Næste net til temadage på Depotgården

Jeg syr skam – med pauser – i sommervarmen. Faktisk kan jeg slet ikke holde ud at være ude ret længe ad gangen, og der er rimeligt køligt i syværelset.

I dag har jeg lavet en model mere af et “net”, når vi har temaet “Skøn naturen – sy et net” på Depotgårdens tekstilværksted tirsdag og torsdag i uge 30 – det er sørme lige om lidt!

Mens mit første forslag er lidt tidskrævende håndarbejde, er dette net meget enkelt, syet på maskine og foret.

Mønsteret er fra Dansk Patchwork Forenings medlemsblad Kludemagasinet 2010 nr 2, hvor nu afdøde Bente Eiler sammen med Lene Krog Andersen havde syet flere net efter samme grundmodel, nogle meget flot sat sammen på patchworkmaner, andre mere enkle. Jeg synes godt, det må være enkelt, i hvert fald det første, man syr. Og her er stoffet så sødt, at der ikke behøver yderligere udsmykning.

Jeg har for flere år siden vundet et, syet efter samme mønster, i et jule-pakkespil! Og det er jeg så glad for og bruger det meget, det er let og nemt at bære med sig til små ærinder.

Festlig dag på Depotgården

Det var VARMT! men det var også festligt, da Depotgården i dag indviede både renoveringen og ombygningen af cafeteria, køkken og ny terrasse, som efter mange års drømme og planlægning endelig er færdige!

6. Juli Garden kom marcherende med fuld musik og gav en flot koncert med både tambourkorps og blæserorkester. De er virkelig dygtige og meget charmerende, de unge mennesker.

Der var selvfølgelig også officielle taler og klipning af røde snore! Samt en reception med lækre fingermadder af forskellig slags.

Og så var der åbent hus, hvor en hel del af brugerne, incl. mig, arbejdede på værkstederne. Det var hyggeligt – også selv om det var meget varmt.

Der var også salgsboder, hvor nogle solgte ting, de havde fremstillet, både strikkede bluser, syede kjoler, sølv, glas, pileflet og meget andet.

I Tekstilværkstedet var nogle stykker, der syede og quiltede, og det var der mange besøgende, som gerne ville se og høre om.

 

Laila quiltede et dejligt puttetæppe, som hun selv har syet som paper-piecing.

Det var en dejlig dag.

Rotterne er her igen!

Så har vi rotter igen! ØV!

Det er et par år siden, vi har mærket til det sidst, men i de 4½ år, jeg har boet her, har vi haft dem på besøg flere gange.

Denne gang var det min nye nabo, som havde bemærket, at der var skudt jord/grus op i skellet ind til mig, nøjagtig som for 2 år siden (men det vidste han jo ikke), og han havde skovlet ½ trillebør jord og grus væk, så der er helt sikkert gange inde under hans fliser! Ligesom sidst. Men han havde ikke tænkt i de baner.

Nu ringede en anden nabo i samme række, 2 huse henne, at de havde set en rotte spankulere rundt på deres græsplæne, og deres hund var blevet helt vild og havde jagtet den!

Jeg har faktisk haft tanken, for Diki har været meget interesseret i et hjørne ind mod naboen de sidste dage, men jeg har ikke set noget.

Nå, jeg havde jo allerede skrevet til kommunens “Rotte Web”, det kan min 95 årige nabo ikke, så det havde vi aftalt. Så kommer de og sætter gift kasser op igen! Den anden nabo gør det samme.

Der siges at være rigtig mange rotter, og rottefængeren plejer at sige, at vi er udsat pga jernbanen, som går lige bag vore huse. Af samme grund er vi blevet “forbudt” at fodre fugle, hvad vi er flere, der er meget kede af.

 

Lykken er…

…når Diki lægger sig op til mig på min fodskammel og lægger sig til rette for at blive kælet for – og at han ikke bærer nag! Vi har nemlig haft en hård tur i dag med børstning af den tykke pels, han har fået i løbet af det ½ år, hans frisør har haft barselorlov!

Ja, ja, han er da blevet børstet og vasket undervejs, men nu er pelsen så tyk, og filter, at det er utroligt svært at komme igennem! I det skønne vejr kunne jeg tage ham ud på havebordet, så ryger det afstriglede pels på fliserne og griser ikke indendørs.

Vi er ikke færdige, men vi kunne ikke holde til mere i dag.

Og netop som jeg ryddede op og lagde “pelsen” op mellem buskene, for at fuglene kan bruge det til redebygning, blev jeg kaldt over hækken af min nye nabo, som bød på kaffe, det var lige, hvad jeg trængte til! Hans kone og jeg fik en god snak over vores strikkestrømper! De er meget søde begge 2!

Endelig!

Det forekommer mig underligt at kunne  glæde sig over, at ens søn på 50 år er blevet tilkendt førtidspension!

