En aften, jeg havde glædet mig til!

I går aftes besøgte jeg sammen med 12 andre patchworkere her fra Fredericia/Middelfart Vitus Bering Quilterne i Horsens, min gamle gruppe i mange år.

Mit store idol mht patchwork og quiltning, Linnea Hassing Nielsen, holdt nemlig foredrag om sit patchwork liv og viste tæpper frem.

Det blev meget bedre, end jeg havde drømt om! Og der var heldigvis mødt rigtig mange op på Egebakken i Egebjerg, hvor Vitus Bering Quilterne har lokaler.

Jeg tog selvfølgelig en del billeder, men det var svært, fordi der var så mange mennesker, så jeg har valgt at vise nogle af mine gamle billeder af Linneas tæpper indimellem, så man kan se de viste i fuld str. Linnea havde sagt, at jeg jo har set dem allesammen – ja, det har jeg, igennem årene, jeg har kendt hende, men de kan tåle at ses mange gange, og ikke mindst er det interessant at høre hende fortælle om tæpperne – alle 40, som hun havde medbragt!

Et meget gammelt tæppe, som Dronning Ingrid havde givet råd til, og som var det eneste håndsyede blandt de viste.

Et fantastisk tæppe, maskinsyet som alle følgende, og håndquiltet!

Et tæppe med en meget personlig historie om quilteren, der er helt overvældet af de tæpper, hun ser og bliver inspireret af.

..et tæppe med en inspiration fra naturbrande

Linnea elsker stjerner og bruger dem i mange tæpper

– her fra en artikel i Kludemagasinet, som jeg skrev 2013.

Og hjerter!

En sjov historie om alle de forskellige stoffer, Linnea får foræret, og hvordan man kan bruge dem til noget helt “anderledes”

Røde stoffer, der skulle bruges, og som fik en efterfølger, fordi der stadig var flere røde stoffer i kurven

Og til slut 2 puttetæpper, som Linnea har syet mange af i de senere år! Disse 2 skulle ikke med mig hjem – endnu – for hun er ikke færdig med at nyde dem! Og måske vil hun sy flere efter dette mønster.

..”men så kommer du og spiser frokost, det er så hyggeligt!” fik jeg at køre hjem på! Og det er det – hver gang!

Alle var helt overvældede – disse billeder er kun et lille udsnit. Min ledsager Lis, som ikke har set nogle tæpper fra Linneas hånd før, var meget begejstret og inspireret! Og glad for, at jeg havde taget hende med!

 

Lukkekant = fjernsynsarbejde

Endnu et af Anettes mange puttetæpper, syet med små firkanter, blev færdigt i går aftes, da jeg syede lukkekanten foran TV.

Anette syr en hel del af disse toppe af mange rester skåret til små firkanter, og Laila quilter dem på long-arm-maskinen på Depotgården. Så er der bare lukkekanten tilbage, og den syr jeg gerne!

Endnu et flot tæppe til et barn på et julemærkehjem – men først skal det med på Kreative Dage i weekenden, og jeg er også ved at samle tæpper sammen til en udstilling på Plejecenteret Nørrevang i Horsens i januar og februar, så der kommer det også med. Det vil se godt u på de store hvide vægge, hvor vi flere gange har udstillet.

Hvad sker der lige her?

Jeg har skåret 1 cm forkert! – også i bredden!

Jeg er ved at sy blokke efter puttetæppemønster 2018, og efter en pause på et par måneder fortsætter jeg med disse lilla stoffer, går praktisk til værks og skærer en masse af alle 3 str. strimler, begynder at sy sammen – og så! Det passer ikke!

Jeg havde jo nogle færdige blokke liggende ved siden af, så jeg kunne hurtigt se, at firkanterne og strimlerne er for brede! Færdigsyede skal firkanterne være 5 cm, så de skal skæres 6½ x 6½ cm, og de 6½ cm går igen i rektanglernes bredde.

Nå, det kunne være værre! Længden på rektanglerne er rigtig, så jeg skal “bare” skære 1 cm af på både dem, der er syet sammen og dem, der kun er skåret og ligger klar til sammensyning.

Jeg vil gerne have 30 blokke til 1 puttetæppe, og det må gerne være færdigt (i hvert fald toppen=oversiden), så jeg har det med, når jeg skal være på KREATIVE DAGE på fredagt i Fredericia C – hallerne. HANNEs Patchwork ville gerne lægge lidt af sin stand-plads til, så Projekt Puttetæpper kunne deltage i messen. Og så skal jeg jo have noget at vise frem! Jeg tager en symaskine med, så jeg kan vise “det lille fif” til at sy strimlerne rundt om midterfirkanten.

Men det skal jo passe!

Smukt sjal i smukt efterår.

Mary svøbet, som blev vasket og blokket i forgårs, er nu også fotograferet! Ude i det skønne efterårsvejr.

Det er strikket i  Merci fra Filcolana, som er et dejligt, blødt garn, en blanding af pimabomuld og merino.

Det har været lidt længe undervejs, især har yderblonden “trukket tænder ud”, men det vidste jeg jo godt, den ville.

Jeg glæder mig meget til, at Malene får svøbet til sin baby, som skal komme til december! Dejligt at være i god tid, og hun skal have det i tide til, at babyen kan blive svøbt og båret hjem i det (lidt kongelig må man godt have lov at være!)

Det er så dejligt, at der stadig er blomster i haven, og i dag fik jeg lige en overraskelse, da jeg så den Passionsblomst, som jeg fik i Mors dags gave, med 3 flotte blomster!

“Mary-svøb” færdigt!

Det er altid med en smule bæven, at jeg lægger et stykke færdigt strik i vaskemaskinen! Men jeg har heldigvis lært, at jeg kan stole på de programmer, den har. Håndstrikket uld bliver vasket på “håndvask” og 30 gr. med et uldvask middel, og så får det en ekstra centrifugering.

