Lykken er…

…når Diki lægger sig op til mig på min fodskammel og lægger sig til rette for at blive kælet for – og at han ikke bærer nag! Vi har nemlig haft en hård tur i dag med børstning af den tykke pels, han har fået i løbet af det ½ år, hans frisør har haft barselorlov!

Ja, ja, han er da blevet børstet og vasket undervejs, men nu er pelsen så tyk, og filter, at det er utroligt svært at komme igennem! I det skønne vejr kunne jeg tage ham ud på havebordet, så ryger det afstriglede pels på fliserne og griser ikke indendørs.

Vi er ikke færdige, men vi kunne ikke holde til mere i dag.

Og netop som jeg ryddede op og lagde “pelsen” op mellem buskene, for at fuglene kan bruge det til redebygning, blev jeg kaldt over hækken af min nye nabo, som bød på kaffe, det var lige, hvad jeg trængte til! Hans kone og jeg fik en god snak over vores strikkestrømper! De er meget søde begge 2!

Endelig!

Det forekommer mig underligt at kunne  glæde sig over, at ens søn på 50 år er blevet tilkendt førtidspension!

Men det er sådan, det er!
Efter flere års fortrædeligheder og usikkerhed, som næsten ikke har været til at bære, fik ældstesønnen i går besked om, at det møde, der fandt sted i sidste uge, hvor han blev indstillet til pension, var blevet afgjort af kommunen i fredags. På nøjagtig samme grundlag, som han fik afslag for 1½ år siden!
Fra 1. april vil han modtage førtidspension.

Baggrunden er trist, idet han ikke har kunne gå siden flere hofteoperationer i 2012 og 2013, og har ustandselige smerter, der forhindrer ham i et normalt liv, så han nu i flere år har været kørestolsbruger og afhængig af andres hjælp til bl.a. at komme ud af huset, da han ikke selv kan køre bil.

Der tales og skrives for tiden mange triste og oprørende historier om mennesker, der pga sygdom af forskellig slags ikke kan arbejde, men afkræves helt urimelige arbejdsprøvninger af de respektive kommuner. Dette kunne være en af disse historier.

Og det er ikke kun fysisk, man tager skade af urealistisk arbejdsprøvning – nej psykisk vil det være de færreste, der undgår at tage skade af den nedværdigende behandling.

Jeg kunne godt tænke mig at stille nogle spørgsmål:

Hvad er det for nogle fagpersoner, der f.eks. ikke læser flere lægeudtalelser, der gør det helt klart, at den pågældende ikke kan udfylde et job? Og at han efter flere lægers bedømmelse er selvmordstruet?

Han har hele sit arbejdsliv arbejdet hårdt, forsørget sin familie, og har haft et godt socialt liv, været “vennernes ven”, og også blandet sig i lokal politik. Skulle sådan en helt almindelig borger ikke kunne forvente støtte, når helbredet svigter? Man må harmes!
Han har ovenikøbet selv sikret familien – troede han – ved at tegne en uarbejdsdygtigheds forsikring, da han stiftede familie og havde risikofyldt arbejde. Den har han betalt i dyre domme i mange år, og derfra fik han den ydelse, han var berettiget til med det handicap, han fik. Men det gav bagslag, for den indtægt, mindre end en kontanthjælp, blev modregnet, så han i årevis slet ingen økonomisk ydelse fik fra det offentlige!

Der er så mange detaljer i denne sag, og den har pint mig i årevis. Det er tungt, når ens børn lider, og man ikke kan hjælpe!

Men nu er jeg glad! Og jeg glæder mig over den lille families glæde og de muligheder, de ser nu for at få et helt normalt liv – så normalt som det nu kan blive, men med flere værdier!

I sne og sjap – flaget skal op!

Selvfølgelig skal flaget op, når en af naboerne fylder 95 år i dag – til lykke Johannes!

