For én gangs skyld…

…har jeg bagt en kage!

Jeg bager ikke så tit mere – engang bagte jeg flere gange om ugen – og hvis jeg bager, er det som regel brød eller boller.

Men jeg har længe haft lyst til at prøve denne opskrift, som jeg fandt på nettet – og den var god! Der er citronsaft og -revet skal, marcipan, cremefraiche og 3 æg, foruden selvfølgelig smør, sukker, mel og natron.

Opskrift på Muffins med chokolade, nødder og kokos

muffins 2

2 æg, 150 gram farin, 2 tsk vaniljesukker, 100 gram smør, 75 gram grofthakkede hasselnødder, 100 gram grofthakket mørk chokolade, 100 gram kokosmel, + papirforme.

Smørret smeltes og køles lidt af.
Æg og farin og vaniljesukker piskes godt sammen.

Vend nødder, chokolade og kokos i dejen, og til sidst det smeltede smør.

Fordel dejen i papirsforme, kun ca 3/4 op, da de hæver.

Bag kagerne i ovnen ved 180 grader ca. 15 min.

Køle dem af. Opbevares i kagedåse og kan også fryses.

De er go’e !

muffins

Vi har fællesspisning i aften i Byhaven, og denne gang er jeg én af de 2, der arrangerer, hvilket vil sige bestemmer, hvad kogekonen skal servere for os af dejlig mad, dækker bord og står for oprydning bagefter.

Jeg skulle bl.a. sørge for småkager til kaffen, men jeg er ikke så vild med færdigkøbte småkager, så jeg syntes, det var en god lejlighed til at bage selv – det gør jeg ikke så tit mere – så jeg ville prøve en ny opskrift, jeg har fået for nylig. Det er fra et ugeblad, og de er meget lækre: Muffins med kokosmel, hakket chokolade og hakkede nødder. De er rigtig lækre – og så er der for resten ingen mel i, så de kan også nydes af glutenallergikere – hvis der skulle være nogen af dem.

Indianer ragout = nostalgi

indianer ragout

Er der nogen, der kender “Indianer ragout” ?

Det er garanteret mere end 50 år siden, jeg har lavet det! Men lige pludselig passede det med, hvad jeg havde i huset. Og det smager helt, som jeg husker det! Dejligt!

Jeg har ingen anelse om, hvorfor det hedder “Indianer ragout”, men det var nok en typisk ret fra 50’erne, som passede fint til en familie med 4 børn og ikke så voldsomt mange penge – min far var selvstændig med en skobutik, der skulle arbejdes op.

Jeg kendte retten hjemmefra, men den passede altså også rigtig godt som spejdermad, lavet på bål. Og da jeg første gang som 16-17 årig havde ansvar for en pinselejr for min patrulje, som bestod af 8-9 piger i alderen 11 – 14 år, hvor vi lå i telt på en eng hos en bonde ikke så langt fra Kerteminde, hvor vi boede – ja så planlagde jeg, at vi skulle have Indianer ragout, tilberedt på bål.

Vi fik det også – men der var lige en omvej! For bondens hund kunne godt lugte det rå kød, og da vi skulle til at lave maden, havde den ædt kødet! ØV!

Jeg kan ikke rigtig huske, om mine forældre kom med en ny portion, eller om det var bondemanden, der skaffede det, men vi fik vores aftensmad som planlagt.

Det er meget enkelt:

“Indianer ragout”:
Et par grofthakkede løg svitses, det hakkede oksekød svitser med, til det har skiftet farve – ved ikke alt for stærk varme, en masse revne gulerødder tilsættes, derefter lidt vand, en lille dåse tomatpuré og krydderier. Jeg brugte salt, kværnet peber, kværnet hvidløgssalt og et drys tørrede “Örtegårdskrydderier”. Det skal simre ca 1 kvarter, så er det klar til at spise. Kartofler passer fint til, eller et stykke brød.

Ren nostalgi for mig! Og jeg også mad til i morgen.

Tomme frysediske

Hvad Søren er der sket her – tænkte jeg, da jeg var indkøb i Superbrugsen efter noget nemt til aftensmad?

Alle frysediske var næsten helt tomme! Det varerede lige et øjeblik, før jeg så skiltene, der sad over lågerne, der stod:

Pga omlægning af fryseafdelingen er der 50% på alle frysevarer fredag og lørdag – undtagen slagterens kød.

