Efter et par dage hos sønnefamilien i Fredericia er vi hjemme igen og har fået pakket ud.

Det er næsten ligesom at at tage på familiebesøg med et lille barn: Diki har mere bagage med end jeg! Seng, sækkestol, legetøj, mad, og diverse snore. Men han HYGGER sig og bliver smask forkælet af både voksne og børn, så han er meget glad for at komme der på besøg. Det er jo dejligt, når “mor’en” af og til er lidt forfløjen.

I går blev han hjemme hos de 2 store børn, som går ture med ham og leger og kæler, det ville de hellere end at køre med til Tyskland. Og så havde vi ro til at koncentrere os om indkøbene. Sønnen er ligesom sin far, han forbereder sig godt og skriver lister over, hvad der er billigst hvor, så vi besøger flere butikker. Svigerdatteren slæber, fordi han ikke kan. Men han godt læsse bilen, når bare han står stille og lægger vægten på det gode ben.

Man kunne godt se på indkøbene, at det var længe siden, de sidst har være på grænsehandel, og selvfølgelig faldt der så lækkerier af til både børn og hund, da vi kom hjem!

Det var dejligt med et par afslappede, hyggelige dage, hvor det ikke kun handlede om for mig at få hunden passet og så komme ud af døren til et eller andet arrangement.

Og nu får sønnen så besøg i eftermiddag af motorcykelkammerater, som kører forårstur og slutter med at besøge ham – som frygtelig gerne ville have været med!

Helt fra mit barndomshjem har vi nogle traditioner omkring Bededagsaften og varme hveder med pålæg og te som aftensmad, og det viderefører mine børn med deres familier.
Jeg er de sidste mange år blevet inviteret til dette hyggelige måltid hos ældstesønnen og hans familie – således også i aften, og der bliver virkelig gjort noget ud af det med pålæg fra den rigtige slagter – UHHMM det er lækkerier!

Der bliver også sørget godt for Diki, der får lidt rester med sin egen mad, og han elsker at komme på besøg her, hvor mine børnebørn leger med ham og går tur med ham. 

Jeg har altid drømt meget, og for det meste husker jeg ikke, hvad drømmene gik ud på. Men her tidligt i morges havde jeg en drøm af den slags, jeg kalder “tøjeri”, hvor der skete en hel masse sammenhængende, som jeg kunne huske meget tydeligt, da jeg vågnede. Faktisk så meget, at jeg var nødt til at tænke det igennem, inden jeg tog beslutning om at stå op – og alligevel sidder det i mig, så der bliver ved med at dukke billeder op.

Det var ikke uhyggeligt, men alligevel frustrerende – noget med, at jeg skulle nå – hvad?

Hele min familie var her, også Søren, og det var min fødselsdag, men jeg skulle møde på nyt arbejde, og der var så meget, jeg skulle nå, før jeg kunne tage af sted. Og alle rendte rundt imellem hinanden…..

Hvorfor drømmer man sådan noget?

..med de grimme ting i den lille familie! Victors mor har siden januar gennemgået flere operationer i sit ene øje, først pga nethindeløsning, efterfulgt af en blodprop i øjet, og derefter en grå stær, som ikke er ualmindeligt i den forbindelse, men som pludselig udviklede sig voldsomt og meget ubehageligt, så akut operation i sidste uge blev nødvendig. Det gik alt sammen godt – men netop som alt skulle være normalt igen, blev de i går påkørt af en venstresvingende bil i et kryds!

Hold da op, en forskrækkelse, men heldigvis uden personskader. Yngstesønnen, Victors far, måtte en tur på skadestuen til det store ryg-gennemsyn pga af smerter i ryggen, men der er ingen brud. Og bilen er formentlig totalskadet – æv ærgerligt, men trods alt en biting, når man tænker på, hvad der kunne være sket. Victor, som var med bag i bilen i sin autostol, opdagede nærmest ikke, hvad der skete, og var glad og fro bagefter, mens forældrene var noget chokerede.

Så ikke flere ubehageligheder, tak!