Hjemme igen

Dejlige Diki havde ikke lyst til at blive fotograferet, så det blev lidt sløret i farten!

Så er vi hjemme igen, Diki og jeg – og sikke en velkomst jeg fik! Han var slet ikke til at styre, og jeg fik kys og kram i massevis – så dejligt!

Jeg er slet ikke i tvivl om, at han har haft det fint, og naboen, som har passet ham næsten alle 15 dage, fortæller glad om både søde og dejlige ting, samt f.eks., at han hopper op midt i sengen på maven af hende midt om natten! Det gør han ikke herhjemme! Til gengæld har hun lært ham ikke at rende nogen steder, når hun sidder ude i forhaven. Det er gået så fint, og jeg tror, at hun også har nydt det!

Og hun blev glad for den sorte taske med skulderrem, jeg havde købt til hende.

Vaskemaskinen kører nu med første hold tøj, det meste er pakket ud, men jeg mangler at hente det, der var pakket i fælles kufferterne.

Vi var oppe kl. 02.30 i Casa Cantares, børnebørnene havde slet ikke sovet, de lå på sofaerne i stuen, efter at deres værelser var rømmet. Jeg tog et bad og gik i seng kl 22, og det lykkedes også at sove lidt. Alt var pakket og klar til at sætte ud i bilen, og kl 03 kørte vi derfra. Det var godt at være i god tid, for der var åbenbart mange tidlige afgange fra Malaga, så der var lang kø for at få en kop te – lidt brød havde vi selv med. Sønnen skulle jo liftes op i flyveren i kørestolen, så vi blev “prioriteret” uden om hele køen i gaten – det var der nogen, der luftede deres utilfredshed med! Men det var jo en booking for lang tid siden, der tillod det, og hjælpsomheden i begge lufthavne og flyet var stor! Det er jo også nemmere for flypersonalet at få ham på plads og kørestolen ned igen, så den kommer sidst ind og først ud af bagagerummet.

Den sidste varme fik jeg i lufthavnen, der var godt nok varmt så tidligt på morgenen, og jeg havde 1 håndkuffert og en taske at slæbe på, så jeg var helt gennemblødt. Varme kommer aldrig til at passe til min natur – det er ærgerligt, også for min familie, som har været søde til at tage hensyn, men sådan er det!

Det har været en fantastisk ferie, og vi har set og oplevet meget, som jeg ellers aldrig ville have kommet til, det er jeg meget taknemmelig over!

Og nu ligger Diki, som han plejer, lige ved siden af mig i sin kurv og snuer – han følger mig overalt og holder øje med mig! Vi skal ikke fra hinanden lige foreløbig!

Sidste indlæg fra Casa Cantares

Stadig i drønende varme og med en vis vemod er vi nu næsten færdige med at pakke. Sønnen er fantastisk til at pakke, ethvert hulrum bliver fyldt ud med lidt tøj, én kuffert rummer alle flasker og tuber med vædsker og cremer, pakket i hver sin plastikpose og lagt mellem æsker med spil, (nye) indpakkede håndtasker, sko mm. Vi har hver sin lille kabinekuffert, som ikke må rumme vædsker + en skuldertaske med en bog, pc, håndarbejde (uden saks) el.a., som skal kunne lægges op på båndet til scanning.

Alle kufferter bliver vejet, ting flyttes fra én kuffert til en anden, så ingen af dem vejer for meget. Toiletsager vejes med, så de kan lægges i i morgen meget tidligt (kl 4), hvor vi kører til lufthavn og biludlejning.

Den allersidste udflugt til et marked, hvor vi ikke kunne finde P-plads sidste mandag, kørte vi i formiddags – hvor der blev handlet et par gaver – gæt hvad? (en taske og et par bukser).

Hjemkørsel ad en bagvej med en utroligt flot udsigt over bjerge og dale, men skumplende, så det føltes som om noget ville ryste løs!

Det er ellers en god bil, der har tjent os godt, der er god plads, også til kørestolen, som de 2 store “børn” slæber ud og ind af bilen for deres far.

Den sidste svømmetur er desværre overstået, den kunne jeg ellers godt bruge en mere af, men badetøjet er pakket ned, og jeg tror børnebørnene ville blive noget forlegne, hvis jeg svømmede uden 😉 !

