Den største glæde og fornøjelse…

…er, når man selv kan give sine tæpper væk – og de bliver modtaget SÅ godt!

Jeg har besøgt min tidligere nabo gennem mange år sammen med hendes datter og 2 yndige børnebørn – og jeg MÅTTE selvfølgelig sy søde tæpper til Alma og Luna.

Alma, som er knap 3 år, fik et tæppe med billed-historier om Bjørnen Paddington, og hun var ikke længe om at opdage historierne sammen med sin Mor:

Lillesøster Luna på 3 måneder fik et tæppe med stærke farver, fisk, hvaler og andre maritime tegninger, som Alma (da Luna sov) også gik i gang med at udforske – Alma fandt også de fine broderede navne på begge tæpper, som min ældste søn har broderet!
Hov! der var også bagsider, der skulle granskes – Alma kunne se en græsplæne med masser af blomster på Lunas tæppe, og striber på sit eget.
Heldigvis vågnede Luna af sin lange formiddagssøvn – dog efter at deres Mormor og jeg var gået på café – men så var det godt, at deres Mor kunne tage billeder!

Det var en dejlig dag, både med småpigerne og deres Mor, og med deres Mormor, som der også blev tid til at hygge med – vi fik en skøn frokost på “Det gamle Posthus” i Brædstrup – en fødselsdagsgave, som ikke kunne indfries før nu! Det var så godt at få snakket om både “gamle dage” og om den flotte renovering, som Brædstrup bymidte har gennemgået! Vi boede dør om dør i 34 år, så der var nok at snakke om!

Tak for en dejlig dag!

Det skønneste garn ever!

Ja, det er dyrt! Men det er også så lækkert og smukt, at det trumfer alt andet!

Yak 20%, silke 20%, merino 60 %, løbelængde 366 m/100 gr. Det er en gave til Diki’s plejemor, der også strikker, men aldrig har prøvet Uldféens skønne garn.

Hun er så glad for Diki og ville ikke have noget for at passe ham, mens jeg var på ferie, men det betyder utroligt meget, og jeg kan være tryg, når jeg ved, at han bliver passet kærligt, så hvad kunne jeg give hende, der er bedre end det garn, jeg selv elsker! Hun valgte det selv imellem flere forskellige og er selvfølgelig glad!

50% yak og 50% silke, løbelængde 400 m/100 gr. Det er så skønt, og jeg vil strikke en trøje til mig selv, men har ikke helt lagt mig fast på hvilken!

Det var Kattens!

Der har altid levet katte på Casa Colors jord! I mange år, mens svigersønnens forældre boede der en stor del af året, var det en masse vildkatte, som de fodrede men aldrig kom i nærheden af.

Efter nogle år, hvor der ikke boede nogen, satte Vicente og Maria, som passer det året rundt, 3 store killinger derud. De 2 er væk, men den 3. en hunkat, som har været tam som killing, er nu “dronning af Casa Color”.

Hun – som har mange navne, jeg kaldte hende “Mummy”, Vicente kalder hende “Le jeffe” – har fået en masse killinger, nogle af dem har også fået killinger, men hun er selv blevet steriliseret – heldigvis – og hun er helt ubestridt “chefen” over dem alle!

Hun bliver hurtigt tam igen og kommer gerne hen for at blive kælet for, når bare man er lidt forsigig. Hun kan også godt lægge sig i vinduet indenfor gitteret, men kommer aldrig ind. Så ligger hun og kigger, når man ruller skodderne op om morgenen!

Enkelte af killingerne kommer lidt tættere på, en enkelt så tæt, at man lige akkurat kan røre den. Men “Le jeffe’s” voksne datter (som selv har killinger) skulle i hvert fald ikke forsøge at få kontakt med os – så fik hun tæsk af sin mor!

De andre var helt bestemt nysgerrige, men på afstand!
Men når fodringstiden nærmede sig, fik “Le jeffe” og hungik i spidsen ned til redskabshuset, hvor hun viste, hvor foderet var!
Og så kom de allesammen myldrende!
Enkelte meget sky kom bare lige ind, spiste hurtigt og var væk igen – mens “Le jeffe” hold øje!
De har det godt, og når vi nu er rejst hjem, er det Vicente, der hver aften. når han kører hjem fra arbejde, kører forbi og fodrer!

Casa Color – sikke en udsigt til alle sider

Det var meget heldigt, at vejret var så fantastisk, mens vi var i Malaga og boede ude på landet i Casa Color ! For i det vejr, som det var hver eneste dag (plus en smule regn den ene nat), kunne vi ikke blive trætte af at se på udsigten, der var afvekslende efter sol, tåge, blæst, lys og mørke (lysene fra de omgivende landsbyer og Malaga i klart vejr om aftenen).

