#Me, too !

Ja, jeg er også én af dem – alle de kvinder, der har været udsat for seksuelt overgreb. Jeg går ikke på Facebook eller andre sociale medier med min historie, men her på min egen lille kanal kan jeg godt fortælle, at jeg, som et stort antal kvinder, også har haft en rigtig træls oplevelse med maskulint forsøg på dominans, som jeg iøvrigt aldrig har fortalt om før!

Hvorfor har jeg ikke det?

Jeg mener, at der er/har været en form for skam forbundet med det, jeg blev udsat for, “det var måske min egen skyld”-tanker?

Som ganske ung (19-20 år) elev lod jeg mig invitere ud af en kunde, som var noget ældre end mig – uden at tænke over, at det skulle “koste” noget. Det var hyggeligt, og han var vældig flink og underholdende, og vi havde nok flirtet lidt i banken, hvor han var kunde og jeg ekspederede ham.

Men det viste sig, at han havde forventet mere end bare en hyggelig aften, for da han kørte mig hjem, standsede han sin lille bil og gjorde kraftige tilnærmelser. Det var nok meget naturligt at forsøge sig, men det blev bogstaveligt talt en kamp, så jeg havde ondt i hele kroppen flere dage bagefter!

Jeg vandt kampen, han fik ikke sin vilje, og han kørte mig også pænt hjem! Det manglede da også bare! Men sådan tror jeg, det er i mange tilfælde: Manden mener, at når han inviterer ud på en middag, så er det indforstået, at han har “fortjent” en modydelse.

Jeg har aldrig været en “sippe”, og jeg har naturligvis haft kærester og et muntert ungdomsliv, hvor jeg godt kunne lide en flirt, men selv var med til at bestemme, hvad det skulle indebære.

Jeg synes, det er godt, at der er nogle, der melder ud, hvad de måske skulle have gjort for mange år siden. Men jeg er overbevist om, at mange, mange kvinder har følt skam og skyld og ment, at de nok selv havde været “ude om det”, eller at andre mennesker ville tænke sådan. Og derfor er det aldrig blevet fortalt.

Sådan skal det ikke være, og derfor er #Me, too en god oprydning, så vi kan se, at vi ikke er alene! Og så vi kan få det ud af det vores system, hvor der har ligget og gnavet!

 

Curling-Farmor

Selvfølgelig siger Farmor ikke nej, når Christian ber om at blive kørt til den anden ende af byen (selv om han godt kunne have taget bussen!) !

Hans Mor bruger bilen til at komme på arbejde, og han afleverede den pænt derhjemme ved 2-tiden i nat og fik nogle timers søvn, inden han igen skulle ud til Messe C Fredericia til NPF Danmarks største arrangement med computerspil i 3 dage! Der er 5000 deltagere, Christian har før været med og havde også købt billet, men blev opfordret til at deltage som “crew”, ligesom flere andre af hans studiekammerater på Medieskolerne. “Det var da meget fint, at få de 500 kr tilbage!”, som han tørt bemærkede. Så han skulle være deltage i crew-møde kl 10.

Det var sjovt at se på vejen derud, hvor mange drenge, der færdedes til og fra hallenerne, mange med en fransk hot-dog el.a., helt klart på pause.

“Drenge” ? – ja, det er næsten udelukkende drenge, Christian kender piger, der deltager, men det er ikke mange. Egentligt mærkeligt, når man nu i snart mange år har snakket meget om, at pigerne også er kommet godt med i forhold til IT. Men måske bruger pigerne IT til andet end spil?

Christian er meget flink til at hjælpe Farmor, så det gengælder jeg gerne, og vi bor jo ret tæt på hinanden. Ha’ en hyggelig weekend!

Top kap

Banedanmark er ikke de hurtigste til at reagere på henvendelser, selv om de opfordrer til at man henvender sig ved risikable situationer.

F.eks. har vi meget, meget længe forsøgt at komme i kontakt med dem pga nogle farlige træer i skel mellem vores andelsboligforening og togbanen, der kører nede bag et plankeværk og en skrænt på bagsiden af vores matrikel.

Det har også været et meget stort irritationsmoment, fordi nogle af træerne tager vores sol om eftermiddagen.

Men det primære, som vi har slået på, er sikkerheden, idet nogle af de største træer er gået ud og er i fare for at vælte i en storm – enten ind i vores huse eller ned på banelinien.  Og det er faktisk noget, Banedanmerk opfordrer til, at man gør opmærksom på, har vores bestyrelse bemærket.

Masser af skriverier, ikke ret megen reaktion, men endelig et løfte om, at man ville kigge på det, og så kunne de åbenbart godt se, at det var galt med 3 træer – vi synes nu, at der er flere!

Men tiden gik og gik – indtil i morges, hvor jeg pludselig hørte en motorsav – eller rettere 2 !

