Så blev der tid til Diki!

Det har været et par travle uger med Tæppetante-træf og messe i Korsør, med masser af billeder til følge! Men det vil jeg gerne, det er sjovt, og det er spændende at lægge alle de flotte billeder ud på Puttetæppers hjemmeside!

Men Diki trængte altså til en kærlig hånd! Det får han hele tiden – men han trængte til at blive vasket! Og før man vasker sådan en pels, skal den børstes/strigles godt igennem, for der er altid filter i underulden, og hvis man vasker dem uden at de er redt ud, så filter de endnu mere.

Så i dag er han blevet børstet og friseret, og de værste filter, som jeg ikke kunne rede ud, er klippet igennem på langs, så kan jeg komme igennem. Han er ikke glad for det, men sjovt nok sidder han helt stille, når jeg klipper med den skarpe frisørsaks!

Så blev han vasket, det er han blevet bedre til, det varme vand under bruseren er rart, han bliver vasket med en god hundeshampoo først og derefter skyllet med conditioner, det dufter dejligt. Til gengæld er jeg “helt færdig”, ondt i ryggen og våd af sved!

Efter grundig frottering gik han helt bersærk og rullede sig på det ru gulvtæppe i entréen, og så gik vi tur i det dejlige solskinsvejr, som tørrede ham, inden vi var hjemme igen.

Efter en lille lur, blev han børstet igen, denne gang gik det nemmere.

Og nu er han både lækker, blød og dufter godt!

Diki har en fest…

…når han kan drille mig, mens jeg forsøger at gøre klar til at montere et tæppe!

Det foregår på gulvet, hvor vat og bagsidestof skal klippes til, så det passer til “toppen”. Og han har opdaget, at det er dejligt blødt at ligge på!

Han er ikke meget for at flytte sig, og jeg siger meget sjældent “nej” til ham, det er ikke nødvendigt. Meen – han driller også!

Det lykkedes!

Heldigvis er der også små glæder!

Årets første is! Hjem-is var på besøg i dag – det måtte fejres med en “mælkedreng”!

Øj – hvor den blev nydt!

Og i formiddags havde jeg besøg af Rie, som er en meget flittig og hyggelig tæppetante, der er gået på efterløn for ikke så længe siden og bruger en masse af sin nye fritid på at sy puttetæpper.

Hun havde en gave med til mig…

…en “UFO” fra en patchworker, der ikke syr puttetæpper, men som gerne ville give sit UFuldendte Projekt til os – og da Rie ved, at jeg syr japansk foldeteknik, skulle jeg have denne kurvfuld! Meget fint syet, og mange blokke klippet og lige klar til at sy. Og den fine kurv fulgte med!

Man skal huske at glædes!

Rie havde også 3 flotte puttetæpper med (det ene har været vist på billede før) – her er de alle 3:

 

Balder har det godt – i “mandestocking”!

Balder har det godt og er hjemme, iført en ud-i-et-mandestocking, som han ikke er begejstret for! Han snyder og får sig vredet ud af den om natten, til Netes forskrækkelse, men det går godt med ham.

Mange tak til jer, der har støttet her igennem min blog! Det er ialt blevet til over 13.000 kr – det er virkelig imponerende!

 

Der er godt gang i de mange små bække…

Jeg er meget glad for at kunne se, at min lille hjælp også giver gevinst til Balder og Netes kæmpemæssige dyrlægeregning!

Jeg var i tvivl, om det var noget, jeg – udover et kontant bidrag – kunne hjælpe med, men der er sørme nogle af mine læsere, der har lyst til at bidrage og derfor igennem mig har fået et Mobile Pay-nummer til indsamlingen.

Rosa

Det har bl.a. Rosa og hendes ejer gjort, TAK for det!

Ja, når man selv lever med “menneskets bedste ven”, er det næsten ikke til at bære, når man hører sådan en historie.

Nu forlyder det igennem Balders opdrætter (som er den der står for indsamlingen), at Balder har det godt og tager sin camouflerede (i økologisk paté) medicin fint, men både Balder og hans mor er meget trætte! Men der er kommet mange bidrag ind!

