I aften 17. marts 1966 var jeg alene hjemme i Det gamle canadiske Konsulat på Skibshavnsvej i Godthåb/Nuuk – jeg havde sendt Søren i kortklub, for jordmoren havde samme dag sagt til den rutinemæssige konsultation: bare rolig, det bliver ikke i morgen, som termindatoen var sat til. Der går mindst en uge.
MEN! Ved 23-tiden, da jeg ellers var gået i seng, måtte jeg ringe og bede ham komme hjem – og hente tjenestebilen på vejen! Hans kammerater fortalte senere, at de aldrig havde set ham løbe så stærkt hen over “Sletten” !
Vi nåede det! Men det gik godt nok stærkt for en førstegangsfødende – allerede ved 3-tiden kom vores datter til verden! Det var bestemt ikke almindeligt dengang, at faderen var med til fødslen, og han havde måtte love at gå udenfor, hvis han blev dårlig, så da han lige efter for ud af døren, troede vi jo, at han var ved at besvime! Men nej – det var bare fordi han skulle nyse pga den gazemaske han havde fået på! Og hans nys var som et tordenskrald!
Dengang vidste man jo ikke før fødslen, hvad køn, barnet havde, og jeg var fuldstændig overbevist om, at det var en dreng, så resten af natten lå jeg og kiggede på den lille overraskelse – jeg kunne jo ikke sove med al den adrenalin i kroppen! Men så kunne jeg skrive brev til min Mor og Far i DK med alle detaljer vedr. deres første barnebarn. Søren sendte telegram til begge familier – det gjorde man altid, for posten kunne være mange uger undervejs. Og telefonere var ikke muligt!
Og mens sneen faldt i store mængder de næste dage, og efterhånden dækkede vinduerne til den 6-personers stue, jeg lå på, skete det helt mirakuløse, at jeg fik rigtige levende blomster – 2 smukke buketter – fra familierne i DK, med den eneste helikopter, der kunne lande i 6 uger! Så længe lå vi der selvfølgelig ikke, men jeg tror, der gik mere end 1 uge, før vi kom hjem for at begynde vores liv som en “rigtig” familie!
Og nu – om 4 timer – er det 60 år siden! Og livet har maget sig sådan for os, at vi er tæt på hinanden, og jeg er meget taknemmelig for den hjælp hun giver sin gamle mor!
Til lykke Helle med de 60 år!
stort tillykke til og med Helle på den runde dag, jeg glæder mig til vi ses i efteråret.
kh.fra Island
Frida
Tak Frida – ja, Helle kommer også med igen i år, det er så hyggeligt!
Vi glæder os!
Hejsa. Søgte på noget om det canadiske konsulat, og denne side dukkede op. Jeg arbejder på en bog om familien Porsild, og som jeg forstår, så var det Erling Porsild, der byggede huset. Så, boede I der – og har du billeder af det? Og eksisterer det stadigt?
Kh
Lene Topp
Skriv gerne til mig på ltoppx2@gmail.com
Hej Lene, jeg havde ikke set din kommentar – jeg skulle også godkende dig først!
Jeg kender ikke spor til familien Porsild. Var det dem, der boede der, da det var konsulat? Jeg ved, at huset kom fra Canada som “samlesæt”, klar til at sætte op, og fordi det kom fra Canada (under 2. verdenskrig), var det en helt ukendt og anderledes type hus, end man kendte i Grønland og Danmark. Det lignede ikke noget andet, man kendte.
Det var bygget af træ, med betonsokkel og kælder.
2 etager med en halvsnoet trappe inde i stuen, hvilket var upraktisk, da toilettet, som var en spand, blev tømt fra badeværelset på 1. sal og båret ned. Den blev nemlig tabt engang (før vores tid) ned i stuen! Derefter blev der bygget et lille aflukke til spanden på køkkentrappen, så renovationsfolkene kunne komme ind og hente spanden igennem baggange og køkkenet 2 gange om ugen.
Der var ikke 2 vinduer i huset, der var ens, så alle gardiner var individuelt syet (af mig).
Der var hønsehus og hønsegård bagved huset, som vi tog i brug og fik megen glæde af, der gik 20 hvide “italienere”, som var flittige æglæggere.
Ja, vi boede der fra oktober 1964 til april 1967.
Det eksisterer ikke mere, det er revet ned for flere år siden, har jeg hørt, der ligger højhuse, kontorer og butikker, det er lige i centrum.
Billeder af huset finder du i indlægget før: http://www.syenlap.dk/?page_id=9496
Hvis du har brug for billederne i høj opløsning (originalt scannede lysbilleder, så send mig en mail til hanne@ kludekoner.dk (slet mellemrum).
Venlig hilsen, Hanne