Indvielse af Kolding sygehus…

…nå ja, det nye sygehus i Kolding er indviet behørigt – men familien indviede det igen i nat! Næstyngste barnebarn røg ind med blindtarmsbetændelse efter store smerter i 2 dage.

Det viste sig heldigvis, at den ikke var bristet – men det var tæt på, viste det sig, da han blev opereret sent i går aftes.

Mor’en var indlagt sammen med teenagesønnen, og de havde enestue og var rigtig godt tilfreds med forholdene. Så nu blir han snart frisk igen.

God bedring!

Sjovt nok kom jeg til at tænke på, at det er den første i familien, hvad jeg ved af, der har haft blindtarmsbetændelse. Både tilbage i tiden for de generationer, jeg har kendt, for min egen generation og vores børn.

Når ens børn har det dårligt…

…gør det ondt!

Desværre har 2 af mine børn store helbredsproblemer, og efter en travl messe-weekend måtte jeg rykke ud og hjælpe i den ene familie. Det er hårdt, når tingene går i hårdknude og virker uløselige.

Jeg vil gerne forsøge at hjælpe, men det er svært, og jeg synes, der er “nogen i systemet”, der svigter stort!

Gyldne dråber

Sidste sommer, da min søster var på besøg fra Laos,
hvor hun bor, havde hun mange  gaver med, og de fleste var laotiske produkter, både håndarbejde, tekstiler og andre ting – bl.a. fik jeg en pose laotisk grøn te.

Den har jeg gemt indtil nu, men i går tog jeg hul på den. Det er meget fin te, større, tørrede teblade, end jeg har set før – og den smager vidunderligt!

Tusind tak Lillesøster! Jeg nyder den! Sådan en pose må du gerne have med, næste gang, du kommer – og du har lovet, at der går ikke 10 år denne gang!

16 års fødselsdag selskab

Jeg blev inviteret med til at spise pizza og “rutebil-lagkage”, da Christina holdt fødselsdagsselskab i går aftes for sine kammerater.

Søde og festlige unge mennesker – venner både fra folkeskolen, som Christina forlod sommeren 2016 efter 9.klasse, og nye venner fra gymnasiet, hvor hun går nu – og elsker det! Dejligt, at hun bevarer kontakten til de gamle venner, kan jeg ikke lade være at tænke.

Der er sket rigtig meget med hende, hun er glad og trives godt i det nye skole miljø, det er helt åbenbart.

Hun har også fået fritidsjob, lige for få dage siden, som kassedame i REMA 1000, det er spændende!

Og så har hun også fået kæreste! Så det går deruda’ !

Storebror og hans kammerat havde tilrettelagt computerspil for dem allesammen, hvor de skulle spille via hver deres telefon på TV’et. Men det var jo ikke for den gamle Farmor, så Diki og jeg kørte hjem til os selv – det er dejligt, at vi bor så tæt på hinanden, at det er nemt at ses, også for et kort besøg.

Fødselsdagsmiddag og madpakke

Ældstesønnen havde fødselsdag i går, og det blev fejret i en meget snæver kreds med hans egen dejlige familie, der nu også omfatter Christinas søde kæreste, og så hans Mor! Humøret er i kulkælderen i øjeblikket, hvor alting ser meget sort ud i forhold til hans handicap og økonomien.

Men vi havde en dejlig eftermiddag og aften. Han havde selv lavet en skøn lagkage til eftermiddagskaffen, og hans kone lavede en lækker middag med super møre kalve rib-eyes, bagte kartofler, grøntsager og whiskysauce. Han er glad for at få besøg, og trods alt det triste kan vi godt hygge os og lave sjov.

Da Diki og jeg gjorde klar til at tage hjem igen, stod svigerdatteren med en “madpakke” til min aftensmad i dag – hold op, hvor er hun betænksom!

Nostalgi på film

Som jeg skrev forleden, er ældstesønnen i gang med et kæmpestort arbejde med at digitalisere sin Fars gamle smalfilm – det tager tid, men det er sjovt, og det kan han gøre, når han lader apparaterne gøre arbejdet, mens han selv ligger på sofaen ind imellem pga sit handicap.

Da jeg besøgte dem i går aftes, så vi nogle af dem, han har spillet over og lagt på en ekstern harddisk, som han kan forbinde med TV’et, så vi kan se det i stort format.

