Ah forår!

3 meget travle dage med puttetæpper, så i dag er ren afslapning – og så i det vejr!

De korte bukser kom brug, ingen strømper. Hortensia, roser og buske er beskåret i formiddag, så min grønne spand er fyldt op til i morgen, hvor det grønne affald bliver hentet.Vasketøjet blafrer på tørresnoren, og jeg har spist frokost ved havebordet – der er dog lige lidt for køligt endnu, hvor solen ikke er nået derom.

Men se nu her: Min højt elskede, store Kamelia!

Jeg har været så nervøs for, at den sene frost ville fryse knopperne, der har stået klar og i dvale siden efteråret. Det er nu 5. vinter, den står på min terrasse, trukket tæt ind i et hjørne og kun beskyttet af udhænget på huset. Som nogle måske kan huske, fordi jeg har beskrevet det de andre år, flyttede den med mig fra Brædstrup i efteråret 2013, og da var den allerede en del år gammel, men blev opbevaret frostfrit hos en af Sørens bekendte om vinteren. Den kom “hjem” om foråret, når knopperne var store og klar til at springe ud – men der kunne komme en nat med frost, og så smed den alle blomster og knopper.

Her er der ingen beskyttelse, og måske er det derfor, den har vænnet sig til kulden om vinteren og tåler, at det kan fryse, bare den står inde i det overdækkede hjørne.

Og igen har den klaret sig! Jeg troede ikke helt på det denne gang, men for nogle dage siden kunne jeg se, at knopperne voksede, og nu går det stærkt, det er næsten time for time i dag, at knopperne vokser og begynder at åbne sig.

Jeg har vandet de sidste 14 dage, lidt til at begynde med, og nu dagligt. Og så trækker jeg potten ud i solen hver dag og tilbage hver aften!

Jeg er så glad for, at den har klaret sig, den er så smuk, når den blomstrer!

Og i aften skal jeg have gæster! 2 meget kære gæster, som skal have vegetarisk middag!

 

Det er ikke til at se det…

…hvis man ikke lige ved det!

Men jeg kan godt se, hvordan meget af det afklippede (eller savede) er fjernet.

De var både hensynsfulde og dygtige, de 2 gartnere, der gik her mange timer for at få “dynen” af afklippede grene væk.

Jeg var temmelig nervøs for en Magnolia og en særlig rose, som var begravet under grenbunken. Men det havde chefgartneren set i går, da de fældede, så de passede på, og der var ikke sket noget med dem:

De står lige så fint ved enden af fliserne “4 pinde” = Magnonialen, og “1 pind” = rosen, som jeg har haft med mig fra BRædstrup, og som dufter så helt vidunderligt! Nu skal de lige hvile sig, så skal jeg nusse lidt om dem og give dem gødning.

Rhododendron’erne ser også lidt slukørede ud, men de var slet ikke dækket af grenene, og de skal snart have gødning, når frosten nu er væk. Måske også et lag ekstra sphagnum?

De kæmpemæssige bunker af grene blev båret i store bundter af 2 mand, hvoraf den ene havde en motorsav i den ene hånd, så han kunne kappe det, der ikke fulgte med. Det blev mast igennem det lille hul i hækken indtil naboen, hvor de havde fjernet hendes gren bunker allerførst.

Derefter gik de efter og klippede/savede endnu mere, og rev fint op. Det hele havnede ude i naboens indkørsel (det er et enderækkehus), hvor det blev grabbet op på en stor lastbil og kørt væk. Det var rimeligt imponerende! Især når man tænker på, hvor lidt plads, de havde at arbejde på.

Og nu er der fint og revet sammen, de tog ovenikøbet lige toppen af en meget tornet småblomstrende rose, der vokser som ukrudt, og tog det med. Så kan jeg selv klippe til. Og hundehegnet er sat for åbningen i hækken igen. (Diki var iøvrigt ret ligeglad med det hele!)

Alt det, der nu er tilbage, vil hurtigt begynde at skyde grønne skud og camouflere rækværket efterhånden. Jeg har selv bedt om, at der skal være grene op ad, så det blev ikke klippet helt ned, som andre af mine naboer selv har gjort.

