Køretur med formål

Sammen med 2 puttetæppe-tanter var jeg i Kollund i dag med 68 tæpper til børn på Julemærkehjemmet Fjordmark. Det er altid en kæmpestor fornøjelse at aflevere tæpperne og se børnenes interesse.

De hjalp med at brede tæpperne ud på gulvet i hallen – hele gulvet var dækket! Og en gruppe fik lov at gå på opdagelse og vælge, hvilket tæppe, de allerbedst kunne lide. Der blev skiftet nogle gange, før de var helt sikre og satte sig på det tæppe, de havde valgt. Så bliver tæppet pakket i en pose med navn på.

De 62 af tæpperne bliver givet til børn som gave, som de får med hjem. De 6 af tæpperne er sengetæpper, der ligger på værelserne og bliver der.

Det er hele arbejdet værd! Men jeg er træt nu: det er et stort arbejde at pakke tæpperne i bilen, hvor der også skulle være plads til de 2 “tanter”, køreturen og besøget med rundvisning kan godt mærkes!

Alt i orden igen.

Jeg har vand igen, og alt er i orden efter jeg har haft VVS-besøg i formiddags. Han kom faktisk ret hurtigt, efter at jeg havde ringet. Jeg havde “lånt” en stor flaske vand af naboen, så jeg kunne få morgenmad, og jeg var ikke færdig med det, før VVS’eren var her. Der var ganske rigtigt sprunget et rør, og da han skiftede det, sprang det endnu et sted! Så han sagde, vi skulle være forberedt på, at det ville ske i alle 18 huse i nær fremtid, de er jo lige gamle.

Heldigvis hører det til den slags “ulykker”, som Andelsboligforeningen betaler, så bortset fra, at jeg måske får en større regning for vandforbrug, får det ingen betydning.

De naboer, jeg har været sammen med i eftermiddag i Fælleshuset (alle kvinder), vidste heller ikke, hvad de skulle have stillet op, så de skulle lige vide, hvor de haner var!

Sikke en forskrækkelse

På vej i seng – på badeværelset – hvad er det for en mærkelig lyd? Det lyder som noget vand, der risler! Jeg kan ikke se noget, det kommer ikke fra toilettet, men jeg prøver at lukke “teknikskabet” op, hvor varmtvandsbeholder og alle rør sidder – og der er er det! Vandet risler ned langs nogle rør.

Den slags er slet ikke noget, jeg er vant til at håndtere, men der må vel være en hovedhane, jeg kan lukke for indtil i morgen? Der er 2 blå håndtag, og jeg forsøger at lukke for det, der sidder nærmest det rislende vand – men det skulle jeg ikke have gjort! Jeg kan næsten ikke rykke det, men pludselig tager vandet fart og styrter ned på gulvet inde i skabet!

Hvad gør jeg? Jeg ringer til ældstesønnen, som heldigvis ikke var gået i seng, og det var Christian heller ikke, så han kan køre sin Far herover – der gik ikke mange minutter! I mellemtiden samlede jeg vand op i 2 små skåle – gulvspanden kunne ikke komme derind, så jeg tømte de 2 skåle over i spanden så hurtigt, jeg kunne. Der blev 3 hele spande fulde, før de nåede frem, udover det, der løb på gulvet. Men heldigvis er der afløb til vaskemaskinen lige ved siden af, så det forsvandt (det var jeg slet ikke sikker på).

Sønnen fandt hurtigt de 2 håndtag og fik dem lukket, så der er lukket helt af for vandet nu. Han mente, at det var en rørforbindelse, der var flækket.

Så nu må jeg klare mig med den spand vand, jeg ikke har smidt ud, til toilettet, og det vand, der er i el-kedlen til at børste tænder i! Og så få fat i en VVS’er i morgen tidlig!

Det er dejligt, jeg har hjælp tæt på, for alle naboerne sover jo! Puh – ha! Jeg skal lige sunde mig, jeg fik helt hjertebanken, og sveden sprang på panden.

Hyggelige dage – ondt i skuldrene..

..af at fotografere!

Jeg er jo på Quiltrally hos Patchworkkælderen i Kolding i 3 dage: torsdag, fredag og lørdag.

