Det gjorde godt…

…med en slapper-dag i går! Jeg rørte ikke en synål! Og strikkede bare lidt i går aftes.

Jeg vaskede tøj og fik 2 portioner tørt i det gode vejr. Den 3. vask = en “pom-pom-måtte” fra badeværelset blev vasket, men ikke centrifugeret – jeg prøvede med en ekstra centrifugering, det virkede heller ikke. Trevlesien indeholdt ikke noget, maskinen kørte bare langsomt frem og tilbage og tømte vand, men gik ikke op i omdrejninger, så det endte med, at jeg hængte den drivvåde måtte ud på tørresnoren – og den er stadig drivvåd i dag!

Nu har jeg læst “fejlfinding” i brugsvejledningen til den forholdsvis nye (og gode) maskine, og det ser ud til, at det har noget med ujævn fordeling i maskinen at gøre. Det skal nok passe, for måtten er meget tung af vand og fylder jo ikke jævnt ud. Så nu vil jeg vaske Diki’s sækkepude, som trænger, og hvis jeg så centrifugerer de 2 sammen, tror jeg, at det bliver mere jævnt.

Jeg har nemlig også noget andet, der skal vaskes i dag, og som jeg har set frem til: Mary-svøbet, som jeg har strikket på et stykke tid, er færdigt – ork den var lang, den yderbort!, men det vidste jeg jo godt! Der er nogle ganske få ender, der skal hæftes, så skal det uld-vaskes og spændes op. Det glæder jeg mig til!

Arbejdsdag i Fælleshuset

Én gang om året har vi ½ dag med fælles arbejde i Fælleshuset, hvor vi fejer spindelvæv ned i kælderen, rydder op i køkkenet, på loftet, og udenom huset – de steder rengøringsselskabet og gartneren ikke skal røre.

Der var et år, hvor der blev ryddet meget ud i nogle garderobeskabe på loftet efter nogle, der ikke bor her mere, et andet år var det kælderen, der blev ryddet, og i år har foreningen købt nyt bestik og nye duge til huset, så skufferne blev tømt, og der blev vasket af, lagt pænt på plads, og de nye duge klippet til, så de passer til bordene.

Jeg vil gerne arbejde uden om huset, og det gjorde jeg også i år sammen med 4 andre med at klippe buske til, feje skidt langs rabatterne, luge et par bede, rense kælderskaterne for blade osv. Det tog ikke lang tid.

Vi er jo mange om det, og så var der kaffe og madder til alle.

Det var så det!

Ubehageligt, men kortvarigt..

..var mit maveonde. Kl ca 21 i går aftes havde jeg det rimeligt igen, kunne drikke lidt kogt vand, og senere fik jeg grøn te og et par tørre Digestive kiks uden problemer. Så var det ovre.

Så jeg tror stadig, det var noget i min frokost = rygeostsalaten, der indeholdt en eller anden bakterie.

Så det er hverdag igen – minus 2 kg!

Morgentur med overraskelse

Diki har fået ny flex-snor, det er vi begge glade for! Den gamle var gået i stykker, så i et stykke tid har vi brugt den faste lædersnor, der ikke giver samme bevægelsesfrihed for ham, og jeg skal stå stille, hver gang, han skal snuse til noget. Noget andet er, at han ikke kan lide at have lædersnoren til at hænge på siden, når den ikke er strammet ud. Så nu købte jeg en ny flex-snor, og efter lidt tid, hvor han ikke opdagede den nye (gamle) bevægelsesfrihed, nyder han det rigtig meget!

Når vi kommer tilbage fra morgenturem og går ind på Byhavens område, hvor der er grønne rabatter og god plads mellem husene, tager jeg snoren af ham, så han kan jagte solsorte (uden held) og løbe lidt frit omkring. Så har jeg et par godbidder i hånden, så han får belønning for ikke at stikke af 😉

Således også i morges, og da han havde fået godbidderne og godt vidste, at der ikke var flere, blev jeg overrasket over at få et lille puf på hånden af en lille snude – men det var ikke Diki! Det var lille Cleo, som bor et par huse fra os. Hun kom bagfra med sin ejer, og han fortalte, at hun trak som en hest, da hun fik øje på os – og hun havde jo nok set, at Diki fik noget fra min hånd!

Så fik de lige lidt løbetur og leg med hinanden, selv om Cleo var i snor og Diki kunne løbe fra hende!

Jeg kom til at tænke på, at jeg læste om en anden Tibbe-hvalp, der er kommet til at hedde “Indi-altså” i stedet for “Indi” ! Cleos navn kunne blive “For-fanden-Cleo”, som hendes ejer griner, når hun ter sig fjollet! Cleo er en pelshund ligesom Diki, en blanding af bl.a. Shih Tzu, mindre end Diki og helt lys cremefarvet, meget, meget sød!

AV! Nye støvler!

Jeg har givet mig selv blå mærker på anklerne de sidste 2 dage, fordi jeg har har taget nye støvler i brug!

Det er godt nok 1 år siden, jeg købte de dejlige ECCO støvler på et godt tilbud, men jeg ville lige slide de gamle op, før jeg tog dem i brug. Måske var det en fejl, for de er meget stive, og det havde de måske ikke være, hvis de var taget i brug straks.

