Som om, det var i går.

Som tiden dog går! I dag er det 23 år siden, min Mor slap os – noget modstræbende, for hun ville ikke fra os! Men meget syg var hun, så mine søstre og jeg ønskede kun for hende, at hun kunne få fred.

23 år!!! Det er ikke til at forstå. Den ene søster og jeg sad og holdt hendes hænder, det er noget, jeg aldrig glemmer, det var smukt. Jeg boede hos hende på plejehjemmet den sidste uge, og alle mine 3 søstre kom og gik, det var trods alt en smuk oplevelse.

Og 10 år senere døde samme søster alt for tidligt. 13 år siden nu, det er heller ikke til at forstå, vi var næsten lige gamle og gik for at være tvillinger, da vi var små – men hvor bliver årene dog af!

 

Nu har jeg samme alder som min mor, da hun døde, men jeg fejler heldigvis ikke noget!

Nyt hjem til Tannis

Vi har vores “hundevenner” rundt omkring, hvor vi kommer. Én af dem er en 11 år gammel labrador, som vi ofte snakkede med, når vi gik forbi hendes have – hun vidste godt, at jeg har godbidder i lommen! Tannis’s ejere har jeg snakket med, når jeg kom forbi, i de år, jeg har boet her – et meget gammelt ægtepar, der elskede at passe deres have så meget, at de havde fået lov at bruge et stykke af jorden langs med banelinjen, hvor de havde hindbærbuske og meget andet.

Den gamle mand kørte ture på sin scooter, hvor Tannis sad ved hans fødder! Den sad lige så stille og nød det. Han døde for et par år siden, og den gamle kone kunne ikke gå ret langt med Tannis, men så gik hun i haven, og der var også venlige mennesker, der kom og gik en tur med hende af og til.

I går blev den gamle kone begravet, og jeg hørte fra naboer, at der var nogen, der havde taget Tannis til sig.

I dag mødte vi Tannis, som var ude på morgentur sammen med én af de andre hunde, vi kender: Carlo, som er en hårløs, sjov hanhund. Jeg blev da så glad, for Carlo har tidligere haft en dejlig kammerat Bella, som døde gammel og mæt af dage. Nu har Carlo fået en ny tæve at passe på, så han var ikke nær så venlig overfor Diki, som han plejer! Diki blev helt forskrækket, da han blev knurret af!

Men hvor er det da dejligt, at den gamle hund har fået en ny familie med have, så hun kan få nogle gode år. Et barnebarn havde taget sig af hende her på det sidste, men de bor i lejlighed med trapper inde i byen – det er hun jo ikke vant til.

Dejligt at gøre nogen glade!

Der er sommetider nogen, der spørger mig, om jeg dog kan bruge alt det, jeg strikker?

Og nej, det kan jeg jo ikke – og så er det, at jeg måske kan glæde nogen eller sælge det. Det er lykkedes mig at sælge nogle trøjer, som jeg ikke synes passer mig, men ellers er rigtig dejlige! Og hvis køberen er glad for at købe en hjemmestrikket trøje i lækkert garn, er begge glade.

Men jeg forærer også af og til ting væk, som er i overskud og ikke bliver brugt. Jeg forærede for 3 år siden en dejlig cardigan i vendestrik til min nabo, som er en større str. end mig, og den er bare så flot til hende, og jeg bliver glad, hver gang, jeg ser hende i den.

I dag satsede jeg! Vi havde vores lille banko-spil i Fælleshuset, hvor vi som regel er 8-9 kvindelige pensionister, der hygger os og spiller om pakker, vi selv har med, og så drikker kaffe og spiser hjemmebag bagefter.

I dag indeholdt min pakke et dejligt mohair-sjal, som jeg har strikket for flere år siden, men ikke bruger. Det var et sats, for jeg vidste jo ikke, hvem, der ville vinde det!

Men det var den helt rigtige, der vandt det, både mht farver og str. Og alle syntes, det var så lækkert og kønt til hende. Og så er jeg jo glad! Det var hun også.

21-års UFO

Anna har fået en lille 21 år gammel UFO gjort færdig!

Et babytæppe påbegyndt for 21 år siden, da hun ventede barnebarn, der viste sig at blive tvillinger – og så blev tæppet ikke færdigt. Heller ikke senere, da hun fik flere børnebørn.

Men nu er det færdigt til evt. kommende oldebørn, der nok ikke kommer lige med det samme! Men Anna var glad for at få det gjort færdigt på Depotgården, hvor Laila har quiltet det for Anna på Long-arm-maskinen.

Sikke en fin høst i dag

Der er nogle, der har været flittige i påsken! For jeg fik hele 3 puttetæpper overrakt i dag, da vi mødte på Depotgården efter næsten 14 dages påskeferie!

Laila har syet det flotte tæppe med Flying Geese i country stoffer – og hun har selvfølgelig også selv quiltet det på long-arm-maskinen!

Ruth har syet 2 meget smukke tæpper, hvor man faktisk først ser, at det ikke “bare” er en masse firkanter – men at der er et mønster i kraft af de hvide firkanter!

Ruth har også selv quiltet tæpperne på longarmmaskinen, og til dette har hun brugt laser-stråle funktionen til at lave mønster med!

Her er Ruths 2. tæpper, quiltet med “doodler”.

Begge bagsider er batik-farvede – de er så smukke! Alle 3 tæpper er puttetæpper til børn, der har et ophold på et julemærkehjem!

