Én ting hver dag!

Det passer mig fint, at det kun er én ting – udover det sædvanlige – jeg skal hver dag. Men det er så også 1 ting hver dag, der er ingen “fridage” !

I dag er jeg blevet klippet, og jeg er fint tilfreds med min “nye” frisør, som jeg overraskende fik for ca. 6 uger siden, da jeg sidst blev klippet og havde bestilt tid hos “Mette” – der viste sig at være en anden Mette, end jeg er blevet klippet af i 5 år! Jeg vidste ikke, at hun var stoppet (af forståelige grunde for at hjælpe en syg veninde).

Jeg er altid skeptisk, når jeg skifter frisør eller andre faste ting, men den nye Mette gør det rigtig godt, når hun klipper mit tynde pjusk! Vi snakkede iøvrigt om, hvorfor det er blevet så tyndt, og om der er noget at gøre ved det. Min lillesøster har skrevet til mig (ude fra Laos, hvor hun bor), at jeg skal få undersøgt, om det kan være symptom på underproduktion fra skjoldbruskkirtlen, som hun har fået konstateret. Det kan ses på en blodprøve, så det skal jeg have min læge til at kontrollere.
Min søster og jeg skriver flittigt sammen, det er dejligt, når vi ser hinanden sjældent, og vi drøfter af og til helbredsspørgsmål, for vi har nogle af de samme autoimmune lidelser, f.eks. Vitiligo = mangel på pigment, som er arveligt, og som vi begge har haft i mange år, hvor det langsomt har bredt sig – uden iøvrigt at give andre gener end kosmetiske, og så at man skal passe meget på i solen!

Jeg skal have undersøgt, hvornår man kan tilmelde sig ny læge, når grunden er, at ens nuværende læge sælger praksis for at flytte. Bliver man automatisk overflyttet til den/de læge(r), der har købt praksis, eller får man lov at vælge? Der er netop nu flere nye praksis startet op i Sundhedshuset (det gamle sygehus), og rygterne siger, at det er nogle af dem, der har købt den praksis, der nu er den eneste i Erritsø, så under alle omstændigheder har vi fremover ingen læge her, men må ind til byen. Og så vil jeg faktisk helst selv vælge!

Og så skriver jeg på det årlige Julebrev til alle tæppetanterne, en skik, jeg har overtaget efter den oprindelige starter af Projekt Puttetæpper, det er meget hyggeligt, og der sker jo hvert år nye ting i vores dejlige projekt. Så det skal jeg også arbejde lidt med både i dag og i morgen.

Heldig kan man da være!

Denne flotte bluse / tunika i A-facon med lille rullekrave har jeg været så heldig at vinde i en “konkurrence” på Facebook!

Den er virkelig flot og klæder mig godt til et par smalle sorte bukser.

Det var Butikken, Erritsø Butikstorv, der havde sat konkurrencen på Facebook for nogle dage siden, man skulle bare “like”, og det har jeg så gjort, uden at tænke mere over det, for jeg vinder ikke ret tit noget! Men der er jo også mange, der gør det samme.

Så jeg blev virkelig overrasket, da jeg blev ringet op fredag eftermiddag med besked om, at jeg har vundet! Jeg kunne faktisk slet ikke huske, at jeg deltog i den konkurrence! Men da jeg besøgte Butikken lørdag, kunne jeg godt huske den lækre bluse i farver, jeg godt kan lide! Og så passer den næsten på en prik – lidt for lang på ærmerne, men det kan jeg nemt ordne.

Værdi: 800 kr! Tusind tak!

Det var dét prik!

En lille time i venteværelset – men det er der jo ikke noget usædvanligt i.

En hyggelig rund vagtlæge var helt enig i, at jeg skulle have den vaccination, og han syntes, jeg var heldig, at der var kommet lidt blod, for ellers skulle han prikke hul!

Og så ville han da ellers gerne vide, hvad det var for en hund, jeg har – den kendte han ikke, så den måtte lige slås op! Og så fik vi en lille snak om hunde – så kørte Christian mig hjem igen.

Nu måtte jeg lige ha’ et par panodiler igen, og jeg er også blevet instrueret i, hvordan jeg prikker hul, hvis det dunker meget senere.

Stivkrampe vaccination

Det er dejligt med omsorgsfulde børn! Yngstesønnen mener, at jeg skal have en stivkrampe vaccination, for det er helt sikkert mere end 10 år siden, jeg har fået det.

Det mente vagtlægen også, og det kan ikke vente til på mandag og egen læge. Så nu kører Christian mig ind til Sundhedshuset, hvor jeg har fået en tid, så jeg kan få det stik + muligvis også penicillin. Man kan vist godt blive utilpas af sådan “et skud”, og jeg er i forvejen ikke så glad for at køre i mørke.

Dejligt med hjælpsomme børn og børnebørn!

AV – AV – AV!!!

