Fødselsdag

Hej jeg er bloggen.

Jeg har 11 års fødselsdag i dag men det er ikke så vigtigt. Det er langt vigtigere at min ejer Hanne fylder 80 år.

Siden hun fik mig i fødselsdagsgave for 11 år siden har hun skrevet 5.343 indlæg på mig. I , de kære læsere af bloggen, har skrevet 11.073 kommentarer til Hannes indlæg. Det er ret imponerende.

Jeg håber i vil hjælpe mig med at fejre Hannes 80 års dag ved at skrive en lille hilsen som en kommentar til dette indlæg.

Hip hurra for Hanne

Lørdags udflugt i den nye Multivan

Jeg blev inviteret med på udflugt i ældstesønnens nye bil – 2. gang, jeg kører med, og jeg nyder det hver gang!

Der ligger jo flere ting i det:
Det er hyggeligt at være sammen med familien – i dag sønnen, svigerdatteren og barnebarn Christina.
Det er stadig skønt at opleve hele familiens glæde over, at hans muligheder er ændret så radikalt!
Som i dag: svigerdatteren havde fri weekend og foreslog, at de kunne besøge hans Far (som døde for over 9 år siden). Det er få gange, han har besøgt gravstedet, som ligger 100 km herfra, fordi han har været afhængig af andres hjælp og transport i 5 år.

Så målet lå fast: vi besøgte gravstedet og kunne se, at (næsten) alt så pænt ud, lige bortset fra, at en karakteristisk japansk løn med røde blade var forsvundet. Ja, jeg vidste det godt fra tidligere besøg, men det er stadig lidt ØV! Vi ved ikke, om den er gået ud eller hvad, men den var så smuk, og den blev plantet af Søren for 30 – 40 år siden! Måske er det en lille rest af den, der er skudt op på samme sted? Vi havde lidt småting med, det er jo ikke lige årstiden for nyplantning. Men det bliver i hvert fald passet fint af kirkegårdsgraverne.

Vi kørte også lidt rundt i den lille by, som Søren stammer fra, og hvor vores børn har holdt mange ferier!

Næste mål var Pejsegården i Brædstrup, hvor vi har spist mange gode måltider, både mens vi boede der, og senere.

Også i dag! Hvor de 3 af os fik et meget vel tilberedt Stjerneskud og den 4. dagens ret: Herregårdsbøf med fritter og bearnaise. Alle var godt tilfreds og meget mætte!

Det er virkelig en fornøjelse at køre i Multivan’en. Far og datter underholdt os fra forsæderne med fællessang! Genny’en er forsvarligt tøjret midt i bilen, og kvinderne hygger sig på bagsædet. Kan det være bedre?

Tak for i dag!

Mine hjemmelavede…..

Nu er alle gaver givet og godt modtagede, så nu kan mine hjemmelavede gaver godt vises frem:

Et “Pinsessen på ærten”-halstørklæde til Christina, rundstrikket og dermed dobbelt og mega langt, så det kan beskytte halsen, når hun cykler til gymnasiet. Der er en lille “grøn ært” strikket ind i den ene ende. Det lækre strikkekit med meget bløde garner er fra “Strik historien” – en socialøkonomisk virksomhed.

Dobbelte grydelapper til Frederik, der er flyttet i egen lejlighed og havde ønsket sig mange ting til husligt brug. De er strikket i vævestrik med kraftigt mercericeret italiensk bomuldsgarn.

2 par lækre sokker til svigersønnen.

Lun hue i tweedgarn til Ældstesønnen, så han ikke skal fryse, når han kører byen rundt på sin “Genny”.

Hvid jul med familien

Jeg kørte til Sjælland lillejuleaftens dag i silende regnvejr, men rimelig trafik. Bilen var hårdt pakket med julegaver fra hele den jyske familie + en glad lille Diki, der sov bag hundegitteret bagest i bilen. Jeg hørte ikke en lyd fra ham på turen!

Jeg havde hundetravlt med at købe og pakke julegaver de sidste dage, men jeg blev færdig! Også med de hjemmelavede.

