Flere overraskelser! – Jeg elsker det!

Ældstesønnen ville i hvert fald ikke fejre sin fødselsdag! Han situation er sådan (og har været det i flere år), at han ikke har lyst til fest.

Men hans kone og jeg var ikke enige med ham! Vi kunne da godt give ham nogle overraskelser!

Så mens han var til bassintræning hos fysioterapeut i formiddags, blev der dækket bord, og hans gode ven hentede det luksus smørebrød, som var min fødselsdagsgave til ham – det elsker han!

Der var kun min bil udenfor, da han blev sat af taxaen, og det var nok ikke uventet, at jeg kom på hans fødselsdag. Men at der gemte sig et helt lille selskab med flag og fødselsdagssang, det kom bag på ham, så vi var ikke helt sikker på, hvordan han tog det?

Der var også kommet flotte gaver fra venner og hans søskende, og han tøede hurtigt op.

Han blev heldigvis glad for det flotte smørebrød – han er svær at finde på noget til, men en god frokost, næsten som i “gamle dage”, det kan han li’ !

– og det kan vi andre også! Det var simpelthen så hyggeligt!

Der var flere overraskelser! Hans kone havde med kort varsel fået bageren til at lave en lækker Othello lagkage!

Og til min store overraskelse (det havde vi ikke aftalt), havde hun købt ind til en af hans livretter. Så da vi havde “slået mave” og drukket kaffe, spurgte hun, om vi ville blive til aftensmad, for hun ville gerne have svigermor til at hjælpe hende med at lave “Forloren hare” ? Og det kunne vi ikke sige nej til!

Vennerne havde medbragt deres 4 mdr. gamle Labradoodle hvalp Mickey, som Jan elsker at have besøg af – og den elsker også ham 😉 Diki har mødt den lille frækkert en enkelt gang, men i dag fik de lov at lege og tumle sig i haven, til det værste krudt var dampet af. Det var rigtig sjovt at se dem sammen, for selv om de er næsten lige store, så er den lille godt klar over, at der er en forskel på knap 6 år. Og Diki behøver bare lige at knurre eller bjæffe lidt (hvad han ellers aldrig gør), så er han sat på plads! De legede bare rigtig godt, og Christina gik også en dejlig tur med dem, da hun kom hjem fra gymnasiet:

Jeg er ret sikker på, at fødselaren var godt tilfreds med, at hans familie og Mor ikke respekterede, at han ikke ville fejres!

Han havde en god dag – og det havde vi også!

Kobberbryllup med overraskelses morgen

Der er nogen, der har klaget over, at der er gået 5 dage uden opdateringer her! Det beklager jeg – og det er ikke fordi, jeg er syg!

Næh, jeg har haft travlt, dels med at starte Webstrikkernes Festival 2018 op på Facebook og begynde at tage imod tilmeldinger! – dels fordi jeg har været med til at forberede og udføre et overraskelses-kobberbryllup i Brøndby.

Det er yngstesønnen og min ene svigerdatter, der har Kobberbryllup i dag – TIL LYKKE ! – men de har forlængst annonceret, at det først skal fejres til sommer.

Der var dog nogle familiemedlemmer i København, der spurgte, om nogle af os fra Jylland ville være med til morgenvækning med æresport og morgensang?

Det blev til, at den anden svigerdatter og jeg tog toget derover i går aftes og overnattede hos min niece, Victors elskede “Gud” (fra dengang han ikke kunne sige Gudmor). Det var i sig selv lidt spændende, for hun er i kraft af sit job involveret i de igangværende overenskomstforhandlinger og var blevet varslet, at hun kunne blive indkaldt aften eller nat i går, så måske blev vi “alene hjemme”. Det skete heldigvis ikke, så kl 6 i morges kørte vi til Brøndby og mødtes, mens det så småt gryede, med kobberbrudens familie, der fik hængt ½ æresport op i tagrenden og sat en masse flag.

Ingen vågnede, og først da vi satte i med at synge “I østen stiger solen op” neden for soveværelsesvinduet og Victors vindue så højt, vi kunne, blev der liv og persiennerne blev trukket lidt op! Victor hørte slet ingenting og var meget søvndrukken, da hans Far fik ham løftet op, så han kunne nyde forestillingen! Det var sjovt!

Men de var ikke længe om at trække i noget tøj, og ved fælles hjælp blev der stillet bord og stole op til alle 14! Kaffen og te-vand blev sat over, rundstykker og alt tilbehør havde familien sørget for, så inden længe var alle bænket og havde en hyggelig morgenstund!