Fremover vil foreningen betale gartneren for at holde det nede ved at klippe det hvert eller hvertandet år. Han slår også græs på fællesarealerne og klipper alle hække.

Det bliver spændende at se, hvordan, det kommer til at se ud.

Mens jeg kiggede på “herligheden” inde fra stuen, så jeg pludselig en gærdesmutte søge rundt i grenene. Jeg vidste godt, at jeg har gærdesmutter, men ser dem sjældent. Det er godt, at det var nu, der blev fældet, for ellers havde den måske boet derinde?

UHA – sikke et syn! Min stakkels have.

Sådan så min baghave ud, da jeg kom hjem i eftermiddags!

Det var ikke helt uventet, men jeg var alligevel ikke forberedt på, at det kunne se sådan ud!

Bestyrelsen i vores andelsboligforening har besluttet, at foreningen betaler for, at den grønne bevoksning op ad vold og plankeværk mod jernbanen, der kører nedenfor, bliver klippet og fremover holdt ved lige. Nogen af os i de 5 huse i denne del af foreningen har selv fået det klippet mere eller mindre ned og ind, men vi kan ikke selv, og enten har vi så måtte betale for det eller bede vores familier hjælpe. Og det, mener bestyrelsen, ikke er rimeligt, når de øvrige huse får klippet alle hække.

Jeg havde på forhånd aftalt med gartneren, at han ikke måtte klippe det helt ned, så det grimme plankeværk blev fuldt synligt, og det har han forsøgt, så godt det lod sig gøre. Hele den “dyne” af grene, der ligge mellem rhododendronerne og plankeværket bliver fjernet i morgen, og så vil det hurtigt spire og grønnes på de grene, der står tilbage op ad plankeværket og i bunden. Det er jo den rigtige årstid til den slags. Fremover vil det så blive klippet/studset så meget, at det ikke igen bliver en “tyk dyne”.

Lidt spændende, hvordan det bliver!

Top kap

Banedanmark er ikke de hurtigste til at reagere på henvendelser, selv om de opfordrer til at man henvender sig ved risikable situationer.

F.eks. har vi meget, meget længe forsøgt at komme i kontakt med dem pga nogle farlige træer i skel mellem vores andelsboligforening og togbanen, der kører nede bag et plankeværk og en skrænt på bagsiden af vores matrikel.

Det har også været et meget stort irritationsmoment, fordi nogle af træerne tager vores sol om eftermiddagen.

Men det primære, som vi har slået på, er sikkerheden, idet nogle af de største træer er gået ud og er i fare for at vælte i en storm – enten ind i vores huse eller ned på banelinien.  Og det er faktisk noget, Banedanmerk opfordrer til, at man gør opmærksom på, har vores bestyrelse bemærket.

Masser af skriverier, ikke ret megen reaktion, men endelig et løfte om, at man ville kigge på det, og så kunne de åbenbart godt se, at det var galt med 3 træer – vi synes nu, at der er flere!

Men tiden gik og gik – indtil i morges, hvor jeg pludselig hørte en motorsav – eller rettere 2 !

Jeg kunne ikke se dem, men jeg kunne se, at mindre træer faldt bag plankeværket, måske for at give plads til at fælde de store?

Efter et par timer blev der stille, og så kom specialisten på banen! Han var godt nok dygtig, klatrede op og kappede grenene fra toppen af, helt forsvarligt forankret i træet med reb, som han flyttede efterhånden, og med motorsaven hængende i bæltet. Efterhånden, som han savede, smed han de tykke grene ned (bag plankeværket).

Han fik fældet 2 træer på den måde, vi håber jo på, at han kommer igen i morgen og tager det 3. ?

Se bare her:

Der blev da virkelig lyst mellem de skyggende, trælse, halvdøde træer!

 

Jeg har overgivet mig!

Jeg VIL ikke fryse! Og det gjorde jeg både i går eftermiddags og i formiddags. Så jeg har trukket i lange bukser, en trøje og uldne sokker!