Tak for ferien til familien, det har været et skønt sted at være her ude mellem bjergene med langt til alting! Og jeg har (næsten) vænnet mig til varmen!

Nu glæder jeg mig til at se Diki og høre, hvordan, han har haft det!

Og flere tasker !!!

Det stoppede alligevel ikke ved de dyre tasker i går!

Vi var på marked i Malaga for at købe mandler mm til at tage med hjem, og så skulle vi selvfølgelig lige drysse lidt rundt og snuse i butikkerne.

Der var en butik med tasker i overflod, som de ville vise mig – fra Christinas jagt på taske – den lykkedes det med lidt besvær at finde igen i en af de mindre gader – og ja, den var da virkelig imponerende!

Og så endte det med, at Christina og jeg faldt for samme model, men hver sin farve, i lille (ikke ret dyr) sommertaske!

Og gæt nu lige, hvis der er hvis? (Svar til slut i dette indlæg)

Jeg fik en særlig oplevelse, mens jeg ventede på, at de kiggede i skobutikker. For midt på gaden stod den samme sangerinde, som vi forleden så og hørte ved Malaga Cathedral, en gade sangerinde – men du godeste en stemme! Hun sang opera med en skøn klar sopran, med en getthoblaster som akkompagnement, og man kunne lægge penge på bordet ved siden af hende, men Christina var vågen og så, at hun også solgte CD’er! Sådan én måtte jeg eje!

Svar på taskerne: Den smukke brune er teenageren Christinas – og den råhvide er den gamle Farmors!

Castle Alora

Udflugten i går gik til det højtliggende Castle Alora, der er en delvis ruin med en lille kirke. Det ser ud som om, den er ved at blive restaureret, men måske gået i stå p.t.?

Foto: Christian Schrøder

Familien var ikke deroppe for 2 år siden, og de var i tvivl om, hvor svært, det var at komme derop – og det var meget svært! Det er meget, meget smalle og meget stejle gader, der kringler sig derop.

Uden GPS’en var det ikke lykkedes, og det var også med en vis bæven, at vi lod bilen kravle derop! Tilmed var der masser af biler parkeret langs alle veje! Men det lykkedes. Og det var det hele værd!

Det er en smuk ruin og meget flotte omgivelser + den lille kirke, som er åben. Der er også kapeller med indemurede gravsteder.

Foto: Christian Schrøder

Vi kunne ikke allesammen komme helt op – jeg sparede benene for det sidste stykke, og der var ikke ramper til kørestolen.

Foto: Christian Schrøder

Foto: Christian Schrøder

En flot oplevelse og smuk udsigt til alle sider:

Christina var helt oppe sammen med sin Mor!

På udflugter har vi allesammen glæde af den taske, jeg har syet til kørestolen efter sønnens idé, Den er syet til at passe til den ekstra sidde-hynde, så han kan skifte, og den er foret med lækker forstof, så puden glider nemt, og så er der lommer i til indkøb eller f.eks. vand, når puden ikke er med, så vi kan spare på kræfterne. Bemærk den lille motor, der hjælper til! Der er dog situationer, hvor det ikke kan lade sig gøre uden Christians gode kræfter!

Tidlig morgenmad og sen aftensmad

Jeg var først oppe i morges og nød min te og et stykke brød ved poolen, før solen begyndte at brænde – det er den bedste tid på dagen, luften er så skøn!

En langs dags spændende udflugt (igen) – billeder kommer senere – sluttede med sen aftensmad samme sted som forleden i Alora, og det var igen dejlig mad:

Lambs Chops til sønnen

Entrecote med pebersovs (local peber) til mig

Fried Cod til Christina

Iberian Secret til Christian

Grillede blæksprutter til svigerdatteren

Og se så et skønt skud sønnen tog af sine 2 dejlige børn med Alora by Night i baggrunden:

Flere billeder fra Ronda

Jeg fik lov at låne lidt flere billeder fra den smukke by Ronda af Christian, som har et super godt kamera og er rigtig god til at bruge det.

Foto: Jan Schrøder

Fra højre foran slugten, der deler byen Ronda: Christian, svigerdatter Leonor, Christina og Farmor’en.

Foto: Christian Schrøder

Udsigts-pavillonen fra den anden side af slugten.

Foto: Christian Schrøder

Fra den anden side af broen – “pigerne” står i den brændende sol på den anden side.

