Dejlige minder på flere måder

Jeg er så heldig at kunne bede om – og få – hjælp fra mine børn, børnebørn og sågar svigerbørn!

Denne gang var det svigersønnen, der kom og satte mine kasser med julepynt på loftet + flere andre ting, som jeg ikke selv kan.

Og så fik vi lige en kop kaffe og en lille snak, som bl.a. handlede om hans Mor, som gik bort for 1½ måned siden efter over 50 års gigtsygdom – ufatteligt, at hun klarede sig så længe, de sidste 11 alene efter sin mands død – og med en fantastisk livsvilje og ukuelighed!

Dorthe malede de skønneste billeder, oliemalerier og akvareller, mange af dem fra sit elskede Spanien, hvor de havde et dejligt, landligt hus i højderne udenfor Malaga. Og så kom jeg til at tænke på de 4 akvareller, jeg købte af hende i forbindelse med en udstilling for mange år siden. De var ikke blevet hængt op her efter min flytning for 9 år siden, dels fordi der ikke er så mange vægge, men også fordi de skulle renses for nogle små flueklatter bag glasset! Det kunne svigersønnen godt – det var hans Far, der havde rammet dem ind i sin tid, så jeg fandt dem frem, og så kom de op at hænge igen!

Nu hænger de på en rigtig god plads, hvor jeg har haft et patchwork-vægtæppe hængende i de 9 år (så det kunne godt tåle afløsning), og jeg er meget glad for at se på dem og mindes Dorthe og det smukke landskab i Andalusien, hvor jeg var på ferie for lidt over 1 år siden!

Flere sokker mm

Den står stadig på sokker til de frysende i Ukraine! Både herhjemme og på Depotgårdens tekstilværksted.
Vi har fået en hel del strømpegarn doneret, og der kommer stadig mere !

I går kunne jeg aflevere disse 2 par – det ene af 6-trådet Regia garn / Kaffe Fassett design, en rest fra mit eget lager. De lyse af doneret garn.
Nu er jeg i gang med noget helt specielt, utroligt lækkert Færø-garn, som jeg aldrig har set før, det er så lækkert i hænderne – jeg troede det var groft, men tværtimod er det meget blødt og måske lanolinholdigt, tror jeg! Det er fra en donation, jeg modtog med posten!

I går blev der sendt 12 par sokker af sted! Sammen med et halstørklæde og en skøn halsedisse.

Nogle af dem er strikket af dobbelt strømpegarn, andre af enkelt, der er også spiralsokker, og nogle strikket af flere forskellige rester. Dejligt!

Ialt har vi nu strikket 42 par sokker, alle i store størrelser (45-48) og der kommer flere, for der er stadig afsætning på alt det garn, vi har modtaget, og der vil sikkert også blive strikket flere halsedisser, for til det formål kan vi bruge de garner, der ikke er strømpegarn.

Altså – Så er det koldt!

Jeg synes ellers, jeg har vænnet mig til de 20 gr., og jeg sparer på elektrisk lys. Jeg klær mig fornuftigt på, og jeg har ikke altid åbent vindue om natten, som jeg ellers altid har haft (men hvis vinduet er lukket, må jeg for det meste op og åbne det i løbet af natten!). Med andre ord: jeg klarer en køligere hverdag/nat for at spare på strøm og varme.

MEN! i dag fryser jeg! Så jeg har ikke bare en, men 2 uldne, strikkede trøjer på nu: en strikket, langærmet sweater + en løs halvlang “Mariager” = en Hanne Falkenberg vest, som jeg vist havde glemt, men elsker! (Skulle jeg mon strikke mig én til i andre farver?)

Det hjalp, men det er selvfølgelig stormen udenfor, der er skyld i, at temperaturen herinde er dalet (og jeg har ikke skruet op).

Jeg hørte noget larm ude på terrassen, det var min parasol, som forlængst er lagt ned, men blæsten havde fået fat i den, så jeg måtte ud og lægge den under havebordet, så den ikke skal flyve rundt og forvolde ulykker.
Der er ikke så meget andet, der kan “flyve”, og vi ligger forholdsvis i læ her bag volden og plankeværket ned til jernbanen, så der er ikke de store farer for omkringflyvende genstande.