Her før vask.

Her efter vask, bredt ud på håndklæder på havebordet – men det var ikke stort nok, og jeg kunne ikke sætte knappenålene ordentligt fast, da jeg spændte ud…

..så det blev sengen og sengetæppet + Sørens store, gamle badehåndklæder, der blev underlag (jeg håber, det er tørt til i aften?).

Jeg sætter knappenåle i hver eneste lille spids! Det er mange, skal jeg hilse og sige. Og det har været en lang, sej omgang at strikke den yderbort med alle spidserne. For hver eneste maske på inderborten = det brede blondemønster strikkes der 2 pinde hulmønster vinkelret på svøbet – jeg har ikke talt dem, men det er godt nok mange.

Det er det 5. af slagsen, jeg har strikket. De seneste 4 er strikket rundt omkring midterfirkanten, i stedet for at strikke de 4 sider hver for sig og sy dem sammen. Jeg er ikke helt tilfreds med det hjørne, hvor jeg har vendt for hver omgang. Det er blevet lidt for løst, og jeg tror, det skyldes, at garnet til dette svøb er en blanding af bomuld og uld, det er ikke så elastisk som uld alene. Men jeg kan nok stramme det lidt, når det bliver tørt, så det kommer til at ligne de 3 andre hjørner.

Så nu kan det snart blive afleveret til den vordende mor, min gamle naboes datter, som jeg har kendt, fra hun blev født. Meget hyggeligt!

En nyhed, der var skøn at bringe

Tidligere i dag faldt det på plads, som vi har snakket om i Projekt Puttetæppers styregruppe længe, men har gået stille med.

Vi fik i juni et spændende tilbud fra forstanderen på Julemærkehjemmet Liljeborg, Henrik, som gæstede og holdt foredrag under vores Tæppetante-træf hos Birgith i Hejnsvig, det 6. af slagsen. Han ville gerne invitere tæppetanterne til at holde Træf på Liljeborg!

Det lød meget fristende! Men vi er så glade for det meget specielle træf hos Birgith i Hejnsvig, at vi ikke kunne forestille os at udskifte det!

Men samtidig har vi også snakket meget om, at det er svært for de sjællandske tæppetanter at komme til Hejnsvig (ved Grindsted), det kan vi jo se! Så tanken om at holde 2 Træf var ikke helt fjern – selvfølgelig begge træf for alle tæppetanter uanset bopæl.

Så efter mange tanker og drøftelse med Henrik, som Lisbeth, vores nye styregruppemedlem (og selv sjællænder) havde, faldt det på plads, at det kan lade sig gøre, og der er fundet en dato, som ikke kolliderer med andre arrangementer, og hvor Liljeborg kan huse os, samtidig med, at der er børn på hjemmet, ellers ville det være lidt tomt!

Så lørdag 12. oktober 2019 vil vi glæde os til! Vi ved godt, at det er 1. dag i efterårsferien, men det er den dag, der er mulig, og så håber vi, at tanterne, der for de flestes vedkommende er i bedstemor-alderen, vil være med!

Jeg glæder mig allerede!

Brun sæbe? – spændende om det virker!

Ja, der blev endnu en dejlig sensommerdag, og jeg har tilbragt hele eftermiddagen derude, selv om jeg også i dag havde planer om at sy! Det kan jeg gøre, når det bliver koldere 😉

I dag prøvede jeg et råd, jeg har fået. Jeg har i mange år haft mange og rigtig flotte orkidéer og været meget stolt af dem! Det har knebet det sidste år, for jeg fandt ud af, at de havde fået uldlus! ØV!

Jeg har prøvet at sprøjte dem med et insektmiddel, og at vaske dem, men jeg fik ikke bugt med det, og selv om jeg fandt lusene på planterne og maste dem efter hånde, så kom der hele tiden nye.

Nu har jeg fået et råd af en blomsterhandler, der lyder:

Tag dem op af potterne og fjerne jorden (barkjord). Sprøjt dem grundigt med en blanding af brun sæbe og vand, også rødderne, vask potterne og plant dem i ny barkjord.

De planter, der ikke har blomster, lægges udendørs et sted uden sol, gerne med regn. De vil skyde nye, kraftige blomster!

Jeg gik meget grundigt til værks, lagde aviser ud på havebordet, så det var nemt at gøre rent efter operationen. Og nu er jeg spændt på, om det hjælper! Al den gamle barkjord går i min grønne spand, urtepotteskjulerne er også vasket, og planterne har nu fået en ordentlig gennemvanding.

Dem uden blomster og potter ligger i en kurv, som får lov at stå ude – det kan jo godt gå, når vejret stadig er mildt.

De ser fine ud nu, selv om det er en skygge af de orkidéer, jeg har haft før. Men går det godt, kan jeg så begynde at købe nye – det ville jeg jo ikke, så længe, der var lus.

Mon der bliver flere sommerdage?

Hold da op, hvor har det været skønt vejr i dag! Efter pligterne – græsslåning og lidt lugning – var jeg så svedt at jeg ændrede planer, og i stedet for at sy, tog jeg kaffen og en is til Diki med ud på terrassen. Det var så lækkert, stille og sol, lunt og stille – indtil naboen fik weekend besøg af en ny lille hundehvalp, som Diki lige skulle markere overfor!

13. oktober – det tror jeg ikke, jeg har oplevet før så varmt! Mon der kommer én dag ligeså i morgen?

Pakke til Diki

I går kom der en dejlig pakke til Diki fra Anne-Marie, hvis hun ikke kan tåle den slags “kødben”:

Diki ELSKER at pakke pakker op!

Og han var ikke længe om at gå i gang med den første!