Foto: Christian Schrøder

Ufatteligt smukt “fra den anden side”.

Foto: Christian Schrøder

Hjemturen ad snoede veje gennem bjergene fra Ronda til Alora.

Besøg i den spændende by Ronda.

Indrømmet – det var for varmt for mig, men først til sidst, så jeg nåede at beundre byen, naturen og især den meget specielle slugt, der deler byen lige i midten, hvor en bro, bygget helt tilbage i 1759 – 1793, er forbindelsesled. Imponerende bygningsværk!

Igen har Christian hjulpet med nogle af billederne.

Sønnen var inspireret af en TV-udsendelse med Jørgen Leth og Hans Pilgaard, der kørte omkring og bl.a. viste en vej bag om byen, så man kunne beundre slugten og broen frit:

Foto: Christian Schøder

Broen ses  ca 1/3 fra billedets højre kant.

Foto: Christian Schøder

Og så var vi så heldige, at der var nogle i gang med “base-jumping” fra klippens kant!:

Foto: Christian Schøder

Det var ellers noget af en stroppetur, vi var ude på, for vi kørte rundt om det store bjergmassiv for at komme tilbage, op til byen – det havde sønnen regnet ud, at man kunne. Men sikke en rystetur på en meget smal og meget rå vej med store sten og huller – og endda igennem et flodleje – med vand i! Puh ha, men det lykkedes, og det var den rigtige vej (der var sikkert en anden vej, men ikke så spændende).

Der er et fint underjordisk P-anlæg i 3 etager lige midt i byen, så der parkerede vi, mens vi udforskede den lille, venlige bys shoppingmuligheder – de var ikke ringe! – og fandt en glimrende café, hvor vi fik serveret 2 slags Paella – med kylling og med Seafood (og en burger!)

Foto: Jan Schrøder

Det smagte simpelthen skønt!

Allerede der var det ved at gå galt mig mht varmen – håret klistrede!

Men vi skulle jo hen og se broen, og heldigvis havde shoppingen resulteret i en solhat!

Vi piger forsøgte eller at overtale ham med det meget korte hår til at købe en stråhat, og de havde også hans store str., men det ville han ikke! Kasketten beholdt han ikke engang på.

Foto: Christian Schøder

Men Christian fik taget nogle gode billeder fra broen…

Foto: Christian Schøder

…før jeg næsten bukkede under for den brændende sol. Så vi kørte hjem – en anden vej, end vi kørte derop, og begge veje er ualmindelig smukke.

Hjemkørslen gik rundt og ned ad snoede bjergveje, det var spændende!

Aftenstemning fra Casa Cantares

Efter dagens anstrengende udflugt til Ronda kommer et par billeder fra lige nu, kl. 9.30, hvor vi hygger herhjemme, har kølet ned i poolen og snart vil spise lidt melon, rejer og skinke, så behandler jeg  billeder fra udflugten senere.

Den smukkeste solnedgang, nu et snart mørkt!

Men Christina kan lige nå at klippe sin Far.

Overskyet lørdag

Underligt at vågne til en diset dag med fin fugt i luften, men det gjorde ikke noget.

Vi kørte til Malaga og besøgte den Flotte Catedral, hvor familien havde været før. I mellemtiden har Christian anskaffet sig et rigtig godt kamera, og at han er god til at bruge det, kan ses på følgende billeder (minimeret af mig til skærmbrug):

Foto: Christian Schrøder

Foto: Christian Schrøder

Foto: Christian Schrøder

Foto: Christian Schrøder

Foto: Christian Schrøder

Foto: Christian Schrøder

Utroligt smukt!

Efterfølgende shoppede vi lidt – uden at købe noget, men Christina kigger på små rygsække – og har set mange! Nu var solen og varmen kommet igen, så det var tid til is-kaffe = Dunkin Coffee med forskellige donuts, uhm lækkert!

På vejen hjem købte vi ind i vores yndlings supermarked til aftensmad hjemme, bl.a. en anden slags Sangria, Serrano skinke og melon, salat, tomater, Mozarella og disse helt vidunderlige kæmperejer, som jeg meget gerne piller til alle:

Foto: Jan Schrøder

Senere kørte Christian og hans Far en tur for at tage landskabsbilleder omkring “vores” domicil:

Foto: Christian Schrøder