Én ting hver dag!

Det passer mig fint, at det kun er én ting – udover det sædvanlige – jeg skal hver dag. Men det er så også 1 ting hver dag, der er ingen “fridage” !

I dag er jeg blevet klippet, og jeg er fint tilfreds med min “nye” frisør, som jeg overraskende fik for ca. 6 uger siden, da jeg sidst blev klippet og havde bestilt tid hos “Mette” – der viste sig at være en anden Mette, end jeg er blevet klippet af i 5 år! Jeg vidste ikke, at hun var stoppet (af forståelige grunde for at hjælpe en syg veninde).

Jeg er altid skeptisk, når jeg skifter frisør eller andre faste ting, men den nye Mette gør det rigtig godt, når hun klipper mit tynde pjusk! Vi snakkede iøvrigt om, hvorfor det er blevet så tyndt, og om der er noget at gøre ved det. Min lillesøster har skrevet til mig (ude fra Laos, hvor hun bor), at jeg skal få undersøgt, om det kan være symptom på underproduktion fra skjoldbruskkirtlen, som hun har fået konstateret. Det kan ses på en blodprøve, så det skal jeg have min læge til at kontrollere.
Min søster og jeg skriver flittigt sammen, det er dejligt, når vi ser hinanden sjældent, og vi drøfter af og til helbredsspørgsmål, for vi har nogle af de samme autoimmune lidelser, f.eks. Vitiligo = mangel på pigment, som er arveligt, og som vi begge har haft i mange år, hvor det langsomt har bredt sig – uden iøvrigt at give andre gener end kosmetiske, og så at man skal passe meget på i solen!

Jeg skal have undersøgt, hvornår man kan tilmelde sig ny læge, når grunden er, at ens nuværende læge sælger praksis for at flytte. Bliver man automatisk overflyttet til den/de læge(r), der har købt praksis, eller får man lov at vælge? Der er netop nu flere nye praksis startet op i Sundhedshuset (det gamle sygehus), og rygterne siger, at det er nogle af dem, der har købt den praksis, der nu er den eneste i Erritsø, så under alle omstændigheder har vi fremover ingen læge her, men må ind til byen. Og så vil jeg faktisk helst selv vælge!

Og så skriver jeg på det årlige Julebrev til alle tæppetanterne, en skik, jeg har overtaget efter den oprindelige starter af Projekt Puttetæpper, det er meget hyggeligt, og der sker jo hvert år nye ting i vores dejlige projekt. Så det skal jeg også arbejde lidt med både i dag og i morgen.

Det var dét prik!

En lille time i venteværelset – men det er der jo ikke noget usædvanligt i.

En hyggelig rund vagtlæge var helt enig i, at jeg skulle have den vaccination, og han syntes, jeg var heldig, at der var kommet lidt blod, for ellers skulle han prikke hul!

Og så ville han da ellers gerne vide, hvad det var for en hund, jeg har – den kendte han ikke, så den måtte lige slås op! Og så fik vi en lille snak om hunde – så kørte Christian mig hjem igen.

Nu måtte jeg lige ha’ et par panodiler igen, og jeg er også blevet instrueret i, hvordan jeg prikker hul, hvis det dunker meget senere.

Stivkrampe vaccination

Det er dejligt med omsorgsfulde børn! Yngstesønnen mener, at jeg skal have en stivkrampe vaccination, for det er helt sikkert mere end 10 år siden, jeg har fået det.

Det mente vagtlægen også, og det kan ikke vente til på mandag og egen læge. Så nu kører Christian mig ind til Sundhedshuset, hvor jeg har fået en tid, så jeg kan få det stik + muligvis også penicillin. Man kan vist godt blive utilpas af sådan “et skud”, og jeg er i forvejen ikke så glad for at køre i mørke.

Dejligt med hjælpsomme børn og børnebørn!

Diki er helt slået ud!!!

Han er blevet børstet og klippet og vasket og fønnet og børstet og klippet! I den rækkefølge!

Han er blevet så fin så fin (synes Mor’en) – men han var ikke glad, småpeb hele tiden (måske skal jeg slet ikke være der?), selv om Christina – hans frisør – min grandniece – er så sød og meget, meget dygtig!

Til gengæld får Christina og jeg en hyggelig snak, mens hun ordner hund, og jeg strikker (på en julegave), og vi får “vendt” hele familien i et par timer eller 2½!.

Jeg nåede også lige at hilse på hendes smuksak af en 1-årig datter og hendes mand, det var også dejligt, selv om Claudia var træt efter en lang dag i vuggestuen.

3. december…

3. december – en dato med minder!

3. december 1994 holdt vi bryllup for ældstesønnen og hans dejlige kone, som han havde lært at kende på Cypern, da han var FN-soldat, og som han havde skrevet sammen med i et par år, før hun kom hertil på turistvisum for at se, om det holdt! Det gjorde det, og vi fejrede et dejligt bryllup for et meget ungt brudepar – nej det var de ikke, men de så meget unge ud, når vi ser dem på billeder nu! Han kunne aldrig have fået en bedre kone! Hun er stadigvæk et meget skattet medlem af familien!

