Diki 9 år

Diki har fødselsdag i dag! 9 år!

Tænk, han har været hos mig i 9 år (minus 8 uger!).

Han er blevet lidt træt her på det sidste, den hjertefejl tager lidt på ham, og han sover det meste af tiden.

Men han blev glad for sin fødselsdagsgave, som han selv fik lov at pakke op (han elsker at pakke op!):

En af de bløøøde kurve, som er blevet moderne! Han vidste godt, hvad der skulle ske, da jeg havde klippet hul på de 2 kraftige plasticposer, der var emballagen!

Den fik nogle ordentlige rusketure, så den kom fri af posen!

Og så var han ikke sen til at putte sig! Den er også meget blød og lækker!

Han har flere kurve: den fine hæklede, som Susan har lavet til ham, og som står ved min skriveplads i arbejdsværelset. Og sovekurven, som står i soveværelset. Og så sækkestolen, som nu bliver gemt væk. Den har været for lille meget længe, og nu bruger han den aldrig mere. Så nu kan denne bløde sag få pladsen i stuen!

Til Lykke med de 9 år, Diki!

Ikke så svært…

…når bare man ved hvordan!

Jeg er jo heldigere end de fleste kvinder i min alder: jeg har arbejdet med IT siden jeg var relativt ung (31 år), dengang det var hulkort! Og jeg har fulgt med og har brugt det på mange måder, både arbejdsmæssigt, i fritidsorganisationer og privat, så det falder mig ikke svært.

Men ikke alle er så heldige, og hvis man så heller ikke har så meget at bruge det til, kan det godt volde problemer. F.eks. nu i forbindelse med at sørge for at blive Covid-19-vaccineret.

Det gik nemt for mig, men jeg kender andre, der slet ikke kan og ikke har mulighederne for det, og som derfor ikke har NEM ID. Nogle får hjælp af børn eller børnebørn, nogle af hjemmehjælperen. Men hvis man ikke har sine børn tæt ved, og ingen hjemmehjælper, og man kun bruger sin Ipad begrænset – så kan det være svært.

Så er det godt at have gode naboer, og jeg er rigtig glad for, at jeg kunne hjælpe min nabo, som nu har fået sine tider til vaccination. Det var ikke helt nemt, fordi det helst skulle være før en familie begivenhed, men efter flere forsøg lykkedes det – det er dejligt!

Næsten uden gener…

…var det, da jeg fik min Covid-19 vaccination i går. Prikket er ikke noget at snakke om, der har været ømhed i overarmen siden, men det er også alt, og det mærkes nu kun, hvis jeg trykker på det.

Men jeg sov meget, meget uroligt i nat – ikke på grund af, at noget gjorde ondt, men jeg kunne ikke finde ro og drømte meget mere, end jeg plejer (jeg drømmer meget og ofte).

Men det er ovre, og jeg har det helt normalt igen.

Så kom bare an med nr. 2 om 3 uger! Det skulle være lidt værre – for nogle i hvert fald – min svigerdatter sov næsten uafbrudt i 1 døgn! Så måske skal jeg sikre mig pasning til Diki?

Og nu er påsken startet, vejret er skønt, og alt er dejligt!

GOD PÅSKE!

Så er det i morgen!

I morgen får jeg “første stik” – så er der ligesom en slags udsigt til bedre tider – for mig!

Jeg har faktisk tænkt i dag, hvor der igen-igen er områder, bl.a. Region Syddanmark = her! der pludselig får voldsomt stigende smittetal, at nu skulle det lige passe, at jeg kunne blive ramt!

Nej, hvorfor skulle jeg det? Jeg passer jo på!

Jaah jeg er glad!

SMS fra min frisør: tid til klipning tirsdag 6. april kl 9.45 !

Fantastisk! Jeg har skrevet til hende i den lange lukketid, at hun gerne måtte sætte mig på en venteliste, og hvor er hun sød, at jeg så kommer på listen lige med det samme! Det bliver så godt – i stedet for det “Jørgen Leth”-hår jeg render rundt med.

