, en smule kortere, måske fordi garnet er en smule tyndere. Købt hos “Vega” / garnbutik i Fredericia:

Med de temperaturer, vi har haft fornylig, og de 20 grader, jeg holder indendørs, blev jeg inspireret!

Og jeg er også i gang med et “Scarf” = det smallere tørklæde – bare til at vikle om halsen.

Opskriften købes HER til download, så man modtager den pr mail og selv skriver den ud.

En kær lille overraskelse

Ja, det var sandelig en overraskelse, da de 3 unge mennesker: Christian, Christina og kæreste Felix kom på besøg, og Christina stod med et kæmpesmil og en lille sort “klump” i favnen = 8 uger gamle Yuki fransk buldog hvalp!

Yuki

Jeg har aldrig været vild med franske buldogs, mest på grund af deres fladtrykte ansigt! Men Yukis avler har netop gået efter at avle en længere snude. Og det er meget gennemtænkt og fornuftigt af de unge mennesker: de har fundet en god avler, prisen er ikke skruet op, alt er i orden, og de har selv sørget for sygeforsikring, hundeskilt og udstyr-

Yuki ser ud til at have et meget velafbalanceret temperament og en kvik opfattelse, han er godt på vej til at blive renlig, og han er slet ikke bange for den “store” Diki (som ikke var særligt begejstret!, men opførte sig pænt overfor den lille).

Jeg indrømmer gerne: jeg faldt totalt for ham og håber, at de må få rigtig meget glæde af ham!

Han fylder ikke meget mellem sin “far” og “onkel”! Men det er trygt og godt!

Det skulle være en overraskelse også hos “mor-forældrene”, som de besøgte senere, og Christina havde forudset, hvad der ville ske: Hendes Mor ville blive glad og falde for den lille, og hendes Far ville ryste på hovedet – men ville straks tage imod ham med åbne arme!

Og sådan gik det også. Diki og jeg blev inviteret derover til aftensmad, så vi kunne selv deltage i glæden!

Lille Yuki vil blive et elsket familiemedlem, ingen tvivl om det!

Der sker hele tiden nyt: allerede i dag har jeg fået billede med det ene øre rejst!

Velkommen i familien, Yuki!

Krammetæppe til Anna

Anna på 11 år bor midlertidigt i Fredericia sammen med sin Mor og lillesøster, som flygtninge fra Ukraine.

Lillesøster fik for noget tid siden et lækkert krammetæppe med børnemotiver, og nu har jeg også syet et krammetæppe til Anna med overvejende blå og gule farver, som betyder meget for den søde pige.

“Toppen” = midterstykket er syet af en anonym, der har afleveret det på Depotgården, hvor vi har syet ca. 40 krammetæpper til de ukrainske børn i Fredericia, og jeg har syet kanter på, monteret med lækker bomuldsmellemfor, som også er en donation, og så har jeg quiltet det på min egen symaskine.

Jeg håber, at Anna bliver glad – hun kan ikke blive andet 😉 Og jeg glæder mig til selv at give det til hende!

Weekend med Kreative Dage – messe

Det har været en dejlig weekend med megen tid på Messe C her i Fredericia, hvor den kæmpestore “Kreative Dage”-messe har fundet sted.

Jeg havde købt partout-kort, det kan godt betale sig, hvis man vil derud mere end én gang – og jeg ved, at jeg kan ikke klare at gå rundt på hele messen samme dag, så hellere kortere tid på flere dage.

Det var da også ved at være for meget den første dag = fredag, hvor jeg ikke kunne tage derud før midt på dagen, fordi det var min “tur” til, sammen med 2 andre, at rydde op i fælleshuset efter fællesspisning torsdag aften. Derfor måtte jeg langt væk for at finde en P-plads, det gav ekstra gå-tur, og det var lige ved at være for meget, da jeg så skulle derud igen efter bilen! Jeg havde også glemt at tage en pause og sidde lidt ned, så jeg var fuldstændig “mast” resten af dagen!

