Så er soigneringen overstået!

“Jeg er træt, Mor!” – Ja, vi er begge trætte! Efter børstning og bad!

Diki kan ikke lide det, og han gemmer sig, når han ser, jeg gør klar til at gøre ham i stand! Så der skal lidt “snyd” til, når jeg skal have fat i ham!

Han bliver børstet på havebordet, og han vrider og vender sig, så det er ikke helt nemt, men han ved godt, at han slipper ikke!

Så kommer badet, i brusenischen, og han kan godt lide den varme bruser, er ikke så tålmodig mht at blive sæbet ind, skyllet og få balsam gnedet ind i pelsen – og så bruset igen. Det er værre med mig, for det er anstrengende at stå bøjet over ham.’

Pludselig hylede han, og det plejer han ikke at gøre, så jeg var godt klar over, at der var noget galt? Det var nogle pote-hår, der sad i klemme i afløbsristen! Og hans potehår er han øm over, han skriger som en stukket gris, hvis man kommer til at træde på dem!

Men det var nemt nok at befri dem, så vi kunne blive færdige!

3 frotté-håndklæder skal der til at tørre ham, men det kan han godt lide, bare han lige indimellem kan få lov at ryste sig og kure rundt på gulvet! Han kommer tilbage til håndklæderne og “Mors” hænder, og det er dejligt at blive frotteret godt og grundigt!

Så får han belønning i form af et par godbidder, og i denne varme behøver han ikke at blive føntørret – han er jo ikke langpelset.

Efter den tur er jeg helt færdig og drivende våd af ikke bare vand men også sved! Vi er nødt til at hvile os begge 2 – og selv om vi lige efter, at vi var færdige, var så heldige at blive inviteret ind til naboerne til kaffe – og han var glad for at komme med! – så er han stadig træt, som det ses.

Men lækker pels har han nu! Og han får lov at vente til i morgen med efter-børstning.

Når man ikke kan lægge en bog fra sig…

…kender I det? Nu havde det også noget at gøre med, at der var så dejligt i haven i dag – efter regnvejret – at jeg satte mig ud, da mine få indendørs gøremål var ordnet, og tog en bog, jeg var blevet anbefalet som interessant (og rystende) og mit strikketøj med ud i solen.

Den var ikke til at slippe! Så jeg fik læst mere end halvdelen og strikket et godt stykke, før jeg tvang mig selv til en pause og gik en tur med Diki. Der skal også være tid til andet, så jeg har brugt nogle timer på at finde stof og klippe skabeloner til del 13 og 14 i min “My Millions of Flowers” / Mille Fiori, som Lillebæltquilterne fik som “lektier” i sommerferien!

Mine bønner blev hørt – så rigeligt endda!

Hold da op, hvor det har regnet – lige siden jeg i næsten tørvejr kom hjem i eftermiddags – det har styrtregnet, tordnet, lynet, og store hagl trommede på fordøren – se selv:


Jeg tror ikke, jeg får oversvømmelse, men det tager lidt tid, før så meget vand trænger ned gennem fliserne på terrassen.

Det buldrede og bragede, men heldigvis er hverken Diki eller jeg bange for torden, så på et tidspunkt, da regnen var stilnet lidt af, lagde Diki sig ud på terrassen under tag-udhænget – fri af vandet – og lå meget afslappet og nød det friske vejr.

Vi kom også ud at gå vores lille aftentur i en lille pause, så han kunne få tisset af – det indbød den våde have åbenbart ikke til! Vi går altid en lille tur før aftensmad, det passer ham bedst!

Nu må vi se, hvor meget regn, der kommer i nat og i morgen, men vi har i hvert fald fået det, vi trængte til!

Endelig regner det…

…det plasker faktisk ned i tykke stråler, og jeg hørte det i samme øjeblik, det begyndte, for alle vinduer og døre er åbne!

I dag har det været helt vildt lummervarmt, og jeg har spejdet efter vand, for de har jo varslet regn i flere dage – også meget vand og torden – uden at der kom noget som helst her!

Jeg vander mine krukker, og jeg vandet mine vindruer – som har mange klaser! – men resten trænger jo også. Skidt med græsplænen, den skal nok komme igen, men mine blomstrende buske, min figenbusk (som jeg også vander lidt), min sommerfuglebusk, der er blevet meget stor i år efter kraftig beskæring i efteråret – ja alt det, jeg nyder i min lidt “vilde” have – det har tørstet!

Bliv endelig ved!

En lille rensning..

..i mit ultralyds-rensekar! Det er genialt!

Jeg har nogle fine gamle ringe med smukke sten, som jeg af og til giver en tur i karret – det får dem virkelig til at stråle!

Og nu har jeg fået nye Troldekugler til mine armbånd, som fik de gamle til at se matte og lidt triste ud. Så jeg tænkte, om det mon kunne hjælpe med sådan en ultralydsbehandling?

