Hvid jul med familien

Jeg kørte til Sjælland lillejuleaftens dag i silende regnvejr, men rimelig trafik. Bilen var hårdt pakket med julegaver fra hele den jyske familie + en glad lille Diki, der sov bag hundegitteret bagest i bilen. Jeg hørte ikke en lyd fra ham på turen!

Jeg havde hundetravlt med at købe og pakke julegaver de sidste dage, men jeg blev færdig! Også med de hjemmelavede.

Jeg var dårligt kommet til Brøndby, før det begyndte at sne! Og i løbet af aftenen blev det også frostvejr, så det var godt, jeg havde pakket vinterstøvlerne i bilen.

Vi har haft en meget hyggelig Juleaftens dag og Juleaften, hvor Victors Morfar og Bedste også var med til at spise risengrød og den meget lækre andesteg (der var stegt 2, men kun 1 blev spist). I denne familie består mandelgaven af en pose med en masse gaver, som vinderen deler ud mellem alle ved bordet! Værten – min yngste søn – vandt og delte ud, og der var gaver efter alles smag: jeg var så heldig at få 3 fine hæklede karklude.

Det meget smukke juletræ var pyntet af svigerdatteren, og det er altid hyggeligt at gense bl.a. gamle ting fra mit eget juletræspynt, som mine børn har fået, samt ting, jeg har lavet til dem.

Traditionen tro dansede vi om træet og sang en sang, valgt af hver af os – og Diki dansede med!

Han er så nysgerrig og sød og opfører sig upåklageligt, bare jeg er “ved hånden”, for han skal ikke risikere, at jeg forsvinder! Hans seng er med og står ved siden af min i gæsteværelset, og han har fået lov til at ligge i sofaen ved siden af mig! Haven er indhegnet, så ud over de ture, jeg går med ham, kan han komme ud, når han vil, ligesom hjemme.

Der var mange, mange pakker, og naturligt nok flest til yngste deltageren, som fik masser af både LEGO og dejligt tøj!

Den sidste pakke (efter aftale med hans Far og Mor) var denne – helt uventede, som det ses:

Farmors gamle PC.

“En rigtig computer!”
Far’en bruger Juledag på at tømme den helt og sætte en supplerende, ny harddisk i, så den bliver noget hurtigere. (For mig var den uudholdelig langsom, ikke mindst til billedbehandling).

Det gjorde lykke!

 

Julefrokost i Ussinggård

Så nåede jeg også torsdagens planer – og lidt til! Barnebarnet på 17 år skulle til ørelæge, og da der var over en måned til, at han kunne få en tid her i byen, fik han heldigvis en tid i Middelfart – og en god behandling til det døve og tilstoppede øre – men da forældrene er bortrejst til Sydens varme, trådte Mormor til og kørte ham. Det var forresten meget hyggeligt!

Og så skulle der dækkes op og gøres klar til julefrokost i Andelsboligforeningen Ussinggård. Vi skiftes til at sørge for de praktiske ting i forbindelse med den månedlige fællesspisning, og i år var jeg mellem dem, der havde lovet at sørge for julefrokosten. Maden får vi udefra, men der er alligevel meget at gøre med borddækning og – pyntning, servering og oprydning, samt ikke mindst pakkespillet.

Det gik rigtig godt, vi havde dækket et fint bord med husets nisser og julestjerner fra et andet arrangement. Maden var fortrinlig, vi havde lavet special aftale med Lucullus, så de ting, vi ikke kan undvære, var med, og noget andet var sparet – vi kan jo simpelthen ikke spise så meget!

Pakkespillet var rigtig sjovt, der var nok dobbelt så mange pakker som sidste år, og vi gamle mennesker løb rundt om bordet – hvis vi kunne! – nogle bruger rollator, og de fik selvfølgelig hjælp fra dem, der kan! Hvordan kan det være, at der altid er nogle bestemte pakker, der er mest rift om, selv om man ikke ved, hvad der er i? I år viste den pakke, der skiftede flest hænder og blev løbet mest efter, sig at indeholde éngangsvaskeklude og rengøringsmidler!

Og nu er oprydningen og rengøringen allerede overstået! Når man er 4, der hjælpes ad, går det fint. Og vi har også fordelt resterne imellem os, så jeg skal ikke indkøbe mad til de næste par dage!

Jeg har også klaret det planlagte punkt: besøg hos bandagisten for at få taget aftryk til nye indlæg, dem kan jeg ikke undvære.

Så nu står den på skrive- og billedarbejde til Projekt Puttetæppers julebrev, så vi kan få det sendt ud.

Det var dét prik!

En lille time i venteværelset – men det er der jo ikke noget usædvanligt i.

En hyggelig rund vagtlæge var helt enig i, at jeg skulle have den vaccination, og han syntes, jeg var heldig, at der var kommet lidt blod, for ellers skulle han prikke hul!

Og så ville han da ellers gerne vide, hvad det var for en hund, jeg har – den kendte han ikke, så den måtte lige slås op! Og så fik vi en lille snak om hunde – så kørte Christian mig hjem igen.