Jeg er vokset op i en skobutik, så jeg husker, hvad min Far gjorde ved fodtøj, der gnavede: bankede dem bløde og lidt større de steder, det var galt med. Jeg har æltet og bøjet skafterne og vil gøre det igen, og så har jeg ikke snøret dem så stramt, som jeg plejer at gøre med de gamle – også ECCO – som, når jeg regner efter, er omkring 8 år gamle! Det er da godt klaret, når man går tur med hunden flere gange om dagen.

Det havde hjulpet lidt, så jeg er ikke helt så øm efter morgenture, som jeg var i går.

De er iøvrigt flotte!

God dejlig morgen!

Smuk, smuk morgen – og vi er hjemme igen efter morgenturen, hvor jeg hver dag ånder lettet op, når vi er hjemme. Der er piv glat mange steder, så vi går ikke så rask til, som vi plejer – så får Diki mere tid til at snuse!

ØV-morgen

Vi var tidligt ude på morgentur, Diki og jeg, og det første stykke er via en temmelig trafikeret gade, hvor der, lidt senere, er masser af cyklister på vej til skole og arbejde (og hvor er der mange mørke cyklister, SUK!), men de var ikke ude endnu – heldigvis! For pludselig blev Diki urolig, og jeg kunne mræek noget omkring mine ben.

Det var en lille, formentlig meget ung, labrador, der frygtelig gerne ville lege med Diki – og den var uden snor og uden en ejermand i nærheden!

Det gik jo ikke, for den snoede sig om os, og jeg var virkelig bange for, at den skulle komme ud på gaden, hvor der kører mange biler, og den var sort, så ikke ikke så nem at få øje på. Jeg turde ikke kyse ad den for ikke at skræmme den, Diki var slet ikke interesseret, jeg tror, han kunne mærke min uro. Så jeg blev bare ved at sige “NEJ!”, selv om den var sød og ikke gøede. Normalt vil både Diki og jeg gerne snakke med andre hunde, men jeg var simpelthen nervøs, fordi der ikke var styr på den.

Endelig vendte den om og løb tilbage, og så hørte jeg et hyl! Så den er nok blevet straffet for at stikke af. Det er efter min mening ikke det, man skal gøre!

Resten af turen gik, som den plejer, fint.

Men så: katastrofe! Min avis var ikke i postkassen! Det kan slå mig ud, jeg bliver så arrig. Der er ikke nogen årsag til forsinkelse iflg. JP’s hjemmeside, så det er bare sjusk!!! Øv! Jeg får den refunderet, men jeg abonnerer ikke på en avis for at få penge tilbage (iøvrigt kun ca 2/3 af prisen), og det er 3. gang i løbet af de sidste måneder.

PC’en driller

Det er flere gange i sidste uge og nu igen, at pc’en driller! Jeg kan ikke åbne min Outlook, og Internetforbindelse åbner meget modstræbende, og pludselig genstarter den sig selv

Det kan jeg ikke ha’ ! Det skal bare fungere! Nu venter jeg på hjælp – fjernstyret, men det afhænger jo af hjælperens tid.

Så må jeg fortsætte med lukkekanten på det puttetæppe med skorter, jeg næsten er færdig med, og jeg har syet endnu en lukkekant på et meget flot sengetæppe, som andre har syet, til en af de nye senge på Kildemose.

Det er ikke altid lige nemt…

…at have mit “job” med at sætte billeder ind på diverse blogge og hjemmesider – som jeg ellers elsker!

Jeg er ret kritisk i forhold til, at billederne skal være i en god størrelse, ordentligt belyst og skarpe, og jeg bruger en del tid på det.

Men det kræver, at billederne har et vist format, ellers er det svært, f.eks. hvis de er for små, for når jeg forstørrer, bliver de slørede. De må hellere være meget større, jeg kan jo beskære, rotere osv.

Jeg tryller, det bedste jeg kan, men jeg er ikke tilfreds!

Pinligt!

Jeg sov over mig i morges! Jeg er ellers altid tidligt oppe, men Diki ville ud kl. 6, og bagefter faldt jeg i søvn igen – og drømte en helt vild åndssvag drøm, der handlede om hundehvalpe og gamle venner, som jeg ikke har snakket med i årevis – altså hvor kommer det fra?

Det pinlige var, at jeg skulle hejse flag kl 8, og jeg vågnede først 2 min. over 8!

Jeg er flaghejsning vikar for én der ikke kan mere, og hans kone nåede at stå udenfor min dør, mens jeg forsøgte at ringe til hende.

“20 minutter, så er jeg der”, sagde jeg, og det var næsten ikke lyst, så det skete der ikke så meget ved.

Men hun fik hjælp fra en anden nabo, der var ude efter sin avis, øj – øj! Det havde hun ingen forstand på! For flaget var ikke helt oppe, og snoren var drejet om stangen (sikkert i den bedste mening – men hvad forstand har bønder på agurkesalat, eller skolelærere på flaghejsningsregler? Og ingen af dem har været spejder 😉 )

20 minutter var jeg ude, som lovet, og fik det på plads!

Lige for en ordens skyld: Der er helt sikkert mange skolelærere, der kan hejse flag og har været spejdere!