Heldig kan man da være!

Denne flotte bluse / tunika i A-facon med lille rullekrave har jeg været så heldig at vinde i en “konkurrence” på Facebook!

Den er virkelig flot og klæder mig godt til et par smalle sorte bukser.

Det var Butikken, Erritsø Butikstorv, der havde sat konkurrencen på Facebook for nogle dage siden, man skulle bare “like”, og det har jeg så gjort, uden at tænke mere over det, for jeg vinder ikke ret tit noget! Men der er jo også mange, der gør det samme.

Så jeg blev virkelig overrasket, da jeg blev ringet op fredag eftermiddag med besked om, at jeg har vundet! Jeg kunne faktisk slet ikke huske, at jeg deltog i den konkurrence! Men da jeg besøgte Butikken lørdag, kunne jeg godt huske den lækre bluse i farver, jeg godt kan lide! Og så passer den næsten på en prik – lidt for lang på ærmerne, men det kan jeg nemt ordne.

Værdi: 800 kr! Tusind tak!

Sortsyn

Somme tider får jeg sortsyn, ligger vågen om natten og spekulerer på, hvordan jeg skal klare dette og hint – eller hvorfor jeg ikke får styr på det ene eller det andet! ØV!

Lige i disse dage synes jeg, at tingene hober sig ubehageligt op, og jeg kan ikke se mig ud af det.

Min lille have har længe ventet på den havemand, jeg plejer at have, men som meldte afbud i oktober – og jeg har ikke hørt fra ham siden! Jeg kan ikke få fat i ham, og nu ser det hele temmelig rodet og beskidt ud! Jeg vil så gerne have det renset op, inden det rigtig bliver vinter, men jeg kan ikke selv. Jeg har simpelthen ikke kræfterne til det!

Jeg har forsøgt at finde en anden havemand igennem en bekendt, men han syntes, det var for meget, da han så på det i går, og det slog mig faktisk ud!

Jeg har også nogle problemer med mine tænder, hvor jeg har tabt en plombe!

Og Diki trænger i den grad til at blive vasket, men skal børstes igennem først, før jeg kan vaske ham. Det SKAL gøres i denne uge, for han skal klippes i næste uge – jeg har fortalt ham, at han kan ikke være tjent med mig! Han er så sød og tålmodig, så jeg får helt tårer i øjnene over, at jeg ikke er en god nok hundemor 🙁

Det hele bliver ikke bedre af, at jeg lige nu dårligt nok kan komme til i mit arbejdsværelse for store sække med puttetæpper, som skulle have været afleveret i tirsdags, hvor der ikke var plads i modtagerens bil, så jeg måtte tage ikke bare “mine”, men også de andres tæpper med hjem, hvor de heldigvis bliver hentet på torsdag. Jeg har endda “parkeret” nogle sække hos naboen, som har plads. Men en stor part står her, og jeg kan ikke komme til noget eller komme til at lave noget, når det sådan fylder!

Min store symaskine har været til service siden sidst i oktober, og jeg kunne ikke forstå, at den ikke snart var færdig, så jeg rykkede i en mail (kunne ikke ringe firmaet op i flere forsøg), og fik til svar, at den havde været klar siden 2. nov., og at de havde sendt en sms! Den har jeg ikke modtaget! (jeg har tjekket). Er der noget at sige til, at jeg er ved at miste modet?

Ét problem løses forhåbentlig i dag, hvor varmeblæseren i min bil forhåbentlig bliver ordnet af en ven, der kan den slags, som jeg ikke selv kan.

Jeg føler mig virkelig uduelig, men gemmer mig lidt bag den kendsgerning, at jeg har en høj alder, en lille statur og ikke ret mange kræfter – det hjælper jo bare ikke!

ØV! Jeg plejer at skrive positive ting her – men i dag er jeg ked af det.

Normalt har jeg et godt sovehjerte…

…men engang imellem kan jeg ligge vågen længe, hvis der er noget, jeg er ked af eller som går mig på.

Det kan have med min familie at gøre, eller andre, der opfører sig overfor mig, så jeg føler mig generet eller “trådt på”.

Jeg mener selv, at jeg opfører mig ordentligt overfor andre, og jeg er et naturligt hjælpsomt menneske – har altid været det – og det får jeg da også tit at vide. Jeg kan generelt godt lide andre mennesker!

I nat lå jeg vågen fra ca. kl 3 og læænge, og det sidder stadig i kroppen på mig, ØV!

6. november

6. november 2018 – i dag er det 9 år siden, Søren døde!

Hvor bliver tiden af – 9 år, det er længe! Min Mor levede 11 år efter Fars død, min svigermor overlevede sin mand med 30 år! Jeg kan huske, jeg tænkte på, hvordan man klarede at være alene så længe?

Men selv om Søren altid vil være i mit hoved, og jeg tænker på ham hver dag, og ja – der er et savn. Så er sorgen afklaret for længst, og jeg har det fint alene. Men jeg er jo også, modsat min Mor, udadvendt og social, har mange interesser og er stadig i stand til at tage initiativer.

