Vegetarmiddag

Jeg har haft et par meget velkomne gæster til vegetarmiddag i aften – det har jeg ikke prøvet før!

 

Christian og Christina er “alene hjemme”, mens forældrene er i Malaga på ferie sammen med venner. Det kan de sagtens klare, men det er opgså dejligt at komme på besøg hos Farmor!

Christina er vegetar, men jeg kom i tanker om en ret, som jeg vældig godt selv kan lide, som er med ris, rejer, asparges og karry, bagt i ovnen med et låg af æg, mayonaise, æggehvider og lidt mel. Og med en god salat til.

Det kunne de unge mennesker rigtig godt lide!

Færdigt puttetæppe

Jeg fik et puttetæppe færdigt i går, et samarbejds-tæppe!

Aja har lavet blokkene og quiltet dem enkeltvis, og så har jeg føjet dem sammen med strimler for og bag, “Quilt-as-you-go” kaldes teknikken. Det er sjovt, men man skal være meget præcis!

Men jeg bliver mere og mere bidt af at sy på maskine, og den årsblok, som vi har valgt i Projekt Puttetæpper i år, er så god til maskinsyning, så jeg har næsten til et helt tæppe nu. De første blokke syede jeg i hånden, da mønsteret var nyt, meeen det går for langsomt – så nu går det deruda’ på maskine.

Ældstesønnen, svigerdatteren og deres venner er rejst til Malaga i dag og sender skønne billeder hjem! Det var der, jeg var med for knap 2 år siden, samme hus langt ude på landet nord for Malaga by – så flot beliggenhed og et skønt hus. Og så er det godt vejr, men knap så varmt som dengang, og det ville jo passe mig godt!

Han fejrer sin 50 års fødselsdag på den måde, og det har han set frem til meget længe! Det er venner, der har været utroligt trofaste og støttende igennem de svære  år, så det er rigtig fint, at han kan være sammen med dem og få en god oplevelse nu!

Sikke en forskrækkelse

På vej i seng – på badeværelset – hvad er det for en mærkelig lyd? Det lyder som noget vand, der risler! Jeg kan ikke se noget, det kommer ikke fra toilettet, men jeg prøver at lukke “teknikskabet” op, hvor varmtvandsbeholder og alle rør sidder – og der er er det! Vandet risler ned langs nogle rør.

Den slags er slet ikke noget, jeg er vant til at håndtere, men der må vel være en hovedhane, jeg kan lukke for indtil i morgen? Der er 2 blå håndtag, og jeg forsøger at lukke for det, der sidder nærmest det rislende vand – men det skulle jeg ikke have gjort! Jeg kan næsten ikke rykke det, men pludselig tager vandet fart og styrter ned på gulvet inde i skabet!

Hvad gør jeg? Jeg ringer til ældstesønnen, som heldigvis ikke var gået i seng, og det var Christian heller ikke, så han kan køre sin Far herover – der gik ikke mange minutter! I mellemtiden samlede jeg vand op i 2 små skåle – gulvspanden kunne ikke komme derind, så jeg tømte de 2 skåle over i spanden så hurtigt, jeg kunne. Der blev 3 hele spande fulde, før de nåede frem, udover det, der løb på gulvet. Men heldigvis er der afløb til vaskemaskinen lige ved siden af, så det forsvandt (det var jeg slet ikke sikker på).

Sønnen fandt hurtigt de 2 håndtag og fik dem lukket, så der er lukket helt af for vandet nu. Han mente, at det var en rørforbindelse, der var flækket.

Så nu må jeg klare mig med den spand vand, jeg ikke har smidt ud, til toilettet, og det vand, der er i el-kedlen til at børste tænder i! Og så få fat i en VVS’er i morgen tidlig!

Det er dejligt, jeg har hjælp tæt på, for alle naboerne sover jo! Puh – ha! Jeg skal lige sunde mig, jeg fik helt hjertebanken, og sveden sprang på panden.