Diki tager alt med en knusende ro, han sover det meste af tiden. Det gør hunde i hans alder, og hans hjertesygdom og medicin gør ham også træt. Men vi hygger os, stille og roligt! Jeg er ikke så bekymret for ham, som jeg har været i perioder.

Hænderne holder jeg varme ved at strikke. Jeg strikker varme uldsokker til Ukraine, dels af garner fra eget “lager”, dels af donerede strømpegarner, sammen med en gruppe på Depotgården. Det går rigtig godt, de bliver både sjove, varme i dobbelt garn og fine i smukke garner. Men det tager jo lidt tid, og jeg forsømmer den tykke, varme “Monday”-sweater (Petite Knit), som jeg ellers var i gang med, netop fordi vi skal spare på varmen!

Vi har fået doneret en stor mængde garn til sokkerne, men en masse af det er ikke strømpegarn, så måske kan vi strikke nogle “halsedisser”, som også kan varme de frysende? Det er i hvert fald lækkert garn, men ikke så meget af hver slags!

Godt Nytår 2023

En dejlig stille og rolig jul er slut, et dejligt roligt Nytår er lige over!

Begge dele passer mig rigtig godt!

Som mange gange før var Sørens kusine Gurli her i juledagene, vi har det samme tempo og hygger os godt sammen! Vi kan ikke spise så meget, som vi – og familien – kunne før, vi “løber” heller ikke så stærkt – men vi kan stadig snakke og hygge os!

Ældstesønnen hentede hende i Vejle den 24. og kørte hende en tur til Esbjerg, så hun kunne besøge sine forældres og søsters gravsted, det vil hun meget gerne, og der er nu kun hende tilbage af familien!

Jeg har plads til, at hun kan bo her (når jeg har ryddet op på arbejdsværelset, hvor jeg har en sovesofa), så de hentede også Diki og mig, så vi kunne holde Juleaften sammen med ældstesønnen og hans familie, dvs Christian, Christina og hendes kæreste Felix.

Det er altid meget hyggeligt – dejlig mad, flot juletræ med både el-lyskæde og mine Georg Jensen-lyseholdere, som nu har fået el-lys, det er dejligt trygt, når der også er 2 hunde, hvoraf den ene er en nysgerrig og legesyg hvalp!

Og et bjerg af gaver! Men vi spiser tidligt, og dermed er der også god tid til at pakke alle gaverne op. I vores familie har vi altid pakket én gave op ad gangen, i tilfældig rækkefølge, de unge mennesker tager pakkerne under træet uden at kigge på gavemærkerne, det giver en fin vilkårlighed. Og der skal kigges grundigt på hver eneste pakke.

Jeg tror, det er mange år siden, jeg har fået så mange (og dejlige) gaver! Og kun 2 ens! Så det var nemt at bytte efter juledagene. Og der var også en overraskelse, nemlig en meget flot, stor, helt rund sten, som datteren havde malet med nisser til mig – helt ny model! Jeg elsker hendes fine sten!

Det var en dejlig aften! Jeg er ikke helt sikker på, at Diki syntes det samme, for den lille 3 mdr. hvalp Yuki ville jo lege med ham HELE TIDEN! Og det kan han ikke holde til! Så han sov næsten et helt døgn bagefter!

I juledagene hyggede Gurli og jeg os med lidt dejlig mad og masser af hyggesnak og TV, inden ældstesønnen kørte hende hjem til Vejle igen, som han havde tilbudt.

Og nu knitrer strikkepindene igen, for Felix har fået lov at ønske sin julegave, og det bliver en dejlig “Oslo-hue” i en skøn vinrød farve, dobbelt Arwetta garn – det er så dejligt at strikke med!

Jeg havde også strikket nogle af julegaverne, bl.a. fik Gurli det skønne røde “Sophie’s Shawl”:

og til svigerdatteren i Brøndby samme sjal/tørklæde, strikket i det skønne, bløde UNIKAT fra Zitron, 100% merino uld.

Det er virkelig en dejlig opskrift fra “Petite Knit”.