Nu måtte jeg lige ha’ et par panodiler igen, og jeg er også blevet instrueret i, hvordan jeg prikker hul, hvis det dunker meget senere.

Puttetæppeudstilling på Nørrevang

I lighed med tidligere har Projekt Puttetæpper sagt JA til at udstille puttetæpper på Plejecenter Nørrevang i Stensballe, Horsens, i december og januar – og nu er det udvidet til også at være februar 2019. De er glade for de flotte og hyggelige tæpper!

I dag blev de hængt op i samarbejde mellem Projekt Puttetæpper og den gruppe, der syr patchwork på Nørrevang. Vi synes, det er blevet en flot udstilling, og tæpperne kom til deres ret på de brede lyse gange. Der var også allerede noget personale, der bemærkede, at lydene blev dæmpet.

 

3. december…

3. december – en dato med minder!

3. december 1994 holdt vi bryllup for ældstesønnen og hans dejlige kone, som han havde lært at kende på Cypern, da han var FN-soldat, og som han havde skrevet sammen med i et par år, før hun kom hertil på turistvisum for at se, om det holdt! Det gjorde det, og vi fejrede et dejligt bryllup for et meget ungt brudepar – nej det var de ikke, men de så meget unge ud, når vi ser dem på billeder nu! Han kunne aldrig have fået en bedre kone! Hun er stadigvæk et meget skattet medlem af familien!

Alle husker stormen 3. december 1999, den værste storm i DK! Jeg husker godt, hvordan det stormede helt vildt hen over os, fordi vi boede meget lavt, nærmest i et hul, men når man gik ud på terrassen, kunne vi høre hvor voldsomt, vinden buldrede ovenover os.

Vi kommunikerede i tlf. med vores børn, de 2, der boede i hus i Fredericia med deres familier. Svigersønnen og Frederik på 3 år var på ferie i Spanien og kunne ikke komme hjem som planlagt den aften, for flyet blev aflyst/udsat gang på gang, uden at de kunne få et tidspunklt. Derhjemme sad moderen og var selvfølgelig urolig, hun skulle hente dem i Billund og var meget nervøs for at køre. Men hendes bror tilbød at køre for hende – når der engang blev oplyst et tidspunkt for landing. Han tilbød også at komme og være hos hende eller hente hende – men det mente hun ikke var nødvendigt. Da hun så fortrød, fordi det blev for voldsomt for hende at være alene, turde han simpelthen ikke gå ud af døren, for vinduerne stod nærmest i buer, så han turde ikke lukke døren op af frygt for, at vinduerne ville blæse ud!
Hen imod morgenen blev flyet annonceret til at lande, og så kørte de, og det var godt, det var ham, der kørte! For pludselig så han en skygge i mørket! – det var et stort væltet træ, og der kom hans erfaring og reaktions instinkt til gavn! Puh ha, det var barsk! Men det gik godt!

Jeg kan også godt huske det klip fra DR’s vejrudsigt, hvor journalisten står på Storebæltbroen og næsten ikke kan stå på benene!

Og så alle de skove, der bagefter stod nøgne over hele landet! UHA!

En spændende og flot bog om Arlette Andersen…

…blev udgivet i dag ved en reception i Billunds Boghandel i Fredericia.

Den er utroligt flot, og jeg glæder mig virkelig til at læse den. Skrevet som en fortsættelse af den fantastiske film – begge dele lavet af Thomas, min svigersøn.

Det er et stort projekt, som har udviklet sig over de sidste 5 år, udsprunget af Arlettes 426 foredrag om sin overlevelse af opholdet i Auschwitz. Fantastisk med den energi, hun stadig har, 94 år gammel!

Og bogen indeholder et meget stort billedmateriale og anden dokumentation, som bliver spændende at læse. Arlette var selv tilstede og signerede gerne bøger i massevis, omgivet af sin familie.

Modtagelse af donation

Det var i anledningen af Søsterloge nr. 82 Lyngens 25 års fødselsdag, at der tirsdag blev uddelt donationer for i alt 49.000 kroner til seks forskellige modtagere. Foto: Martin Ravn

Modtagere af donationer – fra Jyske Vestkysten 21.11.2018

Vi var i går – 3 af styregruppen i Projekt Puttetæpper – i Grindsted, hvor vi modtog en donation på 4.000 kr ved en festlig reception hos Odd Fellow Logen nr 82, Lyngen, i anledning af deres 25 års jubilæum!

201118 odd fellow 1Det var en stor overraskelse, og vi var inviteret til at komme og modtage pengene. Logen støtter primært lokale foreninger og arrangementer, men der er også tæppetanter fra Grindsted og omegn med i Projekt Puttetæpper.

201118 odd fellow 2 lagkageDen lokale bager havde lavet en kæmpestor lagkage med logens skjold!

201118 odd fellow 3Vi hyggede os nogle timer med logedamerne, som var meget imponerede og vores puttetæpper – de fik lov at se nogle af de tæpper, vi havde med, Og Hanne fortalte om vores frivillige arbejde med tæpperne.

Julemærkehjemmet Fjordmark var også blandt modtagere af fødselsdagsdonationerne, og vi havde aftalt med forstander Lasse Balsgaard, at han ville modtage en stor portion puttetæpper, som han ville sørge for at bringe til Julemærkehjemmet Skælskør.

Men Lasse havde forregnet sig! (Han er ny, så han ved ikke, hvad sådan en stor portion fylder). Så han kunne slet ikke have de 66 tæpper, vi havde pakket i sække, i sin bil. Så de fleste kom med hjem igen, så henter han dem i Erritsø i løbet af nogle dage, så de kan komme til Skelskør.

Se mere her på Jyske Vestkysten

Igen en god dag til Julemarked på Depotgården

Det er både hyggeligt og festligt, når vi holder Julemarked på Depotgården.

Alle værksteder har både ting til salg og medlemmer på arbejde, hvor man kan se, hvad vi fremstiller og hvordan.

Jeg hører til dem, der gerne fortæller og viser frem på Tekstilværkstedet – og det indebærer jo nemt noget om Puttetæpper!

Både Aja og Laila quiltede puttetæpper, og jeg syede på en lukkekant, der afslutter sådan et tæppe!

Men jeg var selvfølgelig også rundt og kigge i resten af huset, og jeg er meget fascineret af både keramik, smykker, knive og glas f.eks.

Så her er lidt snapshots:

Blandt de smukke keramikhuse mangler på dette billede de 2, som jeg var hurtig og købte næsten, før der kom kunder!:

De kom til at stå på vores arbejdsbord hele dagen, og de kunne have været solgt mange gange! Men der var kun de 2 – og jeg er meget glad for, at de blev mine!

Der var også glas..

..og filt.

Og Aja quiltede..

Her er de 2, hun quiltede..

..og 1, som Laila har quiltet:

Så nu er der flere lukkekanter for mig at sy!

Skolefest med Lanciers

Christina havde inviteret mig med til skole gallafest på Fredericia Gymnasium i går – og sikke en oplevelse!
Christina skulle som 3.g.’er danse Les Lanciers sammen med alle de andre 3.g.’ere.

Klog af skade (Christians skolefest for 3 år siden, hvor de måtte op at stå på et bord) havde hun formanet os til at møde meget tidligt, nemlig 2 timer før! Men så var der også god plads! Der var kun 2 andre familier mødt op i den store hal, da Christinas Mor, bror, kæreste og den gamle Farmor satte sig på de pladser, hun havde guidet os til at indtage – nemlig lige der, hvor hendes kvadrille skulle danse.

Det var godt, at jeg havde et lille strikketøj i tasken, ellers er 2 timer længe 😉 !

Men jeg skal love for, at den tomme sal blev fyldt op! Der var nok flere, der måtte stå op, sidde i ribberne eller på gulvet, end de heldige, der havde stole!
Musikken blev leveret meget flot af jazz orkesteret Seven Up, det var virkelig taktfast ledsagelse til indmarchen – polonaisen – hvor alle de mange unge mennesker marcherede ind i kolonner, delte sig op og samledes igen i flere omgange, for til sidst at stå præcis der i salen, hvor de skulle være 4 par sammen = en kvadrille. De var simpelthen så fine! Pigerne i flotte, lange, meget voksne kjoler og drengene i mørkt tøj!

Og her dukkede hun endelig op, vores lille Christina, den yngste af dem allesammen og ikke ret høj i forhold til de høje drenge, hun gik imellem. Den lille hvide skikkelse, der ses en smule af, er Christina i hvid, blomstret habit! Hun havde nemlig valgt at danse herre i en kvadrille med udelukkende piger!

Den eneste pige-kvadrille! Det er ikke noget nyt, at hun gerne provokerer lidt på sin egen søde måde! Håret er da i det mindste vokset ud, efter at hun klippede sit lange hår af til fordel for kræftramte kvinder, det er akkurat blevet så langt, at det kunne klippes i en sød frisure dagen før:

Hele gulvet var dækket med kvadriller, og de var i den grad under kommando af den lærer, der havde trænet dem – næsten militærisk, men det virkede!

Og så gik de i gang med de 5 ture i Lancier’en – hvor var de dygtige! Der var nogle drenge, der havde svært ved chassis-erne og hoppede lidt, men det er vist meget almindeligt ;-). Til gengæld var de gode til at finde deres pladser og rette ind hele tiden.

Se selv:

Efter dansen og udmarchen var der fotograferinger i alle ender og kanter over hele huset! De skulle jo foreviges i deres skrud! Christina fik iøvrigt mange komplimenter for sin habit!

Den søde dansepartner Astrid..

..Mor og bror Christian..

....kæresten..

– og Farmor..

..skulle alle fotograferes med Christina.

Og så var der bal bagefter! Flere musiklokaler lagde hus til forskellige ensembler af elever, og selvfølgelig skulle vi også se og høre Christina spille – hun klarede både trommer, klaver og sang:

Højt var det! I hvert for Farmors gamle ører! – men festligt!

Og så sluttede festen for gæsterne, og vi blev behørigt kørt hjem af kæresten – men så var jeg også træt, men havde haft en dejlig aften. Jeg var meget glad for at få lov at være med!