Det holder jeg ikke til!

Hvis denne varme fortsætter, må jeg anskaffe mig en rollator!

Jeg er svimmel, og jeg kan ikke gå lige hen ad fortovet! Så folk må tro, at jeg er beruset. 🙁 ! Det er faktisk meget generende.

Og jeg husker at drikke masser – af vand!

 

 

Jettes fødselsdag

Det var dejligt at fejre Jette i dag og at møde gamle naboer og venner i Brædstrup!

Jette har ikke holdt fest på sin fødselsdag siden hun blev 50 – men nu vil hun fejre, at hun bliver pensionist – og er klar til at blive det!

Både søstrene og deres gamle Far var med – det er ret flot, at han kan deltage, når hans datter bliver 65!

Og selvfølgelig var datter Malene, som vi har kendt, fra hun blev født og til nu hvor hun er færdiguddannet som læge, og vi skulle møde hendes kæreste!

Vi nød allesammen, familie, venner, naboer Pejsegårdens lækre frokost

Malene holdt en rørende og meget personlig tale for sin Mor.

..og hjalp med gaveudpakning.

Aftenens overraskelse: Jette skal være Mormor og glæder sig helt vildt!
(Mon jeg får lov at strikke Marysvøb?)

 

Festlig dag på Depotgården

Det var VARMT! men det var også festligt, da Depotgården i dag indviede både renoveringen og ombygningen af cafeteria, køkken og ny terrasse, som efter mange års drømme og planlægning endelig er færdige!

6. Juli Garden kom marcherende med fuld musik og gav en flot koncert med både tambourkorps og blæserorkester. De er virkelig dygtige og meget charmerende, de unge mennesker.

Der var selvfølgelig også officielle taler og klipning af røde snore! Samt en reception med lækre fingermadder af forskellig slags.

Og så var der åbent hus, hvor en hel del af brugerne, incl. mig, arbejdede på værkstederne. Det var hyggeligt – også selv om det var meget varmt.

Der var også salgsboder, hvor nogle solgte ting, de havde fremstillet, både strikkede bluser, syede kjoler, sølv, glas, pileflet og meget andet.

I Tekstilværkstedet var nogle stykker, der syede og quiltede, og det var der mange besøgende, som gerne ville se og høre om.

 

Laila quiltede et dejligt puttetæppe, som hun selv har syet som paper-piecing.

Det var en dejlig dag.

Lukkekant – igen-igen!

I går quiltede Laila dette puttetæppe – et meget yndigt tæppe, syet af mange fine rester.

Og heldigt nok har jeg lige en formiddag fri, før jeg skal i byen. Så jeg prøvede forskellige stoffer af med henblik på lukkekanten – min sædvanlige “leg”!

Og se nu bare et sødt stof, doneret af Edith, som passer perfekt!

Nu er det på plads, så kan jeg sidde på terrassen og sømme det på bagsiden senere.

Nu skal jeg nemlig af sted på et besøg, jeg glæder mig meget til!

Tæpper på Fjordmark

Da jeg sammen med Birgith og hendes veninde Irmgard fra Flensborg besøgte Fjordmark i tirsdags, fik vi den helt store rundvisning af forstander Vibeke, så Irmgard kunne se det dejlige hus og få fortalt, hvordan det fungerer.

Jeg har jo været der mange gange, men det er altid hyggeligt, og ikke mindst er det fint at se børnenes værelser, hvor jeg har haft en stor finger med i spillet i forhold til alle sengetæpperne!

De første 30 af dem, som Projekt Puttetæpper syede i 2008 – faktisk før Fjordmark var begyndt at få puttetæpper til børnene – blev i virkeligheden til 64 tæpper! fordi så mange gerne ville være med til at sy dem. Hobro fik halvdelen, men bruger ikke sengetæpper mere.

Det gør Fjordmark, og Vibeke ved lige, hvor de enkelte tæpper ligger, og opdager straks, hvis der er byttet om på nogle! De skal jo passe sammen!

