“Høj” efter Tæppetante-træf 2018

Der går nok et par dage, før jeg falder ned efter den oplevelse, det var i går! Der er så også en masse billeder, der skal behandles og lægges ud. Men her er lidt om selv træffet:

70 tæppetanter, en styregruppe, hjælpere, 1 forstander og enkelte chauffører strømmede til i dejligt vejr – 2 kom med stor forsinkelse efter motornedbrud, men kom   alligevel efter vejhjælp og yderligere forsinkelse pga trafikuheld på motorvejen! Sejt!

090618 velkommen tæppetantetræfHallen, som til daglig bliver brugt til veteranbiler, blev fyldt lige fra 1½ time før træffets start! Og de 4 tæppetanter fra Kolding Tæppetanterne, der havde meldt sig som hjælpere, havde travlt med at registrere deltagerne, sælge bestilt lim, og med at modtage de mange flotte tæpper, som blev bredt ud på veteranbilerne – ganske som de tidligere år!

090618 tæppetantetræf 2090618 tæppetantetræf 3090618 tæppetantetræf 4090618 tæppetantetræf 5Hvem kan se bilerne?

090618 tæppetantetræf 6090618 velkommen tæppetantetræf 2Styregruppen bød velkommen..

090618 velkommen tæppetantetræf 4Værtinden Birgith Lorenz var glad for, at hun fik idéen for 5 år siden og nu kunne byde velkommen for 6. gang! Birgith og hendes hjælpere har alle 6 gange stået for det praktiske med borde, stole, mad, drikke og kaffe + kage. Uden dem – ikke den oplevelse!

090618 velkommen tæppetantetræf 3Karin fortalte om praktiske ting vedr. materialerne og donationerne til tæpper og bad om, at tæpperne ikke “holder fødselsdag”, før de bliver afleveret, da de, der har doneret, følger med og holder øje med, hvornår de bliver til færdige tæpper, og måske er bange for, at de ikke var gode nok, hvis den endnu ikke er blevet brugt. Det kunne alle forstå!
Karin fortalte også om det salg af donerede patchwork-bøger, som nu har indbragt penge nok til at købe mellemfor til 100 tæpper!

090618 velkommen tæppetantetræf 5Rita fortalte om “Evighedsblokken” og en lille solstrålehistorie om nogle damer fra en loge, der har doneret penge til at købe mellemfor for, nu er i gang med at sy ikke bare Evighedsblokke, men også årsblokke!

090618 velkommen tæppetantetræf 6 birtheBirthe Jespersen fra Grindsted fortalte om, hvordan hun blev tæppetante, trods synshandikap (hun er snæversynet, siger hun!). Og hvordan hun har ført kartotek over alle tæpperne, så hun nu kunne aflevere puttetæppe nr. 100 !

090618 tæppetantetræf 7 birthe tæppe 100 2Som tidligere havde Birgith åbnet sit private hjem og systue, hvor der er smukke quilts overalt! Der var workshops både i systuen og andre steder:

090618 workshop fix & færdigFix & færdig vist af Birthe Jespersen og Birgith Lorenz..

090618 workshop karin…det lille “fif” ved syning af Årsmønster 2018 “Flyvende firkanter” blev vist af Karin Holme Frederiksen..

090618 workshop rie flyvende gæsAnna Marie Andersen demonstrerede “Flying Geese på en nem måde”..

090618 workshop rita..Rita Sicko demonstrerede limning med spraylim af mellemfor..

090618 workshop hanne.. Hanne Hector Schrøder viste afslutning af lukkekant.

090618 tæppetantetræf 8 frokostDen lækre frokost blev efterfulgt af…

090618 tæppetantetræf 9 henrik..et spændende foredrag af forstander Henrik Bøtkjær fra Liljeborg, som både fortalte om det nye julemærkehjem og hele processen omkring bygningen, som han var involveret i gennem måneder i en skurvogn!

090618 tæppetantetræf 9 henrik 2…men også om børnene og hvordan det har været at opbygge procedurer, ansættelser af personale (med 2300 ansøgere!), de daglige rutiner for børnene, som ikke altid er så nemme. Han anbefalede at se den nye film om Liljeborg, som kører med korte mellemrum på DK4.

Vi hørte bl.a. om det helt nye, som han selv havde haft som er stort ønske: mulighed for opfølgning for nogle af børnene, såkaldt efterværn. Der er nu en hel afdeling med 8 senge og særligt personale til dette brug.

Hans historier om den baggrund og de reaktioner, nogle børn har, var meget rørende!  Der var meget, meget stille i hallen!

Henrik fortalte også, hvor meget det betyder for børnene med puttetæpperne! Og hvordan det har ændret børnenes værelser, at der nu er flotte sengetæpper på alle sengene. Det ændrer værelserne fra det nye, lidt sterile look til noget hyggeligt og varmt!