Vi flager på alle fødselsdage – hvis vejr og helbred tillader – og det var sådan, jeg blev flaghejser-vikar for 2 år siden. Det er blevet permanent, og jeg hejser flag sammen med vores formandinde fast nu. Jeg var godt nok lidt nervøs for, om flagsnoren var frosset fast, den er nemlig ikke blevet rørt i februar, men den kørte fint, og den fine sne, der er faldet her hele morgenen og allerede ligger tykt, var ingen hindring.

Jeg nåede at gå med Diki inden kl 8, og jeg fik skovlet min indkørsel efter flaghejsningen, så det har været en aktiv morgen!

Jeg skal dog ikke ud at køre, før der er nogenlunde ryddet, så Depotgården må vente!

R.I.P. Henrik

Så fik Prins Henrik fred!

Det glæder mig så meget, at han kom hjem til sine egne og sov stille ind hos sin familie.

Som jeg skrev i går, var det også sådan, det gik Søren for 8 år siden efter et slut-forløb, der lignede meget.

Der kommer ro på, og behandlingen standser, så går der ikke så længe, men for Sørens vedkommende var det fredeligt, og vi sad hos ham på skift, også om natten, de sidste 2 døgn, mens hjemmeplejen kom og hjalp med at lindre.

Jeg håber, at Danmark vil huske ham, som han var, før han blev dement; et spændende, musisk menneske, der interesserede sig for så mange ting og var en stor støtte for sin dronning og hustru.

R.I.P.

Falsk alarm ?

Jeg har det udmærket, så den bakterie har åbenbart ikke befundet sig i min portion salat!

Det har været lidt spøjs at gå og vente på, om jeg blev dårlig!

Men måske er man bare nødt til at slå alarm – man kan jo ikke vide, hvor mange, der rammes.

Og hvad sker der så lige?

Det er da for åndssvagt! Der advares fra Fødevarestyrelsen her til aften om, at der er fundet Listeria i nogle bestemt rå salater, som er solgt i Coop’s butikker og REMA.

Man skal returnere dem eller smide dem ud, hvis man har købt én af de nøje beskrevne salater.

Men jeg har spist den!

Jeg har spist en grønkålssalat, med præcis den beskrivelse og den sidste salgsdato, til frokost i dag.

Og hvad så? Skal jeg afvente, om jeg får “influenzalignende symptomer – i sjældne tilfælde mave/tarmproblemer” ? Og hvor længe kan der gå? Skal jeg søge læge?

Det står der ikke noget om!!!

Nye naboer

Det var rigtig hyggeligt, at mine nye naboer inviterede mig ind sammen med min genbo for at se, hvordan, de har indrettet sig.

Naboerne er 88 og knap 95 år og er kommet i orden på rekordtid ved hjælp af deres børn og svigersøn – som selv er pensionister!

Jeg syntes, der gik meget lang tid, før der var pakket ud og stillet på plads, dengang, jeg flyttede her til, og jeg tror, nogle af kasserne havde stået endnu, hvis min svigerdatter ikke havde taget en uges ferie for at hjælpe med de sidste (mange) kasser!

Desværre er det vores mindste hus, de har haft mulighed for at købe, dvs at de mangler det lille ekstra værelse, som vi andre har. Men alligevel er der både hyggeligt med billeder på væggene og nips på hylderne, blomster i vinduerne og en hyggelig atmosfære.

Konen har måtte nogle dage på sygehuset midt i det hele, men er hjemme igen, og de klarer sig rimeligt godt, selv om bentøjet ikke er i top. Som de selv sagde, så er det godt at vide, at hvis/når én af dem falder bort, kan den anden blive her. Det kunne ikke have ladet sig gøre i det hus, de nu har solgt.

De har fået opvaskemaskine for første gang i deres liv, og det er da en omvæltning ikke at skulle vaske op men vente, til der enten ikke er mere rent i skabene eller maskinen er fuld!

Derimod er det nærmest en katastrofe, at YOUSEE ikke kan få deres TV-signaler sat til før end den 30. januar, 3 uger efter indflytning! Katastrofe især fordi både radio, TV og konens alarm kører igennem samme telefon! Det kan jeg altså ikke forstå!

Vi fik en kop kaffe og en småkage og fik en god snak! Så nu kender vi hinanden, det er rart for alle parter.