Jeg kunne ikke se dem, men jeg kunne se, at mindre træer faldt bag plankeværket, måske for at give plads til at fælde de store?

Efter et par timer blev der stille, og så kom specialisten på banen! Han var godt nok dygtig, klatrede op og kappede grenene fra toppen af, helt forsvarligt forankret i træet med reb, som han flyttede efterhånden, og med motorsaven hængende i bæltet. Efterhånden, som han savede, smed han de tykke grene ned (bag plankeværket).

Han fik fældet 2 træer på den måde, vi håber jo på, at han kommer igen i morgen og tager det 3. ?

Se bare her:

Der blev da virkelig lyst mellem de skyggende, trælse, halvdøde træer!

 

ØV! For første gang i mit liv har jeg…

…fået en P-afgift!

Det er selvfølgelig OK, for det var helt korrekt, jeg havde bare ikke tænkt mig om. Der var kun 30 min. parkering tilladt, og jeg havde faktisk holdt der – på Vardevej i Vejle – knap 2 timer!

Selvfølgelig er der en forklaring, som jeg bare ikke kan bruge til noget. Jeg har holdt der flere gange, men altid sidst på eftermiddagen, hvor begrænsningen slutter kl 17, eller jeg har kørt nogle ærinder, mens Diki blev klippet.

Det blev han nemlig i dag, og det er lige før, hans hundefrisør Christina går på barsel. Derfor var tiden tidligere på eftermiddagen end sædvanligt, hun har nemlig afkortet sine arbejdsdage her, hvor der kun er 1 måned til termin.

Det var da surt at slutte en ellers hyggelig eftermiddag med familiesnak og barselsnak med at finde den lille hvide seddel i vinduesviskeren.

Eneste lyspunkt var, at Diki opførte sig ualmindelig pænt i dag, han stod flot uden “piv”, og han fik ros! Han er ellers ikke begejstret, men Christina også har et rigtig godt tag på ham.

Når hun slutter sin orlov til foråret, bliver det i nye lokaler, nemlig i det hus, hun og kæresten har købt og er ved at gøre i stand. Der er nemlig mulighed for at indrette salon i forbindelse med villaen – og der risikerer jeg ingen P-bøde!

Men i grunden er det vist meget godt gået, at det er den første bøde, jeg nogensinde har fået. Såvel P- som fart-bøde, har jeg i de 59 år, jeg har haft kørekort, aldrig har gjort mig “fortjent” til!

Glad!

Man kan da kun være glad, når har lov at være den, der i samme måned ekspederer ikke bare én men 2 store læs puttetæpper, som skal glæde nogle børn, der trænger til lidt ekstra omsorg!

Den 1. september afleverede jeg 50 tæpper på Julemærkehjemmet Kildemose v/Frederiksværk – og i dag kørte jeg sammen med Birgith, som er en meget flittig og dygtig tæppetante, til Fjordmark i Kollund med 31 puttetæpper.

Det er altid så hyggeligt at gæste Fjordmark, vi bliver budt på en kop kaffe, en ostemad på grovbrød og nogle lækre, sunde “snacks”. Og så får vi en hyggelig snak med forstander Vibeke, som fortæller sjove oplevelser, ikke bare med børnene, men også med sponsorer og gæster (de har MANGE gæster til kaffe el. spisning), som spytter i den “bøsse”, der driver hjemmene!

Tæpperne bliver pakket ud af nogle børn i deres hal og bredt ud på gulvet, hvor man kan fotografere dem oppe fra den svalegang, hvor motionsredskaberne står.

Børnene er meget interesserede i de forskellige tæpper, og jeg lover, at der er stor forskel på, hvad de synes bedst om! De vil også gerne vide, hvilke tæpper, vi selv har syet. I dag var der ét tæppe, jeg helt selv har syet, men også mange, som jeg har haft en finger med i, enten syet blokke sammen eller syet lukkekant på (mange!).

Og Birgith havde syet disse 2 flotte tæpper færdige, som andre har påbegyndt:

Blokkene til dette tæppe er syet og quiltet af en nu afdød patchworker, hvis veninder syntes, det skulle være puttetæppe. Birgith har føjet det sammen med en særlig teknik og har syet kanter på – det er da blevet flot!

Dette tæppe består af blokke, syet af én, vi ikke har navn på, og dem har Birgith føjet sammen med samme teknik, hvor de smalle strimler binder tæppet sammen bå for- og bagside samtidig.

Der verserer indimellem nogle misforståelser omkring tæpperne: “Får de lov at beholde tæpperne – jeg troede, de kun havde dem, mens de bor på hjemmet!”

“Sætter børnene pris på tæpperne?”

I går fik jeg dette spørgsmål: “Kan I blive ved med at komme af med tæpperne?” – Altså, da var jeg lige målløs et øjeblik! Jeg spurgte, om spørgeren var klar over, hvor mange børn, der har ophold på et julemærkehjem? – Nej, det vidste hun ikke, og da jeg fortalte, at det nu er 1.000 børn om året, og at de alle får et “puttetæppe” = et patchworktæppe, stort nok til, at det kan følge dem resten af livet – ja, så var det hende, der blev målløs, det havde hun ikke forestillet sig!

