R.I.P. Henrik

Så fik Prins Henrik fred!

Det glæder mig så meget, at han kom hjem til sine egne og sov stille ind hos sin familie.

Som jeg skrev i går, var det også sådan, det gik Søren for 8 år siden efter et slut-forløb, der lignede meget.

Der kommer ro på, og behandlingen standser, så går der ikke så længe, men for Sørens vedkommende var det fredeligt, og vi sad hos ham på skift, også om natten, de sidste 2 døgn, mens hjemmeplejen kom og hjalp med at lindre.

Jeg håber, at Danmark vil huske ham, som han var, før han blev dement; et spændende, musisk menneske, der interesserede sig for så mange ting og var en stor støtte for sin dronning og hustru.

R.I.P.

Falsk alarm ?

Jeg har det udmærket, så den bakterie har åbenbart ikke befundet sig i min portion salat!

Det har været lidt spøjs at gå og vente på, om jeg blev dårlig!

Men måske er man bare nødt til at slå alarm – man kan jo ikke vide, hvor mange, der rammes.

Og hvad sker der så lige?

Det er da for åndssvagt! Der advares fra Fødevarestyrelsen her til aften om, at der er fundet Listeria i nogle bestemt rå salater, som er solgt i Coop’s butikker og REMA.

Man skal returnere dem eller smide dem ud, hvis man har købt én af de nøje beskrevne salater.

Men jeg har spist den!

Jeg har spist en grønkålssalat, med præcis den beskrivelse og den sidste salgsdato, til frokost i dag.

Og hvad så? Skal jeg afvente, om jeg får “influenzalignende symptomer – i sjældne tilfælde mave/tarmproblemer” ? Og hvor længe kan der gå? Skal jeg søge læge?

Det står der ikke noget om!!!

Nye naboer

Det var rigtig hyggeligt, at mine nye naboer inviterede mig ind sammen med min genbo for at se, hvordan, de har indrettet sig.

Naboerne er 88 og knap 95 år og er kommet i orden på rekordtid ved hjælp af deres børn og svigersøn – som selv er pensionister!

Jeg syntes, der gik meget lang tid, før der var pakket ud og stillet på plads, dengang, jeg flyttede her til, og jeg tror, nogle af kasserne havde stået endnu, hvis min svigerdatter ikke havde taget en uges ferie for at hjælpe med de sidste (mange) kasser!

Desværre er det vores mindste hus, de har haft mulighed for at købe, dvs at de mangler det lille ekstra værelse, som vi andre har. Men alligevel er der både hyggeligt med billeder på væggene og nips på hylderne, blomster i vinduerne og en hyggelig atmosfære.

Konen har måtte nogle dage på sygehuset midt i det hele, men er hjemme igen, og de klarer sig rimeligt godt, selv om bentøjet ikke er i top. Som de selv sagde, så er det godt at vide, at hvis/når én af dem falder bort, kan den anden blive her. Det kunne ikke have ladet sig gøre i det hus, de nu har solgt.

De har fået opvaskemaskine for første gang i deres liv, og det er da en omvæltning ikke at skulle vaske op men vente, til der enten ikke er mere rent i skabene eller maskinen er fuld!

Derimod er det nærmest en katastrofe, at YOUSEE ikke kan få deres TV-signaler sat til før end den 30. januar, 3 uger efter indflytning! Katastrofe især fordi både radio, TV og konens alarm kører igennem samme telefon! Det kan jeg altså ikke forstå!

Vi fik en kop kaffe og en småkage og fik en god snak! Så nu kender vi hinanden, det er rart for alle parter.

Is slag

Hvis der er noget, jeg er bange for, så er det is-slag – og det skal jeg love for, at der var i morges, da Diki og jeg skulle ud på morgen-lufte-tur.

Min egen indkørsel var slem, men jeg kom da over med trippeskridt, pladsen her i Byhaven var saltet tidligt i morges – men da jeg kom ud på Bygaden, var det galt! Vi nåede ikke særligt langt, før jeg vendte om, han fik kun tisset. Så går vi senere.