Alle husker stormen 3. december 1999, den værste storm i DK! Jeg husker godt, hvordan det stormede helt vildt hen over os, fordi vi boede meget lavt, nærmest i et hul, men når man gik ud på terrassen, kunne vi høre hvor voldsomt, vinden buldrede ovenover os.

Vi kommunikerede i tlf. med vores børn, de 2, der boede i hus i Fredericia med deres familier. Svigersønnen og Frederik på 3 år var på ferie i Spanien og kunne ikke komme hjem som planlagt den aften, for flyet blev aflyst/udsat gang på gang, uden at de kunne få et tidspunklt. Derhjemme sad moderen og var selvfølgelig urolig, hun skulle hente dem i Billund og var meget nervøs for at køre. Men hendes bror tilbød at køre for hende – når der engang blev oplyst et tidspunkt for landing. Han tilbød også at komme og være hos hende eller hente hende – men det mente hun ikke var nødvendigt. Da hun så fortrød, fordi det blev for voldsomt for hende at være alene, turde han simpelthen ikke gå ud af døren, for vinduerne stod nærmest i buer, så han turde ikke lukke døren op af frygt for, at vinduerne ville blæse ud!
Hen imod morgenen blev flyet annonceret til at lande, og så kørte de, og det var godt, det var ham, der kørte! For pludselig så han en skygge i mørket! – det var et stort væltet træ, og der kom hans erfaring og reaktions instinkt til gavn! Puh ha, det var barsk! Men det gik godt!

Jeg kan også godt huske det klip fra DR’s vejrudsigt, hvor journalisten står på Storebæltbroen og næsten ikke kan stå på benene!

Og så alle de skove, der bagefter stod nøgne over hele landet! UHA!

Jul lidt ad gangen

Jeg har altid været slem til at være lidt sen på det med at pynte til jul – måske fordi jeg synes, andre er alt for tidlige! Hmm!

Men i år går det helt stille og roligt og i det tempo, der er bedst for mig!

I går hjalp Christian mig med at hente kasserne med julepynt på loftet og med at sætte lys op uden for, som han har gjort hvert år, mens jeg har boet her. Det er fint at gøre 1. december. Og så hyggede vi os lidt bagefter sammen med Christina og hendes kæreste, som var her for 1. gang.

Diki elsker, når de kommer her! – ja, det gør jeg jo også, og de siger, det er så hyggeligt!

Jeg havde købt nye batterier og faldt også for nogle nye lyskæder til indendørs brug og nogle af de tykke “bloklys” med timer og fjernstyring (hvad de dog finder på!), så i dag har jeg gjort nogle ting klar, men kun lidt ad gangen. Så nu er “is-figurerne” hængt op i entré-vinduet – dem købte jeg det 1.år, jeg boede her. Og grankoglekransen er pyntet med en ny lyskæde og hængt op på gadedøren.

Og adventstagen, som datteren lavede til mig for 3 år siden, er blevet frisket op og har fået en kæde med små kugler. Allerede sidste år skiftede jeg en af hjertestenene ud med en med et grantræ, jeg er lidt vild med de skønne sten, hun maler!

Skolefest med Lanciers

Christina havde inviteret mig med til skole gallafest på Fredericia Gymnasium i går – og sikke en oplevelse!
Christina skulle som 3.g.’er danse Les Lanciers sammen med alle de andre 3.g.’ere.

Klog af skade (Christians skolefest for 3 år siden, hvor de måtte op at stå på et bord) havde hun formanet os til at møde meget tidligt, nemlig 2 timer før! Men så var der også god plads! Der var kun 2 andre familier mødt op i den store hal, da Christinas Mor, bror, kæreste og den gamle Farmor satte sig på de pladser, hun havde guidet os til at indtage – nemlig lige der, hvor hendes kvadrille skulle danse.

Det var godt, at jeg havde et lille strikketøj i tasken, ellers er 2 timer længe 😉 !

Men jeg skal love for, at den tomme sal blev fyldt op! Der var nok flere, der måtte stå op, sidde i ribberne eller på gulvet, end de heldige, der havde stole!
Musikken blev leveret meget flot af jazz orkesteret Seven Up, det var virkelig taktfast ledsagelse til indmarchen – polonaisen – hvor alle de mange unge mennesker marcherede ind i kolonner, delte sig op og samledes igen i flere omgange, for til sidst at stå præcis der i salen, hvor de skulle være 4 par sammen = en kvadrille. De var simpelthen så fine! Pigerne i flotte, lange, meget voksne kjoler og drengene i mørkt tøj!

Og her dukkede hun endelig op, vores lille Christina, den yngste af dem allesammen og ikke ret høj i forhold til de høje drenge, hun gik imellem. Den lille hvide skikkelse, der ses en smule af, er Christina i hvid, blomstret habit! Hun havde nemlig valgt at danse herre i en kvadrille med udelukkende piger!