Et yndigt tæppe og 2 spændende toppe

Jeg har modtaget billede af et meget yndigt, håndquiltet puttetæppe fra Julia og Nina i København:

Julia og Nina har været tæppetanter i mange år og syr altid meget smukke tæpper, som de selv afleverer på Julemærkefondens konto i København, der sørger for, at de kommer til ét af julemærkehjemmene som gave til et barn.

Med posten kom 2 toppe i en helt anden stil, nemlig et med 5-kanter, håndsyet over pap. Jeg har aldrig set denne figur = 6 5-kanter, syet sammen til en sekskant! og så 3 5-kanter syet imellem.

Og et maskinsyet med “bonrullesyning”, begge 2 fra Lena i Skelskør.

Bonrullesyning er små stykker restestoffer, der bliver syet på en lang papirstrimmel, f.eks. en regnerulle fra en regnemaskine – en sjov teknik, hvor man kan bruge en masse helt forskellige rester. Strimlen bliver skåret til og syet sammen, f.eks.med ensfarvet stof.

Disse sidste 2 toppe vil en “monteringstante” sy færdig og quilte til færdige tæpper.

Sjovt med 3 så forskellige tæpper på samme dag.

En dejlig Påske!

Der er sørme en hel dag endnu, før Påsken er forbi, den må bruges til afslapning, havearbejde eller patchwork!!!

Jeg har været så heldig at være sammen med alle mine børn og børnebørn i løbet af Påsken – desværre undtagen min ene svigerdatter og 1 barnebarn, de skulle begge arbejde.

Påskebuket fra datterens have

I dag har datteren og hendes mand og 2 store drenge været her til en hyggelig påskefrokost. Jeg må indrømme, at jeg synes ikke, jeg helt klarer de gammeldags “ædegilder” mere, som vi ellers har været vant til, både i min og i Sørens familie. Jeg har tage min del af dem.

Men nu lavede jeg en lækker, ikke så voldsom, frokost med ting, jeg kunne overkomme, men som alligevel var dejlige – det syntes familien også.

Jeg prøvede bl.a. for første gang at bage “grydebrød” – det er nemt, selv om det tager 15 timer, det passer sig selv det meste af tiden, og det blev rigtig godt.

Sild, karrysalat med kryddersild, håndpillede skal rejer (det er altså noget andet end de løstfrosne), røget laks med røræg, og så en cheese cake med bær. Ingen frikadeller, steg, skidne æg m/bacon eller andre af de gamle retter – med ved I hvad: vi kunne ikke spise mere, så det passede fint.

Og Bodil og BeBe var med for at besøge Diki – hold da op, hvor var de glade for at se hinanden, og de leger så godt! De 2 yngste er ret pjattede med at tumle og småslås for sjov, Boldil ved ikke rigtig, om hun skal lægge sig imellem, for hun skal måske beskytte BeBe? Men nej, det er slet ikke nødvendigt, for de har det kun sjovt! Så nu flader Diki helt ud på gulvet – han er træt!

Som rosinen i pølseenden fik jeg lige en sød nyhed, for nu er det officielt, at min søde grand-niece og hendes dejlige kæreste venter barn til november. Det er hende, der klipper Diki, så nu må vi se, hvordan hun klarer baby + hundesalon? Men det er så dejligt for dem!

En “skat” !

Jeg bliver så glad, når vi i Projekt Puttetæpper modtager gaver fra mange forskellige sider, f.eks. Tina i Aalsgaarde, som ikke kan sy patchwork i hånden mere og derfor har tilbudt os, hvad der viste sig at være MEGET stof, store og små stykker, noget riet på pap, noget påbegyndt sammensyning, alt fint ordnet i farver – hold da helt op!

Det vil blive delt ud mellem tæppetanterne, når vi holder træf i juni.

Mary-svøbet part I snart færdig

Der er langt rundt nu på de sidste omgange af inderborten “Old Shell” – og så tror man, at man snart er færdig!

Næh! Man er kun ca. halvfærdig, for den smalle yderbort er meget længere, end man tror – men så er jeg da så langt.

Men det er rigtig hyggeligt at strikke, og jeg nåede meget i sommerhuset i Bjerge Sydstrand i torsdags, i toget og i går eftermiddags, da jeg havde fået pakket ud.

Og så kender jeg én, der lige er begyndt på sit 1. Mary-sjal, og som måske skal have lidt hjælp på et tidspunkt, det kunne være hyggeligt.

Sød velkomst

Da jeg kom hjem fra Sjælland i går, fik jeg ikke kun en meget lykkelig og glad velkomst fra Diki, som havde boet hos min nabo og havde opført sig rigtig pænt. Det er første gang, men vi havde forberedt det ved at sætte net op ved hendes gavl, det eneste sted, hvor der er åbent fra hendes baghave. Så det kan vi gøre en anden gang, og hun er glad for ham.

Men jeg fik en anden, meget sød velkomst, af min Kamelia, som nu for 4. gang har overvintret ude i det overdækkede hushjørne på min terrasse uden at tage skade. Jeg havde jo set knopperne, og i mit fravær var den nu begyndt at springe ud. Den er så smuk, og jeg glæder mig meget, når det lykkes.

Den er åbenbart hærdet nu, mens den i Brædstrup i mange år overvintrede under mere beskyttede forhold – med det resultat, at når den kom tilbage, og der så kom en nat med frostvejr, så smed den alle blomsterknopperne.

Jeg har også fået en lille ny beboer på terrassen. En solsort er begyndt at bygge rede i en urtepotteskjuler, der hænger på væggen – fint sted, under tagudhænget, så den er beskyttet – og højt, hvor hverken kat eller rotter kan nå den. Jeg håber, den bliver, og det tyder det på, for den flyver til og fra i dag også.