Har du ikke hørt eller læst om uheldige Balder, der blev meget syg af trevler fra et lege-reb, der havde sat sig fast i tarmene, så kan du læse historien HER.

Mange bække små!!! Samt en advarsel.

Lene Fløistrups billede.

Jeg er glad følger af “Balders klumme” på Facebook, hvor Nete lader sin elskede gravhund Balder fortælle løst og fast om sine oplevelser. Det er morsomt!

Men nu har Nete og Balder fået alvorlige problemer. For Balder blev meget syg og er blevet opereret flere gange. Årsag: trevler fra et tygge/legetov, som havde sat sig i tarmen!

Nete fortæller nedenstående selv historien, og jeg er én af flere, der forsøger at hjælpe ved at opfordre til at støtte med et lille beløb til den voldsomme dyrlægeregning, som Nete slet ikke kan se udvej for. (Balder var ikke sygeforsikret – det er han nu).

Jeg kan kun forestille mig, hvor hårdt, det må være, men det er også slemt nok! Vi er jo stærkt knyttede til vores elskede dyrevenner! Lene Fløistrup, som er opdrætter af gravhunde, blandt andre Balder, har påtaget sig at være formidler. Så som beskrevet nedenfor kan man henvende sig til Lene Fløistrup på Facebook og få et konto nr. eller Lenes Mobile nr.. Hvis man ikke er på Facebook, men gerne vil hjælpe, kan man få det hos mig ved at sende mig en mail og bede om bank konto eller Mobile nr.
Følgende er lidt om hvorfor Agnete Meiniche har brug for vores hjælp. Mange bække små gør en stor Å, så hvis nogen kan undvære et mindre beløb – så kan vi i fællesskab gøre en stor forskel for Nete og Balder.

Nete: KÆRE VENNER Jeg har brug for jeres HJÆLP!
Mit liv blev stillet på O for 3 år siden og derfor fik jeg kun en alm. hundeforsikring på Balder. Jeg har en almindelig folkepension + en pension fra min fagforening 12.000 kr om måneden.
BALDER blev syg og jeg tog ham til Næstved Dyrehospital i påsken d. 13 hvor han blev røntgen fotograferet igen den 15. og betalte en regning på 5000 kr og havde så kun 480 kr tilbage. Den 18. da jeg måtte til egen dyrlæge og han sendte ham videre til Næstved Dyrehospital – hvor han nu var tæt på at dø af det – nu kunne de pludselig godt se, på de røntgten billeder taget den første gang vi var der, at der sad noget i hans tarme. Han blev så opereret d. 18.4. det var tråde fra et legetov der sad fast i hans tarme og det kostede 15.000 kr og d. 21 blev han igen indlagt og opereret fordi der var gået betændelsen i såret og han havde væske i bughulen, det viste sig ved operationen, at der var lille hul på tarmen.
Jeg kan slet ikke se hvordan jeg skulle kunne undvære Balder – og samtidigt kan jeg slet ikke se hvordan jeg skal kunne betale 15.000 + en ny operation + behandling. Det er astronomiske beløb for mig. Jeg har selvfølgelig tegnet en hunde sygeforsikring nu, men den hjælper ikke på mit problem nu.
en meget ked Balder og Nete.

Lene skriver: Hvis du/I kan hjælpe – så skriv venligst til mig, Lene Fløistrup – så vil jeg stå for indsamlingen. Send en pb på Facebook til mig, og så sender jeg et konto nr. eller min mobil pay og sender pengene videre til Nete´s konto.
På Forhånd TAK!

Nyt hjem til Tannis

Vi har vores “hundevenner” rundt omkring, hvor vi kommer. Én af dem er en 11 år gammel labrador, som vi ofte snakkede med, når vi gik forbi hendes have – hun vidste godt, at jeg har godbidder i lommen! Tannis’s ejere har jeg snakket med, når jeg kom forbi, i de år, jeg har boet her – et meget gammelt ægtepar, der elskede at passe deres have så meget, at de havde fået lov at bruge et stykke af jorden langs med banelinjen, hvor de havde hindbærbuske og meget andet.

