Snude mod snude…

…det er første gang, de er kommet så langt! Den dejlige store labrador, som oprindeligt opførte sig meget larmende og aggresivt, når vi gik forbi hans hus med en stor gitterlåge, som han kastede sig imod, mens han gøede vildt! Han er nu gradvist blevet helt afslappet, efter at jeg er begyndt at stå stille og snakke til ham om morgenen, hvis han er ude, når vi går tur.

I dag kom han helt stille og roligt hen til lågen, stod stille og stak endda snuden ud, så jeg kunne a’e ham forsigtigt, mens jeg kaldte ham en fin hund! Og det endte med, at Diki også lige akkurat rørte hans snude med sin! Dejligt!

Flere quiltninger på Depotgården

Laila quiltede en meget flot UFO for Projekt Puttetæpper i dag. Hun har kredset om det et stykke tid, fordi hun var usikker på, hvordan hun skulle quilte.

Der er flotte maskinbroderier, som er quiltet, og imellem dem store felter, der skulle quiltes, så der har været flere ind over en plan!

Resultatet er meget flot med “doodler” i alle de store felter, og så skal der muligvis håndquiltes en lille smule i de broderede felter, hvis de popper for meget op – det finder jeg ud af, ligesom jeg (Igen) syr lukkekant – fint samarbejde! Tæppet er så stort, at det måske bliver sengetæppe på et julemærkehjem.

Endnu et lille fint tæppe blev quiltet på maskinen i dag, med søde striber.

Reddet!

Hvor er det dejligt med hjælpsomme venner på Tekstilværkstedet!
I morges, da jeg kom derind, efterlyste jeg 3 syede blokke, som jeg ikke kunne finde derhjemme!

Jeg havde opdaget, at de 3 blokke, der skulle være de sidste af 30 til et puttetæppe, manglede! Og da jeg tænkte mig om, kunne jeg huske, at det var voldsomt blæsevejr i onsdags, da jeg forlod Depotgården med min kurv med patchwork, så de var måske blæst op af kurven på vej ud til bilen – ellers kunne det være, jeg havde glemt dem på Tekstilværkstedet. Men ingen havde set de 3 blokke.

Da vi holdt kaffepause i eftermiddag, kom Anne-Grethe, som er én af strikkerne, tilbage og lagde noget foran mig, som hun mente, jeg ville blive glad for!

Ja – mon ikke! Hun havde set noget kulørt mellem nogle visne, våde blade i rabatten om P-pladsen og fandt mine 3 blokke! Pjaskvåde og lidt beskidte (de har ligget der siden onsdag!), men det er der råd for. Så nu ligger de i lidt sæbevand og skal nok blive så gode som ny!

Tusind tak for din opmærksomhed, Anne-Grethe!

Nu har jeg alle de 30 blokke, der skal til, for at lave et puttetæppe! Håndsyede! Det tager 3 aftener at sy 3 stk, så glad er jeg!

16 års fødselsdag selskab

Jeg blev inviteret med til at spise pizza og “rutebil-lagkage”, da Christina holdt fødselsdagsselskab i går aftes for sine kammerater.

Søde og festlige unge mennesker – venner både fra folkeskolen, som Christina forlod sommeren 2016 efter 9.klasse, og nye venner fra gymnasiet, hvor hun går nu – og elsker det! Dejligt, at hun bevarer kontakten til de gamle venner, kan jeg ikke lade være at tænke.

Der er sket rigtig meget med hende, hun er glad og trives godt i det nye skole miljø, det er helt åbenbart.

Hun har også fået fritidsjob, lige for få dage siden, som kassedame i REMA 1000, det er spændende!

Og så har hun også fået kæreste! Så det går deruda’ !

Storebror og hans kammerat havde tilrettelagt computerspil for dem allesammen, hvor de skulle spille via hver deres telefon på TV’et. Men det var jo ikke for den gamle Farmor, så Diki og jeg kørte hjem til os selv – det er dejligt, at vi bor så tæt på hinanden, at det er nemt at ses, også for et kort besøg.

Fødselsdagsmiddag og madpakke

Ældstesønnen havde fødselsdag i går, og det blev fejret i en meget snæver kreds med hans egen dejlige familie, der nu også omfatter Christinas søde kæreste, og så hans Mor! Humøret er i kulkælderen i øjeblikket, hvor alting ser meget sort ud i forhold til hans handicap og økonomien.

Men vi havde en dejlig eftermiddag og aften. Han havde selv lavet en skøn lagkage til eftermiddagskaffen, og hans kone lavede en lækker middag med super møre kalve rib-eyes, bagte kartofler, grøntsager og whiskysauce. Han er glad for at få besøg, og trods alt det triste kan vi godt hygge os og lave sjov.

Da Diki og jeg gjorde klar til at tage hjem igen, stod svigerdatteren med en “madpakke” til min aftensmad i dag – hold op, hvor er hun betænksom!

Mænd kan også…

…quilte på long-arm-maskinen!

Ja, selvfølgelig kan de det! Det er nok ligesom mandlige sygeplejersker, de bliver ofte anæstesisygeplejersker, eller radiologer, fordi de føler mere udfordring ved det med maskiner!

Så da Marianne i går havde bestilt en gæste-quiltedag på Tekstilværkstedet, var det hendes mand, der stof for at styre “dyret”! Og det var han god til, og tydeligt glad for! Med Laila som hjælper og vejleder.

Det vil vil gerne se mere af!

Og resultatet blev flot – de havde begge grund til at være stolte!