De er blevet suppleret et par gange, men nogle af dem begynder at være så slidte, at de ikke kan repareres mere, så Vibeke ønsker sig ekstra sengetæpper til udskiftning. Det var Birgith ikke længe om at bide på! Hun elsker at sy de større tæpper i enkle mønstre, så jeg gætter på, at hun allerede er i gang!

For tiden syr vi sengetæpper til Liljeborg, der skal bruge 56 (Birgith har syet 9!), og de første 27 er afleveret.

Men vi har aftalt, at hvis der sys flere, så må Fjordmark få nogle.

Vibeke viste os også skabet med puttetæpper. Børnene får ca. ½-vejs inde i deres 10-ugers forløb lov selv at vælge et tæppe, måske det, de har siddet på under en af vores fremvisninger i Multihallen?

Pakkeleg på Facebook

Der er mange forskellige måder at lege pakkeleg på her op til jul.

I en gruppe på Facebook, der handler om patchwork, leger vi en leg, hvor alle de tilmeldte får navn og adresse på deres “nisseven”, som de sender en pakke til med forskelligt patchwork relateret. Jeg har vist den pakke, jeg sendte i sidste uge, den har modtageren nu kvitteret for med et billede på pruppens album, og her er, hvad jeg sendte til hende:

Forskellige nåle, nålehylster, målebånd, en fin æske med indhold af sy-grej, en nålepude, jeg har hæklet + lidt snolder!

Jeg har lavet lignende nålepuder for år tilbage, de kan blive meget søde.

Jeg har jo også fået en pakke af min nisseven, som jeg viste HER:

Uh, hvor er det glat!

Der var pletvis is på vejen, da jeg gik eftermiddagstur med Diki – og jeg er sp bange for at falde – jeg kan ikke lade være med at være nervøs!

Og da jeg så gik fra Lillebælt Quilternes juleafslutning sammen med Clara, som kører med mig, var det heldigvis regnvejr! Det var da dejligt, så behøvede vi ikke at være nervøse – øh, troede vi, for P-pladsens sorte asfalt var som sæbe at gå på! Nå, vi kom godt frem til bilen og godt hjem!

Københavnertur

Jeg slog 2 fluer med ét smæk og inviterede mig selv på weekend hos Victor og hans far og mor i forbindelse med, at jeg deltog i præsentationen af julemærket 2017 på Københavns Rådhus fredag 2. nov. sammen med Rita.

Julemærkefondens billede.

Det var en meget fin begivenhed med mange forskellige mennesker, tale og optræden. Igen må jeg konstatere, at vore kronprinsesse er fantastisk smuk og utroligt nærværende i forhold til de mennesker, hun møder. Bl.a. referede hun i sin tale direkte til de børn, der af forskellige grunde har skader, de skal hjælpes med – psykiske skader, der giver fysiske udslag. Hun præsenterede og overlod talerstolen til en barn, Helene, der åbent fortalte sin rystende historie om mobning i en grad, så man skulle tro, det var umuligt, at det havde fundet sted i DK! Heldigvis havde Helene også fået hjælp på et julemærkehjem (efter lang ventetid), ikke bare én gang, men flere gange, idet opholdet blev afbrudt af livstruende stress-anfald og indlægelser. Nu har Helene det godt, fortalte hun selv, og hun havde valgt at stå frem med sin historie for at hjælpe andre,

Helene fik dagens største og mest langvarige klapsalver for sin tapre og rystende beretning, der rørte alle!

Det nye julemærke er heldigvis også  i år dejligt “julet” og stemningsfuldt, så man må håbe, at mange køber det – enten som papirmærker, klistermærker i mange størrelser, som pin til at sætte på tøjet, eller som E-julemærke.

Efter receptionen gik Rita og jeg en tur ned ad Strøget (som altså ikke er som “i gamle dage!”, og jeg fik købt flere store poser the hos Perchs Thehandel, som jeg normalt køber hos over nettet. Men det er en særlig oplevelse at komme ind i den hyggelige gamle butik, hvor der bliver sagt “De” til kunden og theen bliver vejet op i poser.

