Transport bur til Genny’en

Ældstesønnen drømmer – som de fleste andre – om at flyve på ferie i Spanien igen! Og denne gang vil han have sin “Genny” med derned. Genny’en er en segway-kørestol, som har helt uvurderlig værdi for ham, og derfor er han ked af at skulle udsætte den for evt. hård behandling ved lastning i flyet. Så han har egentlig haft planer om at køre til Spanien i sin VW Multivan, hvor den står på en lift. Men det er langt at køre!

Så nu har han fået en anden idé! Han har undersøgt reglerne for, hvor meget den må fylde, hvis den skal lastes i et fly. Og så har han konstrueret et transport bur til den! På spisebordet!

Det er lavet af aluminiums skinner og skruet sammen, da han ikke kan svejse det. Og konstrueret sådan, at han nemt kan skille det ad.

Der er også tænkt på ramper og hynder, som altsammen kan pakkes ind sammen med Genny’en, der er foldet sammen og fastspændt med remme til kroge! Det er da godt fundet på!

Remme og hynder har han maskin-broderet navn på, som han gør med alt det, han laver: tæpper, puder, gulvtæppe til Multivan’en! Og når den skal af sted, bliver den selvfølgelig også dækket af et tæppe, der passer til!

Flere Ditzy Donuts blokke til SWAP

Så blev der endnu 14 Ditzy Donuts blokke færdige til at swappe. 1. februar bliver de 10 blokke = 5 sæt swappet med tilsvarende, som andre har syet. Jeg har en ret pæn stak efterhånden, fordi jeg hver gang syr ekstra, som jeg selv beholder til et tæppe. Jeg kan godt lide at sy dem i pang-farver, andre deltagere (de fleste) syr dem i sort+pang, det er også flot og giver en mere dramatisk virkning. Her er det første færdige tæppe, som en af deltagerne har syet og samlet.

Esther Olesens Ditzy Donuts tæppe

Der er nogle datoer…

..der altid huskes – fødselsdage og andre mærkedage.

I dag kunne det have været min søsters 80 års fødselsdag – men hun blev kun 63 år. Alligevel kommer datoen op i mit hoved, og hun dukkede pludselig op i en drøm natten til i går!

Der var kun 1½ år imellem os, og vi gik næsten for at være tvillinger! Da vi gik ud af skolen samtidig, som 16½ år og 18 år gamle, og kom i lære, boede vi sammen på et – senere 2 sammenhængende værelser i Odense i 4 år, indtil vores veje skiltes, da jeg rejste til Grønland og blev der i 12 år! Men vi havde altid fin kontakt, både da vi boede relativt nær hinanden i Nordjylland med vores familier og senere. Og vores børn har heldigvis også rigtig god kontakt.

Kisser havde det ikke godt de seneste år, hun levede, og da så vi heller ikke hinanden så tit. Men jeg hjalp hende med at holde damefrokost den sidste fødselsdag 25. januar 2004, få måneder før hun pludselig døde.

Og nu er det 17 år siden! Ikke til at forstå! Man kommer aldrig helt over at miste sin søster – heller ikke selv om jeg har 2 mere, som jeg vil sende en tanke i dag!

Forår – lige om lidt?

Den første Erantis – og små bitte spidser af Vintergæk et andet sted – vi trænger til den opmuntring! Også selv jeg godt ved, at der kommer frostnætter lige om lidt!

Min havehjælper har været her og har ryddet op i visne stauder og revet masser af blade fra bøgehækkene sammen, og så dukkede de her små fyre op!

Uldfeens merino tweed

Merino Tweed

Nu igen! Hvordan skal jeg dog kunne nå at strikke af alt det lækre garn, jeg køber fra Uldfeen, som nu igen (efter sygdom) er i gang med at farve de mest utrolige garner!