Og med min elskede lille Diki som dagligt selskab – så er der én at snakke til 😉 – så har jeg det jo godt!

Men en tanke til Søren vil jeg sende i dag – og så igen – igen være glad for, at hans sygdom ikke trak endnu længere ud med de smerter, det gav.

Hvil i fred!

En kæmpestor dag!

Hold da helt op – det er en stor dag for min ældste søn!

Efter 5 års afhængighed af andre mht transport er han nu selvkørende!

Han har ovenikøbet selv købt denne SegWay fra Sverige – den koster en formue! – den er hans! Hvis han skulle have offentligt tilskud, som han er berettiget til, ville han miste ejerskabet over den efter få år! Det er absolut uforståeligt, for han ville under alle omstændigheder selv skulle betale hovedparten af prisen, men sådan er reglerne!

Han fandt muligheden for sådan en “kørestol” på Internettet, og han var i foråret i Stockholm for at afprøve den, og det var en stor succes.

Han har i flere år været bundet til en almindelig kørestol, men selv om han de seneste år har haft en lille motor bag på, som “skubber”, er det jo et betydeligt mere uhandigt og tungt køretøj, der har svært ved at komme over kantsten eller køre i knudret terræn. Denne her kan køre op og ned, over forhindringer osv, og den kan vende på en tallerken. Da han afprøvede en i Stockholm, var de bl.a. i et supermarked, hvor han kunne skubbe en alm. indkøbsvogn foran sig og selv købe ind, det har man svært ved i en alm. kørestol.

Jeg regner med, at han smutter en tur herover til eftermiddagskaffe, når regnen stopper!

Og når han – formentlig i næste måned – får sin handicap bil med lift, så udvider verden sig!

 

Billeder – billeder – og et lysbilledforedrag!

Hele mandagen sad jeg ved PC’en og lavede billeder af puttetæpper på Træf i Odense i weekenden – og jeg er ikke færdig, men det må tage den tid, det tager!

For i dag skal jeg holde mit lysbilledforedrag om mine år i Grønland (som du kan læse her på bloggen i 9 afsnit). Denne gang besøger jeg Hannerup Kirkes café. Det plejer at være meget hyggeligt og muntert, og det blir det sikkert også denne gang, hvis bare min mave stopper med at irritere! Jeg er bange for, at det er et nyt galdestensanfald, det troede jeg var overstået med de 6 operationer for 5 år siden. Men jeg beholdt jo min galdeblære, som ellers var planlagt til at blive fjernet ved en 7. operation i foråret 2014, da de var bange for komplikationer efter de 6 kikkertoperationer, der måske havde afsat arvæv.

For ca. ½ år siden havde jeg et pludseligt og voldsom anfald, som lignede en madforgiftning, men ingen af dem, jeg havde været i selskab med, fejlede noget, og bagefter kom jeg til at tænke på, at det lignede de galdestensanfald, jeg havde i 2000 og i 2013.

Jeg har “kun” ondt og lidt kvalme, og jeg vil være meget ked af at melde afbud. Det er jo planlagt og inde i caféens kalender gennem lang tid. Så jeg satser på, at det klinger af.

50 års fødselsdags fejring af svigerdatteren!

Flere fødselsdage efter hinanden, det er næsten for meget! Svigerdatter Leonor bliver 50 år i morgen og fejrede det først hos sin egen familie på Filippinerne i april, og nu for veninderne og den nærmeste familie i går, hvor vi var inviteret på asiatisk mad på “Asian” i Fredericia.

Hun har en hel flok dejlige filippinske veninder + en enkelt dansk! Og det er altid festligt at være sammen med dem!

Da vi ikke kunne proppe os med mere af den lækre mad, var det gaverne, der skulle pakkes ud – med mange kommentarer og højlydt bifald!

Flotte mode-solbriller fra mand og børn – det var populært!

Og hjemme på terrassen var der flere gaver fra familien..

..som blev pakket ud og sat sammen med det samme!

Og taget i brug!

Til kaffen havde en af veninderne bagt kager – både en filippinsk og en dansk kage, Uhmm!

Tak for en dejlig dag, som nogle af “tøserne”  og fødselaren fortsatte inde i byen senere!

136 puttetæpper!

136 tæpper blev afleveret på Tæppetante-træf 2018 i Hejnsvig!

Alle billeder af 133 puttetæpper og 3 sengetæpper er nu lagt ud både på Projekt Puttetæppers hjemmeside, på Dansk Patchwork Forenings galleri HER  og på vores gruppe på Facebook.

Det er dejligt at se billederne, for det var ikke alle tæpper, der blev tid til at kigge på i Hejnsvig. Og når jeg fotograferer med flere “tæppeholdere” på skift, koncentrerer jeg mest om at få billedet rigtigt. Det er helt utroligt flotte tæpper, som vil bringe glæde hos børnene, der modtager dem i den kommende tid.

Tæpperne er nu delt op, de første 21 er allerede på Liljeborg, de øvrige er på vej ud til de andre hjem.