ØV!

Men vi fik da hejst flag, min flaghejsningsmakker og jeg. For der er fødselsdag i foreningen.

Og så fik jeg nye naboer i går, et par meget søde mennesker med en meget høj alder, det er frisk at flytte som 88- og 95-årige!

Hvor er jeg dog træt af alle de forsøg på svindel!

Er der nogen, der kan forklare mig, hvad dette går ud på – andet end at det er et forsøg på at franarre mig noget, jeg ikke har lyst til at betale:

(i en mail):

“Åh nej!

Vi har ikke været i stand til at opkræve dig for denne måneds abonnement!
Det ser ud til, at du måske har indtastet forkerte betalingsoplysninger – enten det eller det kort du brugte da du tilmeldte dig er nu er udløbet.

For at beholde dit abonnement skal vi bede om et øjeblik af din tid.
Du skal blot klikke på linket herunder, indtaste dine opdaterede oplysninger, og vi behandler din ordre som sædvanlig.

>> Opdater dine personlige oplysninger >>

Hvis du ikke er sikker på, hvorfor du får denne email, eller hvis du har yderligere spørgsmål om din betaling, bedes du kontakte os.
Mange tak,
Netflix finansielle hold.”
Jeg har ikke og har aldrig haft Netflix.

Hold da op, sikke det går!

Det går planmæssigt, men stærkt lige i disse dage!

Dagen i dag startede med 95 års fødselsdag her i vores lille boligforening. Vores ældste beboer Tove, den eneste, der har boet her, siden husene blev bygget i 2001, blev fejret med maner!

Flaghejsning kl 9, efter min tur med Diki, formiddagskaffe i Fælleshuset med næsten fuldt hus (der er nogle, der stadig er på arbejdsmarkedet, selv om det er en senior-andelsboligforening), masser af rundstykker, pålæg, kaffe og te (det er kun mig, der drikker te!) + en lille én!

Fødselarens “børn” (selv seniorer!) serverede og skænkede! Jeg vidste det godt – men det var første gang, jeg hilste på Toves datter og svigersøn, som jeg har haft et spejderleder bekendtskab med i 1980’erne! Jeg huskede det bedre end de! Men det var hyggeligt, da de fik hukommelsen frisket op!

Der blev selvfølgelig også holdt tale for Tove, som helt berettiget blev kaldt “rollemodel” – ja, det er hun i sandhed. Og frisk og rørig, selv om synet ikke er det bedste.

Jeg fik et par af de friske “unge” mænd til at hjælpe med at pille et udstillet tæppe ned fra væggen – for nu skal det ikke udstilles længere, det skal afleveres på fredag, når det nye Julemærkehjem Liljeborg indvies i Roskilde. Det er nemlig et sengetæppe til et af værelserne.

Det meste af min eftermiddag er nemlig gået med at registrere og skrive lister over alle de tæpper, vi skal have med derover.

48 puttetæpper som indflytningsgave til de 48 børn, som bor der p.t. + de foreløbig 28 sengetæpper, der er færdigsyede. Det skal blive til 56 sengetæpper, idet de har ønsket sig 8 ekstra til gæstesenge.

Der bliver læs på, selv om vi kører i 2 biler. Den ene bil kører allerede torsdag med yderligere et læs tæpper til et af de andre julemærkehjem.

Nej, vi keder os ikke!

Men jeg tog mig tid til en visit hos et af mine børn, som igen har haft en oplevelse med det dansk sundhedsvæsen, som jeg ikke ville have troet på, hvis jeg havde læst det i avisen – men det har jeg ikke lyst til at beskrive!

 

Post Nord har noget at lære !

Så er der kun én julegave tilbage at købe, og det er nemt.

Nogle af julegaverne har jeg købt over nettet, og yngstesønnen har købt mange julegaver til den jyske del af familien, adresseret til mig – så jeg render til de forskellige pakkeshops og henter! Det er OK, vi har aftalt det.

Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at Post Nord har sovet i timen! For når man konstaterer, hvor hurtigt de bestilte gaver er fremme, så undrer jeg mig over, at vi i årevis har skulle aflevere julepakker mange dage forud for julen!