Jeg pylrer lidt om Diki, indimellem er jeg urolig, fordi han sover meget og ikke har energi til noget, ikke engang til at spise! Og han er heller ikke begejstret for sit nye foder! Jeg skal måle hans åndedræt, når han sover dybt og taste det ind i en app., og det var for højt, men nu går det lidt ned dag for dag! Han har også mere humør, og når han kommer og vil lege med et stykke legetøj, som jeg skal kaste, så bliver jeg rigtig glad!

Mit fald i lørdags, herude i indkørsel, har givet mig nogle store blå mærker, men heldigvis ikke andet end det.

Og i går fik jeg en overraskelse: en af mine gode venner fra Depotgården har købt el-cykel og ville afprøve den med en tur herud til mig, så vi fik en lang eftermiddag med kaffe og en masse snak! Det er dejligt, når man ellers ikke ser andre en familie-boblen! Hun tager en test, før hun besøger vennerne rundt omkring i byen – det er m,eget betænksomt!

AV-AV !

Når man nu skal være så uheldig at falde, så er det da en fordel, at man falder på det allerbedst polstrede sted på kroppen!

Jeg aner ikke, hvad jeg faldt over, men det har sikkert noget med min dårlige balance at gøre – jeg hentede noget i bilen og ville lukke bagagerumsklappen, så jeg trådte et skridt baglæns og faldt bagover! Heldigvis holdt jeg hovedet højt og ramte ikke den del!

Ingenting er sket – ingen huller på hverken hud eller tøj – kun en meget øm bagdel! Hvor heldig kan man være, når det nu skulle være?

Og så kigger man sig om! Var der nogen, der så det? Tilsyneladende ikke, i hvert fald ingen reaktioner. Det var hjemme lige udenfor min egen indkørsel – de sover nok til middag!

2 strik trøjer

Nu er det ikke, fordi jeg strikker en trøje om ugen! Men disse 2 havde jeg ikke fået fotograferet, da de blev helt færdige.

“Gletcher” af Susie Haumann, strikket i Uldfeen’s
håndfarvede Baby Camel 50% + mulberry silk 50%, det blødeste garn, jeg nogensinde har strikket af. Kontrast: mørk bordeaux mohair fra Sandnes. Det er ikke en del af opskriften, men jeg synes, halsen bliver for bar, så jeg brugte resterne til at strikke et laaangt rør.

Den er meget let og lækker at have på!

Sunday Sweater fra Petite Knit har jeg strikket i mørkegrøn Tibet Cewec sammen med en tynd silketråd, som Uldfeen har farvet for mig i gyldne/grønne farver.

Krystalklart…

…tegner et minde sig i mit hoved. I aften, ca ved denne tid, kl. 23 for 55 år siden, ringede jeg Søren hjem fra sin kortspilaften, for at køre mig på sygehuset. Jeg var gået i seng og havde lidt besvær med at komme i tøjet igen, og Søren måtte hjælpe mig. Jordemoderen, som jeg havde snakket med i telefonen, mente, at det var bedst, jeg kom ned på sygehuset – Dronning Ingrids Hospital i Godthåb (Nuuk i dag).

Og hun havde nok ret! For 4 timer senere, efter en hurtig og udramatisk fødsel, tog vi imod vores førstefødte, vores datter! Det var jo fantastisk!


Søren tog hjem og fik lidt søvn, men jeg kunne ikke sove, så med adrenalinet pumpende i kroppen og babyen liggende hos mig på gangen, indtil det blev morgen, skrev jeg breve til familien derhjemme!

Der er nogle oplevelser, man kan finde frem igen, selv efter 55 år!

Ingen Dikkedarer – færdig!

“Ingen Dikkedarer” fra Petite Knit

Den var så sjovt at strikke, at den blev færdig på mindre 1 måned!

Garnet er Yak+mulberry silke+merino, håndfarvet af Uldfeen.

Tyndere garn end i opskriften, derfor flere masker, lidt et “sjus”, men der er den fordel, at længden kan reguleres undervejs ved at prøve. Den er super lækker og let!

Og så med “Corona-hår” – ork hvor jeg trænger til at blive klippet!

Jaahh! Vaccination!

Så har jeg fået tider til 2 vaccinationer! 30.03. og 20.04. i Horsens!

Det er da en lettelse at vide, at det er indenfor rækkevidde, så jeg kan begynde at se folk igen, udover min “boble”! I det omfang, hvor andre er i samme situation, selvfølgelig!