Der var også medbragt en helt særlig sten, som søster/svigerinde har malet til lejligheden, et dejligt minde!

 

Og kl 11 var vi med toget mod Jylland igen!

Tankerne går tilbage.

Det kan ikke undgås, at mine tanker går tilbage til 2008 – 2009, nu hvor vi hører om Prins Henriks sygdom.

Der er så mange paralleller til Sørens sidste tid – ikke hans sygdom, men forløbet.

Søren var ikke dement, han døde af prostata cancer. Men det sidste ½ år fik han også flere lungebetændelser pga sit lave immunforsvar, nøjagtig som Henrik.

Og han blev også indlagt til en mere intensiv behandling, mens han ellers var hjemme i de 1½ år, han var syg.

Jeg var – og er stadig – meget glad for, at det lykkedes at få ham hjem efter 14 dages indlæggelse, der sluttede med besked om, at de ikke kunne gøre mere. Det var mig, der pressede på for at få ham hjem, han selv havde faktisk givet slip og var tæt på at forlade os. Men det var lykken for os allesammen, at han kom hjem i sine vante omgivelser, med “Whisky” (schæferen) og familien omkring sig, og en fantastisk hjemmepleje. Der gik kun 2 dage, så sov han ind. Men hvor var det godt, at han var hjemme!

Derfor tror jeg også, at det er godt for Henrik og hans familie, at han er hjemme, hvor han gerne vil være, og de kan være om ham i “den sidste tid”, som de har meldt ud.

Ih hvor dejligt: Christina strikker igen!

Har haft hyggeligt besøg i aften! Christina ringede og spurgte, om jeg var hjemme, for hun ville gerne i gang med at strikke igen!

Da hun var 6 år, lærte jeg hende at strikke, og hun var meget ivrig og blev også meget dygtig!

Sådan fandt jeg hende om morgenen, når jeg stod op ! I fuld gang med det spændende strikketøj = en vest til hende selv! Hun strikkede den i en efterårsferie, da hun var 7 år!

Jeg har selv strikket den !

Se bare, hvor flot den blev!

Desværre mistede hun interessen, måske fordi jeg var for langt væk på det tidspunkt, og måske fordi hendes mor ikke strikker 😉

Men nu har hun lyst igen, og da hun har et par veninder, der strikker, har hun prøvet, om hun kunne huske det, og det lå straks i hænderne!

Og jeg vil selvfølgelig gerne hjælpe hende! Så vi har fundet ud af, hvad hun gerne vil strikke = et stort halstørklæde, der skal være rødt! Så vi gennemgik lige hylderne med Farmors garn og fandt noget rigtig lækkert håndfarvet merino og en god rundpind, ikke noget med gamle grå jumberpinde her! Det skal jo være i orden!

Og det gik over al forventning! Jeg regnede ud, hvor mange masker, der skulle til, og slog op for hende, og så var hun i gang:

Jeg spåede, da hun var 7 år, at hun ville blive strikker! Det står jeg ved, og hun har det i generne! Min Mor var en dygtig strikker, både jeg og min datter strikker meget, og nu næste generation, hvor er det dejligt. Vi er enige om, at det hygger vi os med! – Sammen!

 

 

 

WAUWW – hvor er de unge mennesker dygtige!

Lige hjemkommet efter at have overværet premieren på Fredericia Gymnasiums musical “Love at First Site”, må jeg indrømme, at de er dygtige, de unge mennesker, amatører som de jo er.

Skuespillere/sangere, dansere, orkester, kor, lys og lyd, kostymer, sminkører – allesammen er gymnasieelever fra de 3 klassetrin, og alle har knoklet i måneder og har fået et fantastisk resultat!

Indrømmet: emnet er jo ikke lige for min alder! Men jeg kan sagtens følge med i det flygtige liv på de sociale medier, hvor alt er kunstigt, og det bare gælder om at gøre sig gældende online! Men det var så flot illustreret, at man ikke kunne undgå at leve med i stykket og rollerne, som blev spillet imponerende godt!

Gymnasiet spiller musical hvert 3. år, så har alle elever chancen for at deltage på et af de år, de er på skolen. Sidste gang, for 3 år siden, var Christian med, han var på lys/lyd  og video effekter og gjorde det godt.

Denne gang var Christina, som nu går i 2. g. med i koret, og hun har haft en herlig tid med prøver.

Jeg kan godt forstå, at Rektor sluttede af med taksigelser til alle, også personalet, som har måtte leve med i alle forberedelserne. God fornøjelse til dem, der skal se forestillingen de næste 2 dage!

