Der var lige “nogen”, der tog fusen på mig!

“Hvad laver du? – har du spist? – nu har jeg fået afslag på min anke, kan du ikke kommer over, når du har spist?”

Det var ikke uventet med den besked fra ankestyrelsen vedr. sønnens indstilling til pension – og slet ikke, når der mangler væsentlige oplysninger, som “nogen” har undladt at sende med!

Men udover, at han gerne vender det med mig, og vi – igen – bruger kræfter på at diskutere det urimelige, han udsættes for – så var det også et påskud for at få mig til at komme i en helt anden anledning:

Jeg skulle have min fødselsdagsgave på forskud! Vi har nemlig flere gange drøftet, hvilke kufferter, jeg har, og hvilke, jeg har brug for, når jeg i næste måned skal på ferie. Og nu har de så købt den helt rigtige kuffert i kabinestørrelse for at give mig den i fødselsdagsgave, og det er nødvendigvis på forskud, så jeg kan pakke i god tid! Smart! Og tusind tak!

Arlette – en historie vi aldrig må glemme

Det går – fortjent – meget hurtigt med dokumentaren / filmen om Arlette Andersens historie, som så mange ønsker at se, at det alene her i Panorama i Fredericia og i Middelfart har været nødvendigt af forlænge visningerne flere gange! Nu er der planlagt 70 forestillinger! Oprindeligt var det 10 forestillinger, så det er godt nok en udvidelse, der siger Spar 2 på mindre end 1 uge!

Som jeg tidligere har skrevet, er det en fantastisk film – ikke en spillefilm med skuespillere – nej det er 92-årige Arlette, Auschwitz-overlever, der selv fortæller sin historie, meget nøgternt og naturligt, dokumenteret med filmklip fra både Paris, hvor hun er født, universitet i Clermont Ferrand, hvor hun blev taget af Gestapo, og fra Auschwitz. Musikken, som er meget stærk og smuk, er komponeret specielt til denne film. En meget stærk oplevelse!

Der er forhandlinger med biografer andre steder i landet, så endnu flere kan se den. Det fortalte filmens ophavsmand, min svigersøn Thomas, mig i går, da jeg var på lykønsknings besøg på hans fødselsdag. Han sagde selv, at det var den ultimativt bedste fødselsdagsgave, han nogensinde havde fået! Til lykke med den flotte film, til hele filmholdet!

Se mere her.

Mors dags blomster

Mine børn er altid søde til at sende mig blomsterhilsner på Mors dag!

 

Sønnesønnen, som har været her for at skifte mine dæk, kom med et meget flot orkidé fra sin Far.

Og datteren kom med en skøn buket på vegne af sin lillebror, som bor i København:

…samt nogle fine engelske pelargonier til haven – de dufter, bare man gnider bladene lidt – dem skal jeg have plantet i krukker, så har jeg glæde af dem hele sommeren.

Jeg bliver så glad for de søde hilsner! Datteren og jeg fik nogle timers hyggelig snak om alt muligt i solen på terrassen, til en kop kaffe og en rabarbertærte!

Tak alle 3! og jeres familier.

Op på hesten igen!

Jeg var inviteret til te og varme hveder hos sønnen og hans familie i går aftes, og det var meget hyggeligt.

Vi havde en meget hyggelig aften. Christina var “andet steds engageret”, hun er meget aktiv i elevarbejde på gymnasiet, hvor der skulle være et arrangement senere, som Christian også skulle med til, så svigerdatteren kørte ham og hans kammerat Rasmus derud, så snart, vi havde spist de lækre hveder med pålæg. Utroligt så mange, man kan spise! Christian kører ellers meget ofte for kammeraterne, men de skulle have øl i går aftes – og så kører han ikke!

Og så så vi lige en udsendelse på lokalt TV, som Christian har lavet, han er i praktik og ved at blive ret dygtig. Han skal begynde på Medieskole i Viborg til august, det er meget spændende.

Så i dag arbejder jeg! Skærer blokke til:

Jeg har lige skiftet skærehjul – hold da op en forskel, det gør.

Det er værst om natten..

..så kører tankerne rundt i hovedet – hvordan skal det går med sønnen?

Jeg har ingen løsninger, og jeg ville sådan ønske, at der var nogen, der kunne hjælpe ham! Nu har han afmeldt sin svømmetræning, som er det eneste motion, han kan holde til, og som helt sikkert gavner ham.

Han har også afmeldt andre ting – en afsluttende prøve på sygehuset – hvad skal det gøre godt for?

Jamen hvad skal det gøre godt, at han melder sig ud af alting?

Jeg fordøjer – det er svært: fra glæde til stor vrede!

Sundhedsvæsenet i vores velfærdssamfund har nogle svære brist!

Et af af dem er læger, der dækker over hinanden!

Jeg har aldrig i deltaljer fortalt om min søns sygdom, men denne gang er det for tykt – og nu vil han give op! Han orker ikke mere.

