Puttetæppe samarbejde

Igen – igen! Man bliver så glad af det samarbejde, der er omkring puttetæpperne.

Dette ualmindeligt flotte tæppe har jeg lige lagt sidste hånd på – men der er flere, der har lod i det. “Klodserne” var en UFO, som jeg fik for længe siden, men det var ikke syet færdigt. Det gjorde jeg, men var længe i tvivl om, hvordan det skulle afsluttes – indtil jeg applikerede midterstykket med “klodser” på det lyse stof og derefter satte en “ramme” omkring i form af kanter. Derefter quiltede Laila det på long-arm-maskinen, og jeg syede lukkekanten på (jeg skal prøve at tælle lukkekanter, som jeg har syet på andres tæpper!)

Det er blevet et meget smukt tæppe! Der var faktisk én, der i dag mente, at det burde sælges! Ja, faktisk mente hun, at det var forkert at give det til et barn – ikke fordi hun ikke undte et barn det flotte tæppe – nej, hun syntes det var forkert, fordi de andre børn måske ikke får så flot et tæppe!

For det første slår vi fast den ene gang efter den anden, at puttetæpperne aldrig bliver solgt. For det andet kunne jeg fortælle hende, at børnene ser på tæpperne på en anden måde end vi voksne gør. Pædagogerne fortæller os, at de meget ofte bliver overraskede over, hvilket tæppe det enkelte barn vælger! Det er helt uforudsigeligt. Så de andre børn vil ikke finde dette tæppe finere end de andre. Det er da rart at vide.

I dag har Laila quiltet dette tæppe på long-arm-maskinen. Det er én af 9 toppe, som Anette har syet og givet os til puttetæpper – helt utroligt – alle med små firkanter i et fint mønster. Endnu en lukkekant at sy 😉 ! Og igen et dejligt samarbejde.

Bagside og mellemfor til de tæpper, der modtages ufærdige har vi sponsor-midler til, det er relativt nyt, at vi søger forskellige fonde til dette formål. Ellers kunne det ikke lade sig gøre.

Hvor var du for 25 år siden?

Som næsten alle voksne mennesker i DK, kan jeg også huske, hvor jeg var den 26. juni 1992 – for i dag 25 år siden – da “vi” blev europamestre i fodbold!

Det kan man opfriske gang på gang, og efter at have gennemlevet hele dramaet i går i TV og blev revet med, som om det var lige nu, er det klart, at min egen lille historie også dukker op.

Jeg var aktiv spejderleder og var i Skotland, hvor vi besøgte en gruppe skotske spejdere (som jeg stadig har forbindelse med, og de var i Fredericia for netop 2 år siden). Vi var 44 spejdere, 40 piger og drenge i alderen 11 – 16 år + 4 voksne ledere, og det var en kæmpeoplevelse, hvor vi både var på lejr i telt, på bjergvandring med overnatning oppe mellem nogle af de højeste bjerge i Skotland, og til sidst i privat indkvartering hos de skotske spejderes familie.

Det foregik, imens Europa mesterskaberne foregik i Sverige, men det var ikke særligt interessant for os, så vi fulgte ikke med (det var før mobiltelefoner med Internetadgang!). Men en af dagene, mens vi lå i lejr ved en flod, kom nogle af drengene og fortalte, at de hen over floden havde snakket med en dansk mand, som var gæst ved et bryllup på et slot på den anden side. Han havde fortalt dem, at det danske landshold overraskende skulle i semifinalen samme aften, og han skulle nok komme ned til floden og fortælle dem resultatet – og så vandt de og skulle spille finale et par dage senere.

Det var netop den aften, hvor vi var tilbage i Edinburgh, og hvor skotterne og deres familier ville holde afskedsfest for os i deres spejderhus. Men Hamish, deres leder, som jeg boede hos, var helt klar over, at festen måtte udskydes til senere på aftenen, og han havde lånt et par TV-apparater, så vi allesammen kunne se kampen, både danske og skotske spejdere.

Hold da op, det gik ikke stille for sig! Og sikke en begejstring, da sejren var i hus med de berømte 2 – 0 ! Min yngste søn, som var én af 2 unge ledere, greb en dansk fane, som hang på væggen som venskabssymbol, og løb med den og en hale af spejdere ned langs den trafikerede indfaldsvej til Edinburgh, hvor billerne dyttede og vinkede! Det var fantastisk, skotterne bifaldt i høj grad, at DK vandt over Tyskland, det mærkede spejderne også, da de næste dag var på shopping inde i Edinburgh, iført uniform med lille dansk flag (som er obligatorisk, når spejdere er i udlandet).

