Diki har haft gæster i dag.

Diki’s morbror Lhakpa og Lhakpa’s halvbror Tashi har været på et hyggeligt besøg i dag sammen med deres Mor Gurli.

Det var heldigvis tørvejr, mens de var her, så vi kunne drikke kaffe på terrassen og hundene kunne lege ude, hvilket fungerer bedst, når de skal rende efter hinanden og småslåsse lidt – det gik rigtig fint!

Gurli har altid sagt, at Diki ligner Lhakpa (som er 2 år ældre), og det kunne jeg sagtens se. Men Lhakpa’s pels er meget finere, end Dikis, som ville være meget kraftigere, hvis han ikke var klippet.

Et par dejlige “drenge”, der kom godt ud af det med Diki, og især Tashi var meget kælen overfor mig, som han aldrig har set før. En god eftermiddag!

Hjemme igen

Dejlige Diki havde ikke lyst til at blive fotograferet, så det blev lidt sløret i farten!

Så er vi hjemme igen, Diki og jeg – og sikke en velkomst jeg fik! Han var slet ikke til at styre, og jeg fik kys og kram i massevis – så dejligt!

Jeg er slet ikke i tvivl om, at han har haft det fint, og naboen, som har passet ham næsten alle 15 dage, fortæller glad om både søde og dejlige ting, samt f.eks., at han hopper op midt i sengen på maven af hende midt om natten! Det gør han ikke herhjemme! Til gengæld har hun lært ham ikke at rende nogen steder, når hun sidder ude i forhaven. Det er gået så fint, og jeg tror, at hun også har nydt det!

Og hun blev glad for den sorte taske med skulderrem, jeg havde købt til hende.

Vaskemaskinen kører nu med første hold tøj, det meste er pakket ud, men jeg mangler at hente det, der var pakket i fælles kufferterne.

Vi var oppe kl. 02.30 i Casa Cantares, børnebørnene havde slet ikke sovet, de lå på sofaerne i stuen, efter at deres værelser var rømmet. Jeg tog et bad og gik i seng kl 22, og det lykkedes også at sove lidt. Alt var pakket og klar til at sætte ud i bilen, og kl 03 kørte vi derfra. Det var godt at være i god tid, for der var åbenbart mange tidlige afgange fra Malaga, så der var lang kø for at få en kop te – lidt brød havde vi selv med. Sønnen skulle jo liftes op i flyveren i kørestolen, så vi blev “prioriteret” uden om hele køen i gaten – det var der nogen, der luftede deres utilfredshed med! Men det var jo en booking for lang tid siden, der tillod det, og hjælpsomheden i begge lufthavne og flyet var stor! Det er jo også nemmere for flypersonalet at få ham på plads og kørestolen ned igen, så den kommer sidst ind og først ud af bagagerummet.

Den sidste varme fik jeg i lufthavnen, der var godt nok varmt så tidligt på morgenen, og jeg havde 1 håndkuffert og en taske at slæbe på, så jeg var helt gennemblødt. Varme kommer aldrig til at passe til min natur – det er ærgerligt, også for min familie, som har været søde til at tage hensyn, men sådan er det!

Det har været en fantastisk ferie, og vi har set og oplevet meget, som jeg ellers aldrig ville have kommet til, det er jeg meget taknemmelig over!

Og nu ligger Diki, som han plejer, lige ved siden af mig i sin kurv og snuer – han følger mig overalt og holder øje med mig! Vi skal ikke fra hinanden lige foreløbig!

Aahhh!

Det er ubeskriveligt varmt, stille luft lige nu, brandvarmt lige i solen (hvilket jeg ikke tåler), men også varmt i skyggen.

Vi har ren afslapning i dag, har planlagt at spise sent ude på yndlingsrestauranten i aften og laver “ingenting” hele dagen.

Det er SÅ skønt, at vi har poolen, så når man næsten ikke kan klare varmen, er der ikke mange skridt derhen og ned! Og vi har den helt for os selv, med den smukke udsigt hele vejen rundt!

Det er en virkelig dejlig pool, med trappetrin ned i den ene ende og skrånende ned i den anden, så man godt kan svømme. Sønnen kan ikke komme ned ad trappetrinnene, men han hopper i på hovedet fra den lave ende, idet han smider krykkerne! Jeg kravler forsigtigt ned ad trappetrinnene, det sidste er dybt, så jeg kommer hurtigt ned under vandet, der forunderligt nok føles næsten iskoldt! Gyset er skønt!

