Jeg mangler min avis!

Det er så træls, når jeg ikke finder min avis i postkassen, når jeg har gået tur med Diki – jeg bliver helt urimelig irriteret – jeg ved det godt! For nogle år siden, mens jeg boede i Brædstrup, havde jeg i en periode store problemer med, at den ikke blev leveret.

Det har heldigvis ikke været tilfældet her – men nu er det 2. gang på en uge, og så blir jeg sur!

Åbent hus på Depotgården

Jeg har været længe på Depotgården i dag, fordi der var Åbent hus i aften, og så må der gerne være nogle til stede i de forskellige værksteder. Vi var desværre ikke ret mange, men der var da nogle af de  besøgende, der blev vist rundt, som ville gerne høre lidt om, hvad vi laver – hvis de ellers fik lov, for den første rundviser skred hurtigt igennem Tekstilværkstedet og gav klart udtryk for, at han ikke syntes, nogle af os skulle fortælle noget om, hvad der foregår hos os! Mærkelig holdning, for selv om det ikke var hans værksted, kunne det jo godt være, at der var interesse! Andre rundvisere appelerede til, at vi fortalte lidt, ud fra at det jo var os, der vidste noget om det!

laila-quilter

Laila havde sat et puttetæppe på long-arm-quiltemaskinen, så de kunne se, hvad den kan lave, det er der altid interesse for.

Sct. Hans

Med det voldsomme regnvejr, der har været mange steder i DK i aften, kommer jeg til at tænke på Sct. Hans aften 1978 – ja, det er længe siden! – hvor jeg var på spejderlejr i Gl. Rye med en stor flok minispejdere og juniorspejdere fra Klarup gruppe, hvor jeg var juniorspejderleder. Juniorerne lå i telt, og minispejderne sov i hytten, som var en stor, dejlig hytte “Ryekol”.

Vi skulle slutte lejren dagen efter Sct. Hans og rejse hjem med bus d. 24. Men Søren ringede til mig i løbet af dagen den 23, og rådede os til at pakke teltene sammen og sove i hytten den sidste nat. For mens vi ikke havde radio i lejren, havde han hørt vejrudsigten for natten 23.-24., og den var helt forfærdelig med masser af regn.

Vi fulgte hans råd og pakkede sammen, og det var heldigt, for ellers var vi kommet hjem med meget våde telte, og det er meget træls! De skal tørres, og hvem har lyst til at gå og passe dem, når lejren er forbi, og man vil holde ferie!

Nu er skoleferien ikke begyndt endnu, så der er nok ikke nogen spejdere, der får våde telte i nat – men noget tyder på, at det bliver en meget våd nat.

Jeg så Søren Ryge kæmpe sig igennem en særdeles våd Sct. Hans aften – hatten af for ham! Og hatten af for både de gamle og de unge optrædende, som ikke lod sig mærke med regnvejret. Man kunne godt blive bekymrede for deres helbred.

Ny vaskemaskine

Min vaskemaskine “stod af” midt i en vask i går, puh ha, det er besværligt. Jeg kunne heldigvis samle det våde tøj i formiddags og køre over til ældstesønnen og få det vasket færdigt.

Men jeg tror ikke, det kan betale sig at få den repareret, det er den vist for gammel til. Så i formiddags har jeg været i byen for at købe en ny – og hurra: den bliver leveret i morgen. Og de installerer den og tager den gamle med sig. Så det er lidt spændende at lære den at kende.

I gang igen

Efter en hektisk Kr. Himmelfartsferie med Quiltefestival og alt, hvad der hører med i form af modtagelse af tæpper, toppe, mønstre mm var jeg godt nok “flad”! Det tager lidt længere tid at komme i omdrejninger igen – alderen kan mærkes!

Men nu kører møllen igen, og jeg er ved at pakke en modtaget top, vat og bagsidestof til Laila, som gerne vil quilte et puttetæppe igen.

Om lidt kommer der en dame fra Faaborg med stof – vi kommer aldrig til at kede os i Projekt Puttetæpper!

Det bedste er, at svigerdatteren er kommet hjem fra sin ferie hos hendes familie på Filippinerne – hun var ledsager for en ung mand og kunne tilbringe knap 14 dage sammen med sin familie, hvilket var holdt hemmeligt for hendes Mor, der nærmest fik et chok, da hun uden varsel så hende tidligt om morgenen, hvor hun gik og fejede, før det blev lyst (og varmt) udenfor den anden datters fine nye hus.

Det er dejligt at have hende hjemme igen. Der var så fint derhjemme, hvor børnene både har lært at gøre rent og lave mad, mens deres Mor var væk. “Nu forstår jeg, hvorfor det er så svært at finde på hver dag, hvad vi skal have at spise!” sagde 15-årige Christina 😉

Det kniber med at blogge!

Jeg har ikke tid! – altså til at blogge. Dels var der fødselsdag i går, dels er der Håndarbejdsmesse fredag, lørdag, søndag. Og så har jeg yngstesønnen med familie på besøg – og vi ser dårligt nok hinanden, fordi jeg er på messe.

Heldigvis har han sin storebror og hans børn i nærheden (konen er på arbejde), så de har hygget sig sammen i dag. Svigerdatteren kom endda et smut til Håndarbejdsmesse, det var hyggeligt!

Og nu har vi spist pizza sammen efter at jeg kom fra messen. Dejligt!

I morgen er der igen messe for mit vedkommende, og brødrene kører en tur til Tyskland på indkøb, mens de 2 store børn passer deres lille fætter.

Det har været en dejlig dag på messen, det er så hyggeligt at møde en masse tæppetanter, og ikke mindst at modtage mange puttetæpper! Vi har fået 29 dejlige tæpper i går og i dag – det er flot.

Billeder senere.

Benene op

Efter en meget travl formiddag (dejlig travl) på Håndarbejdsmessen i Lillebælthallerne, Middelfart, skal jeg lige have benene op, inden jeg gør klar til at få overnattende gæster, som skal til fødselsdag sammen med mig.

Og så ville jeg lige købe lidt brød og pålæg på vejen hjem, så der er mad i huset i morgen — men så har de igen fundet spor af rotter i Brugsen! ØV – og hvor er det synd for dem, lige op til påske. Det er vel tvivlsomt, om de når at åbne inden helligdagene og den handel, der nu kommer andre til gode!

Men jeg har haft en god formiddag, og vi har fået MASSER af puttetæpper ind! Billeder følger senere – for hvem havde glemt batteriet til fotoapparatet i opladeren? Så Karin skal lige hjem, før hun kan sende de billeder, vi tog, til mig. For mange jern i ilden i disse dage, tror jeg!

Gækkebrev

IMG

Har I også fået et gækkebrev i postkassen?

Ligner det, jeg har fået?

Jeg havde en meget indgående snak med mit barnebarn Christina om, hvem det kunne være fra. Jeg kunne ikke få prikkerne til at passe med navnene på nogen i familien. Christina fik det til at passe med hendes bedste veninde – men hun mente nu ikke, at veninden ved, hvor jeg bor.

Senere ringede hun, at de havde også fået et i deres postkasse, så mysteriet voksede.

Hvem, der har fundet løsningen, er jeg ikke sikker på, men ældstesønnen skrev en besked om, hvor jeg kunne forsøge at indløse det. Det vil jeg prøve i morgen!
Men jeg synes, der manglede noget! For da jeg var barn og klippede (mange) gækkebreve, lagde vi altid en vintergæk ved!