Hjemme i Brædstrup, hvor Søren var græsenkemand og så kampen helt alene, havde han ikke nerver til at se slutningen! Så han gik ud på vejen, hvor der var dødsstille – indtil et brøl hørtes over hele byen! Han måtte fejre det og spurgte naboerne, om de ville dele hans dyreste whisky med ham, som sønnen havde haft med hjem fra sin soldatertid på Cypern året før? Han havde iøvrigt optaget det hele til mig på bånd, også modtagelsen i København, så der var mange timers fodbold, da jeg kom hjem et par dage efter!

Når noget generer!

Da mit yngste barnebarn endnu ikke var helt renlig, kom han selv og bad om at få ble på, hvorefter han gik i enrum og lidt efter kaldte: “Jeg har lavet lort!”

Det kom jeg til at tænke på til aften, da Diki opførte sig usædvanligt, efter at han havde været en tur ude i haven. Han peb – og jeg kender det piv, så er han ked af det – han var meget urolig og vred og vendte sig. Jeg opdagede, at der sad en lille pind i pelsen, det kan han ikke li’. Men da jeg ville pille den ud, afslørede lugten, at der var noget helt andet i vejen!

Der sad noget klæbrigt fast i pelsen bagtil! Og det var helt tydeligt, at det generede ham – så fat om ham under forbenene (ikke den bedste måde at bære en hund) og ud under bruseren (håndbruseren i brusekabinen), så han kunne blive spulet!

Der er ingen tvivl om, at det var han glad for. Han er nemlig lidt sippet! Og da han var ren og frotteret, strøg han da også rundt i huset og rullede sig!

“Rullede?” – ja på det tidspunkt var han jo ren – men havde han også “rullet” inden han blev vasket?

Jeg gik på opdagelse og fandt 2 steder, hvor han havde forsøgt at gnide det klæbrige væk. Så det blev til en rengøring med Rhodalon, det er prøvet før!

Jeg kom i tanker om, at han var lidt for interesseret, da havemanden i morges gav rhododendronerne gødning, før han lagde nyt lag sphagnum, så jeg var nødt til at lukke ham ind, indtil det var færdigt! Så han har måske smagt på det?

Nu er han helt udmattet og er gået i seng!

Selvtægt – når Banedanmark ikke reagerer

Der har meget længe været tiltagende  gener på vores terrasser, hvor en vold og et plankeværk til banelinien går bag vore små haver.

På skråningen ned mod banen vokser der forskellige buske og træer, noget af det helt klart selvsået, noget formodentlig plantet for dels at dæmpe lyden af togene, dels at holde på volden. Det er OK, og det grønne cotoneaster, der vokser op på vores side, kan vi selv holde nede efter smag (jeg kan godt lide den “grønne væg”).

Men træerne er efterhånden vokset så høje, at de tager lys og luft fra vores små haver, og det tager også lys fra vinduerne, så der er mørkt i stuerne.

Jeg troede, jeg havde fået forbindelse med en flink mand, der har noget at sige indenfor Banedanmark, og han lovede at gøre noget ved det – men ak! det er aldrig blevet til noget.

Nu har Andelsboligforeningen henvendt sig officielt til Banedanmark – og har også rykket! Men der sker ingenting!

Det er vildt! og så på så lidt plads.

En af mine naboer har sidste år klippet lidt i de grene, der hænger ind over – det må man godt, har vi fået oplyst.

Og i dag har den ene af mine naboer og jeg fået hjælp til at gøre det samme!

Hold da helt op – det er helt utroligt, hvad det giver af lys – prøv at se billederne, taget nogle timer senere:

Der er ikke fældet træer – det må vi selvfølgelig ikke. Men der er klippet store grene af, som lå ind over plankeværket – med og uden små grønne mirabeller. Nogle af grenene var tykke som et håndled! Så må vi se, om Banedanmark opdager det? Og gør vrøvl? De ku’ bare for længst have gjort noget ved det!

Dejlige nyheder

Fra Julemærkehjemmet Fjordmark har jeg fået dejlige nyheder i dag!

Restaurant Bind i Kollund har afholdt den årlige støttemiddag for julemærkehjemmet, hvor leverandørerne giver madvarerne og vin ad libitum, forskellige kendte mennesker f.eks. borgmesteren og forstanderen fra julemærkehjemmet serverer, og deltagerne har den store pung med hjemmefra!