Dette er et lidt kraftigere garn, end jeg plejer at strikke af, men jeg har en formodning om, at det vil egne sig til én af de dejlige, lune veste fra Petite Knit? Jeg skal lige studere dem nærmere for at finde udaf, hvilken.

Det er så lunt og lækkert! Og sikke et spil, der er i farverne.

Iøvrigt en mærkelig ting, som ikke har noget med Uldfeen at gøre: Jeg har bemærket, at pakker, sendt med DAO, bliver afleveret samtidig med min morgenavis Jyllands Posten, altid om natten, og det er jo dejligt, at avisen er klar til at blive læst til morgenmaden. MEN i dag fik jeg en kedelig overraskelse, for den avis, der lå sammen med min garnpakke, var fra i går! Og den fik og læste jeg jo i går! Det er en våd svamp i ansigtet at opdage det, når man slår den op! Så noget må være gået galt hos DAO?

Ditzy Donuts til babytæppe

Samtidig med, at jeg swapper Ditzy Donuts blokke på Facebook sammen med en masse andre patchworkere, syr jeg med samme mønster blokke til et babytæppe – der skal blive en barselgave til en lille dreng.

Mens de blokke ellers sys i mange forskellige stoffer/rester?, har jeg brugt et gennemgående stof + forskellige kontraster med udgangspunkt i det gennemgående stof’s farver.

8 Ditzy Donuts blokke med gennemgående stof + kontraster

Jeg syr 8 – 12 blokke på én gang, dvs at alle start-firkanter er skåret samtidig og dermed har samme design. De næste blokke skæres så i en anden – fri – form, men stadig skæve linier.

Stærke farver til små børn!

Udsalg hos Uldfeen

Min garn pusher Uldfeen aka Anne er tilbage efter en livsomvæltende operation – fantastisk: hun har fået 2 nye lunger! Utroligt, at det kan lade sig gøre, og hun er allerede i gang igen med at farve garner i de skønneste farver og kvaliteter!

Men før hun begyndte at sælge nyt, holdt hun lige et udsalg og solgte alt ud fra sit værksted.

Naturligvis kunne jeg ikke dy mig (50 % er meget i de prisklasser), og i går lå mit “udbytte” på måtten udenfor døren, bragt om natten af DAO, da jeg gik morgentur med Diki (før køleskabsulykken blev opdaget).

De 3 store maskinstrikkede stykker skal trevles op, og så giver de fine mønstre, når man strikker af garnet! F.eks. til strømper – stykket til højre er endda særlig smart lavet, for det er dobbeltstrikket, altså med 2 tråde, og når man trevler det op, kan man strikke 2 strømper på én gang, der bliver nøjagtig ens! Det hele er lækkert merino garn, og det kunne også blive til et smukt tørklæde eller sjal!

Tak for kæmpe hjælp til familien!

Det var ikke sporsjovt at konstatere, at køle/fryseskabet var kaput, men det blev til en hel lille solskinshistorie, da sønnefamilien satte samlet ind med hjælp.

Inden søn og sønnesøn var tilbage fra Vejle med det nye køle/fryseskab, var jeg selvfølgelig i gang med at tømme det gamle – og pludselig så jeg “den lille røde” = svigerdatterens lille bil parkere udenfor, og hun, som havde været på arbejde i hjemmeplejen og Christina kom in for at hjælpe til. Sønnen havde “selvfølgelig” ringet og bedt dem om at give mig et nap med – ellers var jeg nok ikke blevet færdig, inden de kom med det nye!

Christina sorterede med hård hånd alt, hvad var for gammelt eller ikke så godt ud! (Hun er handicaphjælper i en familie, hvor det er en del af hendes job pga svagtsynethed). Og alt brugbart blev sat ud på den kolde terrasse, ikke-brugbart smidt i skraldespanden.