Og det er meget hyggeligt og underholdende at møde en masse søde patchworkere. Nogle af dem køber vores puttetæppemønster, flere vil gerne lære at sy det, og endnu flere vil gerne lære teknikken “Quilt-as-uou-go”

Og den helt store gevinst er, at der både i går og i dag kom flere for at aflevere puttetæpper og sengetæpper til børn på julemærkehjem!

I går fik jeg 3 flotte puttetæpper og 3 sengetæpper! Og i dag har jeg fået 12 puttetæpper – så skønt!

MEN! de skal jo fotograferes og lægges ud på hjemmeside og Facebook, og det gør jeg meget gerne. Der er bare det ved det, at jeg ikke har nogen hjælper til det, så de bliver hængt op på tørresnoren, når solen er ved at gå ned, så der ikke kommer falsk lys.

Og jeg skal hilse at sige, at jeg har ondt i skuldrene nu af at hænge 6 + 12 tæpper op, i går var det ovenikøbet næsten umuligt pga blæst! Men det lykkedes, og du må gerne få et kig:

LEGO HOUSE – stor oplevelse

Udflugt til LEGO HOUSE i Billund – en overraskende flot oplevelse for store og små!

Victor, hans Mor og Far, fætter Christian og den gamle Farmor var på udflugt!

Og det var en typisk familiesammensætning – der var babyer i barnevogn og gamle med rollator og så derimellem! Og så millioner af legoklodser i alle afskygninger og størrelse!

Fra første øjeblik blev der bygget. Og i et afvekslende “landskab” af små og store LEGO-figurer, trapper (og elevatorer), og zoner opdelt efter emner kunne man afprøve sine færdigheder helt frit med klodser i store kummer. De 2 fætre Christian og Victor havde en rigtig god dag!

Alle deres modeller kunne scannes i foto-standere, som aktiveres med det armbånd, man får på ved indgangen, så kan man se billeder af det hele på nettet, når man kommer hjem, med navn på, ved hjælp af sin kode!

Det kunne bygges Påskekyllinger af alle slags, og overalt var der søde unge mennesker, der legede med og hjalp.

Alle påskekyllingerne kunne udstilles…

..eller andre modeller vises frem!

Man kunne også lave sin egen lille animerede film!

Og man kunne “sprænge is” og komme nødstedte skibe og indefrosne dyr til hjælp..

..ved hjælpe af ild-kastende bulldozere!

Selvfølgelig var der modeller af alle mulige lego-byer/dyr osv, og der var et særdeles udførligt museum i kælderen med hele LEGO’s historie fra træ-legetøj til avanceret moderne elektronik.

Kæmpemæssige dinosaurer, bygget i 3 typer LEGO-klodser

Bemærk LEGO-teknik klodserne i denne!

Selv om jeg tog mange billeder, fik jeg slet ikke det hele med. Men jeg kan varmt anbefale at besøge dette relativt nye oplevelses-hus, som ejes af LEGO og huses i et meget smukt byggeri midt i Billund – altså ikke Legoland!

Der er aktiv underholdning for alle! Og i alle aldre! Selv babyer, der ikke kunne gå, kunne gøre noget med legoklodser. Og masser af bedsteforældre og forældre var glade og aktive i gang med at bygge.

Jeg har aldrig bygget med LEGO, men jeg kan godt kigge! og glædes! Og der var masser at kigge på. F.eks. et “akvarium”, som jeg ikke har billeder af, men hvor man byggede en “fisk”, som blev scannet og et øjeblik efter “svømmede” rundt inde i akvariet mellem sære planter og dyr, også nogle skræmmende store måger, som fik alle fiskene til at stå og dirre af skræk i vandet – eller en giftiggrønt “søpindsvin”, der spyede grøn galde ud!

Og så var der da også glimrende muligheder for at putte noget (også noget sundt!) i skrutten!

Det var en dejlig dag!

 

 

Sikke en tur i søndags

Det var lige ved, at jeg havde aflyst, da jeg så, hvor tåget det var søndag morgen, og jeg skulle ud at køre en lang tur!

Men det gik meget godt. Jeg var i Viborg til “Patchwork-for-alle”-sy-sammen, som jeg er hvert ½ år. Det er meget hyggeligt og sjovt, og dejligt, at der er nogen, der vil arrangere det.

I år var det særlige for Karin og mig, at vi viste og solgte puttetæppemønsteret. Og helt usædvanligt havde andre deltagere medbragt 13 puttetæpper og 2 sengetæpper til Projekt Puttetæpper!

På vej hjemad var jeg en tur omkring Kjellerup, hvor jeg besøgte gravstedet. Jeg kommer der ikke så tit mere, efter at jeg er flyttet her til, der er for langt! Men det bliver passet pænt.

Jeg kom til at se, at det netop er 30 år siden, min Svigermor døde, og hun overlevede sin mand med 30 år!

Nu er det allerede 9 år siden til November, at vi sagde farvel til Søren.

Desværre var det flotte træ væk, som var så karakteristisk – en japansk løn, som Søren plantede for sin Mor. Jeg skal have spurgt graveren, hvad der er sket: om den er gået ud eller hvad?

Endelig besøgte jeg en tæppetante i Silkeborg, som havde en hel del stof til projektet, og det var fine sager! Men jeg kunne desværre ikke have det hele, der var nogle ruller, som var for tunge for mig, så det vil en anden hente.

Det var en lang, men dejlig dag.

Se billeder fra dagen og af tæpperne:

  PPå vej

Hedensted Quilters…

…besøgte jeg i går, det meste af dagen! Dejlig udstilling, de hold i anledniung af deres 15 års jubilæum.

Jeg havde fået lov at komme med puttetæppe mønster 2018, salg og demonstration. Det har jeg gjort før til deres tidligere jubilæer. Det er en dejlig, lille forening, og de syr simpelthen så flotte ting.

Der var både store og små tæpper, tasker, løbere, æsker og mange forskellige småting. Det hele flot arrangeret i et centralt rum på Stjernevejsskolen.

Der var stillet et bord og en symaskine op til mig, så jeg kunne vise, hvordan man syr dette mønster meget nemt på symaskine, og det var der stor interessse for.

Jeg modtog også 3 tæpper fra en tæppetante, som jeg havde aftalt at mødes med (jeg kan ikke fotografere dem i den tåge, vi har i dag!)

Og jeg solgte uventet mange mønstre: 30 stk., det var dejligt!

Her er kig fra udstillingen:

Flere overraskelser! – Jeg elsker det!

Ældstesønnen ville i hvert fald ikke fejre sin fødselsdag! Han situation er sådan (og har været det i flere år), at han ikke har lyst til fest.

Men hans kone og jeg var ikke enige med ham! Vi kunne da godt give ham nogle overraskelser!

Så mens han var til bassintræning hos fysioterapeut i formiddags, blev der dækket bord, og hans gode ven hentede det luksus smørebrød, som var min fødselsdagsgave til ham – det elsker han!

Der var kun min bil udenfor, da han blev sat af taxaen, og det var nok ikke uventet, at jeg kom på hans fødselsdag. Men at der gemte sig et helt lille selskab med flag og fødselsdagssang, det kom bag på ham, så vi var ikke helt sikker på, hvordan han tog det?

Der var også kommet flotte gaver fra venner og hans søskende, og han tøede hurtigt op.

Han blev heldigvis glad for det flotte smørebrød – han er svær at finde på noget til, men en god frokost, næsten som i “gamle dage”, det kan han li’ !

– og det kan vi andre også! Det var simpelthen så hyggeligt!

Der var flere overraskelser! Hans kone havde med kort varsel fået bageren til at lave en lækker Othello lagkage!

Og til min store overraskelse (det havde vi ikke aftalt), havde hun købt ind til en af hans livretter. Så da vi havde “slået mave” og drukket kaffe, spurgte hun, om vi ville blive til aftensmad, for hun ville gerne have svigermor til at hjælpe hende med at lave “Forloren hare” ? Og det kunne vi ikke sige nej til!

Vennerne havde medbragt deres 4 mdr. gamle Labradoodle hvalp Mickey, som Jan elsker at have besøg af – og den elsker også ham 😉 Diki har mødt den lille frækkert en enkelt gang, men i dag fik de lov at lege og tumle sig i haven, til det værste krudt var dampet af. Det var rigtig sjovt at se dem sammen, for selv om de er næsten lige store, så er den lille godt klar over, at der er en forskel på knap 6 år. Og Diki behøver bare lige at knurre eller bjæffe lidt (hvad han ellers aldrig gør), så er han sat på plads! De legede bare rigtig godt, og Christina gik også en dejlig tur med dem, da hun kom hjem fra gymnasiet:

Jeg er ret sikker på, at fødselaren var godt tilfreds med, at hans familie og Mor ikke respekterede, at han ikke ville fejres!

Han havde en god dag – og det havde vi også!

Kobberbryllup med overraskelses morgen

Der er nogen, der har klaget over, at der er gået 5 dage uden opdateringer her! Det beklager jeg – og det er ikke fordi, jeg er syg!

Næh, jeg har haft travlt, dels med at starte Webstrikkernes Festival 2018 op på Facebook og begynde at tage imod tilmeldinger! – dels fordi jeg har været med til at forberede og udføre et overraskelses-kobberbryllup i Brøndby.

Det er yngstesønnen og min ene svigerdatter, der har Kobberbryllup i dag – TIL LYKKE ! – men de har forlængst annonceret, at det først skal fejres til sommer.

Der var dog nogle familiemedlemmer i København, der spurgte, om nogle af os fra Jylland ville være med til morgenvækning med æresport og morgensang?

Det blev til, at den anden svigerdatter og jeg tog toget derover i går aftes og overnattede hos min niece, Victors elskede “Gud” (fra dengang han ikke kunne sige Gudmor). Det var i sig selv lidt spændende, for hun er i kraft af sit job involveret i de igangværende overenskomstforhandlinger og var blevet varslet, at hun kunne blive indkaldt aften eller nat i går, så måske blev vi “alene hjemme”. Det skete heldigvis ikke, så kl 6 i morges kørte vi til Brøndby og mødtes, mens det så småt gryede, med kobberbrudens familie, der fik hængt ½ æresport op i tagrenden og sat en masse flag.

Ingen vågnede, og først da vi satte i med at synge “I østen stiger solen op” neden for soveværelsesvinduet og Victors vindue så højt, vi kunne, blev der liv og persiennerne blev trukket lidt op! Victor hørte slet ingenting og var meget søvndrukken, da hans Far fik ham løftet op, så han kunne nyde forestillingen! Det var sjovt!

Men de var ikke længe om at trække i noget tøj, og ved fælles hjælp blev der stillet bord og stole op til alle 14! Kaffen og te-vand blev sat over, rundstykker og alt tilbehør havde familien sørget for, så inden længe var alle bænket og havde en hyggelig morgenstund!

Der var også medbragt en helt særlig sten, som søster/svigerinde har malet til lejligheden, et dejligt minde!

 

Og kl 11 var vi med toget mod Jylland igen!

Ih hvor dejligt: Christina strikker igen!

Har haft hyggeligt besøg i aften! Christina ringede og spurgte, om jeg var hjemme, for hun ville gerne i gang med at strikke igen!

Da hun var 6 år, lærte jeg hende at strikke, og hun var meget ivrig og blev også meget dygtig!

Sådan fandt jeg hende om morgenen, når jeg stod op ! I fuld gang med det spændende strikketøj = en vest til hende selv! Hun strikkede den i en efterårsferie, da hun var 7 år!

Jeg har selv strikket den !

Se bare, hvor flot den blev!

Desværre mistede hun interessen, måske fordi jeg var for langt væk på det tidspunkt, og måske fordi hendes mor ikke strikker 😉

Men nu har hun lyst igen, og da hun har et par veninder, der strikker, har hun prøvet, om hun kunne huske det, og det lå straks i hænderne!

Og jeg vil selvfølgelig gerne hjælpe hende! Så vi har fundet ud af, hvad hun gerne vil strikke = et stort halstørklæde, der skal være rødt! Så vi gennemgik lige hylderne med Farmors garn og fandt noget rigtig lækkert håndfarvet merino og en god rundpind, ikke noget med gamle grå jumberpinde her! Det skal jo være i orden!

Og det gik over al forventning! Jeg regnede ud, hvor mange masker, der skulle til, og slog op for hende, og så var hun i gang:

Jeg spåede, da hun var 7 år, at hun ville blive strikker! Det står jeg ved, og hun har det i generne! Min Mor var en dygtig strikker, både jeg og min datter strikker meget, og nu næste generation, hvor er det dejligt. Vi er enige om, at det hygger vi os med! – Sammen!