Snude mod snude…

…det er første gang, de er kommet så langt! Den dejlige store labrador, som oprindeligt opførte sig meget larmende og aggresivt, når vi gik forbi hans hus med en stor gitterlåge, som han kastede sig imod, mens han gøede vildt! Han er nu gradvist blevet helt afslappet, efter at jeg er begyndt at stå stille og snakke til ham om morgenen, hvis han er ude, når vi går tur.

I dag kom han helt stille og roligt hen til lågen, stod stille og stak endda snuden ud, så jeg kunne a’e ham forsigtigt, mens jeg kaldte ham en fin hund! Og det endte med, at Diki også lige akkurat rørte hans snude med sin! Dejligt!

Travl søndag

Der er nogle søndage, hvor jeg ikke er tilfreds med det, jeg får lavet!

Det gælder ikke i dag – for jeg har fået 2 vigtige ting fra hånden, som jeg havde glædet mig til.

Jeg har syltet 3 kg rødbeder – jeg elsker simpelthen hjemmesyltede rødbeder, og de kan også godt bruges som en lille gave.

Og så – det allervigtigste, men også det, der bruger flest kræfter: Diki har fået den store tur med vask, føntørring og børstning!

Han “finder sig i” at blive vasket, selv om jeg godt er klar over, at han ikke synes, det er dejligt! Joh – han kan godt lide at stå under det varme vand fra håndbruseren! Men alt det sæbe, conditioner og skrubben, det er han ikke vild med! Til gengæld får jeg ondt i ryggen! Men han kan godt lide at blive frotteret (der går 3 store håndklæder til), og føn-blæseren, den er dejlig!

Jeg er blevet bedre til at børste, og Diki snor sig ikke så meget, så i dag gik det rigtig godt.

Så får han en belønning i form af en klov at gnave i.

Dejligt! Og han er bare så lækker nu!

Morgentur med overraskelse

Diki har fået ny flex-snor, det er vi begge glade for! Den gamle var gået i stykker, så i et stykke tid har vi brugt den faste lædersnor, der ikke giver samme bevægelsesfrihed for ham, og jeg skal stå stille, hver gang, han skal snuse til noget. Noget andet er, at han ikke kan lide at have lædersnoren til at hænge på siden, når den ikke er strammet ud. Så nu købte jeg en ny flex-snor, og efter lidt tid, hvor han ikke opdagede den nye (gamle) bevægelsesfrihed, nyder han det rigtig meget!

Når vi kommer tilbage fra morgenturem og går ind på Byhavens område, hvor der er grønne rabatter og god plads mellem husene, tager jeg snoren af ham, så han kan jagte solsorte (uden held) og løbe lidt frit omkring. Så har jeg et par godbidder i hånden, så han får belønning for ikke at stikke af 😉

Således også i morges, og da han havde fået godbidderne og godt vidste, at der ikke var flere, blev jeg overrasket over at få et lille puf på hånden af en lille snude – men det var ikke Diki! Det var lille Cleo, som bor et par huse fra os. Hun kom bagfra med sin ejer, og han fortalte, at hun trak som en hest, da hun fik øje på os – og hun havde jo nok set, at Diki fik noget fra min hånd!

Så fik de lige lidt løbetur og leg med hinanden, selv om Cleo var i snor og Diki kunne løbe fra hende!

Jeg kom til at tænke på, at jeg læste om en anden Tibbe-hvalp, der er kommet til at hedde “Indi-altså” i stedet for “Indi” ! Cleos navn kunne blive “For-fanden-Cleo”, som hendes ejer griner, når hun ter sig fjollet! Cleo er en pelshund ligesom Diki, en blanding af bl.a. Shih Tzu, mindre end Diki og helt lys cremefarvet, meget, meget sød!

En smule forår

Aj, det er et dejligt syn, som jeg har ventet på: de første Erantis:

Og så skal I lige se min gavtyv – Diki – som lynhurtigt entrer min seng, lige så snart, jeg forlader den!

Han sover det meste af natten i sin egen seng i soveværelset, og for det meste sover han, uden at jeg hører noget til ham.

Når jeg går i seng, vil han sommetider gerne op i sengen, men først når jeg har lagt mig – og nogle gange først, når jeg har slukket lyset. Jeg aner ikke hvorfor, men jeg tror, det er en lille “læg-nu-mærke-til-mig” demonstration 😉

I går aftes hoppede han op, mens jeg var ved at tage nattøj på, og så trampede han rundt på dynen! Der manglede noget: mine ben! Dem lægger han sig nemlig op ad, oven på dynen, og han lægger sig godt til rette, flytter på sig nogle gange, før han ligger stille, og så sover vi. Det er hyggeligt! (Ja, det er det, selv om jeg aldrig før har villet have en hund i sengen!)

Men han bliver der ikke. Sommetider hopper han ned, før jeg er faldet i søvn, andre gange ved jeg ikke, hvor længe han ligger der. Så tripper han forsigtigt hen over mine ben i mørket, hopper stille ned og lægger sig i sin egen seng. Det er OK!

Dygtig Diki!

Diki har været til sit årlige helbredstjek og vaccination. Det gik bare helt fint, han hopper selv op på først vægten (den viser lidt for højt – fy, ikke så mange godbidder!), og på hæve/sænkebordet. Han er rolig og (næsten) afslappet under undersøgelsen og får ros. Der er hverken lopper eller andet skidt, og han får megen ros for tænderne, selv om der mangler nogle (medfødt), de er fine! Det er dejligt. Kløerne bliver også klippet uden problemer, han vender sig ovenikøbet om, da bagbenene er klaret, det var da imponerende!

Jeg holder ham selv, det er han mest tryg ved, og det er slet ikke svært, så jeg er glad og stolt!