Jeg havde også strikket sokker til svigersønnen og svigerdatteren her, og når huen (snart) er færdig, går det løs med sokker til de frysende i Ukraine, som vi er blevet enige om på Depotgårdens tekstilværksted at strikke af indsamlede garner og garnrester – jeg er ved at samle sammen! Vi er i kontakt med en lokal Ukraine-gruppe, som sørger for at sende dem derned, de fryser jo forfærdeligt!

Diki er luftet, før det blev mørkt, og nu sover han heldigvis det meste af tiden roligt, og hygger sig afslappet!

Jeg vil ønske alle venner et rigtig godt Nytår 2023 med ønsket om FRED !!!

Nu kan vi jule!

Det er måske lidt sent i forhold til mange andre, der juler fra november eller i hvert fald fra 1. december! Men jeg erkender (omsider), at jeg ikke længere klarer for meget ad gangen! og at der har været så mange andre ting, så juleriet herhjemme er blevet udsat!

Den sidste af de mange ting er klaret i dag, og derfor kan Diki og jeg nu slappe af og nyde de sidste dage inden selve Julen.

I dag er Diki nemlig blevet klippet! Jeg er så heldig, at jeg for ½ år siden blev anbefalet en meget dygtig hundefrisør, og det er nu 3. gang, han bliver klippet af Eva til min store tilfredshed!

Men jeg har jo haft mine store spekulationer og betænkeligheder, for Dikis helbred går langsomt, men sikkert ned ad bakke! Og kunne han nu holde til det? Men han var ikke ked af det og styrede sikkert ind ad døren, hvor jeg så slipper og kører hjem i 3 timer, mens han bliver vasket, klippet og nusset!

Han er så fin! Men han var meget, meget træt og sov i et par timer, da vi kom hjem! Helt væk!

Han er da dejlig stadig væk! Og det klær ham med den kortere pels og øjnene fri af pelsen!

Jeg havde et stort problem i dag, for der var isslag og meget glat, da vi gik morgentur – det er noget af det værste, jeg ved! Så jeg turde simpelthen ikke selv køre til Nr. Aaby!

Det er godt, jeg ved, hvor hjælpen findes! Og ældstesønnen sagde straks ja, da jeg bad om hjælp! Han kørte os både derover – var selv til handikap-vandtræning indimellem – og hentede først mig og derefter Diki 3 timer senere – jeg er meget taknemmelig!

Og nu er jeg så der, hvor jeg kun mangler at købe nogle få julegaver og nørkle lidt på en enkelt – måske 2, før det bliver Juleaften på lørdag, hvor vi skal være gæster og bare nyde det!

I mellemtiden kan jeg så stille og rolig få “jule-pyntet” lidt herhjemme. Det er ikke blevet til noget, fordi der var så mange andre ting, jeg SKULLE først, men som nu er på plads.

Baglæns strik!

Jeg er blevet rigtig god til at “strikke baglæns” !!

I sommer strikkede jeg bærestykket på en bluse 3 gange!!! fordi der var fejl – men den blev da færdig, og jeg glæder mig til at bruge den – til sommer!

“Look” af Hanne Falkenberg

Nu er det omvendt en meget varm vinter-busseronne, jeg er i gang med – jeg startede, da det pludselig blev så koldt, og vi samtidig begyndte at spare på varmen.

Det er “Monday” fra Petite Knit, som jeg strikker i en meget lækker “felted tweed fra Rowan, som jeg har haft liggende et par år, strikket sammen med en Tynn Silk Mohair fra Sandnes. Det bliver varmt!!

Men selv om modellen skal være stor, og med dybe ærmegab, så blev den alligevel for stor, og jeg var kommet godt ned under ærmegabene, før jeg kunne se det ved prøvning.

Puh ha, det slog mig lige lidt ud, for det er lidt hårdt at strikke i det tykke garn på pinde 4, og temmelig omfangsrigt med både krop og ærmer på den lange rundpind. Så det fik lige lov til at ligge lidt!

Men nu har jeg taget mig sammen og har trevlet op til midt på brystet, samlet op, sat masker af til ærmer og strikker på livet løs igen!