Til lykke med fødselsdagen Christian!

Christian og hans “Påske-hummer” i LEGO HOUSE

Christian fylder 21 år i dag, og selv om vi fejrede fødselsdagen i onsdags med en overdådig påskefrokost, skal han alligevel have en tanke og en lykønskning i dag!

Christians Mor har nemlig været på arbejde hele Påsken, derfor blev det forhåndsfejring.
Han har også selv arbejdet meget op til Påsken. Han er så heldig, at han har arbejde på Fredericia Teater med at stille scene op og pille ned, transportere ting og sager, sommetider mange timer, så han ligefrem har fået hård hud i hænderne!
Han søger praktikplads efter at han har afsluttet ½ års skole indenfor film-, video-, lydteknik uddannelse, men praktikpladserne er svære at få. Så er det dejligt, at han har fået et løst job med mange timer, som han kan lide.

Finurlige Christian byggede en “Påske-hummer” i stedet for en “Påske-kylling” i LEGO HOUSE forleden!

LEGO HOUSE – stor oplevelse

Udflugt til LEGO HOUSE i Billund – en overraskende flot oplevelse for store og små!

Victor, hans Mor og Far, fætter Christian og den gamle Farmor var på udflugt!

Og det var en typisk familiesammensætning – der var babyer i barnevogn og gamle med rollator og så derimellem! Og så millioner af legoklodser i alle afskygninger og størrelse!

Fra første øjeblik blev der bygget. Og i et afvekslende “landskab” af små og store LEGO-figurer, trapper (og elevatorer), og zoner opdelt efter emner kunne man afprøve sine færdigheder helt frit med klodser i store kummer. De 2 fætre Christian og Victor havde en rigtig god dag!

Alle deres modeller kunne scannes i foto-standere, som aktiveres med det armbånd, man får på ved indgangen, så kan man se billeder af det hele på nettet, når man kommer hjem, med navn på, ved hjælp af sin kode!

Det kunne bygges Påskekyllinger af alle slags, og overalt var der søde unge mennesker, der legede med og hjalp.

Alle påskekyllingerne kunne udstilles…

..eller andre modeller vises frem!

Man kunne også lave sin egen lille animerede film!

Og man kunne “sprænge is” og komme nødstedte skibe og indefrosne dyr til hjælp..

..ved hjælpe af ild-kastende bulldozere!

Selvfølgelig var der modeller af alle mulige lego-byer/dyr osv, og der var et særdeles udførligt museum i kælderen med hele LEGO’s historie fra træ-legetøj til avanceret moderne elektronik.

Kæmpemæssige dinosaurer, bygget i 3 typer LEGO-klodser

Bemærk LEGO-teknik klodserne i denne!

Selv om jeg tog mange billeder, fik jeg slet ikke det hele med. Men jeg kan varmt anbefale at besøge dette relativt nye oplevelses-hus, som ejes af LEGO og huses i et meget smukt byggeri midt i Billund – altså ikke Legoland!

Der er aktiv underholdning for alle! Og i alle aldre! Selv babyer, der ikke kunne gå, kunne gøre noget med legoklodser. Og masser af bedsteforældre og forældre var glade og aktive i gang med at bygge.

Jeg har aldrig bygget med LEGO, men jeg kan godt kigge! og glædes! Og der var masser at kigge på. F.eks. et “akvarium”, som jeg ikke har billeder af, men hvor man byggede en “fisk”, som blev scannet og et øjeblik efter “svømmede” rundt inde i akvariet mellem sære planter og dyr, også nogle skræmmende store måger, som fik alle fiskene til at stå og dirre af skræk i vandet – eller en giftiggrønt “søpindsvin”, der spyede grøn galde ud!

Og så var der da også glimrende muligheder for at putte noget (også noget sundt!) i skrutten!

Det var en dejlig dag!