Men det er sådan, det er!
Efter flere års fortrædeligheder og usikkerhed, som næsten ikke har været til at bære, fik ældstesønnen i går besked om, at det møde, der fandt sted i sidste uge, hvor han blev indstillet til pension, var blevet afgjort af kommunen i fredags. På nøjagtig samme grundlag, som han fik afslag for 1½ år siden!
Fra 1. april vil han modtage førtidspension.

Baggrunden er trist, idet han ikke har kunne gå siden flere hofteoperationer i 2012 og 2013, og har ustandselige smerter, der forhindrer ham i et normalt liv, så han nu i flere år har været kørestolsbruger og afhængig af andres hjælp til bl.a. at komme ud af huset, da han ikke selv kan køre bil.

Der tales og skrives for tiden mange triste og oprørende historier om mennesker, der pga sygdom af forskellig slags ikke kan arbejde, men afkræves helt urimelige arbejdsprøvninger af de respektive kommuner. Dette kunne være en af disse historier.

Og det er ikke kun fysisk, man tager skade af urealistisk arbejdsprøvning – nej psykisk vil det være de færreste, der undgår at tage skade af den nedværdigende behandling.

Jeg kunne godt tænke mig at stille nogle spørgsmål:

Hvad er det for nogle fagpersoner, der f.eks. ikke læser flere lægeudtalelser, der gør det helt klart, at den pågældende ikke kan udfylde et job? Og at han efter flere lægers bedømmelse er selvmordstruet?

Han har hele sit arbejdsliv arbejdet hårdt, forsørget sin familie, og har haft et godt socialt liv, været “vennernes ven”, og også blandet sig i lokal politik. Skulle sådan en helt almindelig borger ikke kunne forvente støtte, når helbredet svigter? Man må harmes!
Han har ovenikøbet selv sikret familien – troede han – ved at tegne en uarbejdsdygtigheds forsikring, da han stiftede familie og havde risikofyldt arbejde. Den har han betalt i dyre domme i mange år, og derfra fik han den ydelse, han var berettiget til med det handicap, han fik. Men det gav bagslag, for den indtægt, mindre end en kontanthjælp, blev modregnet, så han i årevis slet ingen økonomisk ydelse fik fra det offentlige!

Der er så mange detaljer i denne sag, og den har pint mig i årevis. Det er tungt, når ens børn lider, og man ikke kan hjælpe!

Men nu er jeg glad! Og jeg glæder mig over den lille families glæde og de muligheder, de ser nu for at få et helt normalt liv – så normalt som det nu kan blive, men med flere værdier!

I sne og sjap – flaget skal op!

Selvfølgelig skal flaget op, når en af naboerne fylder 95 år i dag – til lykke Johannes!

Vi flager på alle fødselsdage – hvis vejr og helbred tillader – og det var sådan, jeg blev flaghejser-vikar for 2 år siden. Det er blevet permanent, og jeg hejser flag sammen med vores formandinde fast nu. Jeg var godt nok lidt nervøs for, om flagsnoren var frosset fast, den er nemlig ikke blevet rørt i februar, men den kørte fint, og den fine sne, der er faldet her hele morgenen og allerede ligger tykt, var ingen hindring.

Jeg nåede at gå med Diki inden kl 8, og jeg fik skovlet min indkørsel efter flaghejsningen, så det har været en aktiv morgen!

Jeg skal dog ikke ud at køre, før der er nogenlunde ryddet, så Depotgården må vente!

R.I.P. Henrik

Så fik Prins Henrik fred!

Det glæder mig så meget, at han kom hjem til sine egne og sov stille ind hos sin familie.

Som jeg skrev i går, var det også sådan, det gik Søren for 8 år siden efter et slut-forløb, der lignede meget.

Der kommer ro på, og behandlingen standser, så går der ikke så længe, men for Sørens vedkommende var det fredeligt, og vi sad hos ham på skift, også om natten, de sidste 2 døgn, mens hjemmeplejen kom og hjalp med at lindre.

Jeg håber, at Danmark vil huske ham, som han var, før han blev dement; et spændende, musisk menneske, der interesserede sig for så mange ting og var en stor støtte for sin dronning og hustru.

R.I.P.

Falsk alarm ?

Jeg har det udmærket, så den bakterie har åbenbart ikke befundet sig i min portion salat!

Det har været lidt spøjs at gå og vente på, om jeg blev dårlig!

Men måske er man bare nødt til at slå alarm – man kan jo ikke vide, hvor mange, der rammes.

Og hvad sker der så lige?

Det er da for åndssvagt! Der advares fra Fødevarestyrelsen her til aften om, at der er fundet Listeria i nogle bestemt rå salater, som er solgt i Coop’s butikker og REMA.

Man skal returnere dem eller smide dem ud, hvis man har købt én af de nøje beskrevne salater.

Men jeg har spist den!

Jeg har spist en grønkålssalat, med præcis den beskrivelse og den sidste salgsdato, til frokost i dag.

Og hvad så? Skal jeg afvente, om jeg får “influenzalignende symptomer – i sjældne tilfælde mave/tarmproblemer” ? Og hvor længe kan der gå? Skal jeg søge læge?

Det står der ikke noget om!!!