Jeg er sort…

..siger Christina!

Vi joker og gør nar af tendensen med anti-racisme i DK, hvor man ikke må siger “negerbolle” – vi køber “Negro”-chokolader osv. Og nu er Christina stolt over dagens “arbejde” med at blive så solbrændt som muligt. Flot resultat!

 

 

Alarm!!!

En mand bliver SÅ  træt af, at hans sagsbehandlere i mails diskuterer, hvem der skal sende bilag fra hans sag til hinanden – og hans sag ligger stille imens.

Han skriver en hidsig mail til dem begge 2, at hvis de ikke finder ud af det og bruger det par minutter, det tager at maile kopier af hans journal, så kan det snart være lige meget – så melder han sig ud af historien med de konsekvenser, det må have for hans familie.

En time senere kommer konen hjem fra arbejde, og pludselig, efter yderligere en halv time, kommer der en ambulance og to reddere, der nærmest braser ind af døren.

Redderne spørger til adressen og beboeren, som er korrekt! Men konen er fuldstændig forvirret, for hvad vil de?

Det viser sig, at den ene sagsbehandler har ringet 112 !

Redderne tager sig tid til at høre på mandens frustrationer med pædagogisk ro og sympati – og kører igen.

Det har jeg godt nok aldrig hørt før!

Post Nord!

Hvad er det, der foregår? Alle vegne i DK klager man over utroligt lange leveringstider på ganske almindelig post! Det har jeg som bekendt også beklaget mig over flere gange.

Denne gang var det ikke lang leveringstid – men forkert postkasse! Ja, jeg ved godt, at det altid har kunnet ske, at noget havner i en forkert postkasse, jeg har selv flere gange bragt forkert anbragte breve eller medlemsblade hen til et hus, der ligger på en vej, hvis vejnavn ligner der, hvor jeg bor – ja: flere gange!

I dag kom min søde nabo for at aflevere min post, som var lagt i hendes postkasse, og det er, hvad der kan ske. Men da jeg så senere på dagen læste på Facebook, at andre havde modtaget Kludemagasinet, Dansk Patchwork Forenings medlemsblad, i dag, og det ikke var mellem det, jeg havde fået af naboen, tænkte jeg, at jeg hellere måtte kigge efter i postkassen – og der var det jo! Altså postbuddet har lagt noget af min post i naboens postkasse og noget i min!

Normalt ville det ikke hidse mig op, men sammenlagt med alt det andet, mange klager over vedr. Post Nord, så blir jeg sur!

Nu er jeg faldet ned igen, efter at have scannet bladet og set, at der er mange interessante artikler – så det vil jeg glæde mig til at fordybe mig i!

Og så går jeg iøvrigt og græmmer mig på Landsstævnets vegne! Hvor er det synd, at de får sådan et vejr til deres store og flotte arrangement! Jeg kender det jo så godt fra flere af de “Blå Sommer”-lejre, som jeg har været en aktiv del af i sin tid. Der var også nogle gange, hvor vejrguderne var ualmindeligt hårde ved os! Især i 1985, hvor allerede forlejren, altså før børnene ankom, var ved at drukne i regn og mudder! Jeg husker endnu den klamme fornemmelse af fugtige gummistøvler, som jeg var nødt til at stikke fødderne i om morgenen! Og lugten af sur, våd halm, som blev strøet ud på alle veje! Og Søren, som kørte i rutefart mellem vores underlejr og Fjernvarmen i Haderslev, hvor vi tørrede 100-vis af soveposer hver dag!

Men vi havde altid en god oplevelse alligevel!

Hvem er Rune Pulsen???

Rune Pulsen skriver således til mig i en mail med afsender: rp@rocketbeast.com :

Hejsa Hanne,
Konto ophørerKære Hanne,Vi kan se at din konto hos os ikke har været i brug i en længere periode.

Din konto vil derfor blive slettet og dit nuværende indestående vil gå tabt.

For at forhindre dette, skal der skabes en ny konto hos os med denne email adresse:

xxxx@kludekoner.dk

Dit indestående vil være synligt direkte ved oprettelsen af den nye konto.

Indestående: 19.478,21 kr.

Nej tak – Luk konto

Med venlig hilsen,

Rune Poulsen

 

Kære Rune Poulsen – gad vide, hvad du ville få ud af det, hvis du fik mig til at oprette denne nye konto (link slettet af mig) ???

Men der er jo nok nogen, der hopper i! Ikke mig!

Arlette – en historie vi aldrig må glemme

Det går – fortjent – meget hurtigt med dokumentaren / filmen om Arlette Andersens historie, som så mange ønsker at se, at det alene her i Panorama i Fredericia og i Middelfart har været nødvendigt af forlænge visningerne flere gange! Nu er der planlagt 70 forestillinger! Oprindeligt var det 10 forestillinger, så det er godt nok en udvidelse, der siger Spar 2 på mindre end 1 uge!