Jeg var dårligt kommet til Brøndby, før det begyndte at sne! Og i løbet af aftenen blev det også frostvejr, så det var godt, jeg havde pakket vinterstøvlerne i bilen.

Vi har haft en meget hyggelig Juleaftens dag og Juleaften, hvor Victors Morfar og Bedste også var med til at spise risengrød og den meget lækre andesteg (der var stegt 2, men kun 1 blev spist). I denne familie består mandelgaven af en pose med en masse gaver, som vinderen deler ud mellem alle ved bordet! Værten – min yngste søn – vandt og delte ud, og der var gaver efter alles smag: jeg var så heldig at få 3 fine hæklede karklude.

Det meget smukke juletræ var pyntet af svigerdatteren, og det er altid hyggeligt at gense bl.a. gamle ting fra mit eget juletræspynt, som mine børn har fået, samt ting, jeg har lavet til dem.

Traditionen tro dansede vi om træet og sang en sang, valgt af hver af os – og Diki dansede med!

Han er så nysgerrig og sød og opfører sig upåklageligt, bare jeg er “ved hånden”, for han skal ikke risikere, at jeg forsvinder! Hans seng er med og står ved siden af min i gæsteværelset, og han har fået lov til at ligge i sofaen ved siden af mig! Haven er indhegnet, så ud over de ture, jeg går med ham, kan han komme ud, når han vil, ligesom hjemme.

Der var mange, mange pakker, og naturligt nok flest til yngste deltageren, som fik masser af både LEGO og dejligt tøj!

Den sidste pakke (efter aftale med hans Far og Mor) var denne – helt uventede, som det ses:

Farmors gamle PC.

“En rigtig computer!”
Far’en bruger Juledag på at tømme den helt og sætte en supplerende, ny harddisk i, så den bliver noget hurtigere. (For mig var den uudholdelig langsom, ikke mindst til billedbehandling).

Det gjorde lykke!

 

Lutter gode gaver (næsten)

Efter at ældstesønnen i årevis måtte kæmpe med følgerne af fejlslagne operationer, deraf følgende manglende førlighed, og med kommunen om økonomi og hjælp – ja, så kan jeg godt forstå, at han er glad, når han efterhånden får forskellige hjælpemidler efter ønske! Noget af det betaler han selv – og det kan så lade sig gøre nu, hvor han får pension.

Han købte selv sin “Genny” (Segway for handicappede), og fordi han selv har købt den, kunne han få bevilget en letvægts-kørestol i ønskefarverne. Den har han fået i dag (også med lidt selvbetaling pga farverne) – hold da op, den er flot!!

Den er jo smart at have med i flyet på ferie. Han har ønsket sig, at jeg hjælper med at sy en “dragtpose” til den efter nytår.

Han får også efter meget lang tids venten en handicapbil, som er ved at blive bygget om i Herning til hans behov, den er med lift, så Genny’en kan komme op i den, men det går jo ikke i et fly. Inden døre er det også smartere med letvægts kørestolen.

Jeg er godt med…

…i forhold til juleforberedelserne! I dag fik jeg købt flere julegaver – det er dejligt, når man får gode ønskesedler fra familien!

Og jeg mangler kun én af de hjemmelavede, som jeg arbejder ihærdigt på!

Sådan en mandag formiddag er fin at købe gaver i de fysiske butikker, og senere på dagen bestilte jeg nogle i netbutikker. Det er utroligt, at de kan nå at komme frem.

Igen i år er jeg mellemled i familien, hvor andre bestiller gaver i webbutikker, som kommer til min adresse, så jeg kan bringe dem med til den familie, jeg holder jul sammen med. Jeg “går på skift” imellem mine børn/børnebørn! Så jeg henter “netpakker” næsten hver dag for tiden!

Én ting hver dag!

Det passer mig fint, at det kun er én ting – udover det sædvanlige – jeg skal hver dag. Men det er så også 1 ting hver dag, der er ingen “fridage” !

I dag er jeg blevet klippet, og jeg er fint tilfreds med min “nye” frisør, som jeg overraskende fik for ca. 6 uger siden, da jeg sidst blev klippet og havde bestilt tid hos “Mette” – der viste sig at være en anden Mette, end jeg er blevet klippet af i 5 år! Jeg vidste ikke, at hun var stoppet (af forståelige grunde for at hjælpe en syg veninde).