Jeg skal lige love for, at det gjorde en forskel! Her er de allesammen, samlet gennem en del år, og nu så fine som nye! De nye sidder på båndet øverst, så nu kan jeg få noget tid til at gå med at komponere nye sammensætninger på sølvkæden og på læderarmbåndet. Spændende!

Mine briller fik også lige en tur, nu hv or jeg havde karret fremme!

En halv times afkøling…

…og skift af tøj var nødvendig, efter ½ times “løvsugning” i haven!

Så den halve time tog jeg her foran pc’en med at holde mig a jour om dagens nyheder!

Men godt tilfreds er jeg med resultatet, som jeg var nødt til at gøre, før solen kom derom. Nu kan jeg slappe af, men jeg var godt nok “kogt”.

Lige en lille hilsen til dagens fødselar = yngstesønnen, som fylder 48 år i dag! Altså det kan min hjerne ikke fatte – at det er 48 år siden, mit yngste barn, min lille luxus-unge (vi havde jo både pige og dreng i forvejen, derfor luxus), kom til verden!

Født i Aasiaat / Egedesminde, beskrevet HER Han kan ikke selv huske noget fra årene i Aasiaat, men vi har jo snakket meget om vores år i Grønland, og man kan vel sige, at han fik en frisk start med Atlanterhavssejlads kun 3 uger gammel!

Ha’ en dejlig dag med din familie – det er jo ikke længe siden, vi sås!

Øv – øv – knækket pind!

Det var surt at opdage, at den ene ende af min rundpind var knækket – jeg aner ikke hvordan, men måske har jeg pakket strikketøjet for hårdt ned, eller sat mig på den? Det skete i bilen under udflugten i forgårs!


Og jeg havde ikke andre ledige i den str. rundpind, så det måtte jeg købe i går.

Nu kunne jeg komme videre med min “Sunday Tee”. Jeg tror, det bliver en skøn sommerbluse. Opskrift fra Petite Knit.

Jeg har strikket vendepinde, så nakken bliver højere, det er en afvigelse fra opskriften, men jeg har det ikke så godt med, at halsen er lige høj for og bag.

Garnet, jeg strikker den i, et Geilsk bomuld & uld, det er lækkert, tyndt og blødt.

Fødselsdagsgaver – gavekort

Til min fødselsdag for nylig fik jeg mange dejlige gaver – derimellem flere gavekort. Her i Byhaven er det skik, at hvis man inviterer, får man et gavekort af alle naboerne.

Jeg fik også et gavekort til Tantes Have – lokal planteskole – fra nogle, der ved at jeg ønsker mig et bestemt træ til min have – men det skal vente lidt, for det er jo ikke lige nu, man skal plante!

Jeg fik også penge, og forleden tog jeg hul på gaverne og bestilte et supplement til mine Troldekugler, som jeg har samle på i mange år:

De er så smukke, og nu kan jeg sætte dem sammen med dem, jeg har i forvejen og bytte dem rundt efter lejlighed og humør!

Kidnappet!

Min Engel = min uvurderlige hushjælp var næsten lige taget hjem, da hun ringede til mig: “Du skal samle dine ting, for du bliver kidnappet om 1 kvarter!”

Og det blev jeg! I ældstesønnens store bil – og Diki var i den grad inviteret med – for mere end det halve af bagsædet var dækket med et patchworktæppe til ham! Og på gulvet stod en køletaske med drikkevarer til både hund og mennesker!

Og så gik turen sydpå. Sønnen havde et ærinde i Bylderup/Bov, og det tog tid! I ventetiden gik jeg lidt rundt på den meget stille (varme) hovedgade med Diki, som godt ville tisse lidt, men endnu mere trængte til vand! Det fik han – i skyggen bag butikken, ikke bare af mig, men også af en de ansatte, som kom med en kande iskoldt vand, bægre til svigerdatteren og mig, og en skål til Diki – det bekom ham vel.

Han kan godt lide at køre bil, og han hyggede sig på bagsædet med sin “mor”, der havde tid til at kæle for ham!

Målet var Rømø, hvortil vi ikke nåede til, sidste gang vi var syd på. Og det var en oplevelse på sådan en gloende varm dag som i dag, hvor vi næsten ikke troede vores egne øjne, så mange biler var der på stranden, masser af drager i luften og masser af mennesker på land og til vands.

Vi var ikke i vandet – vi var faktisk ikke nær vandet – der var simpelthen for meget trængsel. Så vi kørte bare en lille tur tundt og fandt så et dejligt sted – Café Mormet i Lakolk – at spise en sen frokost.

Det er de bedste, mest lette og sprøde fiskefileter og pommes fritter, jeg har fået i mange år – og sikke en kæmpe portion! Gloende varme var de!

Og Diki teede sig så smukt! Han er ikke vant til at komme på café, og slet ikke vant til at være mellem så myldrende mange mennesker. Men (selvfølgelig i snor) sad han pænt under og ved siden af bordet og så folk an! Bare han havde sit vand, så var alt godt!

Det var en dejlig dag, men hvor bliver man træt af så megen varme! Godt med en bil med aircondition!