Curling-Farmor

Selvfølgelig siger Farmor ikke nej, når Christian ber om at blive kørt til den anden ende af byen (selv om han godt kunne have taget bussen!) !

Hans Mor bruger bilen til at komme på arbejde, og han afleverede den pænt derhjemme ved 2-tiden i nat og fik nogle timers søvn, inden han igen skulle ud til Messe C Fredericia til NPF Danmarks største arrangement med computerspil i 3 dage! Der er 5000 deltagere, Christian har før været med og havde også købt billet, men blev opfordret til at deltage som “crew”, ligesom flere andre af hans studiekammerater på Medieskolerne. “Det var da meget fint, at få de 500 kr tilbage!”, som han tørt bemærkede. Så han skulle være deltage i crew-møde kl 10.

Det var sjovt at se på vejen derud, hvor mange drenge, der færdedes til og fra hallenerne, mange med en fransk hot-dog el.a., helt klart på pause.

“Drenge” ? – ja, det er næsten udelukkende drenge, Christian kender piger, der deltager, men det er ikke mange. Egentligt mærkeligt, når man nu i snart mange år har snakket meget om, at pigerne også er kommet godt med i forhold til IT. Men måske bruger pigerne IT til andet end spil?

Christian er meget flink til at hjælpe Farmor, så det gengælder jeg gerne, og vi bor jo ret tæt på hinanden. Ha’ en hyggelig weekend!

“Arbejdsgiver”

En arbejdsgiver er én, der lader andre arbejde, eller hjælper dem med at få arbejde, ikk’ ?

Sådan føler jeg mig, når jeg pakker en pose med materialer til 3 puttetæpper, som jeg skal have med ind på Depotgården i morgen 😉

2 UFO’er, syet af andre og doneret, som jeg har syet kanter på i passende farver, mellemfor og bagsidestoffer til begge, som Laila kan quilte, når det passer ind i hendes program!

Og så har jeg skåret stof – 3 forskellige – til Helle, som gerne vil sy et puttetæppe og selv har valgt, hvilke stoffer og mønster, det skal være. Jeg har skåret stofferne i lange baner, så vil hun selv skære det ud på den skæremaskine, vi har derinde, og så kan hun komme i gang.

Jeg er inde i en dejlig stime af UFO’er – så jeg får slet ikke blogget 😉

2 strik-projekter er færdiggjort, og ét er jeg tæt på at have færdig, det har været længe undervejs, men skal nok blive godt.

Jeg fik lige en snak med yngstesønnen i tlf. i eftermiddag, jeg vidste, at de skulle med svigerdatterens familie på en årlig traditionstur til Langelinie i dag, og da jeg hørte om det forfærdelige vejr – og så det i TV og på Facebook, hvor bl.a. min nieces mand og søn havde fuldført ½-marathon og var blevet frygtelig våde – så ville jeg høre, hvordan de havde det. Og det var jo det mest mærkelige: de havde gået i flere timer i København, hvor de kunne se de kulsorte skyer omkring sig, mens de selv kun fik nogle få dråber regn! Det har åbenbart været meget voldsomt, men meget, meget lokalt!

Så deres sidste feriedag havde været helt fin!

Nu er det spændende!

Jeg tror, det er lykkedes! I hvert fald er “Bolette” nu i den længde, jeg ønsker – det spændende venter jeg på, mens “Bolette” skvulper i vaskemaskinen på “håndvask” programmet.

Holder størrelsen?

Men det var da et tålmodighedsarbejde at sy den sammen med maskesting hele vejen rundt. Jeg tror nok, man helst skal blive ved sådan et arbejde, for at holde rytmen – på den anden side, var det enormt hyggeligt, at Christian kom forbi for at skille min parasol ad og sætte den i Fælleshusets kælder. Så får vi altid en dejlig snak, jeg skal jo også høre, hvordan det går, nu hvor han bor i Viborg på skolehjem og læser skiftevis med forskellige praktikker. Han skal nu til at søge praktikplads for uddannelsen, og det er han usikker på, hvordan han skal gribe det an. Men så er det godt (håber jeg), at den gamle Farmor har en idé til, hvem der kan råde ham. Jeg krydser fingre!

Det lysner.

Jeg krydser fingre! Det ser ud, som om nogle ting ændres til det bedre.

Efter mødet med visitator fra kommunen og bisidder fra Dansk Handicap Forbund, kommer der nu en hjemmehjælper og hjælper min søn med at komme ud af sengen og i bad hver morgen, og han har også en nødkald-knap med tilhørende chip-lås, han kan bruge f.eks. hvis han falder, når han er alene. Det er klart en tryghed.

Det overraskende tilbud om at kunne genoptage varmt-vand-bassintræning med en fysioterapeut, som han blev frataget for 1½ år siden, er nu også udvidet til, at han får transport og dermed kan få den vigtige træning 3 gange om ugen! Ved sidste scanning på Vejle sygehus for ½ år siden blev det kraftigt pointeret, at da han har svær muskelsvind i hoften/benet pga skruer, der går igennem knoglerne (siden 2013), er den træning meget vigtig for bevægeligheden og evt. gangfunktion, som er ikke eksisterende for nuværende, det er der bare ingen, der har taget alvorligt. Han tror ikke på, at han kommer til at gå igen, men det er den eneste form for motion, han kan klare, og uden den forfalder hans krop fuldstændig. Ikke så morsomt for en 49-årig!

