Morgentur med overraskelse

Diki har fået ny flex-snor, det er vi begge glade for! Den gamle var gået i stykker, så i et stykke tid har vi brugt den faste lædersnor, der ikke giver samme bevægelsesfrihed for ham, og jeg skal stå stille, hver gang, han skal snuse til noget. Noget andet er, at han ikke kan lide at have lædersnoren til at hænge på siden, når den ikke er strammet ud. Så nu købte jeg en ny flex-snor, og efter lidt tid, hvor han ikke opdagede den nye (gamle) bevægelsesfrihed, nyder han det rigtig meget!

Når vi kommer tilbage fra morgenturem og går ind på Byhavens område, hvor der er grønne rabatter og god plads mellem husene, tager jeg snoren af ham, så han kan jagte solsorte (uden held) og løbe lidt frit omkring. Så har jeg et par godbidder i hånden, så han får belønning for ikke at stikke af 😉

Således også i morges, og da han havde fået godbidderne og godt vidste, at der ikke var flere, blev jeg overrasket over at få et lille puf på hånden af en lille snude – men det var ikke Diki! Det var lille Cleo, som bor et par huse fra os. Hun kom bagfra med sin ejer, og han fortalte, at hun trak som en hest, da hun fik øje på os – og hun havde jo nok set, at Diki fik noget fra min hånd!

Så fik de lige lidt løbetur og leg med hinanden, selv om Cleo var i snor og Diki kunne løbe fra hende!

Jeg kom til at tænke på, at jeg læste om en anden Tibbe-hvalp, der er kommet til at hedde “Indi-altså” i stedet for “Indi” ! Cleos navn kunne blive “For-fanden-Cleo”, som hendes ejer griner, når hun ter sig fjollet! Cleo er en pelshund ligesom Diki, en blanding af bl.a. Shih Tzu, mindre end Diki og helt lys cremefarvet, meget, meget sød!

AV! Nye støvler!

Jeg har givet mig selv blå mærker på anklerne de sidste 2 dage, fordi jeg har har taget nye støvler i brug!

Det er godt nok 1 år siden, jeg købte de dejlige ECCO støvler på et godt tilbud, men jeg ville lige slide de gamle op, før jeg tog dem i brug. Måske var det en fejl, for de er meget stive, og det havde de måske ikke være, hvis de var taget i brug straks.

Jeg er vokset op i en skobutik, så jeg husker, hvad min Far gjorde ved fodtøj, der gnavede: bankede dem bløde og lidt større de steder, det var galt med. Jeg har æltet og bøjet skafterne og vil gøre det igen, og så har jeg ikke snøret dem så stramt, som jeg plejer at gøre med de gamle – også ECCO – som, når jeg regner efter, er omkring 8 år gamle! Det er da godt klaret, når man går tur med hunden flere gange om dagen.

Det havde hjulpet lidt, så jeg er ikke helt så øm efter morgenture, som jeg var i går.

De er iøvrigt flotte!

God dejlig morgen!

Smuk, smuk morgen – og vi er hjemme igen efter morgenturen, hvor jeg hver dag ånder lettet op, når vi er hjemme. Der er piv glat mange steder, så vi går ikke så rask til, som vi plejer – så får Diki mere tid til at snuse!

ØV-morgen

Vi var tidligt ude på morgentur, Diki og jeg, og det første stykke er via en temmelig trafikeret gade, hvor der, lidt senere, er masser af cyklister på vej til skole og arbejde (og hvor er der mange mørke cyklister, SUK!), men de var ikke ude endnu – heldigvis! For pludselig blev Diki urolig, og jeg kunne mræek noget omkring mine ben.

Det var en lille, formentlig meget ung, labrador, der frygtelig gerne ville lege med Diki – og den var uden snor og uden en ejermand i nærheden!

Det gik jo ikke, for den snoede sig om os, og jeg var virkelig bange for, at den skulle komme ud på gaden, hvor der kører mange biler, og den var sort, så ikke ikke så nem at få øje på. Jeg turde ikke kyse ad den for ikke at skræmme den, Diki var slet ikke interesseret, jeg tror, han kunne mærke min uro. Så jeg blev bare ved at sige “NEJ!”, selv om den var sød og ikke gøede. Normalt vil både Diki og jeg gerne snakke med andre hunde, men jeg var simpelthen nervøs, fordi der ikke var styr på den.

Endelig vendte den om og løb tilbage, og så hørte jeg et hyl! Så den er nok blevet straffet for at stikke af. Det er efter min mening ikke det, man skal gøre!

Resten af turen gik, som den plejer, fint.

Men så: katastrofe! Min avis var ikke i postkassen! Det kan slå mig ud, jeg bliver så arrig. Der er ikke nogen årsag til forsinkelse iflg. JP’s hjemmeside, så det er bare sjusk!!! Øv! Jeg får den refunderet, men jeg abonnerer ikke på en avis for at få penge tilbage (iøvrigt kun ca 2/3 af prisen), og det er 3. gang i løbet af de sidste måneder.

