Fra Rie til Hanne – fra Hanne til Rie – fra Rie til Hanne…

…forvirret? En dejlig Hanne Falkenberg cardigan “La Strada” har vandret omkring, men er nu i havn!

Anne-Marie – “Rie” – gav mig for nogen tid siden en strikket, ikke monteret, cardigan “La Strada”, design Hanne Falkenberg, som var for stor til mig. Jeg fik Anne-Maries accept til at give den til (Anne-Ma)Rie, som jeg syr/strikker sammen med på Depotgården.

Men ak! Da Rie havde monteret trøjen, viste det sig, at hun ikke fyldte den ud – den var også for stor til hende!

Rie spurgte mig, hvad jeg syntes om at give den til Hanne, som var blevet helt vild i varmen, da hun så Rie prøve den. Hanne er også medlem på Depotgården, hvor hun er en dygtig ikon-maler, men ofte besøger os i Tekstilværkstedet med sit gode humør.

Det var jeg selvfølgelig helt med på, og i dag overraskede vi hende! Kom lige med herind og tag din frakke og trøje af! Øh ja, Hanne adlød! Og da hun så trøjen blive halet op af posen, råbte hun: Har du den til salg?

Nej, det er en gave – til dig!

Hold da op, hvor blev hun glad – jeg er sikker på, at hun gerne havde købt den, men det har jo hele vejen igennem været en gave! (En dyr gave godt nok!)

Og helt, som hun selv havde set den dag, var den helt rigtig til hende – lige hendes farver! Og hun fyldte den ud, så selv om ærmerne er lidt for lange (det er der råd for), så jublede hun og måtte jo gå mannequin for alle de andre på Tekstilværkstedet (vi var mange i dag).

Altså hvor er det dejligt at kunne gøre nogen så glad! Vi fik både kys og kram i massevis! Skøn oplevelse!

Damefrokost

“De 4 sammenbragte”, som man kunne kalde 4 modne damer, der i virkeligheden har én ting til fælles: de 3 kender alle den ene gennem en årrække, men ikke hinanden særlig godt! Sjovt udgangspunkt – men interessant!

Nåh jo – én ting mere: alle 4 har mistet deres livsledsager, de 2 for flere år siden, de 2 for 1 – 2 år siden.

Så der er faktisk mange ting at snakke om, også helbred, som det vil være i vores alder, mere eller mindre.

Værtinden har måtte undvære sit hus meget, meget længe pga en vandskade, men nu skal jeg love for, at hun næsten har fået et helt nyt hus! Og dog! For selv om lofter, gulve, vægge, vinduer osv er nye eller har fået en grundig omgang (alt har været ude), mens hun var genhuset i ½ år og har levet i en lille del af huset længe – så er alt nu på plads. Møbler, billeder, bøger – alt på samme gamle plads, så man føler sig hjemme igen! Det var hyggeligt!

Ny udstilling på Nørrevang i Stensballe

Det har været en travl og spændende dag, hvor jeg har været på plejecenteret Nørrevang i Stensballe, Horsens, med en udstilling af puttetæpper.

Nørrevang er et meget flot plejehjem, lyst og venligt og med brede lyse gange, hvor der udstilles forskelligt fra måned til måned. Jeg har været med til at udstille patchwork der flere gange for nogle år siden. Men denne gang består udstillingen udelukkende af flotte puttetæpper, som efter udstillingen vil blive kørt til et af julemærkehjemmene og brugt som  mindegaver til de børn, der har ophold der.

Projekt Puttetæpper kan godt være stolte af disse 23 tæpper, som allerede under ophængningen fik megen opmærksomhed.

Den patchworkgruppe, der syr på Nørrevang hveranden uge, havde spurgt, om vi ville udstille, og de hjalp med at hænge tæpper op. Det var ikke mindst en stor hjælp, at én af dem havde medbragt sin næsten 2 meter høje mand! Han kunne nå det hele uden stige eller “elefantfod”!

Se hele udstillingen her:

Endelig er her Nørrevangs eget smukke tæppe, som gruppen har syet til dem:

Og repræsentanten for Projekt Puttetæpper, som de gerne ville have billede af til den lokale avis:

Et lille klip fra Auschwitz-aftenen i TV Syd

TV Syd bragte et lille indslag om arrangementet i går aftes i Christians Kirken i Fredericia og et lille interview med Arlette Andersen, taget før det gik i gang.

Der var jo mange mennesker i den fyldte kirke, men jeg kan sjovt nok skimte mit eget “hvide” hoved oppe på 1. række til venstre, ved siden af (ligeledes hvidhårede) Arlette og hendes familie.

Se indslaget og HER.

En fantastisk aften

En propfuld kirkesal i Christianskirken, hvor tilmeldingen var for stor til “Christianshus”, menighedshuset. For at holde Auschwitz-dag for første gang i Fredericia, og samtidig opleve Arlette Andersen og se glimt af filmen om hendes overlevelse.

Jeg var så heldig at sidde på reserveret plads! Og kun 2 pladser fra Arlette, som sad med sin familie lige ved siden af.

Et vældig godt foredrag om, hvordan begivenheden “Auschwitz-dag” først mange år efter 2. verdenskrigs afslutning blev en årlig tradition, som endda var endnu flere år om at blive til noget. Foredragsholderen var meget imponeret over, så mange der deltog i dette første møde i Fredericia, det havde han aldrig oplevet før!

Det var spændende at se 3 kapitler af den kommende film + nogle små klip fra den årlige mindedag for nazisternes arrestation af unge jødiske studerede på universitetet i Clermont Ferrand.

Men det største indtryk gjorde det, at 92-årige Arlette selv svarede på spørgsmål med både alvor og humor! Og 2 skønne fællessange efter Arlettes valg!

Jeg havde bevidst ikke fotografiapparatet med, der blev filmet og fotograferet af professionelle hele aftenen, så der skal nok dukke billeder op!

Det var en kæmpe oplevelse, der fik stående applaus flere gange.

HJÆÆÆLP! Blodbad!

Hold da lige op, som blodet pludselig løb ned ad hånden på mig – uden at jeg havde lagt mærke til, at jeg var “kommet til skade”!

Nå ja, da jeg tænkte mig om (bagefter) kunne jeg godt huske, at jeg havde revet mig lidt på et metalbeslag på en arkivkasse, som jeg satte ind i skabet. Og jeg havde også en fornemmelse af “noget vådt” på hånden, men kunne ikke se noget – før det pludselig løb, så det dryppede på bordet, på stof, på en plastikpose mm.

Så det var toiletpapir til at stoppe med i første omgang, og så kunne jeg se, det var en lille lap på det yderste af ringfingeren på venstre hånd (heldigvis), der hang og dinglede, så der ikke var andet at gøre end at klippe den af. Og så finde forbindingskassen frem.

Og for f….. da, så røg kassen med skopudsegrej, som stod ovenpå førstehjælpskassen på gulvet (jeg er nødt til at stå på en høj skammel, og så er balancen lidt usikker), og alt indholdet spredtes! Der var heldigvis ikke noget, der gik i stykker. Men det skulle samles sammen, inden Diki begyndte at smage på det 😉 Han havde fat i en pakke snørebånd, men vi byttede med en hundekiks! Han er så sød!

Forbindingen blev så som så, der er et absorberende kompres under, men det skal ikke sidde så længe, bare til det holder op med at bløde, så kommer der et alm. lille plaster på. Langemand har også fået en rift, men det er ikke så galt.

Og jeg var lige ved at gøre klar til at skære stof til en ny lukkekant, men var nødt til at gøre rent først! Først og fremmest de blodstænk, der var kommet på en flot top, jeg fik i går. Det gik fint med koldt vand.

Så nu kan jeg komme videre.

En dejlig aften på Depotgården

Åbent hus på Depotgården i går aftes var rigtig hyggelig. Vi var mange i Tekstilværkstedet, og det var meget forskelligt, hvad der blev syet/strikket/quiltet.

Helle er blevet færdig med den første dækkeserviet i Paper-piecing og er i gang med flere – ikke 2 ens! De er super flotte!

Ala har syet sit første patchworktæppe med god hjælp fra Evy, og Laila har quiltet. Vældig flot!

Laila fik som altid god opmærksomhed, da hun quiltede et puttetæppe (til et barn på julemærkehjem) på long-arm-maskinen.

En af de meget interesserede var Kirsten fra Patchwork Kælderen i Kolding!

Tæppet blev færdigquiltet og skal nu have lukkekant!

Grethe, som strikker helt utroligt mange fine ting, viste 2 sæt halstørklæde og hue, samt en fin bluse.

Gem

Gem

Et tilbud man ikke kan sige nej til

Det krævede nogen overvejelse! Jeg har ikke haft planer om at skulle ud at rejse – men!

Selv om jeg er klar over, at det bliver varmt – og selv om jeg skal undvære Diki! – så kunne jeg ikke sige nej til tilbuddet om at komme med til Andalusien på sommerferie i sommerhus!

Ældstesønnen og hans familie var på ferie i dette hus for 2 år siden i disse smukke omgivelser.

Og nu har de spurgt, om jeg vil med derned i 14 dage i juli?

Jeg har tænkt! Og har sagt ja tak! Selv om jeg ved, at det bliver varmt, og jeg skal lade Diki blive hjemme. Der må ikke være husdyr i huset, men jeg ville heller ikke nænne at tage ham med på en lang flyvetur til en varme, han ikke er vant til. Så nu er jeg ved at finde venlige mennesker, der vil tage ham til sig i 2 uger.

Gem

God Nytårsmorgen – vi overlevede!

Stille, småregn, ikke meget liv på gaden kl 8 den 1. januar. Så Diki var helt sin egen på gaden,  frisk igen efter en Nytårsaften, som trods alt var lovlig larmende! Så han kiggede forsigtigt us, når han var trængende, og så ventede han, til det blev stille – eller gik ud, hvis jeg gik med – og så hurtigt ind igen.

Men det blir da vist en nytårsaften, der går over i historien for alle os, der har YOU SEE som TV-udbyder.

“Vi SKAL da se dronningens tale, så det må da komme igen inden” – men det gjorde det ikke. Vi kunne heller ikke se Cirkusrevyen eller rådshusklokkerne!

Godt, jeg har en transistorradio! Så vi hørte dronningens tale, som var lidt tam og meget præget af hendes forkølelse – måske hører man det endnu bedre i radioen end hvis det var på TV.

Det er godt nok en meget uheldig aften at gå ned på for et TV selskab! Nu har de næsten fået monopol, så det er rigtig mange hele landet over, der har haft sort skærm! Kedelig debut for deres varslede højere priser!

Vi overlevede, min nabo og jeg, som holdt nytårsaften sammen, men der må først og fremmest være mange enlige og pensionister, som har følt sig ladt meget i stikken!

Til gengæld spiste vi en dejlig middag, som vi havde delt imellem os, så den ene lavede forret og dessert og den anden hovedret. Nå ja, forretten blev lidt “beskåret”: naboen havde lavet en lækker hummersuppe, som hun kom med i en gryde, og pynten lå sammen med andre ting i en åben kurv, som hun satte fra sig, da ét af hendes børn ringede. Det opdagede Diki! Så pynten = hummerhaler og brøndkarse, løst pakket ind i film, var væk, inden hun opdagede det! Filmen fandt vi på gulvet, men ikke halerne! Så  lidt rejer blev tøet op og lagt i, og lidt persille erstattede brøndkarsen!

Og jeg havde dykket dybt i det store lager af vin, jeg stadig har efter Søren, og fundet nogle virkelige lækkerier! Så vi havde en god aften – og snakketøjet fejler ikke noget, så det gik fint – og Diki blev grundigt kælet med i sofaen af naboen, han var helt salig!

Havde vi vidst, at TV-signalet ikke blev genoprettet på den side af midnat, havde vi sat en DVD på og set en film eller noget andet sjovt. Men sådan blev det så ikke. Og jeg kan ikke finde ud af at “streame”, og arkivet på boksen kunne jeg heller ikke få til at virke.

Vi vil huske 31. december 2016 på samme måde, som vi husker de bilfri søndage i ’73 !

Godt Nytår 2017 !! Og til lykke med fødselsdagen til vores formand i “Byhaven”, som fylder 70 år, og som plejer at hejse flag sammen med mig. Det har jeg gjort sammen med en “vikar” !