Men jeg havde nået at besøge de lokale ukrainere, som havde fået en stand til at samle penge ind til små mobile ovne til soldaterne ved fronten, nu hvor det bliver vinter. Dem vil jeg gerne støtte. Og jeg havde lavet nogle ting til dem, som de kunne sælge eller bruge i deres hjemmelavede “lykkehjul”.

Jeg havde 2 dejlige net / tasker, som bare manglede hanke, og jeg havde strikket 3 par “Penny Gloves” (af garn fra lager), som jeg havde sendt derud med min datter.

Og så fik de den fine æske – men som de ikke kendte anvendelsen af! For da jeg kom derud, var den delt i 2 dele (æske og låg), som stod med perler og andre småting i! Jeg viste dem selvfølgelig, hvad meningen var, og da den først blev sat på bordet med præmier, gik der ikke lang tid, før den var “taget” – man drejede på deres lykkehjul, og hvis man fik “big” eller “small”, kunne man selv vælge sin præmie fra bordet.

Der var rigtig mange fine donerede ting på bordet, der var malerier, kager og meget andet, min datter havde malet flotte sten, og min svigersøn, som er forfatter, havde doneret nogle eksemplarer af sin sidste bog om “Alex – Miraklet fra Stalins Gulag”, en meget aktuel og spændende bog!

Men da jeg kom tilbage, var det allerede tyndet ud, så jeg gik i gemmerne, da jeg kom hjem, og fik lavet nogle flere gode præmier: nogle pakker med baby-bomuldsgarn, 3 store cones med uldgarn, noget julepynt, samt et par slipsetasker.


Da jeg afleverede dem søndag, var der kommer flere ting til, f.eks. disse meget søde små blomsterdekorationer, som de solgte, og de forærede mig én af dem som tak!

Der var også tegninger, perler og andet, som de selv og deres børn havde lavet, og som blev solgt.

Det var meget hyggeligt at snakke med de unge kvinder – et par af dem talte engelsk – og jeg vil jo gerne hjælpe, hvis jeg kan. Og formålet kan ikke være mere tiltrængt: små, transportable ovne, som soldaterne kan bruge ved fronten!

Man kan stadig støtte via Mobile Pay, hvis man skulle have lyst! (Uden at vinde andet end glæden ved at give!).
En lille brændeovn 150 kr. Mobile nr. : se billederne.

Søndag gik jeg stille og roligt det meste af messen igennem – hvor er der mange dejlige stande!! Og mødte mange bekendte og gode venner!

Selvfølgelig fandt jeg også lidt lækkert garn, så jeg mangler ikke beskæftigelse! Denne gang var jeg tidligt derude, så jeg kunne parkere tæt på messen, og jeg fik også en kop kaffe og lidt hvil indimellem, så jeg var ikke “smadret” som fredag.

Forberedt

Ja, jeg ved det jo godt – men det gør alligevel ondt, når dyrlægen forsigtigt siger, at det er på det sidste med Diki!

Det ER ikke lige nu, men det kan blive når som helst.

Han har nu haft det nogenlunde med det dårlige hjerte og medicin i 1½ år, og jeg er ikke blind eller døv! Jeg ser ham blive mere og mere træt – han sover næsten hele dagen og natten med – men han kan stadig gå tur, bare ikke for langt, og han vil også gerne lege (ikke ret længe). Han søger mig, men det har han altid gjort: han følger mig fra det ene rum til det andet, lige så diskret, lægger sig i den ene eller den anden kurv (han har 4) eller sofaen, men han sover ikke dybere, end at han mærker, når jeg flytter mig. Og heldigvis vil han også gerne med ud og gå en lille tur et par gange om dagen, og ellers ud i haven.

