Når man bliver helt opslugt…

…af en god bog, som man ikke gerne slipper igen! – så er det godt (for mig), at jeg også strikker, samtidig med, at jeg læser.

Det gør jeg hver morgen med min morgenavis, og det gør jeg også af og til med bøger.

Jeg har i en del år haft et “book-seat”, som avisen kan læne sig op ad, og en bog kan sidde fast i ved hjælp af en lille skinne.

Jeg har været vant til det, siden jeg var barn, min Mor læste og strikkede også samtidig, og hun havde et nodestativ-lignende apparat, som jeg også brugte. Senere fik jeg et sengebord, der kunne indstilles, så pladen stod skrå. Men den fylder lidt for meget, så den er pakket væk. Dette her er perfekt!

Et stort gode for mig er, at når jeg læser en bog, jeg har svært ved at slippe, føler jeg, at jeg ikke er unyttig (!), når jeg strikker også. Jeg får da noget fra hånden! Det skal selvfølgelig helst være noget, jeg ikke skal tælle til – retstrik er helt fint.

I går strikkede jeg næsten hele dagen og fik strikket ca. ½ trøje!

Men jeg var altså også meget grebet af bogen.

Jeg læser Leonora Christina Skov’s “Den der lever stille”. Jeg er sikker på, at mange ikke vil bryde sig om den – af mange grunde – men jeg synes, den er fantastisk.

Jeg kan slet ikke drage paralleller til noget i mit eget liv, Gudskelov har jeg selv haft en meget enkel og lykkelig barndom og et ukompliceret ungdomsliv, men hun skriver så godt, at jeg næsten kan leve mig ind i det. Og jeg kan altså slet ikke forstå, at forældre kan støde deres barn fuldstændig fra sig, fordi hun er “anderledes”. Ja, hun skiller sig ud – hun har en anden seksualitet end de fleste – men hun er da på godt og ondt deres barn!

I dag skal jeg sy lidt. Resten af bogen må vente.

Alle de lækre sokker!

Jeg er ikke så flink til at få lagt billeder ud af alle de dejlige sokker, jeg modtager og viderebringer til børnene på Fjordmark.

Men prøv engang at se de ialt 90 par sokker, superlækre og mega flotte i alle mulige farver, striber og jeg ved ikke hvad, som jeg har modtaget siden 1. juni, hvor vi havde den sidste lodtrækning.

3 gange om året trækker jeg lod om en garnpræmie, 1 par sokker = 1 lod. Næste lodtrækning er 1. oktober.

Og alle sokkerne, tager jeg med til Fjordmark i Kollund, når jeg kører derned med puttetæpper.

Se mere på Projekt Hygg’esokkers egen blog.

Diki pakker op!

Nej, det er ikke en pakke til Diki! Men der kommer jo af og til pakker til adressen, og nogle gange er der “guffer” lagt ved! Det var der ikke i den pakke meget fine sokker, jeg modtog i går, men der blev ledt godt og grundigt! Måske har afsenderen, Britta, hund?

Sokkerne er til børn på julemærkehjemmet Fjordmark, hvor jeg afleverer dem snarest.

Humørløft!

Maven artede sig, selv om den stadig rører på sig – men det gør ingenting, når mit lysbilledforedrag blev så godt modtaget, som det gjorde!

Ca. 50 mennesker var mødt op i Hannerup Kirkes café, og jeg elsker, når jeg kan få folk til at grine af mine små historier og glæde sig over mine (Sørens) billeder fra vores tid i Grønland.

Det var meget vellykket, og jeg nød det! De spurgte, om jeg havde flere af den slags? Desværre, det har jeg ikke!

Men jeg har lovet at komme i Gaurslund Kirskes tirsdags-café i næste måned, så jeg vil håbe, at de også kan lide det.

Billeder – billeder – og et lysbilledforedrag!

Hele mandagen sad jeg ved PC’en og lavede billeder af puttetæpper på Træf i Odense i weekenden – og jeg er ikke færdig, men det må tage den tid, det tager!

For i dag skal jeg holde mit lysbilledforedrag om mine år i Grønland (som du kan læse her på bloggen i 9 afsnit). Denne gang besøger jeg Hannerup Kirkes café. Det plejer at være meget hyggeligt og muntert, og det blir det sikkert også denne gang, hvis bare min mave stopper med at irritere! Jeg er bange for, at det er et nyt galdestensanfald, det troede jeg var overstået med de 6 operationer for 5 år siden. Men jeg beholdt jo min galdeblære, som ellers var planlagt til at blive fjernet ved en 7. operation i foråret 2014, da de var bange for komplikationer efter de 6 kikkertoperationer, der måske havde afsat arvæv.