AV – Diki kom til at bide mig! Det ku’ han ikke gøre for, det skete, mens vi legede en leg, vi leger som regel hver dag. Han kommer med et stykke legetøj, som jeg skal kaste, og så styrter han lykkeligt af sted for at “fange” det – og kommer med det igen, sommetider ryster han det voldsomt, hvis det f.eks. er en af hans bamser. Men det kan også være en bold, og denne gang var det et tyggeben, som han stak i hånden på mig, så jeg kunne kaste det. Men da han kom igen med det, var han så ivrig, at han bed i det samtidig med, at jeg tog imod det, og – åh for pokker! – så bed han i min tommelfinger, og ikke bare det, men tommelfingerneglen! Han bed helt igennem neglen, så det blødte! Og for susen, hvor gør det ondt! Han blev meget forskrækket, da jeg råbte højt – det var synd, for han vidste jo ikke, at han havde bidt i mig!

Jeg har trøstet ham, så han ved, vi er gode venner, og jeg har vasket fingeren og neglen godt med sæbe. Men det gør stadig ondt, og jeg gætter på, at neglen bliver sort?

Mon jeg kan strikke? Jeg er jo ved at strikke julegaver.

Puttetæppeudstilling på Nørrevang

I lighed med tidligere har Projekt Puttetæpper sagt JA til at udstille puttetæpper på Plejecenter Nørrevang i Stensballe, Horsens, i december og januar – og nu er det udvidet til også at være februar 2019. De er glade for de flotte og hyggelige tæpper!

I dag blev de hængt op i samarbejde mellem Projekt Puttetæpper og den gruppe, der syr patchwork på Nørrevang. Vi synes, det er blevet en flot udstilling, og tæpperne kom til deres ret på de brede lyse gange. Der var også allerede noget personale, der bemærkede, at lydene blev dæmpet.

 

NU er jeg klar til at holde Jul!

Turen til Nørrevang i Horsens i dag gik rigtig godt – også selv om det var møgvejr at køre i: tåge på vejen dertil og regnvejr og mørke på vejen hjem – det var hyggeligt, der var gode hjælpere, og Karin og Anders havde fulgt min opfordring til at mødes med mig der, så Karin også kender gruppen af patchworkere på Nørrevang, og ikke kun jeg, når nu vi har udstillet så mange gange.

Og Karin tog de tæpper med hjem, som der ikke blev plads til, hun planlægger en tur til Julemærkehjemmet Hobro inden Jul, og så er min sovesofa fortsat tom for tæpper! Det varer ikke så længe, for jeg har flere UFO’er, der skal gøres færdige, men jeg behøver ikke at tænke på at køre med dem foreløbig!

Altså: sofaen er tom, der er ikke flere tæpper at ekspedere på denne side af Nytår, der er ikke flere forpligtelser før efter Nytår – så nu kan jeg slappe af og nyde min egen Jul!

Jeg kan mærke i kroppen, at det er godt! Og nu kan jeg stille og roligt lave billeder fra i dag!

Så er bilen pakket – igen!

Bilen er nu pakket og klar med 33 puttetæpper + 1 vægtæppe, som skal hænges op og pynte på Plejecenteret Nørrevang i Stenballe, Horsens, hvor de kan glæde beboere og besøgende i december og hele januar måned.

Vi har gjort det før, og det vækker altid glæde at kunne nyde de smukke tæpper!

Derefter bliver puttetæpperne afleveret på et af julemærkehjemmene til børnene, og det flotte vægtæppe vil blive solgt på auktion i forbindelse med en gourmet middag på Restaurant Bind, Kollund, i juni 2019, som bidrag til driften af Julemærkehjemmet Fjordmark.

Der kommer billeder af udstillingen senere.

Go’ igen!

Det varede heldigvis kun en nat, før Diki var den sædvanlige frække, glade Tibbe igen!

Han var godt nok sølle i går aftes, vidste ikke, om han ville være ude eller inde, i min seng eller hans egen, selv midt på natten ville han pludselig ud!

Men til morgen var han helt som han plejer, han var ikke engang ked af at få luft i måsen, som han ellers ikke kan lide, når han lige er klippet og hele tiden sætter sig ned, når vi går tur. I morges kl 7.30 var vi ude i næsten-frost uden spor problemer.

Så Mor’en er også glad igen! Og jeg synes jo, han er så sød og fin med den korte pels – lidt mere grå efterhånden, kun den flotte hale er helt sort nu, hvor han er 6½ år gammel.

Min skat!!!

Diki er helt slået ud!!!

Han er blevet børstet og klippet og vasket og fønnet og børstet og klippet! I den rækkefølge!

Han er blevet så fin så fin (synes Mor’en) – men han var ikke glad, småpeb hele tiden (måske skal jeg slet ikke være der?), selv om Christina – hans frisør – min grandniece – er så sød og meget, meget dygtig!

Til gengæld får Christina og jeg en hyggelig snak, mens hun ordner hund, og jeg strikker (på en julegave), og vi får “vendt” hele familien i et par timer eller 2½!.

Jeg nåede også lige at hilse på hendes smuksak af en 1-årig datter og hendes mand, det var også dejligt, selv om Claudia var træt efter en lang dag i vuggestuen.