En gave, jeg bestilte i går, blev afleveret i nat kl 02,20 i en pose, hængt på dørhåndtaget, og meddelt i en SMS!

Hvordan kan det lade sig gøre? Det har Post Nord ikke gidet interessere sig for!

#Me, too !

Ja, jeg er også én af dem – alle de kvinder, der har været udsat for seksuelt overgreb. Jeg går ikke på Facebook eller andre sociale medier med min historie, men her på min egen lille kanal kan jeg godt fortælle, at jeg, som et stort antal kvinder, også har haft en rigtig træls oplevelse med maskulint forsøg på dominans, som jeg iøvrigt aldrig har fortalt om før!

Hvorfor har jeg ikke det?

Jeg mener, at der er/har været en form for skam forbundet med det, jeg blev udsat for, “det var måske min egen skyld”-tanker?

Som ganske ung (19-20 år) elev lod jeg mig invitere ud af en kunde, som var noget ældre end mig – uden at tænke over, at det skulle “koste” noget. Det var hyggeligt, og han var vældig flink og underholdende, og vi havde nok flirtet lidt i banken, hvor han var kunde og jeg ekspederede ham.

Men det viste sig, at han havde forventet mere end bare en hyggelig aften, for da han kørte mig hjem, standsede han sin lille bil og gjorde kraftige tilnærmelser. Det var nok meget naturligt at forsøge sig, men det blev bogstaveligt talt en kamp, så jeg havde ondt i hele kroppen flere dage bagefter!

Jeg vandt kampen, han fik ikke sin vilje, og han kørte mig også pænt hjem! Det manglede da også bare! Men sådan tror jeg, det er i mange tilfælde: Manden mener, at når han inviterer ud på en middag, så er det indforstået, at han har “fortjent” en modydelse.

Jeg har aldrig været en “sippe”, og jeg har naturligvis haft kærester og et muntert ungdomsliv, hvor jeg godt kunne lide en flirt, men selv var med til at bestemme, hvad det skulle indebære.

Jeg synes, det er godt, at der er nogle, der melder ud, hvad de måske skulle have gjort for mange år siden. Men jeg er overbevist om, at mange, mange kvinder har følt skam og skyld og ment, at de nok selv havde været “ude om det”, eller at andre mennesker ville tænke sådan. Og derfor er det aldrig blevet fortalt.

Sådan skal det ikke være, og derfor er #Me, too en god oprydning, så vi kan se, at vi ikke er alene! Og så vi kan få det ud af det vores system, hvor der har ligget og gnavet!

 

Curling-Farmor

Selvfølgelig siger Farmor ikke nej, når Christian ber om at blive kørt til den anden ende af byen (selv om han godt kunne have taget bussen!) !

Hans Mor bruger bilen til at komme på arbejde, og han afleverede den pænt derhjemme ved 2-tiden i nat og fik nogle timers søvn, inden han igen skulle ud til Messe C Fredericia til NPF Danmarks største arrangement med computerspil i 3 dage! Der er 5000 deltagere, Christian har før været med og havde også købt billet, men blev opfordret til at deltage som “crew”, ligesom flere andre af hans studiekammerater på Medieskolerne. “Det var da meget fint, at få de 500 kr tilbage!”, som han tørt bemærkede. Så han skulle være deltage i crew-møde kl 10.

Det var sjovt at se på vejen derud, hvor mange drenge, der færdedes til og fra hallenerne, mange med en fransk hot-dog el.a., helt klart på pause.

“Drenge” ? – ja, det er næsten udelukkende drenge, Christian kender piger, der deltager, men det er ikke mange. Egentligt mærkeligt, når man nu i snart mange år har snakket meget om, at pigerne også er kommet godt med i forhold til IT. Men måske bruger pigerne IT til andet end spil?

Christian er meget flink til at hjælpe Farmor, så det gengælder jeg gerne, og vi bor jo ret tæt på hinanden. Ha’ en hyggelig weekend!