For ca. ½ år siden havde jeg et pludseligt og voldsom anfald, som lignede en madforgiftning, men ingen af dem, jeg havde været i selskab med, fejlede noget, og bagefter kom jeg til at tænke på, at det lignede de galdestensanfald, jeg havde i 2000 og i 2013.

Jeg har “kun” ondt og lidt kvalme, og jeg vil være meget ked af at melde afbud. Det er jo planlagt og inde i caféens kalender gennem lang tid. Så jeg satser på, at det klinger af.

Næste net til temadage på Depotgården

Jeg syr skam – med pauser – i sommervarmen. Faktisk kan jeg slet ikke holde ud at være ude ret længe ad gangen, og der er rimeligt køligt i syværelset.

I dag har jeg lavet en model mere af et “net”, når vi har temaet “Skøn naturen – sy et net” på Depotgårdens tekstilværksted tirsdag og torsdag i uge 30 – det er sørme lige om lidt!

Mens mit første forslag er lidt tidskrævende håndarbejde, er dette net meget enkelt, syet på maskine og foret.

Mønsteret er fra Dansk Patchwork Forenings medlemsblad Kludemagasinet 2010 nr 2, hvor nu afdøde Bente Eiler sammen med Lene Krog Andersen havde syet flere net efter samme grundmodel, nogle meget flot sat sammen på patchworkmaner, andre mere enkle. Jeg synes godt, det må være enkelt, i hvert fald det første, man syr. Og her er stoffet så sødt, at der ikke behøver yderligere udsmykning.

Jeg har for flere år siden vundet et, syet efter samme mønster, i et jule-pakkespil! Og det er jeg så glad for og bruger det meget, det er let og nemt at bære med sig til små ærinder.

Festlig dag på Depotgården

Det var VARMT! men det var også festligt, da Depotgården i dag indviede både renoveringen og ombygningen af cafeteria, køkken og ny terrasse, som efter mange års drømme og planlægning endelig er færdige!

6. Juli Garden kom marcherende med fuld musik og gav en flot koncert med både tambourkorps og blæserorkester. De er virkelig dygtige og meget charmerende, de unge mennesker.

Der var selvfølgelig også officielle taler og klipning af røde snore! Samt en reception med lækre fingermadder af forskellig slags.

Og så var der åbent hus, hvor en hel del af brugerne, incl. mig, arbejdede på værkstederne. Det var hyggeligt – også selv om det var meget varmt.

Der var også salgsboder, hvor nogle solgte ting, de havde fremstillet, både strikkede bluser, syede kjoler, sølv, glas, pileflet og meget andet.

I Tekstilværkstedet var nogle stykker, der syede og quiltede, og det var der mange besøgende, som gerne ville se og høre om.

 

Laila quiltede et dejligt puttetæppe, som hun selv har syet som paper-piecing.

Det var en dejlig dag.

Rotterne er her igen!

Så har vi rotter igen! ØV!

Det er et par år siden, vi har mærket til det sidst, men i de 4½ år, jeg har boet her, har vi haft dem på besøg flere gange.

Denne gang var det min nye nabo, som havde bemærket, at der var skudt jord/grus op i skellet ind til mig, nøjagtig som for 2 år siden (men det vidste han jo ikke), og han havde skovlet ½ trillebør jord og grus væk, så der er helt sikkert gange inde under hans fliser! Ligesom sidst. Men han havde ikke tænkt i de baner.

Nu ringede en anden nabo i samme række, 2 huse henne, at de havde set en rotte spankulere rundt på deres græsplæne, og deres hund var blevet helt vild og havde jagtet den!

Jeg har faktisk haft tanken, for Diki har været meget interesseret i et hjørne ind mod naboen de sidste dage, men jeg har ikke set noget.

Nå, jeg havde jo allerede skrevet til kommunens “Rotte Web”, det kan min 95 årige nabo ikke, så det havde vi aftalt. Så kommer de og sætter gift kasser op igen! Den anden nabo gør det samme.

Der siges at være rigtig mange rotter, og rottefængeren plejer at sige, at vi er udsat pga jernbanen, som går lige bag vore huse. Af samme grund er vi blevet “forbudt” at fodre fugle, hvad vi er flere, der er meget kede af.