Baby Claudia

Christina, som er Dikis frisør og datter af Sørens nevø – og hendes kæresteTor fik  for 3 mdr. siden en dejlig datter, som i dag er blevet døbt Claudia:

Til lykke til forældre og datter! Dejligt navn! Det var hemmeligt, så det var spændende, hvad det blev.

Det falder godt i tråd med de 2 små kusiner, der hedder Maja og Emma, og familiens 3 hunde hedder Sonja, Linda og Nanna!

Jeg har syet et lækkert kravletæppe til hende, som hun fik i sidste uge.

Det ser ud til, at hun allerede har fået øje på figurerne.

Jeg har den erfaring, at sådan et tæppe kan følge hende i flere år.

Hold da op, sikke det går!

Det går planmæssigt, men stærkt lige i disse dage!

Dagen i dag startede med 95 års fødselsdag her i vores lille boligforening. Vores ældste beboer Tove, den eneste, der har boet her, siden husene blev bygget i 2001, blev fejret med maner!

Flaghejsning kl 9, efter min tur med Diki, formiddagskaffe i Fælleshuset med næsten fuldt hus (der er nogle, der stadig er på arbejdsmarkedet, selv om det er en senior-andelsboligforening), masser af rundstykker, pålæg, kaffe og te (det er kun mig, der drikker te!) + en lille én!

Fødselarens “børn” (selv seniorer!) serverede og skænkede! Jeg vidste det godt – men det var første gang, jeg hilste på Toves datter og svigersøn, som jeg har haft et spejderleder bekendtskab med i 1980’erne! Jeg huskede det bedre end de! Men det var hyggeligt, da de fik hukommelsen frisket op!

Der blev selvfølgelig også holdt tale for Tove, som helt berettiget blev kaldt “rollemodel” – ja, det er hun i sandhed. Og frisk og rørig, selv om synet ikke er det bedste.

Jeg fik et par af de friske “unge” mænd til at hjælpe med at pille et udstillet tæppe ned fra væggen – for nu skal det ikke udstilles længere, det skal afleveres på fredag, når det nye Julemærkehjem Liljeborg indvies i Roskilde. Det er nemlig et sengetæppe til et af værelserne.

Det meste af min eftermiddag er nemlig gået med at registrere og skrive lister over alle de tæpper, vi skal have med derover.

48 puttetæpper som indflytningsgave til de 48 børn, som bor der p.t. + de foreløbig 28 sengetæpper, der er færdigsyede. Det skal blive til 56 sengetæpper, idet de har ønsket sig 8 ekstra til gæstesenge.

Der bliver læs på, selv om vi kører i 2 biler. Den ene bil kører allerede torsdag med yderligere et læs tæpper til et af de andre julemærkehjem.

Nej, vi keder os ikke!

Men jeg tog mig tid til en visit hos et af mine børn, som igen har haft en oplevelse med det dansk sundhedsvæsen, som jeg ikke ville have troet på, hvis jeg havde læst det i avisen – men det har jeg ikke lyst til at beskrive!

 

Seebach – en stor oplevelse!

Christian, Christina og jeg så Musicalen “Seebach” på Fredericia Teater – forestilling nr 100 her på teateret! Det var virkelig en stor oplevelse, som vanskeligt kan beskrives – og det, jeg havde læst om forestillingen, havde heller ikke forberedt mig på, hvad vi fik at se. Det var helt vildt!

De er godt nok dygtige, folkene på Fredericia Teater! Hele forestillingen igennem blandes 2 historier: Tommys og Rasmus’s – og familiens. Sangene, som alle kender, er både Tommys og Rasmus’s, og de synges helt formidabelt.

Det hele rammes ind af nogle utroligt dygtige dansere og kor, og så scenografien med alle de elektroniske effekter og tricks!

Skiftevis rørende og begejstrende! Vi synger med og begejstres skiftevis med, at tårerne står i øjnene! De er sådan en dejlig familie, også selv om Far Tommy ikke kan holde til presset og drukner sine nerver.

Stående bifald fra en stopfuld sal!

Forestillingen slutter snart her, som den forestilling, der har gået flest gange i teaterets tid – og det er flot, når man tænker på, hvilke succes’er “Shu-bi-du-a The Musical” og “Klokkeren fra Notre Dame” var.

Men den fortsætter i Århus og til sommer i København, så jeg vil opfordre til, at man ser den! Jeg kan lige se Victor for mig – han elsker Rasmus Seebach og synger med på hans sange!

Hyggeligt at se den sammen med de 2 store børnebørn! Christina har fotograferet.