Det er godt, jeg har…

…en telefon, en hund en PC og mit håndarbejde!

Ja, tænk, hvis jeg sad lukket inde og isoleret på et plejehjem, hvilket min alder godt kunne indikere, hvis jeg ikke var heldig!

I dag og i går har jeg ikke talt med nogen mennesker face to face – kun i telefon og heldigvis med både en søn (2 gange!) og en veninde. Men når jeg går tur med Diki, hilser jeg på flere – hver gang – i eftermiddags var det en lille dreng, der var lidt bange for Diki, men hans mor og jeg fik ham beroliget, og han gav Diki en lille godbid (som jeg altid har i lommen). Og da vi kom tilbage, stod en af mine naboer og kaldte på Diki, som hun elsker at give små godbidder, Det lyder måske ikke af så meget, men jeg føler mig ikke ensom, og jeg kan gå de ture, som jeg har lyst til.

PC’en og håndarbejdet betyder også, at jeg hele tiden er i kontakt med andre. Jeg fik mange kommentarer vedr. den bluse, jeg blev færdig med og viste billede af på Facebook og her på bloggen i forgårs, og i dag har jeg lavet et lille “lyn-kursus” i “Quilt-as-you-go” – en metode til montering af tæpper. Pr. mail forstås – med mange links til billeder. Det er sjovt for mig at finde frem og sætte sammen, og nu kan jeg så følge med i, hvad hun får ud af det!

Håndarbejdet betyder både beskæftigelse og tilfredsstillelse – jeg elsker både at strikke og sy. Og jeg kan både se TV og evt. en film, eller høre radio. Ja, jeg strikker jo også, når jeg læser – avis og en bog.

Så jeg keder mig ikke, jeg føler mig bestemt ikke isoleret, og jeg har vænnet mig til ikke at komme nogen steder – næsten!

Men tænk, hvis man sad isoleret og ikke selv kunne bestemme!

Lige så forsigtigt…

…lukker vi op igen. Det gælder også her, hvor jeg i 3 mdr. kun har haft kortvarige besøg af familie og en enkelt god veninde.

I går cyklede 2 af sy-veninderne herud fra Fredericia, så vi kunne hygge os på terrassen! Det var dejligt!

Formiddagskaffe med nybagt Manitoba-brød (ny opskrift afprøvet med langtids hævning) og en let frokost med en blandet salat, lidt a la Salat Nicoise.

Og en masse snak! Ja, når vi bare passer på, spritter hænder, vasker af osv, så kan vi godt. Vi har lært meget på de 3 mdr., og mon ikke, vi kan holde fast i det, når vi engang igen kan ses på Depotgården.

Uldfeens garn

Igen-igen købte jeg de skønneste garner i uld og silke, da Uldfeen solgte en MASSE af sine håndfarvede garner mandag aften!

Og DAO er simpelthen så hurtig, så engang i nat er disse havnet i min postkasse.

Jeg har planer! Og jeg glæder mig!

Mange gode grin…

…fik jeg sent i går aftes, hvor jeg egentlig bare skulle lukke for pc’en, før jeg gik i seng, men – måske inspireret af den lille Kaya’s indlemning i familien – gik på opdagelse tilbage på bloggen her. Det gør jeg engang imellem, når der er et eller andet, jeg vil gense, og nu var det Diki’s start i familien, jeg ville mindes!

Jeg fulgte mine egne indlæg fra maj 2012, og selv om der også er patchwork, familie og andet indimellem, så var der rigtig mange billeder og små historier om den lille “skat”, og der var flere gange, hvor jeg grinede højt af hans narrestreger – eller blev rørt over den fine lille hvalp, som forlængst er blevet et væsentligt indhold i mit liv!

Hvis man har lyst, kan man starte HER og springe fra indlæg til indlæg med pilen “næste >” foroven til højre.

Jeg var helt solgt! Og pludselig var der gået 1½ time og kl var 00.30 – Diki lå lige så stille på gulvet og ventede på, at jeg skulle gå i seng!

Kaya – 8 uger

Vi er jo lidt pjattede med Tibetansk Terrier racen, det var datteren, der startede med Bodil, som desværre ikke er her mere – hun var en fantastisk familie hund! Derfor fik jeg Diki, og datteren fik et par år senere BeBe, som nu er 6 år.

Og vi har glædet os SÅ meget til, at der nu skulle komme en lille ny hvalp! Datteren og svigersønnen var så heldige at kunne lægge billet ind på en fra et skønt kuld og har været på besøg et par gange i de forløbne 8 uger. Jeg var heldig og var med den ene gang!

Og nu kunne de hente hende i går! Uha hvor var det spændende! Vi havde egentlig aftalt, at jeg først skulle komme på besøg mandag, men det hele gik så fint, at jeg blev inviteret til et lille besøg allerede i dag.

Det spændende var også, hvordan BeBe ville reagere! Hun har jo været “lillesøster”, derefter enehund og er blevet opereret for nylig, så ville hun mon acceptere sådan et lille myr?

Men BeBe tog så flot imod Kaya, gav lige et højt bjæf, da de mødtes, men var hurtig til at finde ud af, at de kunne lege! Og hun kan også på en fin måde sætte den lille på plads, så hun forstår det, uden at gøre hende noget, når hun synes, de skal have en pause! Og Kaya forstår det og finder bare noget andet at lege med! Det er så dejligt.

Så alt er helt overvældende dejligt, og det er en stor glæde i familien! Her kommer nogle små glimt af Kaya’s første morgen i familien:

2 sukkerknalder…

…klarede mit ildebefindende!

Jeg ved det jo godt, selv om det er meget sjældent det sker. Jeg har normalt ingen gener af min Diabetes II, og jeg ved ikke, hvorfor, det pludseligt opstår?

Måske spiste jeg frokost for sent, eller glemte at drikke? I hvert fald blev jeg pludselig meget utilpas med kvalme og svimmelhed.

Men da jeg kender symptomerne, ved jeg også, at et par glas vand og 2 sukkerknalder hjælper.

Jeg testede selvfølgelig først blodsukkeret – og ja: det var for lavt.

Nu har jeg det fint igen, men vil nøjes med lidt ristet brød og flere kopper te, for jeg har ikke rigtig lyst til mad. Det sker der ikke noget ved 😉

Kaya 8 uger og 4 dage gammel

Senere vil jeg vise billeder med familiens nye, skønne, vidunderlige medlem, som jeg har besøgt i formiddags!

Nyt “look” på sønnens hus

Når nu man nu er “hjemsendt” og ikke kan passe sit arbejde, kan Christian heldigvis hjælpe familien med at male huset!

Hele familien var i gang – far’en kunne male brædder, før de blev sat op, mor’en og Christian maler alt det førhen røde træværk, som nu skal være “brækket hvidt”. Lillesøster går til hånde, når hun kommer hjem fra job.

Det skal nok blive godt.

Strik..

..jeg strikker mere end jeg syr i disse mærkelige tider, og dette her er sjovt!

Opskriften hedder “Edith-sommertop” fra Önling, men jeg har ændret lidt i den, for i stedet for 2 matchende garner bruger jeg 3 matchende, håndfarvede garner fra Uldfeen, som jeg har købt samlet. Det er den blødeste merino, non-superwash-behandlet, så lækkert, og sjovt at strikke!