Is slag

Hvis der er noget, jeg er bange for, så er det is-slag – og det skal jeg love for, at der var i morges, da Diki og jeg skulle ud på morgen-lufte-tur.

Min egen indkørsel var slem, men jeg kom da over med trippeskridt, pladsen her i Byhaven var saltet tidligt i morges – men da jeg kom ud på Bygaden, var det galt! Vi nåede ikke særligt langt, før jeg vendte om, han fik kun tisset. Så går vi senere.

ØV!

Men vi fik da hejst flag, min flaghejsningsmakker og jeg. For der er fødselsdag i foreningen.

Og så fik jeg nye naboer i går, et par meget søde mennesker med en meget høj alder, det er frisk at flytte som 88- og 95-årige!

Hvor er jeg dog træt af alle de forsøg på svindel!

Er der nogen, der kan forklare mig, hvad dette går ud på – andet end at det er et forsøg på at franarre mig noget, jeg ikke har lyst til at betale:

(i en mail):

“Åh nej!

Vi har ikke været i stand til at opkræve dig for denne måneds abonnement!
Det ser ud til, at du måske har indtastet forkerte betalingsoplysninger – enten det eller det kort du brugte da du tilmeldte dig er nu er udløbet.

For at beholde dit abonnement skal vi bede om et øjeblik af din tid.
Du skal blot klikke på linket herunder, indtaste dine opdaterede oplysninger, og vi behandler din ordre som sædvanlig.

>> Opdater dine personlige oplysninger >>

Hvis du ikke er sikker på, hvorfor du får denne email, eller hvis du har yderligere spørgsmål om din betaling, bedes du kontakte os.
Mange tak,
Netflix finansielle hold.”
Jeg har ikke og har aldrig haft Netflix.

Hold da op, sikke det går!

Det går planmæssigt, men stærkt lige i disse dage!

Dagen i dag startede med 95 års fødselsdag her i vores lille boligforening. Vores ældste beboer Tove, den eneste, der har boet her, siden husene blev bygget i 2001, blev fejret med maner!

Flaghejsning kl 9, efter min tur med Diki, formiddagskaffe i Fælleshuset med næsten fuldt hus (der er nogle, der stadig er på arbejdsmarkedet, selv om det er en senior-andelsboligforening), masser af rundstykker, pålæg, kaffe og te (det er kun mig, der drikker te!) + en lille én!

Fødselarens “børn” (selv seniorer!) serverede og skænkede! Jeg vidste det godt – men det var første gang, jeg hilste på Toves datter og svigersøn, som jeg har haft et spejderleder bekendtskab med i 1980’erne! Jeg huskede det bedre end de! Men det var hyggeligt, da de fik hukommelsen frisket op!

Der blev selvfølgelig også holdt tale for Tove, som helt berettiget blev kaldt “rollemodel” – ja, det er hun i sandhed. Og frisk og rørig, selv om synet ikke er det bedste.

Jeg fik et par af de friske “unge” mænd til at hjælpe med at pille et udstillet tæppe ned fra væggen – for nu skal det ikke udstilles længere, det skal afleveres på fredag, når det nye Julemærkehjem Liljeborg indvies i Roskilde. Det er nemlig et sengetæppe til et af værelserne.

Det meste af min eftermiddag er nemlig gået med at registrere og skrive lister over alle de tæpper, vi skal have med derover.

48 puttetæpper som indflytningsgave til de 48 børn, som bor der p.t. + de foreløbig 28 sengetæpper, der er færdigsyede. Det skal blive til 56 sengetæpper, idet de har ønsket sig 8 ekstra til gæstesenge.

Der bliver læs på, selv om vi kører i 2 biler. Den ene bil kører allerede torsdag med yderligere et læs tæpper til et af de andre julemærkehjem.

Nej, vi keder os ikke!

Men jeg tog mig tid til en visit hos et af mine børn, som igen har haft en oplevelse med det dansk sundhedsvæsen, som jeg ikke ville have troet på, hvis jeg havde læst det i avisen – men det har jeg ikke lyst til at beskrive!