 

 

Sikke en tur i søndags

Det var lige ved, at jeg havde aflyst, da jeg så, hvor tåget det var søndag morgen, og jeg skulle ud at køre en lang tur!

Men det gik meget godt. Jeg var i Viborg til “Patchwork-for-alle”-sy-sammen, som jeg er hvert ½ år. Det er meget hyggeligt og sjovt, og dejligt, at der er nogen, der vil arrangere det.

I år var det særlige for Karin og mig, at vi viste og solgte puttetæppemønsteret. Og helt usædvanligt havde andre deltagere medbragt 13 puttetæpper og 2 sengetæpper til Projekt Puttetæpper!

På vej hjemad var jeg en tur omkring Kjellerup, hvor jeg besøgte gravstedet. Jeg kommer der ikke så tit mere, efter at jeg er flyttet her til, der er for langt! Men det bliver passet pænt.

Jeg kom til at se, at det netop er 30 år siden, min Svigermor døde, og hun overlevede sin mand med 30 år!

Nu er det allerede 9 år siden til November, at vi sagde farvel til Søren.

Desværre var det flotte træ væk, som var så karakteristisk – en japansk løn, som Søren plantede for sin Mor. Jeg skal have spurgt graveren, hvad der er sket: om den er gået ud eller hvad?

Endelig besøgte jeg en tæppetante i Silkeborg, som havde en hel del stof til projektet, og det var fine sager! Men jeg kunne desværre ikke have det hele, der var nogle ruller, som var for tunge for mig, så det vil en anden hente.

Det var en lang, men dejlig dag.

Se billeder fra dagen og af tæpperne:

  PPå vej

Endelig!

Det forekommer mig underligt at kunne  glæde sig over, at ens søn på 50 år er blevet tilkendt førtidspension!

Men det er sådan, det er!
Efter flere års fortrædeligheder og usikkerhed, som næsten ikke har været til at bære, fik ældstesønnen i går besked om, at det møde, der fandt sted i sidste uge, hvor han blev indstillet til pension, var blevet afgjort af kommunen i fredags. På nøjagtig samme grundlag, som han fik afslag for 1½ år siden!
Fra 1. april vil han modtage førtidspension.

Baggrunden er trist, idet han ikke har kunne gå siden flere hofteoperationer i 2012 og 2013, og har ustandselige smerter, der forhindrer ham i et normalt liv, så han nu i flere år har været kørestolsbruger og afhængig af andres hjælp til bl.a. at komme ud af huset, da han ikke selv kan køre bil.

Der tales og skrives for tiden mange triste og oprørende historier om mennesker, der pga sygdom af forskellig slags ikke kan arbejde, men afkræves helt urimelige arbejdsprøvninger af de respektive kommuner. Dette kunne være en af disse historier.

Og det er ikke kun fysisk, man tager skade af urealistisk arbejdsprøvning – nej psykisk vil det være de færreste, der undgår at tage skade af den nedværdigende behandling.

Jeg kunne godt tænke mig at stille nogle spørgsmål:

Hvad er det for nogle fagpersoner, der f.eks. ikke læser flere lægeudtalelser, der gør det helt klart, at den pågældende ikke kan udfylde et job? Og at han efter flere lægers bedømmelse er selvmordstruet?

Han har hele sit arbejdsliv arbejdet hårdt, forsørget sin familie, og har haft et godt socialt liv, været “vennernes ven”, og også blandet sig i lokal politik. Skulle sådan en helt almindelig borger ikke kunne forvente støtte, når helbredet svigter? Man må harmes!
Han har ovenikøbet selv sikret familien – troede han – ved at tegne en uarbejdsdygtigheds forsikring, da han stiftede familie og havde risikofyldt arbejde. Den har han betalt i dyre domme i mange år, og derfra fik han den ydelse, han var berettiget til med det handicap, han fik. Men det gav bagslag, for den indtægt, mindre end en kontanthjælp, blev modregnet, så han i årevis slet ingen økonomisk ydelse fik fra det offentlige!