Jeg er altid skeptisk, når jeg skifter frisør eller andre faste ting, men den nye Mette gør det rigtig godt, når hun klipper mit tynde pjusk! Vi snakkede iøvrigt om, hvorfor det er blevet så tyndt, og om der er noget at gøre ved det. Min lillesøster har skrevet til mig (ude fra Laos, hvor hun bor), at jeg skal få undersøgt, om det kan være symptom på underproduktion fra skjoldbruskkirtlen, som hun har fået konstateret. Det kan ses på en blodprøve, så det skal jeg have min læge til at kontrollere.
Min søster og jeg skriver flittigt sammen, det er dejligt, når vi ser hinanden sjældent, og vi drøfter af og til helbredsspørgsmål, for vi har nogle af de samme autoimmune lidelser, f.eks. Vitiligo = mangel på pigment, som er arveligt, og som vi begge har haft i mange år, hvor det langsomt har bredt sig – uden iøvrigt at give andre gener end kosmetiske, og så at man skal passe meget på i solen!

Jeg skal have undersøgt, hvornår man kan tilmelde sig ny læge, når grunden er, at ens nuværende læge sælger praksis for at flytte. Bliver man automatisk overflyttet til den/de læge(r), der har købt praksis, eller får man lov at vælge? Der er netop nu flere nye praksis startet op i Sundhedshuset (det gamle sygehus), og rygterne siger, at det er nogle af dem, der har købt den praksis, der nu er den eneste i Erritsø, så under alle omstændigheder har vi fremover ingen læge her, men må ind til byen. Og så vil jeg faktisk helst selv vælge!

Og så skriver jeg på det årlige Julebrev til alle tæppetanterne, en skik, jeg har overtaget efter den oprindelige starter af Projekt Puttetæpper, det er meget hyggeligt, og der sker jo hvert år nye ting i vores dejlige projekt. Så det skal jeg også arbejde lidt med både i dag og i morgen.

Det var dét prik!

En lille time i venteværelset – men det er der jo ikke noget usædvanligt i.

En hyggelig rund vagtlæge var helt enig i, at jeg skulle have den vaccination, og han syntes, jeg var heldig, at der var kommet lidt blod, for ellers skulle han prikke hul!

Og så ville han da ellers gerne vide, hvad det var for en hund, jeg har – den kendte han ikke, så den måtte lige slås op! Og så fik vi en lille snak om hunde – så kørte Christian mig hjem igen.

Nu måtte jeg lige ha’ et par panodiler igen, og jeg er også blevet instrueret i, hvordan jeg prikker hul, hvis det dunker meget senere.

Stivkrampe vaccination

Det er dejligt med omsorgsfulde børn! Yngstesønnen mener, at jeg skal have en stivkrampe vaccination, for det er helt sikkert mere end 10 år siden, jeg har fået det.

Det mente vagtlægen også, og det kan ikke vente til på mandag og egen læge. Så nu kører Christian mig ind til Sundhedshuset, hvor jeg har fået en tid, så jeg kan få det stik + muligvis også penicillin. Man kan vist godt blive utilpas af sådan “et skud”, og jeg er i forvejen ikke så glad for at køre i mørke.

Dejligt med hjælpsomme børn og børnebørn!

Diki er helt slået ud!!!

Han er blevet børstet og klippet og vasket og fønnet og børstet og klippet! I den rækkefølge!

Han er blevet så fin så fin (synes Mor’en) – men han var ikke glad, småpeb hele tiden (måske skal jeg slet ikke være der?), selv om Christina – hans frisør – min grandniece – er så sød og meget, meget dygtig!

Til gengæld får Christina og jeg en hyggelig snak, mens hun ordner hund, og jeg strikker (på en julegave), og vi får “vendt” hele familien i et par timer eller 2½!.

Jeg nåede også lige at hilse på hendes smuksak af en 1-årig datter og hendes mand, det var også dejligt, selv om Claudia var træt efter en lang dag i vuggestuen.