Så alt er heldigvis OK, han skal bare tabe 1 kg ca.

 

ØV-morgen

Vi var tidligt ude på morgentur, Diki og jeg, og det første stykke er via en temmelig trafikeret gade, hvor der, lidt senere, er masser af cyklister på vej til skole og arbejde (og hvor er der mange mørke cyklister, SUK!), men de var ikke ude endnu – heldigvis! For pludselig blev Diki urolig, og jeg kunne mræek noget omkring mine ben.

Det var en lille, formentlig meget ung, labrador, der frygtelig gerne ville lege med Diki – og den var uden snor og uden en ejermand i nærheden!

Det gik jo ikke, for den snoede sig om os, og jeg var virkelig bange for, at den skulle komme ud på gaden, hvor der kører mange biler, og den var sort, så ikke ikke så nem at få øje på. Jeg turde ikke kyse ad den for ikke at skræmme den, Diki var slet ikke interesseret, jeg tror, han kunne mærke min uro. Så jeg blev bare ved at sige “NEJ!”, selv om den var sød og ikke gøede. Normalt vil både Diki og jeg gerne snakke med andre hunde, men jeg var simpelthen nervøs, fordi der ikke var styr på den.

Endelig vendte den om og løb tilbage, og så hørte jeg et hyl! Så den er nok blevet straffet for at stikke af. Det er efter min mening ikke det, man skal gøre!

Resten af turen gik, som den plejer, fint.

Men så: katastrofe! Min avis var ikke i postkassen! Det kan slå mig ud, jeg bliver så arrig. Der er ikke nogen årsag til forsinkelse iflg. JP’s hjemmeside, så det er bare sjusk!!! Øv! Jeg får den refunderet, men jeg abonnerer ikke på en avis for at få penge tilbage (iøvrigt kun ca 2/3 af prisen), og det er 3. gang i løbet af de sidste måneder.

Patchwork-pakkeleg

I dag fik jeg pakken fra min nisseven i Facebook “Patchwork for alle” gruppen. Gurli fra Møldrup sendte mig en pakke med dejligt, blandet indhold. Der var både patchwork mønster og flere stykker stof, fine hjerter og snolder til både Diki og mig. Samt et meget sødt brev – tusind tak!

juleven-gave-fra-gurli

Diki fik selv lov at finde nogle af kiksene, det syntes han var sjovt, så det kan vi godt gentage.

juleven-dikis-gave

Det gamle skrog…

…er dødtræt!

De problemer, der har været med pc’en i et par dage, har irriteret, men nu skulle det være tip-top i orden med en ny Office pakke installeret og det hele scannet uden at finde fejl. Tilbage står at slette en masse mails, som er slettet tidligere, men som lå på serveren og derfor er dukket op i indbakken igen – der er lige lidt arbejde!

Mens min webmaster har fjernstyret arbejdet på min pc, var jeg til juleudstilling og julefrokost i Tibetanerklubben sammen med datter og svigersøn – på Pejsegården i Brædstrup.

Datteren og jeg var enige om, at det var meget nostalgisk – både køreturen dertil og at besøge Pejsegården, hvor vi har holdt mange familiefester, og hvor Søren og jeg i mange år (Søren flest) spillede bridge hver mandag aften. Jeg kunne ikke lade være at tænke på, at det var der, han spillede bridge for sidste gang, få dage før han måtte give op. Den aften blev han så dårlig, at han pga lungebetændelse og høj feber havde hallucinationer og spillede i vildelse, sagde han selv, da han kom hjem. 3 uger senere var det slut.

Det var lidt fantastisk, at det kunne lade sig gøre at holde udstilling med mere end 30 Tibetanere i alle aldre på et pænt hotel! Hvor var der mange flotte hunde, fint børstet og friserede, som løb rundt i ringen med deres “handlere”, men det meste af tiden sad i eller ved deres bure eller trimmeborde og ventede på deres tur.

Der var masser af flotte sponsorpræmier, og det var især godt at se flere ganske unge hvalpe, som havde deres debut og klarede sig flot, selv om det var svært at bevare opmærksomheden i den store forsamling af klappende tilskuere!

Jeg havde glædet mig til frokosten, for det plejer at være rigtig godt på Pejsegården, men det var det ikke denne gang. Det skyldte nok mest, at det var bestilt til kl. 14, og vi var først færdige med udstillingen 1 time senere, og det blev maden lidt “træt” af! Det var synd.

Diki var ikke med denne gang. Han udstilles ikke, og det er lidt kedeligt for ham bare at være passiv tilskuer. Og han er jo ikke ked af at være alene hjemme.

Men “mit gamle skrog” er træt! Det er trættende at stå i mange timer, og jeg havde tilbudt at køre derop, fordi svigersønnen har kørt og rejst mange, mange timer og kilometer den sidste uges tid i forbindelse med den film, han er ved at lave om Arlette Andersen, den sidste overlevende jøde fra Auschwitz, og de begivenheder, der har fundet sted i København og i Frankrig i ugen.

Så det er gået lidt hårdt ud over mine muskler, kan jeg mærke!

Jamen Diki dog…

..det har jeg aldrig oplevet før: Diki sagde fra – også med et ordentlig skarpt “Bjæf / Rifff!”

Men det er i orden, og det syntes Cleos Mor også, for Cleo er helt vild med Diki og hopper op ad ham i ét væk! Og da Diki havde snor på, og Cleo ikke havde, kunne han jo ikke slippe væk.

Cleo var meget, meget lille bagefter og rullede om på ryggen! Så har hun lært det!

Cleo er en uimodståelig lille bomuldshund blanding på under 1 år, så hun skal jo lære at respektere den voksne hund – der er dobbelt så stor!

Men hvor blev jeg forbavset!