Og i virkeligheden er vandet i dag 25 gr., så det varer ikke længe, før det føles lækkert lunkent!

Når jeg så beholder badedragten på, forlænger jeg afkølingen og søger i skygge igen!

Børnebørnene har en konkurrence kørende om, hvem der kan blive mest brun! Lidt unfair, da Christian naturligt bliver meget hurtigt mørk, men Christina er ihærdig og ligger ½ time – så ned i poolen – og så ½ time igen. At hun kan!

I morgen er pakkedag. Og tirsdag kommer jeg hjem til Diki! Jeg savner ham, og jeg er spændt på hans reaktion, når jeg kommer hjem. Han har ikke prøvet at blive passet så længe før, så måske tror han, jeg er væk? Men jeg er helt sikker på, at han har haft det godt.

Hilsen til Mor

Han er i mine tanker hver eneste dag! Jeg savner ham selvfølgelig – vi er jo altid sammen og har været det i over 5 år.

Så jeg blev MEGET glad, da jeg fik en hilsen fra ham (og hans ene feriemor) i dag:

Hej Mor!

Diki har det dejligt sammen med sine 2 “kusiner” Bodil og BeBe, det er jeg ikke i tvivl om. Men han er en udbryderkonge, som hurtigt ser sit snit til at smutte ud af en dør, der står på klem!

I de 2 uger, vi er adskilt, er han dels hos familien, dels hos min nabo, som han kender rigtig godt. Der fandt han et hul i hegnet og rendte hjem i sin egen have! Han har aldrig gjort det modsatte! Så han må vist have hjemve

Diki er glad igen

Mon han nogensinde vænner sig til at få den store “overfrakke” klippet ned?

Diki blev klippet i tirsdags, og først nu i weekenden er han sig selv igen!

Han gemmer sig, er meget stille og vil ikke rigtig noget i dagene efter klipningen. Der mangler noget! Af og til ryster han sig, som han plejer at gøre med den store pels, og så lægger han sig igen.

Men det går over igen hver gang. Alle fortæller ham, hvor “fiiin” han er, og gradvis bliver han mere glad – i morges tog vi en “klø-mig-jeg bider-dig-leg” (uden bid, kun markeringer), det var rigtig sjovt!

Jeg synes, han er flot og meget lækker!

Diki blev fin igen – og Mor’en fik ros!

Diki blev klippet i går af vores dygtige hundefrisør (og grandniece) Christina. Han er så fin igen, men som sædvanligt skal han lige bruge en dags tid til at vænne sig til, at den den store overfrakke er væk! Han putter sig meget i en af sine kurve, men det går hurtigt over, har jeg nu lært.

Christina roste mig, fordi pelsen var så velplejet – det har ikke altid været tilfældet, men jeg har lært det, og han var da også forholdsvis nyvasket, og meget nyfriseret! Hun skal ikke stå og rede filter ud, så vi børstede og friserede i går formiddags.

Da vi kom i hendes salon i Vejle – Ruggaards Hundesalon – var hun lige ved at være færdig med en hund, der var blevet lettet for en stor mængde pels, og den hylede og var ivrig efter at hilse på Diki, mens den ventede på ejeren, og så kom der 2 pekingesere for at få klippet klør, de hylede også! Diki peb selvfølgelig også og bad for en gangs skyld om at komme op på mit skød! Og Christinas egen hund, en Shetland Sheep Dog, der er salonhund og vant til det hele, luntede lige så stille rundt, og ville helst hilse på mig! Christina har meget travlt, det er dejligt, at der er så godt gang i hendes forretning, og det er nogle lange arbejdsdage, hun har – fra 8 – 18! Og det er jo fysisk arbejde med alle de forskellige hunde, som hun både har i bad (smart badekar, der hænger på væggen med håndbruser og blæser, der blæser det meste af vandet af efter vask og conditioner-pleje), og føntørring, børstning, klipning eller trimning. Hun har et fantastisk tag på hundene, f.eks. vil Diki gerne vride og vende sig, men hun sætter ham på plads! I går stod han så flot, jeg skulle bare stå i den rigtige retning i forhold til ham, mens vi snakkede 😉

Christina og hendes søde kæreste venter barn til november, så vi fik selvfølgelig en familiesnak. Hun har det heldigvis så godt og har ingen gener, men jeg synes jo alligevel, at det må være hårdt med det arbejde!

Hun holder barselorlov fra oktober, og det har hun meldt ud, så hendes kunder har haft travlt med at bestille tid inden, så kalenderen er helt fyldt op!