Han fik pga slidgigt en ny hofte som 40-årig (hårdt arbejde i mange år, aldrig bange for at tage fat). Efter 4 år fik han flere og flere smerter i den, så det blev aftalt, at den skulle skiftes. Men under operationen besluttede den opererende overlæge – uden patientens viden – at lade den sidde, fordi den sad godt! I stedet løsnede han nogle sener og muskler – hvad det så gik ud på?

Og fra den dag kunne han ikke gå! Yderligere glemte man at indkalde ham til genoptræning, så der kom aldrig gang i musklerne.

Efter 1 år med smerter og krykker blev han sendt til OUH, hvor han fik en ny hofte fastgjort med skruer – UDEN GARANTI! Men ingen opfølgning, kontrol eller lign.!

Det hjalp ikke, og siden er det gået støt tilbage, fik slidgigt i skuldrene af at gå med krykker, så han nu sidder i kørestol. Han har selvfølgelig mistet sit arbejde, og efter at sygedagpengene ophørte, får han ingen form for økonomisk hjælp, fordi han selv for over 20 år siden tegnede en u-arbejdsdygtighedsforsikring, som han betalte til i dyre domme, og som han nu modtager ydelse fra – som modregnes i offentlige ydelser efter en lov, der trådte i kraft, mens han var på sygedagpenge.

Jobafklaring (lovpligtig) blev undladt af kommunen i 4 år, og da Jobcenteret endelig ville job-afprøve ham og arrangerede et “job”, hvor han skulle drikke kaffe med de gamle på et plejecenter (!), var det for sent, han kunne ikke holde til at sidde og vente på transporten til og fra. Det ville nok ellers have været muligt med et lille job (med lidt mening i) nogle timer om ugen.

Det er ikke kun fysikken, der ikke kan klare sådan en situation! Det kan psyken heller ikke, og en depression meldte sig. Hårdt for både ham og familien – det er opslidende og ulykkeligt.

Indimellem har genoptræning været forsøgt på flere forskellige måder, rygcenter, smertehåndtering, flere slags, osv, alle sluttede med en konstatering af, at ingenting kunne hjælpe.

I forbindelse med depressionen tog egen læge fat og fik en undersøgelse i stand på et andet sygehus, og optimismen spirede!

Den voksede endda, da samtale og scanning med den (nye) overlæge virkede positiv. Scanningsjournalen, som man selv kan hente på sundhed.dk, viste sig at være overraskende! Den beskrev, at de skruer, der blev sat i ved sidste operation, går igennem hofteskålen og ind i flere muskler! Musklerne er svundet ind! De beskrives som “svært atrofiske” = svær muskelsvind.

Det er da til at forstå, så nu må der ske noget! Genoptagelse af pensionssag? Genoptagelse af sag mod Sundhedsvæsenet, som Retslægerådet afviste, fordi det ikke var gjort noget forkert! Ny operation? (med stor betænkelighed, for tilliden er væk) – eller???

Og så ryger det hele på gulvet igen, da overlægens ord i journalen foreligger i dag:

Her bagatelliseres “penetreringen” = skruerne, der går gennem hofteskålen, og det nævnes ikke, at de går ind i musklerne. Musklerne beskrives som “atrofiske” = svundet ind / svært atrofiske, og den besværede gangfunktion begrundes dermed. Der er overhovedet ingen gangfunktion, han har siden 2012 ikke kunne løfte sit ben! Ikke destomindre anbefales optræning, gerne varmtvands svømmetræning, som vil kunne forbedre hans gangfunktion! – som altså er ikke-eksistrende!

Og udover en ultralydsvejledt hoftepunktur er nu kun en aftalt telefonisk kontakt tilbage – så slipper også denne overlæge sagen – og patienten!

Svømmetræningen har kommunen stoppet med at betale, så den betaler han selv og er i den forbindelse afhængig af, at familien har fri til at køre ham.

Er det virkelig sådan, at lægerne dækker over hinanden, med patienternes helbred som gidsel???

Retslægerådet afviste klagesagen, selv om det er ulovligt at operere anderledes end aftalt/planlagt. De forskellige læger kryber udenom, selv om det i samtaleforløb fremgår, at de godt kan se, det er mærkeligt, at der f.eks. ikke blev foretaget kontrol efter operationen i 2013 på OUH osv.

JEG GRÆMMES!

 

Som om, det var i går.

Som tiden dog går! I dag er det 23 år siden, min Mor slap os – noget modstræbende, for hun ville ikke fra os! Men meget syg var hun, så mine søstre og jeg ønskede kun for hende, at hun kunne få fred.

23 år!!! Det er ikke til at forstå. Den ene søster og jeg sad og holdt hendes hænder, det er noget, jeg aldrig glemmer, det var smukt. Jeg boede hos hende på plejehjemmet den sidste uge, og alle mine 3 søstre kom og gik, det var trods alt en smuk oplevelse.

Og 10 år senere døde samme søster alt for tidligt. 13 år siden nu, det er heller ikke til at forstå, vi var næsten lige gamle og gik for at være tvillinger, da vi var små – men hvor bliver årene dog af!

