Helt uden stress!

Jeg plejer altid at være lidt stresset og bange for ikke at nå det, jeg gerne vil inden jul – men ikke i år!

I dag har jeg endelig fået bilens varmeanlæg repareret, så det nu virker upåklageligt! Suk!!! det er dyrt!

Jeg har et større pakke-gaver-ind-projekt foran mig, men alle gaverne er i hus, den sidste blev købt i formiddags. 1 af de hjemmelavede er næsten færdig, en anden er færdig, vasket og ligger til tørre, de andre er helt færdige og venter kun på gavepapiret.

Jeg er lidt spændt på, om de bryder sig om det, jeg har lavet, noget af det er en smule anderledes en hvad jeg plejer at lave.

Så i morgen udveksler jeg pakker med de 2 familier, jeg ikke er sammen med juleaften.

Jeg var lige i Føtex på vejen hjem fra byen, jeg skulle ikke have ret meget andet end lidt brød – men hold da helt op, hvor er der meget, der kunne friste!

Nej, nej, det går ikke!

Her syntes jeg lige, det hele gik så godt, og  Ford værkstedet havde tid til at kigge på varmeblæseren i min gamle Ford Fusion, som ikke virker, men larmer helt vildt, allerede i dag.

Og det gik hurtigt, mens jeg bare ventede i deres kundecafé med mit strikketøj.

Men måske FOR hurtigt, for jeg var kun kommet halvvejen hjem, da den larmede endnu værre end før! Jeg havde fået en forklaring om, at det var en modstand, der var brændt over, og at jeg nok var nødt til at få en ny blæser motor, hvilket er en endnu større udgift.

Jeg vil simpelthen ikke finde mig i at betale knap 1.000 kr for absolut ingenting! Jeg har selvfølgelig snakket med dem, med det samme, jeg kom hjem og ringede, og det kom tydeligvis ikke bag på den søde dame i receptionen. Men nu bestiller hun en ny blæser, og så må de trække noget af udgiften fra for i dag! Hun fortalte mig, at hun har samme problem i sin gamle Ford, og hun kører med det! Det kan jeg ikke, jeg bliver så forskrækket, når den begynder at larme så voldsomt, det tør jeg ikke køre med! Puh ha!

Heldig kan man da være!

Denne flotte bluse / tunika i A-facon med lille rullekrave har jeg været så heldig at vinde i en “konkurrence” på Facebook!

Den er virkelig flot og klæder mig godt til et par smalle sorte bukser.

Det var Butikken, Erritsø Butikstorv, der havde sat konkurrencen på Facebook for nogle dage siden, man skulle bare “like”, og det har jeg så gjort, uden at tænke mere over det, for jeg vinder ikke ret tit noget! Men der er jo også mange, der gør det samme.

Så jeg blev virkelig overrasket, da jeg blev ringet op fredag eftermiddag med besked om, at jeg har vundet! Jeg kunne faktisk slet ikke huske, at jeg deltog i den konkurrence! Men da jeg besøgte Butikken lørdag, kunne jeg godt huske den lækre bluse i farver, jeg godt kan lide! Og så passer den næsten på en prik – lidt for lang på ærmerne, men det kan jeg nemt ordne.

Værdi: 800 kr! Tusind tak!

Sortsyn

Somme tider får jeg sortsyn, ligger vågen om natten og spekulerer på, hvordan jeg skal klare dette og hint – eller hvorfor jeg ikke får styr på det ene eller det andet! ØV!

Lige i disse dage synes jeg, at tingene hober sig ubehageligt op, og jeg kan ikke se mig ud af det.

Min lille have har længe ventet på den havemand, jeg plejer at have, men som meldte afbud i oktober – og jeg har ikke hørt fra ham siden! Jeg kan ikke få fat i ham, og nu ser det hele temmelig rodet og beskidt ud! Jeg vil så gerne have det renset op, inden det rigtig bliver vinter, men jeg kan ikke selv. Jeg har simpelthen ikke kræfterne til det!

Jeg har forsøgt at finde en anden havemand igennem en bekendt, men han syntes, det var for meget, da han så på det i går, og det slog mig faktisk ud!

Jeg har også nogle problemer med mine tænder, hvor jeg har tabt en plombe!