Vi håber, at det kan fortsætte med at være muligt at give hver af de 1.000 børn et personligt, fint tæppe! Men det vil selvfølgelig være usikkert, om der fortsat er så mange, der vil være med.

Jeg er sort…

..siger Christina!

Vi joker og gør nar af tendensen med anti-racisme i DK, hvor man ikke må siger “negerbolle” – vi køber “Negro”-chokolader osv. Og nu er Christina stolt over dagens “arbejde” med at blive så solbrændt som muligt. Flot resultat!

 

 

Alarm!!!

En mand bliver SÅ  træt af, at hans sagsbehandlere i mails diskuterer, hvem der skal sende bilag fra hans sag til hinanden – og hans sag ligger stille imens.

Han skriver en hidsig mail til dem begge 2, at hvis de ikke finder ud af det og bruger det par minutter, det tager at maile kopier af hans journal, så kan det snart være lige meget – så melder han sig ud af historien med de konsekvenser, det må have for hans familie.

En time senere kommer konen hjem fra arbejde, og pludselig, efter yderligere en halv time, kommer der en ambulance og to reddere, der nærmest braser ind af døren.

Redderne spørger til adressen og beboeren, som er korrekt! Men konen er fuldstændig forvirret, for hvad vil de?

Det viser sig, at den ene sagsbehandler har ringet 112 !

Redderne tager sig tid til at høre på mandens frustrationer med pædagogisk ro og sympati – og kører igen.

Det har jeg godt nok aldrig hørt før!

Post Nord!

Hvad er det, der foregår? Alle vegne i DK klager man over utroligt lange leveringstider på ganske almindelig post! Det har jeg som bekendt også beklaget mig over flere gange.

Denne gang var det ikke lang leveringstid – men forkert postkasse! Ja, jeg ved godt, at det altid har kunnet ske, at noget havner i en forkert postkasse, jeg har selv flere gange bragt forkert anbragte breve eller medlemsblade hen til et hus, der ligger på en vej, hvis vejnavn ligner der, hvor jeg bor – ja: flere gange!

I dag kom min søde nabo for at aflevere min post, som var lagt i hendes postkasse, og det er, hvad der kan ske. Men da jeg så senere på dagen læste på Facebook, at andre havde modtaget Kludemagasinet, Dansk Patchwork Forenings medlemsblad, i dag, og det ikke var mellem det, jeg havde fået af naboen, tænkte jeg, at jeg hellere måtte kigge efter i postkassen – og der var det jo! Altså postbuddet har lagt noget af min post i naboens postkasse og noget i min!

Normalt ville det ikke hidse mig op, men sammenlagt med alt det andet, mange klager over vedr. Post Nord, så blir jeg sur!

Nu er jeg faldet ned igen, efter at have scannet bladet og set, at der er mange interessante artikler – så det vil jeg glæde mig til at fordybe mig i!

Og så går jeg iøvrigt og græmmer mig på Landsstævnets vegne! Hvor er det synd, at de får sådan et vejr til deres store og flotte arrangement! Jeg kender det jo så godt fra flere af de “Blå Sommer”-lejre, som jeg har været en aktiv del af i sin tid. Der var også nogle gange, hvor vejrguderne var ualmindeligt hårde ved os! Især i 1985, hvor allerede forlejren, altså før børnene ankom, var ved at drukne i regn og mudder! Jeg husker endnu den klamme fornemmelse af fugtige gummistøvler, som jeg var nødt til at stikke fødderne i om morgenen! Og lugten af sur, våd halm, som blev strøet ud på alle veje! Og Søren, som kørte i rutefart mellem vores underlejr og Fjernvarmen i Haderslev, hvor vi tørrede 100-vis af soveposer hver dag!

Men vi havde altid en god oplevelse alligevel!

Hvem er Rune Pulsen???

Rune Pulsen skriver således til mig i en mail med afsender: rp@rocketbeast.com :

Hejsa Hanne,
Konto ophørerKære Hanne,Vi kan se at din konto hos os ikke har været i brug i en længere periode.

Din konto vil derfor blive slettet og dit nuværende indestående vil gå tabt.

For at forhindre dette, skal der skabes en ny konto hos os med denne email adresse:

xxxx@kludekoner.dk

Dit indestående vil være synligt direkte ved oprettelsen af den nye konto.

Indestående: 19.478,21 kr.

Nej tak – Luk konto

Med venlig hilsen,

Rune Poulsen

 

Kære Rune Poulsen – gad vide, hvad du ville få ud af det, hvis du fik mig til at oprette denne nye konto (link slettet af mig) ???

Men der er jo nok nogen, der hopper i! Ikke mig!