 

Nu har jeg samme alder som min mor, da hun døde, men jeg fejler heldigvis ikke noget!

En dejlig Påske!

Der er sørme en hel dag endnu, før Påsken er forbi, den må bruges til afslapning, havearbejde eller patchwork!!!

Jeg har været så heldig at være sammen med alle mine børn og børnebørn i løbet af Påsken – desværre undtagen min ene svigerdatter og 1 barnebarn, de skulle begge arbejde.

Påskebuket fra datterens have

I dag har datteren og hendes mand og 2 store drenge været her til en hyggelig påskefrokost. Jeg må indrømme, at jeg synes ikke, jeg helt klarer de gammeldags “ædegilder” mere, som vi ellers har været vant til, både i min og i Sørens familie. Jeg har tage min del af dem.

Men nu lavede jeg en lækker, ikke så voldsom, frokost med ting, jeg kunne overkomme, men som alligevel var dejlige – det syntes familien også.

Jeg prøvede bl.a. for første gang at bage “grydebrød” – det er nemt, selv om det tager 15 timer, det passer sig selv det meste af tiden, og det blev rigtig godt.

Sild, karrysalat med kryddersild, håndpillede skal rejer (det er altså noget andet end de løstfrosne), røget laks med røræg, og så en cheese cake med bær. Ingen frikadeller, steg, skidne æg m/bacon eller andre af de gamle retter – med ved I hvad: vi kunne ikke spise mere, så det passede fint.

Og Bodil og BeBe var med for at besøge Diki – hold da op, hvor var de glade for at se hinanden, og de leger så godt! De 2 yngste er ret pjattede med at tumle og småslås for sjov, Boldil ved ikke rigtig, om hun skal lægge sig imellem, for hun skal måske beskytte BeBe? Men nej, det er slet ikke nødvendigt, for de har det kun sjovt! Så nu flader Diki helt ud på gulvet – han er træt!

Som rosinen i pølseenden fik jeg lige en sød nyhed, for nu er det officielt, at min søde grand-niece og hendes dejlige kæreste venter barn til november. Det er hende, der klipper Diki, så nu må vi se, hvordan hun klarer baby + hundesalon? Men det er så dejligt for dem!

Påske med sommerhus-indvielse

Min niece, som er Gudmor til Victor, havde inviteret til indvielse af hendes nye sommerhus, som hun har fået nøglerne til for mindre en 2 uger siden. Det ligger et sted, som vi slet ikke har været kendt med, syd for Kalundborg, med ikke alt for lang køretid fra København, hvor hun bor.

Det var jo spændende! Jeg kunne køre med Christian og hans Far derover, og tog toget hjem fra Slagelse, da de skulle videre til København, og Victor og hans Far og Mor holder hele deres Påske der og hjælper med praktiske ting.

Det er et dejligt hus, med god plads og en dejlig udestue og træterrasse. Det er imponerende, hvor meget, der fulgte med af inventar, masser af møbler, køkkentøj og alt muligt andet. Så det var lige til at flytte ind i. Der er også et fint anneks, hvor jeg skulle sove – dejligt, MEN jeg opdagede ikke, at der var en lille el-radiator, og det var mildt sagt meget koldt vejr, så jeg hundefrøs, indtil jeg fik lagt en ekstra dyne ovenpå min egen! Jeg overlevede!

Victor er helt vild med Christian, og Christian er så sød til at beskæftige sig med sin lille fætter, som lige har fået sin første rigtige cykel, men endnu ikke helt kan styre den!

Det var også Christian, der assisterede, da vi havde haft besøg af påskeharen, mens vi var en tur på stranden (skøn strand ud til Storebælt og Jammerland bugt).

Det er jo utroligt, så mange farvestrålende påskeæg, sådan en hare kan finde på at lægge! Som altid i vores familie blev alle æg delt op mellem Victor og Christian (samt en ekstra pose fuld til Christina, der ikke var med, fordi hun har fritidsjob.

Genkendt!

Min svigerdatter og Victor har lige haft en speciel oplevelse, da de var på apoteket i Brøndby. En fuldstændig fremmed dame sagde “Hej!” til Victor, idet hun sagde: “Det er da Victor – ikke?”

Øh jo, det var det jo, og hans mor forsøgte at komme i tanker om, hvor de kendte hinanden fra: børnhaven, dagplejen ….? Men damen sagde: “Jeg synes det nok – jeg kan kende ham fra hans Farmors blog!”

Og det var så rigtig nok! Og ganske rigtigt havde hun noget med patchwork at gøre.

Svigerdatteren ringede for at ønske Diki til lykke med fødselsdagen og sagde så, at jeg godt kunne holde op med at lægge billeder her på min blog af Victor! – Men det var heldigvis ikke alvorligt ment!

Så det gør jeg så lige – hvis nu nogen er i tvivl!

Jeg har selv oplevet et par gange, at fuldstændig fremmede har hilst meget venligt på mig, hvor det er gået op for mig, hvor de kender mig fra – men jeg ikke kender dem 😉