Men nu er humøret i hvert fald lidt bedre!

Skidt og godt!

Det er da godt, at der er små ting at glædes over, når det hele ellers ser håbløst ud.

Ældstesønnen og min dejlige svigerdatter har i frustration over hans fuldstændig håbløse situation helbredsmæssigt og økonomisk – kørestolbruger, ude af stand til at gå, uden mulighed for at komme ud af huset ved egen hjælp, afhængig af andre mht kørsel til alt, afslag på erstatning pga fejlslagne operationer, afslag på pension, kun indtægt fra hans egen uarbejdsdygtigheds pension – besluttet af blive separeret, sælge huset, søge handicap bolig til ham og en lejlighed til hende + datteren. Det er sat i gang.

I den forbindelse har han bedt om praktisk hjælp fra hjemmeplejen og havde besøg af en visitator i går sammen med en bisidder fra Dansk Handicap Forbund.

Til vores forbløffelse gav det et godt resultat! Vi er så vant til, at alt er negativt og bliver mødt med ufattelig kold afvisning i kommunen!

Visitatoren gennemgik huset, som de stadig bor i, så på de 2 kørestole, han er afhængig af, den ene er nærmest en kontorstol med bremse, som han kan skubbe sig rundt i, fordi dørene i huset er for smalle til den rigtige kørestol, f.eks. må han bruge den lille stol til at komme ind i badeværelse, soveværelse og køkken.

Det besøg resulterede i, at han vil modtage personlig hjemmehjælp hver morgen til at komme ud af sengen og i bad, alle 7 dage om ugen! Konen arbejder i hjemmeplejen og er ved at blive slidt op af “dobbelt arbejde”, og det, mener man heldigvis ikke, kan være rigtigt (eller lovligt?).

Han får også nødkald installeret, så han kan få hjælp, hvis han falder.

Det er en kæmpe lettelse efter flere års fuldstændig gennemgående negativitet fra Fredericia Kommune (som mange er frustrerede over hvad angår hjælp til svage borgere). F.eks. fik sønnen, i forbindelse med flere genoptræningsforløb, varmtvand-bassintræning hos en fysioterapeut 3 gange om ugen gennem 2 år. Pludselig meddelte kommunen, at det var en fejl, han var ikke berettiget til den træning! Det var det eneste, han kunne holde til, så han fortsatte for egen regning 2 gange om ugen, hvor hans kone eller søn kørte ham. Det stoppede af økonomiske årsager i maj i år. For nylig fik en borgervejleder, der skulle hjælpe til at løse de forskellige “knuder”, igennem, at han fik træningen bevilget igen – MEN (!) transporten kunne ikke bevilges! Og så kan det ikke gennemføres, for sønnen er nu under uddannelse i en anden by, og konen må jo passe sit arbejde!

Så den hjælp, han nu har fået, er et kæmpe lyspunkt.

Jeg skal ikke skjule, at jeg håber, han kan få mere hjælp, så de kan blive sammen, enten i det hus, de har boet i siden 2003, eller en handicapbolig med plads til familien. Men de skal jo kunne leve, og uden indtægt går det ikke.

Dejligt besøg

Det var hyggeligt at få besøg af Christian og Christina i eftermiddag. Christian begyndte i mandags sin uddannelse på Medieskolen i Viborg – flyttede ind på skolehjemmet på Landbrugsskolen søndag aften – og er hjemme for første gang, så det var dejligt, at han kom for at fortælle, hvordan det er.

Han er meget glad! Har fået en god værelse kammerat, og værelset er dejligt med køjeseng (kammeraten var kommet først og havde kapret underkøjen 😉 ) eget badeværelse, mini-køkken i et hjørne, og bespisning i kantine morgen og aften med mulighed for at smøre madpakke til frokost. Det lyder til, at han er godt tilfreds. Selve skolen ligger et par km derfra, men han har sin cykel med.

Allerede på torsdag skal han 2 dage i praktik på en virksomhed i København, og han er så heldig, at hans Gudmor bor ganske tæt på, så han kan bo hos hende på Amager.

Victor har inviteret ham i Tivoli, inden han rejser hjem til Fredericia på weekend igen, det glæder de sig begge til!

Det er rart at vide, at han har det godt!

Diki havde ikke tid…

…til at hilse på én af sine absolutte yndlinge i familien: Christian! der kom for at hjælpe mig med nogle problemer på min PC.

Diki havde nemlig haft besøg af Hjem-Is-bilen, og vi havde købt “Mælkedrenge”, som han elsker, og han var lige midt i at spise én, da Christian kom. Han er ellers hurtigt ude for at hilse på, når der kommer gæster, og så farer han gøende ind til mig for at fortælle, at der er gæster. Men ikke i dag! Ikke før han havde spist isen! Christian grinede højt, og de fik deres hyggestund, før han satte sig til pc’en. Det var 2 blogge, som han ikke er vant til at beskæftige sig med, men han er dygtig og fandt ud af det, til stor lettelse for mig!

Det er hyggeligt at få besøg af Christian, og vi blev enige om, at han godt kan hjælpe mig i weekenderne fremover, selv om han fra på søndag begynder uddannelse i Viborg, hvor han skal bo på skolehjem det første ½ år. Det bliver spændende!

Men hvordan kan det være, at han kun får SU som hjemmeboende i august, selv om han flytter derop allerede d. 6.? Jeg håber, de finder en løsning på det.