Jul og Nytår med sorg og glæde

Det har været en tid med mange følelser! Og nu på onsdag tager vi afsked med familiens ældste – Gurli -, som har spillet en stor rolle – uden egentlig at være et tæt familiemedlem i rent fysisk henseende, men i virkeligheden meget nærtstående gennem mange år.

I en alder af næsten 92 år havde hun ikke længere sin tætteste familie, men til stor glæde for hende selv havde mine børn og jeg som “afdøde fætter’s familie” samt en anden lignende familie knyttet hende tæt til os – den ene fætter på hendes Fars side og den anden på hendes Mors side – lidt indviklet at skulle forklare på sygehuset, men der var jo ingen nærmere mere!

Gurli var jævnaldrende med Søren, og lige fra børn har de haft meget tilfælles, og især i de senere år har vi haft megen glæde af hinanden – både før Sørens død i 2009 og før hendes søsters død i 2019. Vi besøgte dem mange gange i sommerhuset i Blåvand, og Søren arrangerede pinseture for os og den fælles kusine.
Gurli var glad for Søren, og hun og jeg fik også et godt og fortroligt forhold, og hun nåede også at sige farvel til Søren. Hun fik aldrig selv mand og børn, men vores børn tog hende til sig, de inviterede hende og mig sammen på ferieture, og hun holdt i mange år juleaften hos dem på skift. De sidste år hos min ældste søn efter et bestemt mønster: han hentede hende om formiddagen, og så kørte de en tur fra Vejle til Esbjerg, hvor de besøgte hendes forældres og søsters gravsted. Det var en stor glæde for hende, og den tur skulle de også have haft denne jul, det havde hun glædet sig til, men sygdom slog til lige før jul.
I 2 omgange blev hun alvorligt syg og lå på sygehuset, og selv om der var meget lidt kontakt, fortalte hun sygeplejersken, at hun skulle hjem til Jan og holde juleaften! Det blev ikke muligt!

Lige efter jul kom hun efter eget ønske hjem til sit hus, med plejeseng og andre hjælpemidler, og med intensiv hjemmehjælp – men tryg ved at være hjemme! Og efter få dage sov hun ind, knap 92 år gammel, en stærk kvinde, har jeg altid ment.

Det bliver et stort savn! Æret være Gurlis minde!

2 tanker om "Jul og Nytår med sorg og glæde"

    • Tusind tak, Frida!
      Lige nu sidder jeg med sommerfugle i maven og venter på sønnen, som henter mig og kører hans kone og mig til begravelsen i Esbjerg! – I snevejr! Det er en bevæget dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *