Uh, hvor er det glat!

Der var pletvis is på vejen, da jeg gik eftermiddagstur med Diki – og jeg er sp bange for at falde – jeg kan ikke lade være med at være nervøs!

Og da jeg så gik fra Lillebælt Quilternes juleafslutning sammen med Clara, som kører med mig, var det heldigvis regnvejr! Det var da dejligt, så behøvede vi ikke at være nervøse – øh, troede vi, for P-pladsens sorte asfalt var som sæbe at gå på! Nå, vi kom godt frem til bilen og godt hjem!

Julevasket Diki

Det er hårdt! Både for Diki og mig – jeg får ondt i ryggen, og han kan altså ikke ret godt lide at blive børstet og vasket!

Men han elsker at blive føntørret efter en grundig frottering af den kraftige pels.

Og nu er han lækker, blød, duftende, børstet igen – denne gang var det nemt, og han var rigtig flink. Så nu kan vi slappe af! Men vi er trætte begge 2, for det er lidt af en kamp!

Min pakke til pakkeleg

Så fik jeg samlet sammen, flere forskellige ting, og pakket en spændende pakke til den modtager, jeg havde fået adresse på.

Sådan!

Indholdet skal jo ikke vises, før hun har modtaget pakken.

Vi er 108 medlemmer af en 10.000 stor gruppe “Patchwork for alle” – og én ildsjæl, der har arrangeret det hele – et kæmpe arbejde!

Men det fungerer – i hvert fald næsten, for der er nogen, der har svært ved at læse de enkle regler 😉

Og det er da sjovt, når vi så allesammen får billeder. Først af pakkerne, der bliver sendt af sted, og senere af indholdet. Det hele på den gruppe, der er oprettet til det samme.

Og UH! der er nogen, der ikke kan forstå, at de ikke har fået nogen pakke endnu! Men fristen for at sende er altså først den. 10. Så mon ikke, der kommer en pakke til alle?

Julegave leg

I gruppen “Patchwork for alle” på Facebook (en kæmpestor, dejlig gruppe) er jeg med i en pakkeleg op til jul.

Jeg har fået adressen på én, som jeg skal sende en pakke til, og en anden har fået min adresse.

I dag kom min pakke fra Jytte i Hobro med dette fine indhold. Der er både et patchworkmønster til sjove hjerter, en pakke batikstoffer i smukke farver, kønne, håndsyede “brikker” til glas – og så er der chokolade til mig og guffer til Diki! Sikke en sød tanke!

Nu er jeg ved at lægge sidste hånd på den pakke, jeg skal sende til Fyn, men den viser jeg ikke, før modtageren har fået den.

Nyt lys på Diki

Nu kan vi igen være bekendt at gå ud i vinter mørket! Dikis blå lys-halsbånd var løbet tør for strøm, og det er utroligt svært at købe AAAA batterier!

Men det lykkedes at få en fotoforretning til at skaffe dem hjem, så nu lyser han igen på lang afstand, og mor’en behøver ikke at have dårlig samvittighed!

Og gevinsten var…

..et par solbriller og en synsprøve hos Blikfang-optik i Erritsø

Synsprøven fik jeg i formiddags, meget grundig og afslørende, at jeg nok skal have andre glas i mine briller, men det haster ikke.

Solbrillerne kan jeg ikke bruge, fordi jeg har briller med styrke og glidende overgang, men de foreslog, at jeg kunne bruge et par som en julegave?

Så jeg satte Christina stævne efter hendes skoletid, og så valgte hun med meget sød betjening og hjælp et par, hun kunne lide! Super!

Det sker ikke for mig – eller gør det?

Telefonen ringer – jeg har mad i munden (oven i købet rødkålssalat, der knaser !), og personen i den anden ende snakker så hurtigt, at jeg straks hører, det er én, der har et “godt tilbud!”

Men heldigvis lytter jeg (måske fordi jeg har noget i munden) i stedet for at feje “sælgeren” af, som jeg plejer.

“Du har medvirket i en konkurrence – og du har vundet!”

Det er kun fordi, det er en lokal forretning, og fordi jeg godt kan huske, at 2 søde unge damer passede mig op i Brugsen og spurgte mig om nogle ting, at jeg tror på det.

Men nu skal jeg lige se i morgen, hvad det helt nøjagtigt er, jeg har vundet, før jeg fortæller det 😉 Skeptisk? Ja, altid. Det er hverken 1 million eller noget andet voldsomt, men godt og brugbart, hvis det svarer til det, der blev fortalt.

Hjælpen er nær!

Det er dejligt, at Christian er så flink til at hjælpe mig med praktiske opgaver, jeg ikke selv kan klare.

Han er jo kun hjemme i weekenderne, mens han er under uddannelse i Viborg, men i dag kom han og hentede mine kasser med julepynt ned fra toploftet og satte ledning op udendørs til min julebelysning.

Så får vi også en lille snak, og jeg hører lidt om hans søgning efter praktikplads. Jeg håber, han snart finder noget, han er så dygtig og pligtopfyldende, at han vil være en gevinst for en arbejdsplads!