Kombinationen: udsigt over bjergene, Kl 17-G&T og strikketøj var heller ikke at kimse af!

Casa Color – farmen

Der er jord til Casa Color, og der er i årenes løb plantet mange frugttræer, som vi ikke kan få til at trives i DK.

Vi skulle selvfølgelig se det hele, og ved hjælp fra “det tredje ben” og en arm, kunne de 87-årige ben også komme rundt på den ujævne, tørre jord!
Desværre var det for tidligt for “juleappelsinerne” ..
..og mandarinerne – men der blev alligevel plukket nogle til at tage med hjem, så kan de godt modne herhjemme.
Mandlerne er helt klar til at falde ned og blive samlet op, renset og klar til at blive knækket.
Ligeledes granatæblerne, hvor nogle allerede var faldet ned og rådnede på jorden. De smager simpelthen så skønt – jeg har aldrig forsøgt mig med dem, selv om man kan købe dem i supermarkeder herhjemmme, jeg troede, de var svære at spise med alle de kerner – men jeg har taget fejl: jeg er vild med de modne kerner, og der blev heldigvis plads til nogle i kufferten!
Avocadoerne var ikke helt klar – der er ellers mange og forskellige af dem, og nogle af de største kom med hjem og modner færdige herhjemme. De starter først modningsprocessen, når den lille stilk bliver fjernet!
Der var bourgainvillaer i mange afskygninger, og der var også et træ med mimoser, men de springer vist først ud til februar.
Sikke et Paradis !

Casa Color 1

Det første glimt af Casa Color, huset på det lille “landsted”, som svigersønnens familie har ejet i over 20 år.

Der er både et hyggeligt hus, hvidt med blå og gule dekorationer, 2 dejlige terrasser og pool, som de selv har bygget, og en god bid jord med spændende træer. Huset er godt indrettet med 3 soveværelser, en stue, køkken og dejligt badeværelse, altsammen praktisk, men også autentisk.

Ferien var en fødselsdagsgave til mig, som også indbefattede kusine Gurli, som jeg fik for over 2 år siden, men det har jo ikke kunne lade sig gøre før nu! Allerede den første morgen blev morgenmaden indtaget på den østvendte terrasse – sikke en fryd 30. oktober!

Med bjerge hele vejen rundt, glimt til Middelhavet og byen Malaga – og besøg af “Le jeffe” (chefen) = den tricolor farvede hunkat, som er stammoder til 12-14 vilde/halvvilde killinger og voksne katte, som bor på “farmen”, bliver fodret af beboerne eller Vicente, som passer det hele.
Ingen tvivl om, at “Le jeffe” hersker over det hele – i hvert fald alle kattene! Hun er nu heldigvis selv blevet steriliseret, og når først hun har set os an, er hun meget tam og elsker at blive kælet for!

Når solen flytter sig, eller det blæser, flytter vi om på den sydvendte terrasse, hvor man kan sidde til langt hen på aftenen, hvis det er stille vejr – også længe efter det er blevet mørkt!
Der var også arbejde til os! Blandt meget andet spændende vokser der mandeltræer på grunden, og hvis vi ville have nogle med hjem, kunne vi knække (med en hammer eller en sten) så mange, vi ville! De lå i kasser eller bunker, samlet af Vicente, lige til at gå til!
Gurli på 87 år var god til det!

(Mere følger)

Hjemme efter solskinsferie

Inden der nu er nogen, der spørger, om der er noget i vejen (!), så skal jeg nok fortælle om min fantastiske solskinsferie i det smukke, varme Andalusien / Malaga, hvor jeg har tilbragt 8 skønne dage i selskab med familie og en flok katte!

Jeg er ikke helt kommet mig efter hjemkomsten i nat – der var jo en dejlig lille Diki, som er blevet passet godt og trygt, men som skulle have sin “mors” opmærksomhed – der skulle pakkes ud, vaskes osv, så billedbehandlingen kommer sidst!

Her her et par glimt:

Solnedgang 1. aften
Morgenmad på terrassen den første morgen

Egen høst!

WAUWW – jeg kan endnu!

Det er flere år siden, og jeg var usikker på, om jeg stadig kunne?…underholde med lysbilleder og fortællinger om:

“12 års hverdagsliv i Grønland 1962 – 1973” – så jeg har kigget billeder, trukket minder frem og husket mig på mange af de små historier, jeg tidligere har krydret mit lille foredrag med.