Han var til helbredsundersøgelse og klipning af klør i sidste uge hos vores søde dyrlæge, som næsten ikke kunne høre vejrtrækningen for den larm, som hjertet laver! Hun ringede senere og bad mig komme med en urinprøve i dag, fordi der kunne være noget med nyrerne.

Så i morges, før vi gik morgentur, tog jeg ham ud i haven for at tisse, så jeg kunne samle noget op, ved at holde en form under strålen. Det gik fint, så vi gik hen til dyrlægen, ikke så langt fra, hvor vi bor, og så får jeg besked senere i dag eller i morgen.

Det var i den forbindelse, hun sagde, at der nok ikke var så lang tid igen – men det har vi snakket om før – og alligevel giver det et sug i maven!

Jeg tror ikke, han har ondt – endnu – han er bare meget træt. Og selv om jeg har det forfærdeligt med at tænke på det, skal han ikke lide. Men KORS hvor er det svært at tænke på!

Diki trængte til en slapper!

Et uges feriebesøg af Victor, som elsker Diki højt (og det er gengældt) tager på Dikis kræfter – han er jo efterhånden en gammel hund, og hjerte og lunger svigter!

Så både Diki og jeg tog lige en slapper, da vi havde fulgt Victor til toget.

Først ½ time på den ene side så …. nåh ja, 2 x ½ time var ikke helt nok! Han var træt!
Men så er det jo godt, man kan komme op på skødet af “mor”..
..og slappe helt af!

Lækkerier fra Uldféen

Så blev spændingen udløst – Victor og jeg stod i døren! – og PostNord kom med den pakke, de selv havde varslet til at komme i går! Vi ventede hele dagen og var ret utålmodige efterhånden som vi kunne se, at andre fik deres pakker fra mandagens Uldféen-salg, sendt på denne måde for første gang.

Lækkerier fra Uldféen – ikke kun det garn, jeg havde købt, men også små fine gaver: slik, sæbe og lotterisedler til lodtrækning i aften! Nøj, hvor bliver vi forkælede, Uldféens kunder! Man skulle tro, at PostNord havde dårlig samvittighed, siden de sætter specielle sedler på pakken! Det vigtigste er dog indholdet, sirligt indpakket i flere lag silkepapir!

Jeg ved godt, hvad garnerne er planlagt til – og kan næsten ikke vente!

Feriegæst og hjælper

Victor er kommet på efterårsferie – han ringede selv og spurgte, om han måtte – så dejligt!

Og udover, at jeg har ryddet op i arbejdsværelset, så der er plads til ham 😉 så udnytter jeg også skamløst, at han nu er så stor og stærk, at han kan hjælpe mig f.eks. med at hente sit eget sengetøjet, pakket i poser, ned fra toppen af et skab! Så reder vi sengen i fællesskab.

Og allerførst “løvsugede” han alle de blade, der lige pludselig fyldte mit indgangsparti efter den voldsomme blæst i eftermiddags! Og han vil meget gerne hjælpe mig og er stolt af, at han kan!

Vi glæder os begge til nogle dejlige feriedage!

Strik kavalkade

Jeg får ikke altid taget billeder af mit strik, lige når det er færdigt, men i forbindelse med Webstrikkernes festival i Svendborg for nylig, tog jeg en masse billeder af andres strik, så nu fik jeg også fotograferet de trøjer/bluser, jeg har strikket til mig selv det sidste års tid:

Kumulus fra Petite Knit, strikket i Uldféens Silkesky & morbærsilke.
Kastellet fra Filcolana strikket i opbørstet alpacca & morbærsilke fra Uldféen
Look af Hanne Falkenberg, fra Önling, strikket i HF’s Sofistica.
Retrostriber fra Önling, strikket i shetlandsuld/restenøgler fra Önling/Hanne Falkenberg.
Sunday Tee fra Petite Knit, strikket i cashmere/silke og pimabomuld fra Uldféen.
Novice fra Petite Knit, strikket i Uldféens håndfarvede bouclé.