Som jeg tidligere har skrevet, er det en fantastisk film – ikke en spillefilm med skuespillere – nej det er 92-årige Arlette, Auschwitz-overlever, der selv fortæller sin historie, meget nøgternt og naturligt, dokumenteret med filmklip fra både Paris, hvor hun er født, universitet i Clermont Ferrand, hvor hun blev taget af Gestapo, og fra Auschwitz. Musikken, som er meget stærk og smuk, er komponeret specielt til denne film. En meget stærk oplevelse!

Der er forhandlinger med biografer andre steder i landet, så endnu flere kan se den. Det fortalte filmens ophavsmand, min svigersøn Thomas, mig i går, da jeg var på lykønsknings besøg på hans fødselsdag. Han sagde selv, at det var den ultimativt bedste fødselsdagsgave, han nogensinde havde fået! Til lykke med den flotte film, til hele filmholdet!

Se mere her.

Arbejdsdag i Fælleshuset

Én gang om året har vi ½ dag med fælles arbejde i Fælleshuset, hvor vi fejer spindelvæv ned i kælderen, rydder op i køkkenet, på loftet, og udenom huset – de steder rengøringsselskabet og gartneren ikke skal røre.

Der var et år, hvor der blev ryddet meget ud i nogle garderobeskabe på loftet efter nogle, der ikke bor her mere, et andet år var det kælderen, der blev ryddet, og i år har foreningen købt nyt bestik og nye duge til huset, så skufferne blev tømt, og der blev vasket af, lagt pænt på plads, og de nye duge klippet til, så de passer til bordene.

Jeg vil gerne arbejde uden om huset, og det gjorde jeg også i år sammen med 4 andre med at klippe buske til, feje skidt langs rabatterne, luge et par bede, rense kælderskaterne for blade osv. Det tog ikke lang tid.

Vi er jo mange om det, og så var der kaffe og madder til alle.

Det var så det!

Arlette – en historie vi aldrig må glemme!

Jeg er rystet, rørt, dybt berørt over filmen “Arlette, en historie vi aldrig må glemme”, som havde premiere i Panorama i Fredericia i aften.

Jeg tror hele salen var lige så berørt som jeg, og jeg ved, at filmens hovedperson og fortæller, Arlette Andersen, overlevende fra Auschwitz, 92 år gammel og en skrøbelig gammel dame var både meget rørt og glad over at opleve sin historie formidlet så flot og dramatisk. Flotte effekter og en utrolig smuk men også voldsom musik ledsagede hendes egen fortælling, filmet ved et af hendes 426 foredrag igennem 25 år.

Sikke en oplevelse. Jeg kan kun opfordre til at benytte sig af de få dage, den spiller.

Jeg har lige givet mine unge børnebørn billetter, de får ingen bedre chance til at høre om den forfærdelige del af en verdenskrig.

Premiere

Jeg glæder mig til i aften, hvor jeg skal til premiere på “Arlette – en historie, vi aldrig må glemme”

Jeg har fulgt tilblivelsen af filmen gennem 3 år, har også mødt Arlette Andersen et par gange, og jeg ved, at hun også er meget spændt på at se filmen, der fra at være en idé om at forevige hendes foredrag om sine oplevelser i Frankrig og Auschwitz, som hun overlevede, blev til en stærk film med besøg i Paris, hvor hun boede, på universitet, hvor hun blev taget af Gestapo, og fra Auschwitz anno 2015.

Filmen vil senere udkomme på DVD, så den stadig kan bruges i undervisning af unge mennesker.

 

Post Nord igen – igen

Tænk, nu er det kommet dertil, at man ikke tør sende f.eks. en invitation ud med Post Nord!

Det kan jo være, at den ikke kommer ud, før begivenheden finder sted!

Så når Post Nord beklager sig over, at det er pga at vi bruger mails i høj grad, så er de selv med til at opfordre til at bruge mails!

Forleden læste jeg om et medlem af Dansk Patchwork Forening, der ikke havde modtaget sit medlemsblad og efterlyste det igennem foreningen, ikke bare én med 2 gange – dvs at der blev sendt 3 blade, før hun modtog et – ca 1 måned forsinket! Og de 2 første er ikke dukket op!

Hvad sker der med Post Nord! Jeg kan ikke forstå, at der bliver skrevet så meget om, at det “er synd” for dem, og at det er vi danskere, der ikke bruger dem, så de skal til at fyre personale. Hvis de har for mange ansatte, hvad laver de så, når vi ikke får vores post?

Unge arme!

Det er godt at kende nogle unge mennesker, når man skal have hjælp i et senior-andels fællesskab som her, hvor jeg bor. Jeg er flaghejser sammen med vores formand (begge kvinder!) – og forleden dag lå vimplen på jorden i blæsevejret! Snoren var knækket!

Så er det fint, at vi har en praktisk “yngstebeboer”, der løser mange håndværker opgaver for foreningen! Ovenikøbet har han nogle unge mennesker i sin familie, som vil give en hånd med, når flagstangen skal ned og ligge – og op igen!

Men hvem var det så lige, der blev hentet, da snoren skulle bindes i med de rette knob? – Det var så den gamle bedstemor-flaghejser! for de var ikke sikre på, at de kunne gøre det rigtigt!

Godt, vi kan supplere hinanden! Tak for hjælpen!