PC’en driller

Det er flere gange i sidste uge og nu igen, at pc’en driller! Jeg kan ikke åbne min Outlook, og Internetforbindelse åbner meget modstræbende, og pludselig genstarter den sig selv

Det kan jeg ikke ha’ ! Det skal bare fungere! Nu venter jeg på hjælp – fjernstyret, men det afhænger jo af hjælperens tid.

Så må jeg fortsætte med lukkekanten på det puttetæppe med skorter, jeg næsten er færdig med, og jeg har syet endnu en lukkekant på et meget flot sengetæppe, som andre har syet, til en af de nye senge på Kildemose.

Det er ikke altid lige nemt…

…at have mit “job” med at sætte billeder ind på diverse blogge og hjemmesider – som jeg ellers elsker!

Jeg er ret kritisk i forhold til, at billederne skal være i en god størrelse, ordentligt belyst og skarpe, og jeg bruger en del tid på det.

Men det kræver, at billederne har et vist format, ellers er det svært, f.eks. hvis de er for små, for når jeg forstørrer, bliver de slørede. De må hellere være meget større, jeg kan jo beskære, rotere osv.

Jeg tryller, det bedste jeg kan, men jeg er ikke tilfreds!

Pinligt!

Jeg sov over mig i morges! Jeg er ellers altid tidligt oppe, men Diki ville ud kl. 6, og bagefter faldt jeg i søvn igen – og drømte en helt vild åndssvag drøm, der handlede om hundehvalpe og gamle venner, som jeg ikke har snakket med i årevis – altså hvor kommer det fra?

Det pinlige var, at jeg skulle hejse flag kl 8, og jeg vågnede først 2 min. over 8!

Jeg er flaghejsning vikar for én der ikke kan mere, og hans kone nåede at stå udenfor min dør, mens jeg forsøgte at ringe til hende.

“20 minutter, så er jeg der”, sagde jeg, og det var næsten ikke lyst, så det skete der ikke så meget ved.

Men hun fik hjælp fra en anden nabo, der var ude efter sin avis, øj – øj! Det havde hun ingen forstand på! For flaget var ikke helt oppe, og snoren var drejet om stangen (sikkert i den bedste mening – men hvad forstand har bønder på agurkesalat, eller skolelærere på flaghejsningsregler? Og ingen af dem har været spejder 😉 )

20 minutter var jeg ude, som lovet, og fik det på plads!

Lige for en ordens skyld: Der er helt sikkert mange skolelærere, der kan hejse flag og har været spejdere!

Urolig nat

Puh ha – jeg hader det! når jeg ikke får ordentlig søvn, men render oppe igen – igen med kramper i benene!

Jeg ved godt, hvad der var galt i nat – det var alt for koldt og mine ben og fødder frøs. Jeg har ikke skiftet til vinterdyne endnu, fordi den lette dundune, jeg har, er så dejlig let og alligevel varm. Men nu skal den tykke vinterdyne på.

Jeg prøvede både med at lægge den quilt, jeg bruger som sengetæppe, op over det nederste af dynen, jeg gik op og ned for få kramperne til at stoppe, og jeg tog varme sokker på. Men først ved 4-tiden hjalp det.

Det er modbydeligt med de kramper, og jeg mener ellers, at min læge har fundet et hjælpemiddel: Magnesium Depot piller. Kinin, som jeg har brugt i årevis, hjalp ikke nær så godt. Det er gået godt i lang tid nu, og nu må jeg forsøge, om den varme dyne og natsokker kan holde det væk.

PUH HA! sikke et vejr

Vi klarede det, Diki og jeg, men jeg havde også klædt mig på efter det – og det var faktisk ikke så voldsomt, som ½ time før, da jeg vågnede ved at høre gennem vinduet, hvordan det styrtede ned og trommede på taget.

Gamle bukser og min gode vind/regnjakke med hætten op var tilstrækkeligt for mig, og min dygtige lille hund tog sig ikke af regnen, hans pels er så tæt, trods klipning for knap 1 måned siden, at han traver lystigt af sted uden at lade sig gå den mindste smule på!

Så nu er han frotteret, og jakke og bukser er skiftet ud med noget tørt, så nu tror jeg, det bliver sy-dag i dag! Det gør ikke noget.

Helt færdig!

Det var hårdt! Jeg tog den hårde tørn i haven, inden det blev regnvejr, rev en masse blade sammen, efter at vores servicefirma, som har efterklippet hækkene, ikke ryddede godt nok op! Jeg fyldte næsten den grønne spand op, men der kunne godt være mere, så stauderne blev klippet delvis ned – og så kunne jeg ikke mere.

Jeg var totalt gennemsvedt og fuldstændig udmattet. Nu har jeg fundet mig selv igen efter et par timer 😉

Jeg kan ikke holde til det fysiske arbejde.