På galleriet kan man se billeder af tæpper fra 2010 og indtil nu, delt op i kvartaler. Og det er første gang, vi på ét kvartal har modtaget over 400 tæpper! Og kvartalet er ikke slut endnu. Når man tæller kvartalerne sammen til år, er det også første gang, at vi har modtaget over 1.000 tæpper på ét år!

Det er en glæde at konstatere, at Projekt Puttetæpper også efter, at der er kommet et nyt julemærkehjem i år, er et puttetæppe til ALLE børn på alle 5 julemærkehjem = 1.000 tæpper pr. år!

Det giver ikke bare glæde (hos både børn og quiltere), men også ny energi til at sy flere tæpper!

17. maj 2008

I dag, for 10 år siden, den 17. maj 2008 startede Søren og jeg en vidunderlig rejse, som han havde givet mig i julegave – en rejse, vi havde snakket om mange gange, men som jeg ikke troede, at vi nogensinde ville opleve!

Vi fløj fra Kastrup til Stavanger, hvor der ventede en dobbeltdækker bus, som kørte os til Bergen, fordi der var strejke i Bergen lufthavn!

Det var 17. maj, Norges nationaldag, og alle vegne så vi nordmænd, familier med børn, i norske nationaldragter. Og der vajede norske flag overalt på vores tur gennem mange tunneller og smukke landskaber.

I Bergen gik vi ombord i “Polarlys”, der lå og ventede på os (rejseselskabet fra Norsk Rejsebureau). Vi fik en lille udvendig kahyt og pakkede ud, her skulle vi bo de næste 12 dage – eller rettere sove de næste 12 nætter, for vi opholdt os oppe på et af dækkene alle dagtimer.

Alle måltider spiste vi i spisesalonen, det var buffet til morgen og frokost og 3 retter til aften.

Især Panoramasalonen på 7. dæk var vi begejstrede for, der havde vi den allerbedste udsigt, mens vi sejlede ud og ind af de smukke norske fjorde:

…og lagde til i alle byer, større som mindre. Nogle gange bare 1 kvarter, andre gange flere timer. Vi sejlede helt op til Kirkenes, vendte og sejlede samme tur tilbage. Indimellem var der udflugter, vi kunne deltage i, men vi kunne også gå i land og selv spadsere rundt.

Vi havde valgt tidspunktet efter, at der var Midnatssol på turen – det kendte vi fra Nordgrønland, og det var utroligt smukt også her i Norge.

 

Det var en meget vellykket tur, og vi nød det meget! Vi lærte også hyggelige mennesker at kende, og jeg havde selvfølgelig håndarbejde med, både strikketøj og patchwork. Og så oplevede jeg, som både før og siden, at det giver nysgerrige kontakter!

Jeg syede meget af 40-års-fødselsdagsgaven til svigerdatteren på den tur! Nu blir hun snart 50!

Vi var meget heldige med udflugten til Nordkap, hvor det næsten altid regner, men det var flot solskin med sne! Og Søren var i sin elskede sweater fra sine helt unge dage!

En anden meget interessant udflugt gik til Kirkenes, hvor vi fik den frygtelige historie om de stakkels mennesker, der gemte sig i minegangene, da tyskerne brændte deres by af. Søren var hele sit liv meget historie interesseret og læste meget, også om 2. verdenskrig.

Søren havde som altid gode bøger med, men var også glad for de bekendtskaber, vi gjorde.

Jeg tænkte ikke meget over, at han hvilede sig en del gange om dagen – han havde faktisk været ret træt hele foråret, efter en influenza.

Men da vi kom hjem, gik han til lægen, fordi han havde haft lidt ondt over lænden i nogle dage.

Det var godt, vi fik den dejlige oplevelse, som turen var! For det viste sig, at han var syg – uhelbredeligt syg! Og derfra startede det 1½ år lange forløb, som fra starten var dømt håbløst.

Men 17. maj var starten på en fælles, stor oplevelse, og jeg er meget glad for, at vi fik den. Nu er det 10 år siden, turen startede, og heldigvis vidste vi ikke, at han var syg, før efter, vi kom hjem.

Hvor heldig kan man være!

Jeg har vundet ugens blomster præmie hos Sommerblomster.dk som holder til i Fredericia i et par måneder.

Hver uge udskriver de en konkurrence på Facebook, og i går aftes fik jeg en mail, at jeg var udtrukket som ugens vinder!

Faktisk havde jeg planlagt at skulle derud i dag, fordi jeg gerne ville have nyt til min “altankasse” på udhusvæggen, og ville kigge efter nogle bestemte planter til krukker, som jeg havde købt samme sted sidste år: Dipladenia, som bliver så flotte.

Så nu var der en ekstra “gulerod” til at besøge butikken.

En rose, en krukke til rosen, jord til rosen, en ampel med blomster (jeg valgte selv Petunia), og 6 krydderurter!

Tusind tak! Jeg fik også suppleret med de blomster, jeg havde planlagt at købe, så nu skal der arbejdes i eftermiddag – heldigvis har skulderen det nogenlunde godt igen.