Og Diki trænger i den grad til at blive vasket, men skal børstes igennem først, før jeg kan vaske ham. Det SKAL gøres i denne uge, for han skal klippes i næste uge – jeg har fortalt ham, at han kan ikke være tjent med mig! Han er så sød og tålmodig, så jeg får helt tårer i øjnene over, at jeg ikke er en god nok hundemor 🙁

Det hele bliver ikke bedre af, at jeg lige nu dårligt nok kan komme til i mit arbejdsværelse for store sække med puttetæpper, som skulle have været afleveret i tirsdags, hvor der ikke var plads i modtagerens bil, så jeg måtte tage ikke bare “mine”, men også de andres tæpper med hjem, hvor de heldigvis bliver hentet på torsdag. Jeg har endda “parkeret” nogle sække hos naboen, som har plads. Men en stor part står her, og jeg kan ikke komme til noget eller komme til at lave noget, når det sådan fylder!

Min store symaskine har været til service siden sidst i oktober, og jeg kunne ikke forstå, at den ikke snart var færdig, så jeg rykkede i en mail (kunne ikke ringe firmaet op i flere forsøg), og fik til svar, at den havde været klar siden 2. nov., og at de havde sendt en sms! Den har jeg ikke modtaget! (jeg har tjekket). Er der noget at sige til, at jeg er ved at miste modet?

Ét problem løses forhåbentlig i dag, hvor varmeblæseren i min bil forhåbentlig bliver ordnet af en ven, der kan den slags, som jeg ikke selv kan.

Jeg føler mig virkelig uduelig, men gemmer mig lidt bag den kendsgerning, at jeg har en høj alder, en lille statur og ikke ret mange kræfter – det hjælper jo bare ikke!

ØV! Jeg plejer at skrive positive ting her – men i dag er jeg ked af det.

Normalt har jeg et godt sovehjerte…

…men engang imellem kan jeg ligge vågen længe, hvis der er noget, jeg er ked af eller som går mig på.

Det kan have med min familie at gøre, eller andre, der opfører sig overfor mig, så jeg føler mig generet eller “trådt på”.

Jeg mener selv, at jeg opfører mig ordentligt overfor andre, og jeg er et naturligt hjælpsomt menneske – har altid været det – og det får jeg da også tit at vide. Jeg kan generelt godt lide andre mennesker!

I nat lå jeg vågen fra ca. kl 3 og læænge, og det sidder stadig i kroppen på mig, ØV!

6. november

6. november 2018 – i dag er det 9 år siden, Søren døde!

Hvor bliver tiden af – 9 år, det er længe! Min Mor levede 11 år efter Fars død, min svigermor overlevede sin mand med 30 år! Jeg kan huske, jeg tænkte på, hvordan man klarede at være alene så længe?

Men selv om Søren altid vil være i mit hoved, og jeg tænker på ham hver dag, og ja – der er et savn. Så er sorgen afklaret for længst, og jeg har det fint alene. Men jeg er jo også, modsat min Mor, udadvendt og social, har mange interesser og er stadig i stand til at tage initiativer.

Og med min elskede lille Diki som dagligt selskab – så er der én at snakke til 😉 – så har jeg det jo godt!

Men en tanke til Søren vil jeg sende i dag – og så igen – igen være glad for, at hans sygdom ikke trak endnu længere ud med de smerter, det gav.

Hvil i fred!

En kæmpestor dag!

Hold da helt op – det er en stor dag for min ældste søn!

Efter 5 års afhængighed af andre mht transport er han nu selvkørende!

Han har ovenikøbet selv købt denne SegWay fra Sverige – den koster en formue! – den er hans! Hvis han skulle have offentligt tilskud, som han er berettiget til, ville han miste ejerskabet over den efter få år! Det er absolut uforståeligt, for han ville under alle omstændigheder selv skulle betale hovedparten af prisen, men sådan er reglerne!

Han fandt muligheden for sådan en “kørestol” på Internettet, og han var i foråret i Stockholm for at afprøve den, og det var en stor succes.

Han har i flere år været bundet til en almindelig kørestol, men selv om han de seneste år har haft en lille motor bag på, som “skubber”, er det jo et betydeligt mere uhandigt og tungt køretøj, der har svært ved at komme over kantsten eller køre i knudret terræn. Denne her kan køre op og ned, over forhindringer osv, og den kan vende på en tallerken. Da han afprøvede en i Stockholm, var de bl.a. i et supermarked, hvor han kunne skubbe en alm. indkøbsvogn foran sig og selv købe ind, det har man svært ved i en alm. kørestol.