Det passede fint med, at “drengene” kom med det nye i en lånt trailer. Og imponerende var det at se dem (sønnen sidder i kørestol) håndtere først det gamle køleskab ud og derefter det nye, store skab ind igennem huset på en sækkevogn og ud i det lille køkken! De arbejder godt sammen, og Christian er en stærk ung mand! Alt lykkedes!

Diki var fuldstændig forvirret og gemte sig inde i arbejdsværelse, så Christina trøstede ham og tog en lille lur på sofaen sammen med ham!

Det fortjente ikke bare en kop kaffe, som vi fik, da alt det gamle var kørt på genbrugspladsen – men også aftensmad, som vi hentede i det nærliggende Pizzaria. Og vi nød virkelig, at det hele var på plads: køleskabet var vasket af og alle madvarer sat ind – det ser så fint og ordentligt ud! Gulvene var støvsuget og vasket efter transporten gennem huset – hvor er jeg heldig, at hjælpen altid er nær!

Så stod køle/fryseskabet af!

Og så på en søndag!

Heldigvis har jeg hjælp i nærheden: ældstesønnen og Christian kom herover, og i fællesskab fandt vi frem til et køleskab, der har de rigtige mål og som kan købes “klick & hent” i El-giganten i Vejle. Det var ikke helt let, for selv om der var mange køleskabe at vælge imellem, så var nogle af dem for store, nogle uden frontlåge, og nogle uden denne smarte løsning.

Men nu har jeg købt og de 2 er kørt til Vejle for at hente det. Så kommer de og sætter det op – det fortjener vist en kop kaffe!

Jeg har ikke tømt det gamle endnu, men jeg har konstateret, at de fleste af kølevarerne nok skal smides ud – samt nogle af frysevarerne – i hvert fald Dikis små mælkedrenge-is! Kød har holdt sig frosset.

Det er formentlig gammelt – det var et, jeg overtog, da jeg flyttede ind for mere end 7 år siden. Jeg gætter på, at det er helt fra huset blev bygget i 2001, for der har kun boet 1 før mig.

Dejligt at have hjælp tæt på!

Hvad er jeg mest træt af?

Jeg kan helt ærligt sige, at jeg holder pænt ud, bliver (mest) hjemme, underholder mig selv, lever, som vi skal, i min “boble”, der består af min familie – og ser dem endda ikke meget – handler kun ca. en gang om ugen, bruger mundbind, spritter/vasker hænder, og længes efter normale tider med socialt samvær!

Jeg synes, jeg er tålmodig!

Men hvor er jeg dog træt af at være bange!

I dag har ellers været en dejlig dag, hvor Diki er blevet klippet (og er SÅ FIN!) hos sin sædvanlige hundefrisør, der har skrappe regler for de 2-benede, som afleverer deres 4-benede og ikke er tilstede i salonen.
Som sædvanligt drak jeg formiddagskaffe hos kusinen, mens Diki blev klippet, og hun hører til “boblen”.
Senere besøgte jeg kortvarigt ældstesønnen og hans familie med nogle forsinkede julegaver, som kusinen ikke kunne aflevere i julen pga, at de var i isolation. Altsammen indenfor de givne forsigtighedsregler!

Men pludselig sad jeg med mit strikketøj og fik ondt i halsen! Fy føj! Hvad gik det ud på? Og så kom jeg i tanker om, at jeg hostede, mens jeg var hos familien! Er det tegn på, at jeg er ved at blive syg?

Det er ikke første gang, jeg har de fornemmelser, og jeg er også blevet testet en enkelt gang – negativ heldigvis – skal jeg nu testes igen?

Jeg står ikke for tur til vaccination. Ganske vist har jeg alderen, og jeg har også en af de sygdomme, som regnes for at gøre mig udsat – men jeg har det normalt godt og har ikke offentlig hjælp, og derfor er der lang tid til, at det bliver min tur. Det er helt OK!

Men det er så også derfor, at der ikke skal ret meget til, før jeg føler mig bange!

Det er jeg ved at være træt af!