 

Når noget generer!

Da mit yngste barnebarn endnu ikke var helt renlig, kom han selv og bad om at få ble på, hvorefter han gik i enrum og lidt efter kaldte: “Jeg har lavet lort!”

Det kom jeg til at tænke på til aften, da Diki opførte sig usædvanligt, efter at han havde været en tur ude i haven. Han peb – og jeg kender det piv, så er han ked af det – han var meget urolig og vred og vendte sig. Jeg opdagede, at der sad en lille pind i pelsen, det kan han ikke li’. Men da jeg ville pille den ud, afslørede lugten, at der var noget helt andet i vejen!

Der sad noget klæbrigt fast i pelsen bagtil! Og det var helt tydeligt, at det generede ham – så fat om ham under forbenene (ikke den bedste måde at bære en hund) og ud under bruseren (håndbruseren i brusekabinen), så han kunne blive spulet!

Der er ingen tvivl om, at det var han glad for. Han er nemlig lidt sippet! Og da han var ren og frotteret, strøg han da også rundt i huset og rullede sig!

“Rullede?” – ja på det tidspunkt var han jo ren – men havde han også “rullet” inden han blev vasket?

Jeg gik på opdagelse og fandt 2 steder, hvor han havde forsøgt at gnide det klæbrige væk. Så det blev til en rengøring med Rhodalon, det er prøvet før!

Jeg kom i tanker om, at han var lidt for interesseret, da havemanden i morges gav rhododendronerne gødning, før han lagde nyt lag sphagnum, så jeg var nødt til at lukke ham ind, indtil det var færdigt! Så han har måske smagt på det?

Nu er han helt udmattet og er gået i seng!

Så blev der tid til Diki!

Det har været et par travle uger med Tæppetante-træf og messe i Korsør, med masser af billeder til følge! Men det vil jeg gerne, det er sjovt, og det er spændende at lægge alle de flotte billeder ud på Puttetæppers hjemmeside!

Men Diki trængte altså til en kærlig hånd! Det får han hele tiden – men han trængte til at blive vasket! Og før man vasker sådan en pels, skal den børstes/strigles godt igennem, for der er altid filter i underulden, og hvis man vasker dem uden at de er redt ud, så filter de endnu mere.

Så i dag er han blevet børstet og friseret, og de værste filter, som jeg ikke kunne rede ud, er klippet igennem på langs, så kan jeg komme igennem. Han er ikke glad for det, men sjovt nok sidder han helt stille, når jeg klipper med den skarpe frisørsaks!

Så blev han vasket, det er han blevet bedre til, det varme vand under bruseren er rart, han bliver vasket med en god hundeshampoo først og derefter skyllet med conditioner, det dufter dejligt. Til gengæld er jeg “helt færdig”, ondt i ryggen og våd af sved!

Efter grundig frottering gik han helt bersærk og rullede sig på det ru gulvtæppe i entréen, og så gik vi tur i det dejlige solskinsvejr, som tørrede ham, inden vi var hjemme igen.

Efter en lille lur, blev han børstet igen, denne gang gik det nemmere.

Og nu er han både lækker, blød og dufter godt!

Diki har en fest…

…når han kan drille mig, mens jeg forsøger at gøre klar til at montere et tæppe!

Det foregår på gulvet, hvor vat og bagsidestof skal klippes til, så det passer til “toppen”. Og han har opdaget, at det er dejligt blødt at ligge på!

Han er ikke meget for at flytte sig, og jeg siger meget sjældent “nej” til ham, det er ikke nødvendigt. Meen – han driller også!

Det lykkedes!

Heldigvis er der også små glæder!

Årets første is! Hjem-is var på besøg i dag – det måtte fejres med en “mælkedreng”!

Øj – hvor den blev nydt!

Og i formiddags havde jeg besøg af Rie, som er en meget flittig og hyggelig tæppetante, der er gået på efterløn for ikke så længe siden og bruger en masse af sin nye fritid på at sy puttetæpper.

Hun havde en gave med til mig…

…en “UFO” fra en patchworker, der ikke syr puttetæpper, men som gerne ville give sit UFuldendte Projekt til os – og da Rie ved, at jeg syr japansk foldeteknik, skulle jeg have denne kurvfuld! Meget fint syet, og mange blokke klippet og lige klar til at sy. Og den fine kurv fulgte med!

Man skal huske at glædes!

Rie havde også 3 flotte puttetæpper med (det ene har været vist på billede før) – her er de alle 3: