HUSK nu det hele!

Der gøres klar og der skal pakkes i morgen, for nu er Dansk Patchwork Forenings årlige Træf, som i år hedder “Patchwork fest”, lige om hjørnet.

I morgen aften stilles der op, så alt er klar til lørdag morgen. Vi har forskellige puttetæpper med, som hænges op som blikfang – vi vil jo gerne i snak med patchworkere, som ved eller ikke ved, hvad vi laver!

Og vi vil gerne vise nogle af de flotte puttetæpper, der bliver lavet som gaver til alle 1.000 børn, der årligt har et ophold på et julemærkehjem.

Som noget nyt har vi tilbudt en DEMO på vores stand, og jeg har brugt dagen i dag med at forberede nogle blokke at bruge i denne sammenhæng.

Indimellem skriver jeg på min huskeseddel, så jeg er sikker på at få det hele med. Huskeren er ikke, hvad den har været.

Nu må det vist være nok for i dag!

Lykken er…

…når Diki lægger sig op til mig på min fodskammel og lægger sig til rette for at blive kælet for – og at han ikke bærer nag! Vi har nemlig haft en hård tur i dag med børstning af den tykke pels, han har fået i løbet af det ½ år, hans frisør har haft barselorlov!

Ja, ja, han er da blevet børstet og vasket undervejs, men nu er pelsen så tyk, og filter, at det er utroligt svært at komme igennem! I det skønne vejr kunne jeg tage ham ud på havebordet, så ryger det afstriglede pels på fliserne og griser ikke indendørs.

Vi er ikke færdige, men vi kunne ikke holde til mere i dag.

Og netop som jeg ryddede op og lagde “pelsen” op mellem buskene, for at fuglene kan bruge det til redebygning, blev jeg kaldt over hækken af min nye nabo, som bød på kaffe, det var lige, hvad jeg trængte til! Hans kone og jeg fik en god snak over vores strikkestrømper! De er meget søde begge 2!

Resten af dagen..

..stod selvfølgelig lidt i Diki’s tegn! Forkælelse, men også pleje, for tilfældigvis var det datoen i dag, vi fik hos dyrlægen, da han sidst fik klippet klør. Det er gratis hos vores dyrlæge, og sidst var de blevet lidt for lange.

Diki finder sig i at få klippet klør, og han vrider sig ikke mere, end at jeg selv kan holde ham. Så er han mest tryg, men jeg kan forstå, at det er ikke alle, der kan eller vil holde hunden selv. Det gik fint!

Vi snakkede lidt om, at han skal tabe sig lidt (for mange godbidder), så det har vi en plan for nu.

Hos dyrlægen købte jeg Dikis fødselsdagsgave, en abekar med tov indeni og i enderne, robust legetøj, og det vigtigste: det er godt at kaste og fange, og kaste og fange, og…..
Det er han glad for!

Jeg havde en aftale om én, der ville hente nogle puttetæppe-mønstre i formiddags, men hun havde glemt det og kom først i eftermiddag. Og lige i hælenen på hende kom der 2 tæppetanter for at aflevere 2 fine puttetæpper, de har syet:

Det sidste har jeg været involveret i, idet jeg hentede stoffet i Odense for 2 år siden, hvor det lugtede skrækkeligt af kælder. Det fik jeg vasket væk med Rodalon! Og nu er der kommet dette søde tæppe ud af det.

De hjalp med fotograferingen, og vi fik en kop kaffe / te og en snak! Det var hyggeligt, og vi kom langt omkring, ikke kun vedr. patchwork.

Så jeg droppede syaften i Lillebælt Quilterne, det var for meget! Det blev til syning herhjemme i stedet.

Og Diki elsker jo at have gæster, så han har også haft en god dag!

På et hængende hår!

PUH HA! Det ku’ være gået helt galt – det er godt, jeg kører forsigtigt og ikke tager chancer!

Jeg holdt pænt tilbage midt i krydset Strandvejen / Erritsø Bygade, og blinkede til venstre, afventende de (mange) modgående biler, og da lyset skiftede til gult, beredte jeg mig på at køre. Der kom nogle spredte biler, så jeg trillede ikke, før der var rødt – men jeg skal love for, at der var én, der havde travlt! Han kørte ikke over for “taxagult” eller gult – men for rent rødt! Så hvis jeg ikke havde holdt godt øje med ham, men var kørt til venstre, som jeg naturligvis måtte – så havde jeg ikke siddet her!

Jeg må indrømme, jeg pustede kraftigt ud og sansede ikke at se nummerplade, men kun at det var en ung mand i en rød, lettere ramponeret bil, der kørte meget stærkt.

Jeg er vred!!

Endnu mere glat – skøjtebane!

Ja, det er som en skøjtebane i dag, både på pladsen her, som ellers bliver saltet, på vejen og fortovet, så vi gik ikke langt i morges!

Det er “grøn spand”-afhentnings dag i dag, og jeg blev meget overrasket, da jeg (før jeg gik med Diki) ville sætte min spand uden for matriklen, som vi skal – ikke helt ud på vejen, men udenfor vores egen lille hæk. Mine fliser ind til entredøren var så glatte, at jeg næsten ikke turde gå der, men jeg kunne gå på det de skærver, som bilen holder på.

Da skraldebilen kom, så jeg, at vores ældste beboer på næsten 95 år stod ude ved sin grønne spand oppe ved huset, skraldemanden sagde til hende, at hun ikke skulle gå ud med den, han gik ind og hentede den, og da han havde afleveret den igen, tog han en rigtig drengerøvs glidetur ned ad hendes ret lange, spejlglatte flisegang, med armene i vejret! De kan jo holde balancen, de store mandfolk med store støvler på. Rigtig sød gestus overfor den gamle dame!

Nyt lys på Diki

Nu kan vi igen være bekendt at gå ud i vinter mørket! Dikis blå lys-halsbånd var løbet tør for strøm, og det er utroligt svært at købe AAAA batterier!

Men det lykkedes at få en fotoforretning til at skaffe dem hjem, så nu lyser han igen på lang afstand, og mor’en behøver ikke at have dårlig samvittighed!

Øredøvende larm!

Der foregår en masse byggearbejde på Depotgården i øjeblikket, bl.a. renses der fuger på hele bygningen udendørs, og i dag var det muren, vi sad indenfor – det var sådan en larm, at vi dårligt kunne høre, hvad vi selv tænkte! Og da slet ikke, hvad vi sagde til hinanden.

Så jeg holdt tidligt fri og arbejder herhjemme i stedet – det er ikke så dårligt!

Kul på!

Der er dage – og der er dage…

Nogle dage skal jeg trække mig selv op for at komme i gang – andre dage er der kul og energi på fra morgenstunden!

Sådan en dag har det været i dag!

4 “UFO’er” (syet af andre) er gjort klar i dag. De 2 med de små firkanter er quiltet af Laila, og i dag har jeg klippet dem til og lavet lukkekanter i passende farver, så de er lige til at sy på nu.

Det orange og det pink er toppe, vi har modtaget, men som manglede kanter, både for helhedens skyld og for størrelsen, så jeg har fundet stoffer på “lageret” (det er et godt lager ;-)), der passer i farverne, har syet dem på og strøget dem begge, så nu kan de blive quiltet. Som det ses har jeg lavet lukkekanten klar til det pink, det kunne blive ud af stykket, jeg havde, og nogle gange synes jeg, at kant og lukkekant skal være samme stof. De mønstrede stjerner ville blive “forstyrret”, hvis lukkekanten skulle være et helt andet mønstret stof.

I min frokostpause slog jeg græsplænen – den trængte stærkt efter al den regn.

Jeg er godt tilfreds med mig s elv!

Jeg har overgivet mig!

Jeg VIL ikke fryse! Og det gjorde jeg både i går eftermiddags og i formiddags. Så jeg har trukket i lange bukser, en trøje og uldne sokker!

Det er da mærkeligt, så hurtigt, det blev koldt! Det er regnen! Jeg tænker på, at det kun er godt 14 dage siden, jeg sad og quiltede ud på terrassen i dejligt solskin, da Maja kaldte på mig, fordi hun var faldet. Samme aften døde hun (viste ligsynet), men vi fandt hende først næste formiddag – hun har ikke mærket noget, det er en trøst.

Og i lørdag sejlede vi på Arresø til fødselsdagfest i skønt solskinsvejr! Det ku’ godt ha’ varet lidt længere! – men det var super heldigt.

Jeg ville lige tage et par billeder til trøst, for blomsterne står så flot i haven – og så fandt jeg ud af, at nu er det faktisk dejlig mild luft, og regnen er stoppet. Det varer nok lidt, før det lune mærkes herinde! Og jeg tænder ikke for varmen endnu!

Se hvor smukke mine blomster er:

– og vindruerne (på den ene stok, den anden har slet ingen ?)

Det er godt, jeg ved, hvad jeg kan beskæftige mig med indendørs, jeg er ved at sy lukkekant på flere puttetæpper 😉

 

Kender I det?..

..står ved kassen i Brugsen – og så kan jeg ikke finde Dankortet!

Nå, havde lidt kontanter, så formindskede købet. MEN! Hvor er kortet, når det ikke er den clutch, hvor det altid ligger?

Har jeg glemt det i en anden butik, har jeg lagt det fra mig, så nogen har snuppet det?

Hjem og kigge på netbanken – pyh ha, der var ikke hævet noget, jeg ikke kendte til. Så tænke, tænke…

Den svigter ikke helt, “hukommeren”, selv om jeg synes, jeg er dårlig til at huske. Jeg brugte kortet sidst i lørdags, hvor jeg købte mere, end jeg havde regnet med i Løvbjerg, og jeg havde lidt svært ved at pakke det i mine poser, så måske havde jeg bare lagt kortet i lommen på (tænke, tænke..) min vest – nej, der var det ikke. Jamen så den lille rygsæk, jeg havde med?

Yes – der var det – ingen panik, stille og roligt kom løsningen!