Den eneste pige-kvadrille! Det er ikke noget nyt, at hun gerne provokerer lidt på sin egen søde måde! Håret er da i det mindste vokset ud, efter at hun klippede sit lange hår af til fordel for kræftramte kvinder, det er akkurat blevet så langt, at det kunne klippes i en sød frisure dagen før:

Hele gulvet var dækket med kvadriller, og de var i den grad under kommando af den lærer, der havde trænet dem – næsten militærisk, men det virkede!

Og så gik de i gang med de 5 ture i Lancier’en – hvor var de dygtige! Der var nogle drenge, der havde svært ved chassis-erne og hoppede lidt, men det er vist meget almindeligt ;-). Til gengæld var de gode til at finde deres pladser og rette ind hele tiden.

Se selv:

Efter dansen og udmarchen var der fotograferinger i alle ender og kanter over hele huset! De skulle jo foreviges i deres skrud! Christina fik iøvrigt mange komplimenter for sin habit!

Den søde dansepartner Astrid..

..Mor og bror Christian..

....kæresten..

– og Farmor..

..skulle alle fotograferes med Christina.

Og så var der bal bagefter! Flere musiklokaler lagde hus til forskellige ensembler af elever, og selvfølgelig skulle vi også se og høre Christina spille – hun klarede både trommer, klaver og sang:

Højt var det! I hvert for Farmors gamle ører! – men festligt!

Og så sluttede festen for gæsterne, og vi blev behørigt kørt hjem af kæresten – men så var jeg også træt, men havde haft en dejlig aften. Jeg var meget glad for at få lov at være med!

 

Mortens aften på forskud

Uhmm! Jeg var inviteret til Mortens and på forskud i aften. Svigerdatteren skal arbejde hele weekenden, men havde fridag i dag, og det passede også med børnenes arbejdstider – så Diki og jeg sagde selvfølgelig mange tak til invitationen.

Der er sandelig forskel på priserne på and i supermarkederne, fortalte svigerdatteren – lige fra over 300 kr for 1 and, til 40 kr for 1 and (I REMA 1000 – max 6 ænder!), og selv om de vejer under de 3 kg, jeg ellers går efter, så var der virkelig meget kød på dem, og supermøre var de, langtidsstegte som de var.

Og selv om vi var 6 personer – nå ja den ene er vegetar, så 5 – så kunne vi slet ikke spise dem begge.

Jeg fik en stor “madpakke” med hjem, så jeg har andesteg til mere end én dag! Tak for i aften!

6. november

6. november 2018 – i dag er det 9 år siden, Søren døde!

Hvor bliver tiden af – 9 år, det er længe! Min Mor levede 11 år efter Fars død, min svigermor overlevede sin mand med 30 år! Jeg kan huske, jeg tænkte på, hvordan man klarede at være alene så længe?

Men selv om Søren altid vil være i mit hoved, og jeg tænker på ham hver dag, og ja – der er et savn. Så er sorgen afklaret for længst, og jeg har det fint alene. Men jeg er jo også, modsat min Mor, udadvendt og social, har mange interesser og er stadig i stand til at tage initiativer.

Og med min elskede lille Diki som dagligt selskab – så er der én at snakke til 😉 – så har jeg det jo godt!

Men en tanke til Søren vil jeg sende i dag – og så igen – igen være glad for, at hans sygdom ikke trak endnu længere ud med de smerter, det gav.

Hvil i fred!

Så er jeg klar til i morgen!

Det har da godt nok været en travl dag!

Jeg blev færdig med lukkekant på dette charmerende puttetæppe i går aftes og fik det fotograferet i morges, så jeg kunne køre ind til Depotgården med det. Det skal nemlig være med til at udsmykke Depotgårdens store stand på Kreative Dage fra i morgen. I forvejen havde jeg afleveret 2 puttetæpper til samme formål, så der kan blive noget blikfang! Og symaskiner og tilbehør blev pakket i et par store kasser til den workshop, jeg har på standen lørdag og søndag, det skal nok blive sjovt!

I mellemtiden fik jeg besøg af Christian, som hjalp mig med at gøre vinterklar på terrassen – åhh hvor er jeg glad for den hjælp! Christian brugte løvsugeren og fik alle de visne blade væk, i fællesskab fik vi flyttet havebord, stole og store krukker ind under udhænget, og Christian skilte parasollen ad og bar den over i kælderen. Han rensede også fugerne for mos og græs og vandede for ukrudt på bilens holdeplads’ granitsten.

Nu i aften har jeg været til spisning i Fælleshuset, men jeg brød op, før jeg plejer, for jeg skulle pakke symaskine og materialer til at demonstrere Puttetøppe-årsblok hos HANNEs Patchwork på messen i morgen.

3 dage på Kreative Dage – det bliver spændende!