Det blev et enormt stort nøgle, men jeg vandt det op sådan, at jeg kunne sætte det på den fine garnholder, jeg har fået i gave af Laila. Så nu er det meget spændende, om den kommer til at passe, jeg glæder mig til at lune mig med den på!

Sådan ser mine morgener ud! Når jeg har gået tur med Diki, sætter jeg mig med avisen og min te, mens jeg strikker

“Sophies Shawl”

Jeg er hoppet med på bølgen af lækre sjaler, som “Petite Knit” har designet – hhv “Sophies Shawl” og “Sophies Scarf” – der er størrelsen til forskel.

De er faktisk meget enkle, strikket i ene retmasker og med en smuk I-cord kant (som nogle har svært ved at få pæn, man skal bare lige øve sig lidt).

Jeg har strikket det ene i meget flot håndfarvet 100% Merino fra Uldféen – sort/grå/brun – lidt tyk = 220 m / 100 gram:

Det er super blødt, når 2 gange rundt om halsen + en løs knude foran halsen – det måler 2 meter fra spids til spids.

Det andet er ensfarvet rødt – garnet er “Camel og Merino” fra Onion, samme løbelængde 220 m / 100 gram, en smule kortere, måske fordi garnet er en smule tyndere. Købt hos “Vega” / garnbutik i Fredericia:

Med de temperaturer, vi har haft fornylig, og de 20 grader, jeg holder indendørs, blev jeg inspireret!

Og jeg er også i gang med et “Scarf” = det smallere tørklæde – bare til at vikle om halsen.

Opskriften købes HER til download, så man modtager den pr mail og selv skriver den ud.

En kær lille overraskelse

Ja, det var sandelig en overraskelse, da de 3 unge mennesker: Christian, Christina og kæreste Felix kom på besøg, og Christina stod med et kæmpesmil og en lille sort “klump” i favnen = 8 uger gamle Yuki fransk buldog hvalp!

Yuki

Jeg har aldrig været vild med franske buldogs, mest på grund af deres fladtrykte ansigt! Men Yukis avler har netop gået efter at avle en længere snude. Og det er meget gennemtænkt og fornuftigt af de unge mennesker: de har fundet en god avler, prisen er ikke skruet op, alt er i orden, og de har selv sørget for sygeforsikring, hundeskilt og udstyr-

Yuki ser ud til at have et meget velafbalanceret temperament og en kvik opfattelse, han er godt på vej til at blive renlig, og han er slet ikke bange for den “store” Diki (som ikke var særligt begejstret!, men opførte sig pænt overfor den lille).

Jeg indrømmer gerne: jeg faldt totalt for ham og håber, at de må få rigtig meget glæde af ham!

Han fylder ikke meget mellem sin “far” og “onkel”! Men det er trygt og godt!

Det skulle være en overraskelse også hos “mor-forældrene”, som de besøgte senere, og Christina havde forudset, hvad der ville ske: Hendes Mor ville blive glad og falde for den lille, og hendes Far ville ryste på hovedet – men ville straks tage imod ham med åbne arme!

Og sådan gik det også. Diki og jeg blev inviteret derover til aftensmad, så vi kunne selv deltage i glæden!

Lille Yuki vil blive et elsket familiemedlem, ingen tvivl om det!

Der sker hele tiden nyt: allerede i dag har jeg fået billede med det ene øre rejst!

Velkommen i familien, Yuki!

Krammetæppe til Anna

Anna på 11 år bor midlertidigt i Fredericia sammen med sin Mor og lillesøster, som flygtninge fra Ukraine.

Lillesøster fik for noget tid siden et lækkert krammetæppe med børnemotiver, og nu har jeg også syet et krammetæppe til Anna med overvejende blå og gule farver, som betyder meget for den søde pige.

“Toppen” = midterstykket er syet af en anonym, der har afleveret det på Depotgården, hvor vi har syet ca. 40 krammetæpper til de ukrainske børn i Fredericia, og jeg har syet kanter på, monteret med lækker bomuldsmellemfor, som også er en donation, og så har jeg quiltet det på min egen symaskine.

Jeg håber, at Anna bliver glad – hun kan ikke blive andet 😉 Og jeg glæder mig til selv at give det til hende!