Og det gik sørme over al forventning, selv om det er nogle år siden, jeg gjorde det sidst!

Det var pensionistforeningen i Erritsø, som havde spurgt, om jeg ville? Et par af mine naboer er medlemmer, og de ved godt, at jeg har gjort det før.

En helt fyldt mødesal af pensionister lyttede og så Sørens flotte lysbilleder, og jeg er slet ikke i tvivl om, at de syntes om det! De morede sig højlydt over mine historier og spurgte også ind til mine oplevelser.

Og så blev jeg da noget benovet over den flotte kurv med lækkert indhold, jeg blev belønnet med! Det er jo ikke noget, jeg tager noget for, men selvfølgelig blir jeg glad for sådan en gave!

8 år siden i dag

Jeg vidste det egentlig godt, men det var Facebook, der mindede mig på, at det i dag er 8 år siden, jeg flyttede hertil!

Det har jeg aldrig fortrudt! Det “store” hus i Brædstrup = 200 kvm i 2 etager, hvor jeg boede i 34 år(!), var jo alt for stort til 1 menneske og en hund! Jeg kunne heller ikke holde den store have, og der var jo ingen andre af min nære familie tilbage.

Så da det endelig lykkedes at sælge huset, var jeg ikke længe om, at finde flere små rækkehuse i Fredericia, som søn + svigerdatter var med ude at kigge på – og jeg var ikke i tvivl om, hvilket af dem, jeg bedst kunne lide. Jeg handlede med 3 mdr.’s overtagelsestid – der var jo meget, der skulle pakkes, og da det var et dødsbo, kunne jeg få nøglen og flytte ting ind hen ad vejen, indtil det store flyttelæs kørte den 24.10.2013.

Og her har vi det godt, Diki og jeg: søde naboer i senior-andelsboligforeningen, de 2 af mine børn m/familier bor her i byen, og jeg kan tage toget til København såvel, som Victor kan tage toget her til mig!

Diki var kun 1½ år gammel, nu er han en gammel hund med hjertefejl – men han har det godt. Og jeg har jo også lagt 8 år til min alder og fået forskellige skavanker – men det er bagateller, som ikke giver mig besvær.

Jeg synes stadig, jeg var heldig i mit valg!

Ferie-pandekager

Det har været en tradition i mange år, at når børnebørnene holdt ferie hos mig, så skulle vi have pandekager en aften – og sådan er det stadig, når Victor er her alene på ferie!

Nu er de 4 store børnebørn voksne, og det er vel over 20 år siden, at den tradition startede, og det blev til, at de selv bagte pandekagerne!

Og det vil Victor selvfølgelig også gerne hjælpe med:

Det var sidste aften af denne ferie, som har været præget af regnvejr, så vi har mest været herhjemme, men det gør ikke noget for Victor. Han havde nemlig fået overraskelsen at vide, så han kunne glæde sig til, at hans fætter Christian og kusine Christina havde inviteret ham i LEGOLAND den sidste dag.

Vi pakkede alle hans ting om aftenen, og han var helt med på, at det var tidlig godnat! Så han var frisk næste morgen. Regntøjet var i en pose for sig, så han kunne få det med i Legoland, men det kom heldigvis ikke i brug, for dagen blev flot med skyer, blæst og sol = ikke så mange i kø ved forlystelserne!

Jeg kørte ham til Vejle, hvor de 2 søskende har en dejlig lejlighed sammen, og hvor Felix, Christinas kæreste også skulle med, ham er Victor også vild med!

Og derefter overlod jeg ansvaret for ham til Christian, som sørgede for, at han kom med “Børne Guide”-toget til Sjælland om eftermiddagen. Jeg havde fået hans billet ændret, og det er med stor tillid, vi sender ham af sted med DSB, for der er virkelig tjek på sikkerheden, børnene afleveres med alle oplysninger og kontakt-telefon numre, dørene er aflåst, så ingen udvedkommende kan komme ind, og afhentnings personen tjekkes af de 2 specielle konduktører. Victor er helt tryg og synes, det er sjovt at rejse på egen hånd på den måde. Og forældrene blev løbende orienteret om den forsinkelse, der var pga nedfaldne køreledninger om formiddagen.

Victor har ringet i dag og sagt tak for en dejlig ferie! Han er så heldig, at han i dag skal i Tivoli i det skønne vejr, sammen med sin bedste ven og begges familier.

Og jeg glæder mig over, at mit yngste barnebarn kan holde ferie nogle dage sammen med mig trods afstanden, ligesom de 4 store gjorde hvert år – også selv om jeg er blevet 20 år ældre!