Dvs is, grøntsager, fisk, færdigretter osv var der 50% rabat på – så jeg kan da godt forstå, at der næsten ingenting var tilbage!

Jeg reddede mig nogle få, gode ting: Grønlandsk Bouillabaisse og 2 poser Grønlandske skalrejer – dejligt! De er nemlig bemærkelsesværdigt meget bedre en de pillede. Og jeg er god til at pille rejer.

Så nu skal jeg have Bouillabaisse med rejer og hellefisk + hvidløgsflutes m/ramsløg til aftensmad – det dufter godt!

Pinseferie i Blaavand

Så er vi hjemme igen efter en dejlig pinseferie i Blaavand hos kusinerne, en skøn gentagelse af de seneste 5 års tradition.

Det er Sørens 2 kusiner, som bor i deres pragtfulde sommerhus i hele sommerhalvåret…

blåvand…hvor både Diki og jeg er meget glade for at komme på besøg et par dage.

sommerhus

Der har vi været 1-2 gange hvert år lige fra 2004. Søren elskede at kommer derud og var der så sent som 1½ måned, før han døde, hvor han havde nogle gode dage.

Dengang var det vores Schæfer Whisky, der var med og nød det – han er endda blevet passet af kusinerne, mens vi var til en privat fest ikke så langt derfra.

Nu er det Diki, der er lige så glad for at komme derud.

Som tidligere blev jeg også denne gang inviteret ud at spise på Ho Kro, som er et skønt spisested.

appetizer spegepølse

Appetizer med en helt speciel spegepølse mm

asparges

Hvide asparges – kogte + grillede – med vadehavsrejer, hytteost og ramsløgcreme

kalv

Langstidskogt + grillet kalvefilet og kalvebrissel med majroer, æbler, rysteribs, forårsløg og calvados sauce

rabarber

Rabarber serveret som syltet, fromage og marengs (de bittesmå lyserøde), is, skovsyre og ahornsirup.

ho kro

Det var bare så hyggeligt og helt vidunderlig mad!

Den søde værtinde sagde, at Diki gerne måtte komme med ind, men det er ikke alle, der synes om hunde i en restaurant, og han er sød til at ligge og vente i bilen.

Det var ikke det bedste vejr til at være i sommerhus, men vi fik da både vores sædvanlige “shoppetur” i Blaavands mylder af mennesker og dejlige butikker, samt nogle timer i sol på terrassen – så jeg har faktisk fået farve! (og lidt nyt tøj og lækre sko!)

Livretter

Mon ikke de fleste har en livret eller flere? Det har vi i hvert fald i vores familie – og det er ikke nødvendigvis den samme!

Da yngstesønnen ringede hjem, mens jeg var ved at lave mad, og vi snakkede, mens jeg skramlede lidt med panden, spurgte han, hvad jeg skulle have at spise i dag?

“Nøj, kan jeg nå det, hvis jeg kører nu?”, spurgte han (fra Brøndby!) “det er jo en af mine absolutte livretter! – og jeg får det aldrig, fordi min kone ikke er så vild med det.”

Nej, han kunne jo nok ikke nå det, så det måtte jeg spise alene (og en lille bitte smule i Dikis skål).

Jeg har fået “Appelsin-karbonader” med ris. Kender du det?

APPELSIN KARBONADER

Hakket svinekød eller svine/kalvekød, blandet med en håndfuld rosiner og revet skal af 1 – 2 vaskede appelsiner, vendt i rasp og stegt på panden i det fedtstof, du foretrækker.

Karbonaderne holdes varme, mens panden koges af med saften af appelsinerne, evt.  flere appelsiner + 2 – 4 dl fløde. Simrer 5 minutter.
Smages til med salt og peber og tilsættes lidt kulør.

Serveres med løse ris.

Og der var ingen rosiner i Dikis portion, det kan hunde ikke tåle.

Så er der noget ved det!

De gule ærter blev spist med stor fornøjelse og mange rosende ord!

Og der blev rester, som de 2, der stod for alt det praktiske, og jeg mødes og deler i morgen. Så kan jeg invitere min veninde på gule ærter i morgen, vi har mange gode minder om samme gode spise i selskab med vore mænd. Gule ærter er rigtig selskabs-hyggemad!