Henrik fik bilen fyldt op med tæpper, både 20 puttetæpper og 6 sengetæpper, før han kørte hjem..090618 tæppetantetræf 10 henrik…efter at han havde hjulpet Lisbeth med fotografering!

Efter Henriks foredrag og kaffe med lækre kager, incl. dejlige småkager, bagt af en af chaufførerne =  Emma Christoffersens datter, blev der “dækket af” for de borde, som alle havde kigget længselsfuldt efter hele dagen! – bordene og kurvene med bjerge af donerede stoffer – det var som et brandudsalg! Men der var rigeligt til alle!

090618 tæppetantetræf 10 stof 1090618 tæppetantetræf 12 stof 3090618 tæppetantetræf 12 stof 4Tak for bidrag fra Anna Askjær og Mie Lorenz!

Tæppetante-træf

Så er bilen pakket, lister er skrevet, alt er klar til i morgen, hvor vi har Tæppetante-træf i Projekt Puttetæpper.

72 tæppetanter fra hele DK mødes i Hejnsvig hos Birgith, der bor på en dejlig gård midt ude på landet.

Styregruppen har været derude i forvejen med en masse tæpper, der er hængt op som udstilling og en frygtelig masse donerede stoffer, som vi er blevet doneret i årets løb.

Stofferne får ben at gå på, når tanterne “får lov” sidst på dagen at forsyne sig, så de kan gå hjem og sy nye fine tæpper til børnene på de 5 julemærkehjem.

Men først har vi nogle workshops, som de kan deltage i efter behov, en lækker frokost, som Birgith og hendes hjælpere laver til os, kaffe og kage, og et foredrag af forstanderen på det nye julemærkehjem Liljeborg.

Det er simpelthen både hyggeligt og underholdende.

Og man tror ikke sine egne øjne, når de ankommer med favnen fuld af de sødeste puttetæpper, som bliver bredt ud over nogle af de veteranbiler, der “bor” i hallen til daglig! – resten er kørt udenfor for at give plads.

Jeg glæder mig SÅ MEGET til at mødes med dem allesammen!

Succes-oplevelse

Jeg havde en dejlig oplevelse i dag på Depotgården. Marianne, som jeg har kendt i mange år igennem Webstrikkerne, havde spurgt mig, om man kunne komme ind på Depotgården og quilte et patchwork tæppe, og det kan man godt med hjælp fra en af “de frivillige” (og mod betaling), men det kræver noget træning. Laila havde sagt ja til at hjælpe, men da det viste sig, at det var et dobbelt sengetæppe, var hun meget betænkelig. For det er en stor opgave, og Laila er bange for, at quilteren skal blive skuffet, når det går op for hende, hvor svært, det er. Eller hvis det slet ikke lykkes.

Jeg troede på, at Marianne kunne klare det, fordi jeg kender hendes kreativitet og gå-på-mod.

Og heldigvis viste det sig, at det gik super godt. Laila lod Marianne prøve at køre med maskinen – først på et prøvestykke, og hjalp hende til at vælge et enkelt mønster. Egentlig havde Marianne også selv endnu et prøvestykke med, men det blev slet ikke taget i brug, for Laila blev ret hurtigt klar over, at Marianne havde taget på maskinen!

Stille og roligt, men vedholdende arbejdede Marianne sig igennem det store tæppe ved at sætte sig del-mål, og resultatet blev virkelig pænt! Så fint regelmæssigt – jeg tror ikke, at vi nogensinde har set en begynder quilte så fint!

Det var også en succes historie for mig, fordi jeg troede på Marianne! Til lykke til jer begge 2!

“Slævet” betaler sig!

Det blev så flot, da vi fik pakket ud hos Birgith i Hejnsvig i går, og fik alt gjort klart til “Tæppetante-træf” for 70 tæppetanter den 9. juni.

Vi fik hængt tæpper op som udstilling / udsmykning, imponerende puttetæpper og enkelte sengetæpper. Hvor er de altså heldige, de børn, der får sådan et tæppe, der kan følge dem resten af livet som et håndgribeligt minde om et dejligt ophold på et julemærkehjem!

Se lige de fine veteranbiler, som til daglig bo i hallen! Til Tæppetantet-træffet er de næsten ikke synlige, for de bliver dækket til med alle de tæpper, som bliver afleveret på dagen!

Og vi fik pakket alt det stof ud, som vi har fået doneret, store og små stykker, som private og butikker har givet os.
Det hele blev sorteret og lagt ud på borde og i kurve og kasser, så tæppetanterne kan forsyne sig til at sy nye puttetæpper af!