Jeg regner med, at han smutter en tur herover til eftermiddagskaffe, når regnen stopper!

Og når han – formentlig i næste måned – får sin handicap bil med lift, så udvider verden sig!

 

Billeder – billeder – og et lysbilledforedrag!

Hele mandagen sad jeg ved PC’en og lavede billeder af puttetæpper på Træf i Odense i weekenden – og jeg er ikke færdig, men det må tage den tid, det tager!

For i dag skal jeg holde mit lysbilledforedrag om mine år i Grønland (som du kan læse her på bloggen i 9 afsnit). Denne gang besøger jeg Hannerup Kirkes café. Det plejer at være meget hyggeligt og muntert, og det blir det sikkert også denne gang, hvis bare min mave stopper med at irritere! Jeg er bange for, at det er et nyt galdestensanfald, det troede jeg var overstået med de 6 operationer for 5 år siden. Men jeg beholdt jo min galdeblære, som ellers var planlagt til at blive fjernet ved en 7. operation i foråret 2014, da de var bange for komplikationer efter de 6 kikkertoperationer, der måske havde afsat arvæv.

For ca. ½ år siden havde jeg et pludseligt og voldsom anfald, som lignede en madforgiftning, men ingen af dem, jeg havde været i selskab med, fejlede noget, og bagefter kom jeg til at tænke på, at det lignede de galdestensanfald, jeg havde i 2000 og i 2013.

Jeg har “kun” ondt og lidt kvalme, og jeg vil være meget ked af at melde afbud. Det er jo planlagt og inde i caféens kalender gennem lang tid. Så jeg satser på, at det klinger af.

50 års fødselsdags fejring af svigerdatteren!

Flere fødselsdage efter hinanden, det er næsten for meget! Svigerdatter Leonor bliver 50 år i morgen og fejrede det først hos sin egen familie på Filippinerne i april, og nu for veninderne og den nærmeste familie i går, hvor vi var inviteret på asiatisk mad på “Asian” i Fredericia.

Hun har en hel flok dejlige filippinske veninder + en enkelt dansk! Og det er altid festligt at være sammen med dem!

Da vi ikke kunne proppe os med mere af den lækre mad, var det gaverne, der skulle pakkes ud – med mange kommentarer og højlydt bifald!

Flotte mode-solbriller fra mand og børn – det var populært!

Og hjemme på terrassen var der flere gaver fra familien..

..som blev pakket ud og sat sammen med det samme!

Og taget i brug!

Til kaffen havde en af veninderne bagt kager – både en filippinsk og en dansk kage, Uhmm!

Tak for en dejlig dag, som nogle af “tøserne”  og fødselaren fortsatte inde i byen senere!

136 puttetæpper!

136 tæpper blev afleveret på Tæppetante-træf 2018 i Hejnsvig!

Alle billeder af 133 puttetæpper og 3 sengetæpper er nu lagt ud både på Projekt Puttetæppers hjemmeside, på Dansk Patchwork Forenings galleri HER  og på vores gruppe på Facebook.

Det er dejligt at se billederne, for det var ikke alle tæpper, der blev tid til at kigge på i Hejnsvig. Og når jeg fotograferer med flere “tæppeholdere” på skift, koncentrerer jeg mest om at få billedet rigtigt. Det er helt utroligt flotte tæpper, som vil bringe glæde hos børnene, der modtager dem i den kommende tid.

Tæpperne er nu delt op, de første 21 er allerede på Liljeborg, de øvrige er på vej ud til de andre hjem.

På galleriet kan man se billeder af tæpper fra 2010 og indtil nu, delt op i kvartaler. Og det er første gang, vi på ét kvartal har modtaget over 400 tæpper! Og kvartalet er ikke slut endnu. Når man tæller kvartalerne sammen til år, er det også første gang, at vi har modtaget over 1.000 tæpper på ét år!

Det er en glæde at konstatere, at Projekt Puttetæpper også efter, at der er kommet et nyt julemærkehjem i år, er et puttetæppe til ALLE børn på alle 5 julemærkehjem = 1.000 tæpper pr. år!

Det giver ikke bare glæde (hos både børn og quiltere), men også ny energi til at sy flere tæpper!