Forskellige tæppetanter har nu i nogle år skænket specielle tæpper til salg på auktion. Auktionen har også mange andre gaver, og det hele skulle gerne give en god indtægt til drift af julemærkehjemmet.

I år har hele arrangementet givet 315.075 kr!!!

Og med stor tilfredsstillelse kan det noteres, at disse tæpper er solgt rigtig godt:

Meget smukt vægtæppe, syet af Sussan Skov-Petersen, solgt til 2.200 kr

Et flot vægtæppe mere fra Sussan Skov-Petersen til samme pris, 2.200 kr

Smukt sengetæppe,quiltet af Bodil, Beo Beo, som har fået det af en kunde, som gerne ville give det til formålet. Solgt på auktion for 5.500 kr – det er virkelig en god pris! Beo Beo har doneret bagsidestof og mellemfor.

Og endelig det helt specielle tæppe (som er så svært at fotografere!), syet af Birgith Lorenz, med det, jeg kalder optisk bedrag – firkanter på flere hold i “Color Wash”-teknik.
Salgsprisen kom op på 7.000 kr – det bliver Birgith glad for at høre!

(Det er jeg jeg så vild med, at jeg er begyndt på et i samme mønster!)

En dag på Tekstilværkstedet

Der laves så utroligt mange ting på Tekstilværkstedet på Depotgården, se en lille rundtur fra i går:

Ruth har syet endnu et tæppe med tykt vat og velour –

Færdig quiltet! Mangler kun lukkekant.

Lis elsker at skære på Accu Quilt maskinen, og når hun så samtidig kan indgå en aftale med Laila,  så Lis skærer for Laila,og Laila quilter for hende..

… nemlig dette meget søde babytæppe til en lille dreng – så er de glade begge 2!

Laila selv syr af batik-rester – det skal nok blive flot, hvad det så bliver til.

Elsemarie syr også af rester og prøver sig lidt frem –

– se bare, hvilken forandring, det giver, når der kommer en stærkere kulør til!

Vi er rigtig gode til at hjælpe og inspirere hinanden!

Shop – amok !

Det er ikke ret tit, jeg køber nyt tøj, og jeg er dårlig til at komme af sted og kigge på nyt!

Vi har en rigtig dejlig tøj-butik her i Erritsø, så det er jo egentlig nemt – men enten har jeg Diki med, når jeg kommer forbi (han har været med derinde, men det er lidt mere beværligt), så jeg har glimrende muligheder – også inde i Fredericia.

Men nu havde jeg så bestemt, at jeg skulle have noget nyt og meget let sommertøj til, når jeg skal ned i varmen om ikke så længe. Jeg frygter varmen!

Så i går tog jeg mig sammen – og det var en god oplevelse: god og rar betjening, rimeligt godt udvalg, selv om der selvfølgelig på nuværende tidspunkt ikke kan forventes at være alle str. i alting.

Og så er det jeg, når jeg endelig kommer af sted, går “Shop-amok”! Så jeg fik købt 6 lette bluser og 2 par bukser!

Meget lækkert!

Så blev der tid til Diki!

Det har været et par travle uger med Tæppetante-træf og messe i Korsør, med masser af billeder til følge! Men det vil jeg gerne, det er sjovt, og det er spændende at lægge alle de flotte billeder ud på Puttetæppers hjemmeside!

Men Diki trængte altså til en kærlig hånd! Det får han hele tiden – men han trængte til at blive vasket! Og før man vasker sådan en pels, skal den børstes/strigles godt igennem, for der er altid filter i underulden, og hvis man vasker dem uden at de er redt ud, så filter de endnu mere.

Så i dag er han blevet børstet og friseret, og de værste filter, som jeg ikke kunne rede ud, er klippet igennem på langs, så kan jeg komme igennem. Han er ikke glad for det, men sjovt nok sidder han helt stille, når jeg klipper med den skarpe frisørsaks!

Så blev han vasket, det er han blevet bedre til, det varme vand under bruseren er rart, han bliver vasket med en god hundeshampoo først og derefter skyllet med conditioner, det dufter dejligt. Til gengæld er jeg “helt færdig”, ondt i ryggen og våd af sved!

Efter grundig frottering gik han helt bersærk og rullede sig på det ru gulvtæppe i entréen, og så gik vi tur i det dejlige solskinsvejr, som tørrede ham, inden vi var hjemme igen.

Efter en lille lur, blev han børstet igen, denne gang gik det nemmere.

Og nu er han både lækker, blød og dufter godt!