Den gamle mand kørte ture på sin scooter, hvor Tannis sad ved hans fødder! Den sad lige så stille og nød det. Han døde for et par år siden, og den gamle kone kunne ikke gå ret langt med Tannis, men så gik hun i haven, og der var også venlige mennesker, der kom og gik en tur med hende af og til.

I går blev den gamle kone begravet, og jeg hørte fra naboer, at der var nogen, der havde taget Tannis til sig.

I dag mødte vi Tannis, som var ude på morgentur sammen med én af de andre hunde, vi kender: Carlo, som er en hårløs, sjov hanhund. Jeg blev da så glad, for Carlo har tidligere haft en dejlig kammerat Bella, som døde gammel og mæt af dage. Nu har Carlo fået en ny tæve at passe på, så han var ikke nær så venlig overfor Diki, som han plejer! Diki blev helt forskrækket, da han blev knurret af!

Men hvor er det da dejligt, at den gamle hund har fået en ny familie med have, så hun kan få nogle gode år. Et barnebarn havde taget sig af hende her på det sidste, men de bor i lejlighed med trapper inde i byen – det er hun jo ikke vant til.

Sød velkomst

Da jeg kom hjem fra Sjælland i går, fik jeg ikke kun en meget lykkelig og glad velkomst fra Diki, som havde boet hos min nabo og havde opført sig rigtig pænt. Det er første gang, men vi havde forberedt det ved at sætte net op ved hendes gavl, det eneste sted, hvor der er åbent fra hendes baghave. Så det kan vi gøre en anden gang, og hun er glad for ham.

Men jeg fik en anden, meget sød velkomst, af min Kamelia, som nu for 4. gang har overvintret ude i det overdækkede hushjørne på min terrasse uden at tage skade. Jeg havde jo set knopperne, og i mit fravær var den nu begyndt at springe ud. Den er så smuk, og jeg glæder mig meget, når det lykkes.

Den er åbenbart hærdet nu, mens den i Brædstrup i mange år overvintrede under mere beskyttede forhold – med det resultat, at når den kom tilbage, og der så kom en nat med frostvejr, så smed den alle blomsterknopperne.

Jeg har også fået en lille ny beboer på terrassen. En solsort er begyndt at bygge rede i en urtepotteskjuler, der hænger på væggen – fint sted, under tagudhænget, så den er beskyttet – og højt, hvor hverken kat eller rotter kan nå den. Jeg håber, den bliver, og det tyder det på, for den flyver til og fra i dag også.

I dag har Diki fødselsdag….HURRA!

I dag har min lille skat 5 års fødselsdag! Det er næsten ikke til at forstå, at tiden går så hurtigt, men han har i alle 5 år (minus de første 8 uger) fyldt utroligt meget i mit liv, og jeg kunne ikke have truffet et bedre valg end denne race, og fået et bedre eksemplar end ham!

Jeg vil altid være min datter og hendes Bodil taknemmelig for inspiration til at vælge netop en Tibetansk Terrier, og Susan og Jesper for deres opdræt af ham og hans søskende.

Til lykke Diki!

Snude mod snude…

…det er første gang, de er kommet så langt! Den dejlige store labrador, som oprindeligt opførte sig meget larmende og aggresivt, når vi gik forbi hans hus med en stor gitterlåge, som han kastede sig imod, mens han gøede vildt! Han er nu gradvist blevet helt afslappet, efter at jeg er begyndt at stå stille og snakke til ham om morgenen, hvis han er ude, når vi går tur.

I dag kom han helt stille og roligt hen til lågen, stod stille og stak endda snuden ud, så jeg kunne a’e ham forsigtigt, mens jeg kaldte ham en fin hund! Og det endte med, at Diki også lige akkurat rørte hans snude med sin! Dejligt!