Og det hele blev dækket af, så der ikke er nogen, der går på hugst, før der bliver åbnet op efter 1. del af programmet og frokosten på dagen! Der gemmer sig mange godter under tæpperne! Nu kan vi bare glæde os!

På besøg

Jeg har været på besøg hos Linnea i Horsens, i hendes nye lejlighed på 6. sal med udsigt fra 3 terrasser: over havnen og ind over byen – fantastisk!

Der er også blevet nyt syværelse til hende (med udsigt), dog ikke så stort, som det hun havde i kælderen før.

Det var spændende at se den flotte lejlighed, som er meget personligt indrettet efter hendes valg, og selvfølgelig var nogle af hendes fineste quilts hængt op på væggene, Jeg kendte de fleste, men der var også et par nye.

Det lille vægtæppe er ikke nyt, men jeg har ikke set det før.

Dette tæppe er derimod nyt, og det er hendes mand så glad for, at det er kommet op på væggen.

Og så havde hun syet 4 flotte puttetæpper til børn på julemærkehjem, som jeg fik med hjem – meget forskellige, og smukke hver for sig.

Det er altid utroligt hyggeligt at besøge Linnea, og efterhånden er vi kommet til at kende hinanden godt og snkker rigtig godt sammen.

17. maj 2008

I dag, for 10 år siden, den 17. maj 2008 startede Søren og jeg en vidunderlig rejse, som han havde givet mig i julegave – en rejse, vi havde snakket om mange gange, men som jeg ikke troede, at vi nogensinde ville opleve!

Vi fløj fra Kastrup til Stavanger, hvor der ventede en dobbeltdækker bus, som kørte os til Bergen, fordi der var strejke i Bergen lufthavn!

Det var 17. maj, Norges nationaldag, og alle vegne så vi nordmænd, familier med børn, i norske nationaldragter. Og der vajede norske flag overalt på vores tur gennem mange tunneller og smukke landskaber.

I Bergen gik vi ombord i “Polarlys”, der lå og ventede på os (rejseselskabet fra Norsk Rejsebureau). Vi fik en lille udvendig kahyt og pakkede ud, her skulle vi bo de næste 12 dage – eller rettere sove de næste 12 nætter, for vi opholdt os oppe på et af dækkene alle dagtimer.

Alle måltider spiste vi i spisesalonen, det var buffet til morgen og frokost og 3 retter til aften.

Især Panoramasalonen på 7. dæk var vi begejstrede for, der havde vi den allerbedste udsigt, mens vi sejlede ud og ind af de smukke norske fjorde:

…og lagde til i alle byer, større som mindre. Nogle gange bare 1 kvarter, andre gange flere timer. Vi sejlede helt op til Kirkenes, vendte og sejlede samme tur tilbage. Indimellem var der udflugter, vi kunne deltage i, men vi kunne også gå i land og selv spadsere rundt.

Vi havde valgt tidspunktet efter, at der var Midnatssol på turen – det kendte vi fra Nordgrønland, og det var utroligt smukt også her i Norge.

 

Det var en meget vellykket tur, og vi nød det meget! Vi lærte også hyggelige mennesker at kende, og jeg havde selvfølgelig håndarbejde med, både strikketøj og patchwork. Og så oplevede jeg, som både før og siden, at det giver nysgerrige kontakter!

Jeg syede meget af 40-års-fødselsdagsgaven til svigerdatteren på den tur! Nu blir hun snart 50!

Vi var meget heldige med udflugten til Nordkap, hvor det næsten altid regner, men det var flot solskin med sne! Og Søren var i sin elskede sweater fra sine helt unge dage!

En anden meget interessant udflugt gik til Kirkenes, hvor vi fik den frygtelige historie om de stakkels mennesker, der gemte sig i minegangene, da tyskerne brændte deres by af. Søren var hele sit liv meget historie interesseret og læste meget, også om 2. verdenskrig.

Søren havde som altid gode bøger med, men var også glad for de bekendtskaber, vi gjorde.

Jeg tænkte ikke meget over, at han hvilede sig en del gange om dagen – han havde faktisk været ret træt hele foråret, efter en influenza.

Men da vi kom hjem, gik han til lægen, fordi han havde haft lidt ondt over lænden i nogle dage.

Det var godt, vi fik den dejlige oplevelse, som turen var! For det viste sig, at han var syg – uhelbredeligt syg! Og derfra startede det 1½ år lange forløb, som fra starten var dømt håbløst.

Men 17. maj var starten på en fælles, stor oplevelse, og jeg er meget glad for, at vi fik den. Nu er det 10 år siden, turen startede, og heldigvis vidste vi ikke, at han var syg, før efter, vi kom hjem.

Smukke stoffer!

På udflugt i går til Himmerland med Lillebælt Quilterne besøgte jeg for første gang “Hobbygården” i Gassum mellem Randers og Mariager – ja, vi var langt hjemmefra på en dejlig tur!

Og sikke en skøn butik, stor og fyldt med de skønneste stoffer af enhver art (til patchwork mest).

Jeg glemte helt at fotografere!

Jeg skulle da selvfølgelig ikke have noget, når man tænker på alt det stof, jeg har – både eget og donerede til Projekt Puttetæpper.

Jeg havde taget en håndfuld søde country stoffer, som var et meget godt tilbud!

Men mens jeg dryssede rundt og kiggede på herlighederne, fik jeg pludselig øje på noget helt uimodståeligt batik stof i alle mulige farver! Jeg kunne overhovedet ikke holde fingre og øjne fra det!

Og her er, hvad jeg fik sat sammen.

Jeg ved lige præcis, hvad det skal blive til, men jeg siger det ikke! Kun at det skal være til et tæppe! Men det skal være en hemmelighed. Den mørke til venstre skal være bagsiden, de andre indgå i oversiden af tæppet.

Nøj, hvor jeg glæder mig til at komme i gang! Der er lige et par lukkekanter på puttetæpper, der skal sys først 😉

Countrystofferne blev lagt tilbage! Man skal jo ikke overdrive.

 

 

Hvor kommer drømme fra?

Jeg drømmer tit, og det er ikke altid, jeg husker drømmene, men der er også nogle drømme, som jeg kender igen, når de kommer – mærkeligt!

En drøm, jeg har det skidt med, men som kommer af og til, går ud på, at jeg kører en meget stor bil, hvor jeg ikke rigtig kan nå pedalerne, så jeg må strække mig efter dem – og så kan jeg intet se! Så jeg kører i blinde, og altid i mørke. Hold da op, hvor er det ubehageligt. Den har jeg haft flere gange i variationer, og den er så virkelig for mig, at jeg sommetider må huske efter, om jeg nogensinde har oplevet noget i den retning? Det har jeg gudskelov ikke! Og det er ca. 20 år siden, jeg har været på arbejde!

En anden drøm, som også kommer igen i variationer, kom tidligt i morges:

Jeg skal nå noget – jeg skal skynde mig, og der kommer alt muligt i vejen – de mærkeligste forhindringer og ting jeg skal sørge for først, så jeg f.eks. må erkende, at jeg skulle have været der og ikke når frem til tiden, og hvordan skal det så gå? F.eks. at komme på arbejde!

Ret ofte, som f.eks. denne gang, er Søren med i drømmen, fuldstændig livagtigt, selv om det er over 8 år siden, han forlod mig. Men det altid meget virkeligt, og jeg er frygtelig frustreret, når jeg vågner, og det sidder i mig længe – ja faktisk hele dagen!

Gad vide, hvad en drømmetyder ville få ud af sådanne drømme, som nærmer sig mareridt?

Køretur med formål

Sammen med 2 puttetæppe-tanter var jeg i Kollund i dag med 68 tæpper til børn på Julemærkehjemmet Fjordmark. Det er altid en kæmpestor fornøjelse at aflevere tæpperne og se børnenes interesse.

De hjalp med at brede tæpperne ud på gulvet i hallen – hele gulvet var dækket! Og en gruppe fik lov at gå på opdagelse og vælge, hvilket tæppe, de allerbedst kunne lide. Der blev skiftet nogle gange, før de var helt sikre og satte sig på det tæppe, de havde valgt. Så bliver tæppet pakket i en pose med navn på.

De 62 af tæpperne bliver givet til børn som gave, som de får med hjem. De 6 af tæpperne er sengetæpper, der ligger på værelserne og bliver der.

Det er hele arbejdet værd! Men jeg er træt nu: det er et stort arbejde at pakke tæpperne i bilen, hvor der også skulle være plads til de 2 “tanter”, køreturen og besøget med rundvisning kan godt mærkes!

Alt i orden igen.

Jeg har vand igen, og alt er i orden efter jeg har haft VVS-besøg i formiddags. Han kom faktisk ret hurtigt, efter at jeg havde ringet. Jeg havde “lånt” en stor flaske vand af naboen, så jeg kunne få morgenmad, og jeg var ikke færdig med det, før VVS’eren var her. Der var ganske rigtigt sprunget et rør, og da han skiftede det, sprang det endnu et sted! Så han sagde, vi skulle være forberedt på, at det ville ske i alle 18 huse i nær fremtid, de er jo lige gamle.

Heldigvis hører det til den slags “ulykker”, som Andelsboligforeningen betaler, så bortset fra, at jeg måske får en større regning for vandforbrug, får det ingen betydning.

De naboer, jeg har været sammen med i eftermiddag i Fælleshuset (alle kvinder), vidste heller ikke, hvad de skulle have stillet op, så de skulle lige vide, hvor de haner var!