Kvaliteten er ikke, som den ville være i dag, men smalfilmene er mellem 42 og 60 år gamle og vist mange gange, så de er slidte, og farverne er sommetider mystisk blålige!

Det gør ikke noget! Vi – mest jeg – kan huske dem og huske, hvad de viser, og nogle gange kan jeg sige, hvad der sker – før det sker!

F.eks. en ubetalelig lille stump film fra 1970 hvor de 2 ældste børn, 4 og 2 år gamle, hjælper med at vaske op i køkkenet i det ældre hus i Egedesminde (Asiaat), vi havde som tjenestebolig. Datteren vasker af, stående på en skammel, og lige pludselig kan man se, hvordan hun kniber benene sammen og hopper ned – hun skal selvfølgelig tisse med alt det vand! På plads igen fortsætter hun, men lillebror forsøger at komme op på skamlen – det gider hun ikke, men Mor kommer med en stol, som han kan stå på, og så får han et viskestykke og tørrer af, men – pludselig kan man tydeligt se ham få øje på, at der drypper vand fra tallerkenen ned på gulvet! Så ham ned fra stolen med tallerkenen i den ene hånd og viskestykket i den anden, sætter tallerkenen på gulvet og tørrer gulvet med viskestykket! Og derefter tallerkenen!

Jeg ved, det kommer, har set det mange, mange gange, men griner hver eneste gang! Det er utroligt hyggeligt!

Alle de digitaliserede film kan senere lægges på DVD eller hvad det nu bliver til, så alle i familien kan få dem. Det er godt nok smart.

“Appelsin-karbonader”

En uventet invitation i eftermiddags: “Er du hjemme – hvad skal du lave i aften? – Jeg har købt for meget kød, vil du komme og spise karbonader?” – det var svigerdatteren, og ja tak, det ville jeg da gerne, jeg havde ingen specielle planer.

Og så viste det sig, at det var den særlige opskrift på karbonader, som stammer fra min mor – eller rettere: som min mor klippede ud af et blad en gang og sendte til mig i Grønland, den hedder “Forloren Peking and” – men i vores familie har den altid heddet “Appelsinkarbonader”. Der er blandet rosiner og reven appelsinskal i det hakkede svinekød, som er stegt som karbonader, med pandesovs af fløde og appelsinsaft, serveret med ris! Det var dejligt, og hyggeligt sammen med børnene og barnebarnets kæreste, hjemme fra vinterferie i hhv Norge og Frederikshavn. De havde savnet hinanden 🙂

Kongeligt besøg i Sisimiut Holsteinsborg 1960

Som den anden af Sørens film blev den, han var mest stolt af, “Kongefilmen”, som han kaldte den, digitaliseret af ældstesønnen og Christian, og den kan nu ses på YOUTUBE.

Søren drømte om at få den lagt på en DVD og sende den til Museet i Sisimiut, så de kunne se den deroppe. Det kan de nu! Og mange andre også. Jeg har lagt den på en Facebook-gruppe, der hedder “Gamle billeder fra Sisimiut”, og det kan allerede ses nu, at der er nogen, der glæder sig over at se den. Nogen er der vel tilbage fra 1960, og så kan jeg se, at der er familiemedlemmer, der er glade for at se den. Det ville have frydet Søren!

Man kan godt se, at den originale 8 mm film er slidt, men den har godt nok også været vist mange gange! Selvfølgelig for familie og venner, men også i forsamlinger, hvor Søren var ud og vise billeder og film, han havde taget deroppe.

Ren nostalgi!

Her er den første af Sørens smalfilm, som ældstesønnen og hans søn Christian har overspillet og lagt på youtube:

Det er virkelig den rene nostalgi! September 1971 – Københavns ZOO sammen med nære venner. Lige hjemkommet på ferie fra Grønland med atlantskibet “Skotland”, og med yngste pode kun 1½ måned gammel i lånt barnevogn.

Se alle dyrebillederne med det i baghovedet, at det var film, vi skulle vise vores børn tilbage i Grønland – det var meget begrænset, hvad vi havde af dyr at kigge på! –  og vi havde ikke TV. Samtidig var det dejlige billeder af vore børn samt vennerne og deres børn!

Det er datteren i blå frakke og buksedragt (syet af Mor her!), og ældstesønnen i blazer! Fine skulle de være!

Jeg er meget imponeret over kvaliteten af overspilningen.