Der er så mange detaljer i denne sag, og den har pint mig i årevis. Det er tungt, når ens børn lider, og man ikke kan hjælpe!

Men nu er jeg glad! Og jeg glæder mig over den lille families glæde og de muligheder, de ser nu for at få et helt normalt liv – så normalt som det nu kan blive, men med flere værdier!

Christina 17 år

Christina – mit eneste pige-barnebarn – bliver 17 år i dag – Til lykke!

Det blev fejret med brunch i den lille familie, og med bedsteveninden og “gudmoderen” + Farmor og Diki som gæster.

Til eftermiddagskaffen, samtidig med Vinter-OL’s flotte afslutnings show. havde Farmand lavet sin fantastiske lagkage! Det gør han ellers ikke mere, men “Fars lille pige” skulle ikke snydes!

Christina havde udelukkende ønsket sig penge, bl.a. fordi hun skal på studietur til London med gymnasiet, og så måtte Farmor lige træde til og “veksle” alle kontanterne til MobilePay! For deres egen bank er flyttet til Vejle, og Christina bruger praktisk taget ikke kontanter.

Jamen, det er da en lille ting at hjælpe med – og hun var glad for, at der kom indtægt på kontoen.

Nu ikke mere festivitas i de næste uger!

 

 

Flere overraskelser! – Jeg elsker det!

Ældstesønnen ville i hvert fald ikke fejre sin fødselsdag! Han situation er sådan (og har været det i flere år), at han ikke har lyst til fest.

Men hans kone og jeg var ikke enige med ham! Vi kunne da godt give ham nogle overraskelser!

Så mens han var til bassintræning hos fysioterapeut i formiddags, blev der dækket bord, og hans gode ven hentede det luksus smørebrød, som var min fødselsdagsgave til ham – det elsker han!

Der var kun min bil udenfor, da han blev sat af taxaen, og det var nok ikke uventet, at jeg kom på hans fødselsdag. Men at der gemte sig et helt lille selskab med flag og fødselsdagssang, det kom bag på ham, så vi var ikke helt sikker på, hvordan han tog det?

Der var også kommet flotte gaver fra venner og hans søskende, og han tøede hurtigt op.

Han blev heldigvis glad for det flotte smørebrød – han er svær at finde på noget til, men en god frokost, næsten som i “gamle dage”, det kan han li’ !

– og det kan vi andre også! Det var simpelthen så hyggeligt!

Der var flere overraskelser! Hans kone havde med kort varsel fået bageren til at lave en lækker Othello lagkage!

Og til min store overraskelse (det havde vi ikke aftalt), havde hun købt ind til en af hans livretter. Så da vi havde “slået mave” og drukket kaffe, spurgte hun, om vi ville blive til aftensmad, for hun ville gerne have svigermor til at hjælpe hende med at lave “Forloren hare” ? Og det kunne vi ikke sige nej til!

Vennerne havde medbragt deres 4 mdr. gamle Labradoodle hvalp Mickey, som Jan elsker at have besøg af – og den elsker også ham 😉 Diki har mødt den lille frækkert en enkelt gang, men i dag fik de lov at lege og tumle sig i haven, til det værste krudt var dampet af. Det var rigtig sjovt at se dem sammen, for selv om de er næsten lige store, så er den lille godt klar over, at der er en forskel på knap 6 år. Og Diki behøver bare lige at knurre eller bjæffe lidt (hvad han ellers aldrig gør), så er han sat på plads! De legede bare rigtig godt, og Christina gik også en dejlig tur med dem, da hun kom hjem fra gymnasiet:

Jeg er ret sikker på, at fødselaren var godt tilfreds med, at hans familie og Mor ikke respekterede, at han ikke ville fejres!

Han havde en god dag – og det havde vi også!