Det er da mærkeligt, så hurtigt, det blev koldt! Det er regnen! Jeg tænker på, at det kun er godt 14 dage siden, jeg sad og quiltede ud på terrassen i dejligt solskin, da Maja kaldte på mig, fordi hun var faldet. Samme aften døde hun (viste ligsynet), men vi fandt hende først næste formiddag – hun har ikke mærket noget, det er en trøst.

Og i lørdag sejlede vi på Arresø til fødselsdagfest i skønt solskinsvejr! Det ku’ godt ha’ varet lidt længere! – men det var super heldigt.

Jeg ville lige tage et par billeder til trøst, for blomsterne står så flot i haven – og så fandt jeg ud af, at nu er det faktisk dejlig mild luft, og regnen er stoppet. Det varer nok lidt, før det lune mærkes herinde! Og jeg tænder ikke for varmen endnu!

Se hvor smukke mine blomster er:

– og vindruerne (på den ene stok, den anden har slet ingen ?)

Det er godt, jeg ved, hvad jeg kan beskæftige mig med indendørs, jeg er ved at sy lukkekant på flere puttetæpper 😉

 

Quilt i haven

Dét er bare hyggeligt! At sidde i dejligt vejr i min lille have og quilte på det (hemmelige) tæppe, der skal være færdigt til Træffet på lørdag/søndag!

Jeg er nødt til at have et gammelt tæppe under, så det ikke blive beskidt, når jeg vender og drejer quilterammen.

Jeg når det!

Stakkels lille frø!

Da jeg ville skifte vand i Dikis vandskål til morgen, sad der noget mærkeligt, brunt, nopret noget oppe under kanten på vandskålen. Jeg prøvede at ryste det ud – tanken var, at han havde slæbt et stykke brød el.lign. ind og “gemt” det. Men det sad fast, og så viste det sig, at det var en mellemstor brun frø, der klamrede sig fast!

Herregud da, den må være kommet ind ad den åbne dør til terrassen uden at hverken Diki eller jeg har set det, det er sket før, men aldrig så langt ind i huset.

Jeg kan sagtens røre ved frøer, så den blev lempet ud i det grønne igen efter sin tur i “baljen” natten over.

Haven er så smuk lige nu!

Min lille have er så smuk lige nu! Jeg er ikke så godt til at passe den med at luge, men som den ser ud nu, kan jeg godt være lidt stolt!

Jeg elsker, at den ikke er lavet i snorlige rækker, det er lidt tilfældigt, hvordan jeg har plantet de 3 somre, jeg har boet her. Der er nogle rhododendron fra min forgænger + lidt stauder, men ellers er det vist mig, der står bag!

Og krukkerne har jeg plantet til – det kræver lidt vanding og gødning, og det får de så!

Endelig helt udpakket

Det tog lige lidt mere tid, end man skulle tro at få pakket ud. Jo, vasketøjet kom hurtigt fra hånden, der mangler kun lidt, der skal stryges. Og gaverne blev hurtigt afleveret.

Men alle småtingene: souvenirs, køleskabsmagneter, mandler, lidt bijouteri og den slag er først kommet på plads nu.

Til gengæld fik jeg ryddet op ude, slået græsplæne, og næsten fyldt den grønne spand med haveaffald, som bliver afhentet i morgen. Samt flyttet lidt om på nogle krukker, så nogle fine Hortensia, som er sprunget ud, mens jeg var væk, er flyttet om i forhaven.

Diki er ikke mange ½ meter fra mig, uanset, hvad jeg laver! Det er fint nok.

Skravl!

1½ times havearbejde – så kunne ryggen ikke mere, og jeg kan mærke det endnu!

Vi har hækklippere i Byhaven i disse dage, og så er der jo altid lidt, der skal rives sammen, selv om de rydder meget pænt op efter sig.

Og så tog jeg lidt oprydning på terrassen, en enkelt omplantning mm bagefter – men så var jeg også ødelagt!

Til gengæld pyntede det!