Det koger!

ærter aften

Det meste dagen i går (lige afbrudt af en fødselsdagsvisit) gik med forberedelser af de gule ærter, jeg vil servere som “kogekone” for beboerne i Fælleshuset i aften.

Indkøb – hvor meget til 15 personer? – og så i gang med at koge flæsk, svinekam og et par store ben. Skrælle en masse grøntsager – jeg elsker mange grøntsager i gule ærter: gulerødder, persillerod, pastinak, selleri, porretoppe og frisk timian. Senere følger flere.

Jeg havde lånt et par store gryder foruden den 9 liters, jeg selv har, og der blev brug for dem. Det største problem var egentlig, da jeg kom til at kød og grøntsager var kogt, og suppen skulle sies og gryderne vaskes af, inden jeg blandede de tørre flækærter, som jeg havde kogt for sig, med suppen. For hvor skulle jeg gøre af indholdet, mens hver gryde blev rengjort? En ekstra gryde + en skål løste det.

Så suppen blev fordelt i de 2 af gryderne, og så blendede jeg de møre ærter sammen med lidt suppe og hældte dem sammen med suppen, så de kunne småkoge til en enhed.

Jeg manglede mit kolde udhus, som jeg havde i Brædstrup, til at sætte gryderne ud i for natten, jeg turde ikke sætte dem ud på terrassen, for vi havde jo rotter sidste vinter! Så de blev stående på komfuret..

ærter morgen

..og nu koger de videre med flere ærter, for jeg synes ikke, det var tykt nok – det er en stor portion, så det er svært at bedømme.

Imens skolder jeg en masse skalotteløg, som skal koges i lidt af suppen og tilsættes til sidst ligesom 6 store porrer, skåret i tynde skiver, der kun skal koges ganske lidt. Det har jeg lært af John Price (brødrenes far) for mange år siden, hvor han skrev madopskrfter i et ugeblad.

Medisterpølsen, som jeg havde bestilt i Brugsen, er hentet og klar til at koges lige før, vi skal spise.

Så nu mangler jeg kun at skære de kogte grøntsager i stykker og blande det hele, når suppen har jævnet sig med de sidst tilsatte ærter.

Uhm! Jeg glæder mig, og det tror jeg også, mine naboer gør!

Kogekone

Det er ikke noget, jeg har gået og drømt om – at være kogekone – men nu har jeg tilbudt at vikariere for vores faste kogekone, som én gang hver måned laver dejlig gammeldags mad til os i beboerforeningen i Fælleshuset. Hun er nemlig faldet og har brækket armen – vi hvad skulle vi så gøre? Vi vil nødig undvære den hyggelige fælles spisning.

Det var på tale at bestille et “Stjerneskud” fra Brugsen – men det er jo ikke det samme som et hyggeligt måltid med 2 retter mad en hyggelig aften, hvor flere af os godt kan blive siddende og snakke over resten af den medbragte vin.

Et par stykker af os havde snakket om, at det ellers er sæson for suppe eller gule ærter, og da jeg gik tur med Diki forleden, slog den tanke ned i mig, at jeg da kunne tilbyde at lave gule ærter til os.

Jeg har altid elsket at lave gule ærter, som er en af mine egne livretter – det dufter så dejligt i huset, mens man laver dem, og det er allerbedst, hvis det er til gæster. Så det tilbød jeg, og sådan bliver det.

Der er hver gang, vi har fællesspisning, 2 af os, på skift, der sørger for de praktiske ting som borddækning, afrydning osv, og de 2, som stod for tur denne gang, vil stadig sørge for alt det, den ene af dem vil også lave en dessert, og de vil også hjælpe med at øse op. Jeg skal udelukkende lave de gule ærter og servere dem.

Det glæder jeg mig til! Jeg laver dem selvfølgelig dagen i forvejen, og jeg fandt ud af, at der står en dejlig, næsten ny 12 liters  gryde i Fælleshuset, så sammen med min egen 9 liters gryde er det fint.

Jeg ved også, at mine naboer glæder sig til at få gule ærter i stedet for stjerneskud! Vi bliver 15, så det skal nok blive hyggeligt.