Mine ben har det ikke godt med længere spadsereture ad flere omgange, så efter at have mødtes med yngstesønnen på tilbagevejen og sagt farvel til Rita, der drog hjem til Fyn igen, kørte sønnen og jeg til Brøndby og hentede Victor i børnehaven. Han blev SÅ glad for ar blive hentet af Farmor!

Det er rigtig hyggeligt at være sammen et par dage uden særlige planer, sønnen lavede elg-kötbullar med kartoffelmos og lingon-syltetøj til aftensmad og bagte store sprøde rundstykker til morgenmad!

Og i dag har vi shoppet rundt i Rødovrecenteret uden særligt mål.

Da vi mødtes i går, snakkede vi om, at det var en helt særlig bog-dag, hvor en læge ventet bog udkom! Det var bare ikke den samme bog, vi snakkede om! Sønnen mente Sarah Blædels nye bog – og jeg tænkte på bogen om kronprinsen, som jeg gerne ville læse.

Da vi i dag var i en boghandel i Rødovrecenteret og købte hver sin bog, fortalte vi den søde ekspedient om den misforståelse – hun var ved at dø af grin!

Glad!

Man kan da kun være glad, når har lov at være den, der i samme måned ekspederer ikke bare én men 2 store læs puttetæpper, som skal glæde nogle børn, der trænger til lidt ekstra omsorg!

Den 1. september afleverede jeg 50 tæpper på Julemærkehjemmet Kildemose v/Frederiksværk – og i dag kørte jeg sammen med Birgith, som er en meget flittig og dygtig tæppetante, til Fjordmark i Kollund med 31 puttetæpper.

Det er altid så hyggeligt at gæste Fjordmark, vi bliver budt på en kop kaffe, en ostemad på grovbrød og nogle lækre, sunde “snacks”. Og så får vi en hyggelig snak med forstander Vibeke, som fortæller sjove oplevelser, ikke bare med børnene, men også med sponsorer og gæster (de har MANGE gæster til kaffe el. spisning), som spytter i den “bøsse”, der driver hjemmene!

Tæpperne bliver pakket ud af nogle børn i deres hal og bredt ud på gulvet, hvor man kan fotografere dem oppe fra den svalegang, hvor motionsredskaberne står.

Børnene er meget interesserede i de forskellige tæpper, og jeg lover, at der er stor forskel på, hvad de synes bedst om! De vil også gerne vide, hvilke tæpper, vi selv har syet. I dag var der ét tæppe, jeg helt selv har syet, men også mange, som jeg har haft en finger med i, enten syet blokke sammen eller syet lukkekant på (mange!).

Og Birgith havde syet disse 2 flotte tæpper færdige, som andre har påbegyndt:

Blokkene til dette tæppe er syet og quiltet af en nu afdød patchworker, hvis veninder syntes, det skulle være puttetæppe. Birgith har føjet det sammen med en særlig teknik og har syet kanter på – det er da blevet flot!

Dette tæppe består af blokke, syet af én, vi ikke har navn på, og dem har Birgith føjet sammen med samme teknik, hvor de smalle strimler binder tæppet sammen bå for- og bagside samtidig.

Der verserer indimellem nogle misforståelser omkring tæpperne: “Får de lov at beholde tæpperne – jeg troede, de kun havde dem, mens de bor på hjemmet!”

“Sætter børnene pris på tæpperne?”

I går fik jeg dette spørgsmål: “Kan I blive ved med at komme af med tæpperne?” – Altså, da var jeg lige målløs et øjeblik! Jeg spurgte, om spørgeren var klar over, hvor mange børn, der har ophold på et julemærkehjem? – Nej, det vidste hun ikke, og da jeg fortalte, at det nu er 1.000 børn om året, og at de alle får et “puttetæppe” = et patchworktæppe, stort nok til, at det kan følge dem resten af livet – ja, så var det hende, der blev målløs, det havde hun ikke forestillet sig!

Vi håber, at det kan fortsætte med at være muligt at give hver af de 1.000 børn et personligt, fint tæppe! Men det vil selvfølgelig være usikkert, om der fortsat er så mange, der vil være med.